Undervisningsministeriet

Februar 2008

 

 

Notat om høringssvar på udkast til

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.)

 

I. Generelt

 

Lovudkastet blev den 11. januar 2008 sendt til høring hos 33 myndigheder, organisationer m.fl. med høringsfrist den 1. februar 2006.

 

Lovudkastet er desuden offentliggjort på Høringsportalen.

 

Af de 33 hørte parter har 20 afgivet høringssvar ved høringsfristens udløb.

 

Høringsliste med angivelse af, hvem af de hørte parter der har svaret, er indsat nedenfor som bilag 1. Af bilaget fremgår tillige forklaring på de anvendte forkortelser.

 

II. Væsentlige bemærkninger til lovudkastet

 

Generelt

 

LO mener, at lovudkastet generelt indeholder fornuftige ændringer. DI er også generelt positiv over for lovudkastet.

 

BKF erklærer sig meget positiv over for de tendenser, der i lovudkastet er til, at det overlades til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe en række beslutninger vedrørende organisering af skolestarten. BKF finder det positivt, at der igen åbnes mulighed for at få dispensation med skolestart, som omfatter et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger, men synes på den anden side, at det havde været bedre med en lovændring her og nu på baggrund af de positive erfaringer, man allerede har.

 

Også KL og BUPL ville have foretrukket, at der i folkeskoleloven blev indført en almindelig adgang til udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger om undervisningen af eleverne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse.

 

DLF anbefaler, at der i forbindelse med, at adgangen til at etablere forsøg med skolestart forlænges med tre år, jf. lovudkastets bemærkninger, sikres den fornødne eksterne evaluering og forskningstilknytning allerede ved periodens begyndelse. Foreningen peger på, at der - som tidligere - bør tilknyttes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra UVM, KL, BUPL og DLF, der skal udtale sig om de enkelte forsøgsansøgninger.

 

DH finder det positivt, at lovudkastet indebærer, at den mulighed for at udvide skolegangen med et år, der i mange år har været en ret for andre børn, også bliver det for de børn, der har så omfattende handicap, at de går i vidtgående specialundervisning. DH så imidlertid gerne, at der samtidig blev bedre mulighed for at bevilget ekstra skoleår, når barnet går i afgangsklasse. Mulighederne for at etablere såkaldt heldagsskole bør sikres og styrkes i lovgivningen.

 

Bemærkninger:

 

Lovudkastet bygger på aftale af 10. januar 2008 om en god skolestart mellem partierne bag folkeskoleloven (Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti), hvorefter muligheden for at iværksætte forsøg med skolestart forlænges med yderligere tre år med henblik på at indhøste yderligere erfaringer med lærer-pædagog-samarbejde om undervisning af elever fra børnehaveklassen op til og med 3. klasse i et forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed.

 

Det er endvidere en del af aftalen, at der i tre år kan godkendes (yderligere) forsøg med heldagsskole i henhold til folkeskolelovens § 55. Den efterfølgende evaluering heraf vil kunne danne grundlag for en stillingtagen til behovet for eventuelle lovændringer.

 

I henhold til aftalen nedsættes der i tilknytning til forsøg med skolestart og heldagsskole en følgegruppe i Undervisningsministeriets regi med repræsentanter for KL, DLF, BUPL, Skolelederne, BKF, Skole og Samfund og Skolestyrelsen. Følgegruppen sekretariatsbetjenes af Undervisningsministeriet, herunder Skolestyrelsen. Følgegruppen har til opgave at afgive udtalelse til undervisningsministeren, om de konkrete ansøgninger om forsøg med skolestart og heldagsskole bør imødekommes, herunder i givet fald på hvilke vilkår, samt om tilrettelæggelse af evaluering af forsøgene. Der skal tages stilling til, hvordan arbejdet i følgegruppen skal foregå, bl.a. med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og smidig sagsbehandling. 

 

Den gældende folkeskolelovs § 12, stk. 1, 2. pkt., indeholder, jf. DH’s bemærkning, en bestemmelse om, at en elev med forældrenes samtykke kan undervises på samme klassetrin i to år, hvis eleven har været uden undervisning gennem længere tid eller andre særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.

