Skatteministeren (Kristian Jensen):
Allerførst vil jeg sige, at den store interesse for regeringens afgiftsforslag glæder mig meget - også at der er så mange, der deltager i og lytter til debatten. Jeg regner med, at det er derfor, man bliver siddende i salen, eller også kan det være på grund af den næstkommende sag.
Se, hvis man prøver at tage de spørgsmål, der har været - først og fremmest til hr. Frank Aaen og delvis også til hr. Nick Hækkerup - er det sådan, at jeg meget præcist har sagt, og jeg skal gerne gentage det, at med den samlede pakke, som regeringen har lagt frem, med lavere skat på arbejde og med den her forhøjelse af energiafgifterne vil en folkepensionist have et større rådighedsbeløb i 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015, end vedkommende havde i 2007. Det er lige præcis den sammenligning, jeg lægger til grund for at sige, at vi ikke laver lovforslag, der betyder, at folk oplever et faldende rådighedsbeløb.
Til hr. Niels Helveg Petersen, som lægger op til, at man burde have haft en anden reguleringsmekanisme, fordi man måske nu ikke lever fuldt op til den stigning i prisudviklingen, der er, og det derfor ikke vil bidrage til vores opfyldelse af Kyotoprotokollen: Med den stigning på 1,8 pct., der ligger her, vil det i forhold til gældende situation i 2015 betyde en reduktion i vores CO2-udledning på næsten 1 million t - 980.000 t mindre CO2 - på baggrund af, at den stigning, der kommer her, vil få virksomheder og borgere til i højere grad at opføre sig miljø- og energirigtigt og dermed udlede mindre CO2. Og det er endda uden for det kvoteomfattede område.
Derudover kan der ske en lang række ændringer af folks adfærd i forbindelse med det, der er omfattet af kvoteområdet. Det vil så måske ikke have den store betydning for CO2-udledningen, men have en betydning for opfyldelsen af vores energimålsætning om, at vi skal have et lavere energiforbrug. Men bare målt på den del, der ligger uden for kvoteområdet, er det næsten 1 million t mindre CO2, som det her forslag vil bevirke at vi udleder.
Jeg skylder i øvrigt lige hr. Nick Hækkerup en stille undren - en stille undren, når hr. Nick Hækkerup har så stor en veneration for de laveste indkomster - over, at Socialdemokratiet stemte imod det forslag, der gav et større personfradrag og dermed et større rådighedsbeløb, men nu vil stemme for det forslag, der hæver afgifterne og dermed giver et mindre rådighedsbeløb. Det er jeg sikker på at hr. Nick Hækkerup i sit eget hoved kan finde en forklaring på, det er bare svært for os andre at forstå, at man stemmer for det forslag, der hæver afgifterne, men ikke det, der sænker skatterne, og så ærgrer sig over, at rådighedsbeløbet skulle ændres negativt.
Til hr. Klaus Hækkerup vil jeg sige: Hvis der er nogen overraskelse, er det nærmest, at hr. Klaus Hækkerup er overrasket. For i 2001, da vi overtog regeringsmagten, og i 2002, da vi fremlagde den nye finanslov, sagde vi klart, at de ændringer, der var vedtaget i 2001 på skatteområdet, fortsatte. Derfor er det, at ejendomsværdiskatten er låst fast på det laveste af enten niveauet for 2001 + 5 pct., 2002-niveauet eller det aktuelle niveau. Det er jo derfor, at kommuner, der havde vedtaget en skatteforhøjelse fra 2001 til 2002, fik lov til at bevare den skatteforhøjelse. Og det er derfor, at de ændringer i energiafgifter, der var blevet vedtaget af den tidligere regering, fik lov til at fortsætte.
Jeg husker det tydeligt, for jeg var finanspolitisk ordfører og dermed ordfører på den første finanslov, og jeg husker også tydeligt, at hr. Klaus Hækkerup som medlem af Finansudvalget gik nøje ind i den diskussion. Vi har heller ikke lagt skjul på, at den omlægning, der skete af energi- og CO2-afgifterne, skete inden for skattestoppets rammer, fordi man netop for at få lavet et mere smidigt og administrativt enklere system godt kunne lave den slags ændringer. Og så kan jeg absolut ikke forstå, at det skulle undre hr. Klaus Hækkerup, at skattestoppets ord og fortolkning giver mulighed for, at man af miljømæssige grunde kan sætte en afgift op, hvis man blot sætter andre afgifter tilsvarende ned - ikke en hvilken som helst afgift, ikke hvor som helst, men hvis det af miljømæssige grunde er nødvendigt, kan en afgift hæves, såfremt provenuet bruges til at sætte andre skatter tilsvarende ned. Og det er ikke blot gjort på de områder, som hr. Klaus Hækkerup nævner her, det kan der også nævnes andre eksempler på at vi har gjort fuldt ud.
Det er naturligvis sådan, at der efter et folketingsvalg er nye skatteordførere i en lang række partier, og jeg havde faktisk overvejet, om jeg skulle have tilsendt dem en kopi af »Skattestoppets ABC« og den fortolkning, der nu engang er af det. Jeg kan så forstå, at det ikke kun er nødvendigt at sende det til nye skatteordførere, men måske også til mere erfarne medlemmer af Skatteudvalget, og det vil jeg straks få bedt mit sekretariat om at udføre, sådan at vi alle har et klart grundlag for at vurdere, hvad det egentlig er regeringen har lagt til grund, når vi siger, at skattestoppet her er overholdt.