Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. marts 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-register (Gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.) (L 79).
Lene Espersen
/
         Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-register (Gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.) (L 79).
â€Finder ministeren det helt uproblematisk, at gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse nødvendiggør en ændring af loven om det Centrale Dna-profil-register, sÃ¥ledes at Rigspolitiet ikke skal foretage en selvstændig vurdering af, om det i det konkrete tilfælde er ubetænkeligt at videregive oplysninger til brug for fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse?â€
Svar:
Spørgsmålet vedrører den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 1, i dna-profil-registerloven, hvorefter Rigspolitiet skal kunne videregive oplysninger fra Dna-registreret til politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet til brug for fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse. Der henvises til § 3 i lovforslaget.
Efter dna-profil-registerlovens gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 1, kan Rigspolitiet videregive oplysninger til politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet her i landet. Videregivelse til udenlandske domstole samt udenlandske politi- og anklagemyndigheder til brug for offentlige straffesager er betinget af, at videregivelsen i det enkelte tilfælde findes ubetænkelig, jf. § 5, stk. 1, nr. 3. Hvis den udenlandske myndighed er en retshåndhævende myndighed i en medlemsstat eller et tredjeland, der deltager i samarbejdet under Schengen-konventionen, skal Rigspolitiet dog ikke i hvert enkelt tilfælde foretage denne vurdering af, om videregivelsen vil være ubetænkelig, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.
Baggrunden for den foreslåede ændring af dna-profil-registerloven er, at en bevissikringskendelse, der er fremsendt i overensstemmelse med formkravene og opfylder definitionen på en bevissikringskendelse, som udgangspunkt skal anerkendes og fuldbyrdes på samme måde, som hvis anmodningen om bevismateriale kom fra en national myndighed, jf. artikel 11, stk. 1, i rammeafgørelsen. I det omfang dansk lovgivning fastsætter særlige krav for videregivelse af bevismateriale til domstole og anklagemyndigheder i andre medlemsstater i forhold til kravene for videregivelse til tilsvarende danske myndigheder, vil sådanne særlige krav således ikke kunne fastholdes som betingelse for videregivelse af bevismateriale for at fuldbyrde en bevissikringskendelse. De gældende bestemmelser i dna-profil-registerloven skelner som nævnt mellem videregivelse til danske myndigheder og udenlandske myndigheder, og gennemførelsen af rammeafgørelsen forudsætter derfor, at dna-profil-registerloven ændres, således at Rigspolitiet kan videregive oplysninger til brug for fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse uden i hvert enkelt tilfælde at skulle foretage den omtalte vurdering af, om det er ubetænkeligt.
At Rigspolitiet ikke vil skulle foretage en vurdering af, om videregivelse vil være ubetænkelig, opvejes efter Justitsministeriets opfattelse af, at myndighederne i udstedelsesstaten er forpligtet til at have sikret sig, at de ønskede oplysninger er nødvendige og proportionale i forhold til den konkrete straffesag, som de indhentes til brug for, og at oplysningerne ville kunne indhentes efter reglerne i udstedelsesstatens lovgivning, hvis oplysningerne havde været tilgængelige på udstedelsesstatens område. Det fremgår af rammeafgørelsens artikel 7.
Justitsministeriet skal endelig gøre opmærksom på, at dna-profil-registerloven allerede i dag giver mulighed for videregivelse af oplysninger til andre medlemsstaters og visse tredjelandes myndigheder, uden at Rigspolitiet i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om videregivelsen er ubetænkelig. Som nævnt ovenfor kan oplysninger således videregives til den kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat eller et tredjeland, der deltager i samarbejdet under Schengen-konventionen, til brug for en kriminalefterforskning eller kriminalefterretningsoperation, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1559 af 20. december 2006 for at gennemføre af EU's rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Denne rammeafgørelse indebærer en forpligtelse til at sikre, at der i national lovgivning ikke opstilles strengere betingelser for videregivelse af oplysninger til andre medlemsstaters retshåndhævende myndigheder, end hvad der nationalt gælder for videregivelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan denne bestemmelse i dna-profil-registerlovens § 5, stk. 1, nr. 2, der blev indsat i loven i 2006, imidlertid ikke udgøre det tilstrækkelige grundlag for videregivelse med henblik på fuldbyrdelse af europæiske bevissikringskendelser, fordi bestemmelsen angår udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder (politi, toldmyndigheder mv.), mens rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse forudsætter en kendelse udstedt af en judiciel myndighed (dommer, offentlig anklager mv.).