 

Bemærkninger til enkelte punkter i lovudkastet

 

1) Udvidelse af undervisningspligten fra ni til 10 år, således at børnehaveklassen fremover medregnes ved opgørelsen af, om undervisningspligten er opfyldt

 

KL, DLF, Skolelederne, Skole og Samfund, BKF og Børnerådet støtter forslaget.

 

BUPL tager forslaget til efterretning, mens FOA er betænkelig ved forslagets nedsættelse af skolealderen.

 

DI mener, at obligatorisk børnehaveklasse kan være med til at sikre de svageste elever et bedre fundament for at kunne klare sig i folkeskolen, især når der samtidig indføres obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.

 

Efterskoleforeningen peger på, at forslaget vil få konsekvenser for optagelse af elever på efterskole, og at lovgivningen herom bør ændres i forbindelse med lovforslaget.

 

Dansk Friskoleforening oplyser, at der på Rudolf Steiner-børnehaver og -skoler arbejdes efter en pædagogisk tænkning, hvorefter børnene indgår i et sammenhængende „børnehaveforløb”, indtil børnene fylder syv år, og opfordrer til, at lovgivningen udformes, så overgangen fra børnehave til skole vil kunne respektere denne særlige skoletænkning.

 

Det Centrale Handicapråd bifalder, at forslaget også omfatter børn med særlige behov. Rådet fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt at sikre, at alle specialskoler og specialklasserækker bliver i stand til at tilbyde børnehaveklasse i umiddelbar og direkte tilknytning til det skoleforløb, den enkelte elev i øvrigt skal deltage i. Der peges desuden på, at det givetvis vil kræve, at der tilføres ressourcer eller flyttes ressourcer med, når børn flyttes fra specialbørnehaver til børnehaveklasser. Rådet peger endelig på, at nogle børn med funktionsnedsættelser har brug for fleksibilitet omkring starttidspunkt i børnehaveklasse.

 

DH mener, at der bør være klageadgang, således at forældre kan klage over afslag på såvel ønske om udskudt skolestart som ønske om, at barnet påbegynder skolen, hvor dagtilbud og PPR anbefaler at vente.

 

Bemærkninger:

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer. Forslag om de nødvendige konsekvensændringer i lovgivningen om frie kostskoler, jf. Efterskoleforeningens bemærkninger, medtages i det følgelovforslag, der også omfatter ændring af friskoleloven.

 

Lovudkastet indebærer, at undervisningspligten også for elever med særlige behov udvides fra ni til 10 år, hvilket medfører, at der også skal være børnehaveklasse til rådighed for disse børn. Den nærmere tilrettelæggelse heraf er et anliggende for kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 3.

 

Efter forslaget har et barn efter forældrenes anmodning ret til at blive optaget i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder fem år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen, ligesom lovudkastet ikke ændrer på, at et barns undervisning kan udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.

 

Afslag på, at en elev kan optages i folkeskolen, eller på, at en elev kan få udskudt skolestarten, er en forvaltningsretlig afgørelse, uanset om vedkommende har funktionsnedsættelse eller ej. Afgørelsen kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at indføre særlige klagebestemmelser på dette område. 

 

Det skal understreges, at forældre trods forslaget naturligvis fortsat har frihed til at lade deres børn blive undervist på anden måde end i folkeskolens børnehaveklasse, blot der er tale om en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

2) Fastsættelse af en ny indholdsbeskrivelse med tilhørende trinmål for undervisningen i børnehaveklassen, herunder indførelse af obligatorisk sprogvurdering

 

KL har forståelse for, at der skal ske en tydeliggørelse af en indholdsmæssig sammenhæng mellem undervisningen i børnehaveklassen og på den ene side de pædagogiske lærerplaner i dagtilbuddene og på den anden side den efterfølgende fagopdelte undervisning i 1. klasse og frem, og vil være opmærksom på, om denne sammenhæng vil kræve en kompetenceudvikling af medarbejderne. KL er positiv over for en obligatorisk sprogvurdering og nævner i den forbindelse, at det vil være vigtigt med et samspil mellem denne vurdering og dén vurdering, som tosprogede elever forud for skolestarten har været igennem med henblik på eventuel undervisning i dansk som andetsprog.

 

Skole og Samfund noterer sig med tilfredshed, at undervisningen i børnehaveklassen stadig skal

være ikke-fagopdelt og med både fagligt indhold og en legende tilgang til stoffet. Også DLF lægger vægt på, at undervisningen fortsat tager udgangspunkt i legen og andre udviklende aktiviteter, således at børnehaveklassens vigtige funktion som brobygning mellem dagtilbud og skole fastholdes.

