Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

Udlændingelovkontoret

Holbergsgade 6

1057 København K

UDLÆNDINGEAFDELINGEN

 

Anker Heegaards Gade  5

1780 København V

 

Telefon:   3314 8888   

Telefax:    3343 0039

 

E-mail:   [email protected]

Web:      www.politi.dk

 

 

 

Den 17. oktober 2007

J.nr.:  2007-5129-3 / SAE 13

 

 

 

 

 

Ved en skrivelse af 10. oktober 2007 har Integrationsministeriet anmodet om Rigspolitiets eventuelle bemærkninger til et udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.).

 

I den anledning kan det oplyses, at Rigspolitiet ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslag.

 

Rigspolitiet skal dog henstille, at Beskæftigelsesministeriets Manual om regler for ophold og arbejde i Danmark for statsborgere fra de østeuropæiske lande, der senest er revideret i september 2006, revideres på ny, således at der på tidspunktet for lovforslaget ikrafttræden den 1. januar 2008 foreligger en opdateret vejledning til brug for politiets og andre myndigheders arbejde på et område med en meget kompliceret retlig regulering. Rigspolitiet deltager gerne i arbejdet med en sådan revision af manualen.

 

Der henvises til J. nr. 2007/4000-95.

 

 

Torsten Hesselbjerg

rigspolitichef