 

Skolelederne er glade for, at der ikke lægges op til en udvidelse af indholdet og målene for børnehaveklassen.

 

BKF tilslutter sig intentionen om justering af de gældende indholdsbeskrivelser med tilhørende mål og erklærer sig meget positiv over for, at der lægges op til at skabe en tættere sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet og børnehaveklassen og også til at sikre en god sammenhæng i forhold til det videre skoleforløb.

 

BUPL er imod obligatorisk sprogvurdering og frygter, at de forudsatte ændringer af indholdsbeskrivelsen lægger op til en mere snæver indlæringsfilosofi med måling og testning af færdigheder, som kan komme til at gå ud over den børnehavepædagogiske tradition, som hidtil har været grundstenen i børnehaveklassen. Omvendt er foreningen tilfreds med, at det fortsat er pædagoger, som varetager arbejdet i børnehaveklassen, og med, at det anerkendes, at pædagoger er kvalificerede til at varetage undervisning i dansk i børnehaveklassen.

 

FOA er betænkelig ved forslaget, herunder obligatorisk sprogvurdering, idet foreningen finder, at det i sammenhæng med forslaget om udvidelse af undervisningspligten fører til mere formel læring tidligere og til, at det brede perspektiv på barnets udvikling og læring nedtones. Efter foreningens opfattelse bør man satse på at styrke fritidspædagogikken i skolen.

 

DI er positiv over for, at der udarbejdes klare mål for indholdet i børnehaveklassen. Det er vigtigt at sikre et godt samspil med den øvrige undervisning i 1.-9. klasse, hvorfor kravene til indhold i børnehaveklassen bør sigte mod at styrke børnenes læse- og skrivekompetencer. Foreningen anbefaler, at tosprogede bliver omfattet af en egentlig obligatorisk sprogtest ved optagelse i folkeskolen samt løbende, f.eks. hvert 2. år, og at Undervisningsministeriet udarbejder det nødvendige testmateriale.

 

DA understreger vigtigheden af, at den obligatoriske sprogvurdering opfanger, om eleverne har problemer med at læse og skrive, således at undervisningen efterfølgende kan tilrettelægges målrettet, så flere elever går ud af folkeskolen med gode læse- og skrivefærdigheder.

 

Det Centrale Handicapråd peger på, at det bør sikres, at også børn med funktionsnedsættelser kan gennemføre den obligatoriske sprogvurdering, hvilket bl.a. indebærer, at børn med funktionsnedsættelse ved en sådan vurdering sikres de nødvendige kompenserende foranstaltninger, så eleven bedømmes på sine kvalifikationer og ikke sin funktionsnedsættelse.

 

Bemærkninger:

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.

 

Det fremgår af den politiske aftale om en god skolestart, at den nye indholdsbeskrivelse med tilhørende trinmål for undervisningen i børnehaveklassen skal vægte styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. Det er i lovudkastets bemærkninger understreget, at den foreslåede justering af de gældende indholdsbeskrivelser med tilhørende mål for børnehaveklassens undervisning alene vil have karakter af præcisering og tydeliggørelse af den del af undervisningen, der retter sig mod børnenes tale- og skriftsproglige udvikling, og at de samlede krav til børnehaveklassens undervisning fastlægges på et uændret niveau i forhold til i dag og således kan opfyldes inden for rammerne af de gældende kvalifikationskrav for undervisere i børnehaveklassen.

 

Efter bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 træffes der ved optagelse af tosprogede elever i folkeskolen med fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og efter samråd med forældrene beslutning om, hvorvidt vedkommende elev skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog. Beslutning om, hvilket materiale m.v. der skal anvendes i forbindelse med denne vurdering, træffes i den enkelte kommune, og det samme vil blive tilfældet for materialer til brug for den foreslåede obligatoriske sprogvurdering af alle børn i børnehaveklassen. Undervisningsministeriet vil sørge for, at der udarbejdes sprogvurderingsmateriale, som skoler/kommuner kan vælge at benytte.

 

Det vil således være muligt i den enkelte kommune at skabe det nødvendige samspil mellem de to typer af vurderinger. Kommunerne har i den forbindelse pligt til at tilgodese eventuelle nødvendige kompenserende foranstaltninger, således at børn med funktionsnedsættelser har mulighed for at få deres læringskompetencer vurderet på lige fod med andre børn.

 

3) Indførelse af adgang til såkaldt forsinket klassedannelse

 

KL tilslutter sig forslaget, men ser dog gerne, at klassedannelsen kan udskydes til senere end børnehaveklassen, hvis det findes af betydning. Også BKF tilslutter sig forslaget

 

Bemærkninger:

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.

 

 

I lyset af, at undervisningspligten foreslås udvidet, og alle elever - bortset fra elever, der skifter fra andre skoler eller undervisningstilbud - derfor påbegynder skolestarten i starten af børnehaveklassen, vurderes det at være unødvendigt at give mulighed for at udskyde klassedannelsen til senere end som foreslået. I øvrigt kan det oplyses, at der er adgang til en efterfølgende ombrydning af klasserne, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, sociale eller andre årsager.

 

4) Indførelse af adgang til holddannelse også i børnehaveklassen

 

KL og BKF tilslutter sig forslaget.

 

FOA er betænkelig ved at indføre holddannelse og dermed niveaudeling allerede i børnehaveklassen.

 

Bemærkninger:

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.

 

Det skal understreges, at holddannelse i henhold til forslaget kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Holddannelse er undergivet samme begrænsninger som holddannelse i 1.-7. klasse, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 4, der med forslaget udvides til også at omfatte børnehaveklassen.

 

5) Indførelse af krav om, at kommunalbestyrelserne fastsætter en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger

 

KL er umiddelbart positiv over for forslaget. Foreningen ønsker dog åbne rammer for mål- og indholdsbeskrivelserne og finder ikke, at der er behov for, at der fastsættes regler om krav til beskrivelserne.

 

DLF anser indførelse af mål- og indholdsbeskrivelser for en naturlig følge af, at der er fastsat mål for arbejdet i børnehaveklassen og den øvrige del af grundskolen.

 

Skole og Samfund ønsker, at der bliver krav om at høre skolebestyrelserne ved de berørte skoler, forinden der træffes beslutning i kommunalbestyrelsen om fastsættelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Foreningen mener endvidere, at der burde stilles krav om, at alle SFO’er skal stille et tilbud om lektiehjælp på forældreniveau til rådighed for eleverne.

 

DI er positiv over for, at der udarbejdes krav til kommunernes mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne. Det er vigtigt at sikre et godt samspil med den øvrige undervisning i 1.-9. klasse, hvorfor kravene til indhold i skolefritidsordningerne bør sigte mod at styrke børnenes læse- og skrivekompetencer.

 

FOA og Børnerådet tilslutter sig forslaget. Det samme gør BKF, der samtidig peger på vigtigheden af, at der bliver stor lokal frihed.

 

BUPL glæder sig over, at der skal fastsættes mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne, men finder, at disse i lighed med dagtilbudsområdet bør fastsættes ved lov. BUPL finder det problematisk, at opgaven fra kommunalbestyrelsen kan delegeres til den enkelte skolebestyrelse, når der ingen garanti er for, at SFO-leder og skolepædagoger har sæde i skolebestyrelsen. Man finder, at betegnelsen ”lektiestøtte på forældreplan” er udtryk for en nedvurdering af pædagogers kompetencer.

 

LO advarer imod, at forslaget kan fjerne fokus fra børnenes ret til at være børn, og opfordrer til, at denne sikres.

 

Det Centrale Handicapråd mener, at det bør sikres, at børn med funktionsnedsættelser tilbydes de samme muligheder i skolefritidsordningen som andre børn.

 

Ungdomsringen beklager, at man ikke i bemærkningerne kan se en intention om, at lovudkastet tænkes sammen med de modtagende institutioner, f.eks. klubverdenen.

 

Bemærkninger:

 

Der gives skolebestyrelserne udtaleret i forhold til kommunalbestyrelsens beslutning om mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne. Herudover har høringssvarene ikke givet anledning til ændringer.

 

Formålet med forslaget er, at kommunalbestyrelserne forpligtes til åbent at informere om den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau på SFO-området, så borgerne får mulighed for at få et bedre indblik heri. Det er ikke formålet at stille øgede centrale krav til skolefritidsordningernes virksomhed. Den bekendtgørelse med krav til mål- og indholdsbeskrivelserne, som vil blive fastsat, vil indeholde nogle få centrale temaer, som det vil være naturligt for enhver kommunalbestyrelse at forholde sig til i arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelserne. Den enkelte kommunalbestyrelse kan frit supplere de centralt fastsatte temaer og inddrage andre indholdstemaer i beskrivelsen af skolefritidsordningernes pædagogiske virksomhed.

 

Efter den gældende folkeskolelov har skolebestyrelsen pligt til at fastsætte principper for skolefritidsordningens virksomhed. Det ligger i naturlig forlængelse heraf, at kommunalbestyrelsen efter forslaget vil have mulighed for at delegere fastsættelsen af mål- og indholdsbeskrivelse for en skolefritidsordning til vedkommende skolebestyrelse.

 

Betegnelsen ”lektiestøtte på forældreplan” i SFO-regi er i overensstemmelse med Skolestartudvalgets anbefaling vedrørende karakteren af den lektiestøtte, som skolefritidsordningerne efter kommunal beslutning kan forpligtes til at tilbyde. Udvalgets anbefaling herom lyder således: ”Der bør i fritidsordningerne gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier og tilbydes hjælp ”på forældreplan” - mens lektiehjælp til børn med behov for særlig indsats bør ske i skoleregi”. Anbefalingen er udtryk for, at Skolestartudvalget var af den opfattelse, at det er hele skolen og ikke alene fritidsordningen, der har lektieansvaret over for børn med behov for særlig hjælp.

 

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at de fastlagte mål- og indholdsbeskrivelser skal respektere balancen mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter. Denne forudsætning vil blive gentaget i den kommende bekendtgørelse. Hertil kommer, at skolefritidsordningerne er et frivilligt, delvist forældrebetalt, pædagogisk tilbud, der finder sted uden for rammerne af den obligatoriske undervisning.

 

Hvad angår skolefritidsordningernes sammenhæng med efterfølgende klubtilbud rettet mod større børn og unge henvises til udmøntningen af den i § 19, stk. 2, i serviceloven nævnte sammenhængende børnepolitik for kommunen.

 

6) Indførelse af adgang til at træffe beslutning om at etablere ordninger med aldersintegrerede klasser og evt. tillige rullende skolestart

 

KL finder, at de gennemførte forsøg med skolestart viser, at det vil være af væsentlig betydning, at også 3. klasse kan inddrages i aldersintegrerede klasser, uden at det kræver dispensation.

 

DLF anfører, at foreningens erfaringer med rullende skolestart ikke giver anledning til at anbefale en generel mulighed for at etablere sådanne ordninger, og finder det problematisk, at rullende skolestart således gøres til en generel mulighed, før den endelige evaluering har fundet sted. DLF tager ligeledes afstand fra indførelse af en generel mulighed for den enkelte kommune til at beslutte aldersintegrerede klasser - bl.a. under henvisning til, at bevæggrundene bag sådanne beslutninger ofte er sparehensyn. Foreningen finder, at begge de to ordninger kan underminere enhedsskolen, herunder et vigtigt hensyn til klassefællesskabet. Forslaget om, at det er en betingelse for etablering af ordningerne, at der truffet beslutning af kommunalbestyrelsen, fratager ifølge foreningen skoleledelsen kompetencen til at træffe beslutning om selve organiseringen af arbejdet på den enkelte skole.

 

Skolelederne advarer imod, at kommunalbestyrelsen af pædagogiske grunde alene skal kunne beslutte sig for aldersintegrerede klasser og rullende skolestart, idet skolebestyrelsen og skolelederen efter foreningens opfattelse i fællesskab skal udfylde de af kommunalbestyrelsen udstukne rammer for folkeskolen med de pædagogiske visioner, der er optimale for den enkelte skole,

 

BKF tilslutter sig forslaget, idet foreningen dog påpeger det uheldige i, at 3. klasse kun via dispensation er omfattet af muligheden for dels etablering af aldersintegrerede klasser, dels samordnet indskoling. Desuden anføres det, at muligheden for etablering af aldersintegrerede klasser gerne ses udvidet til at omfatte mellemtrinnet (dvs. 4.-6. klasse). Der er efter foreningens opfattelse behov for en justering og en tydeliggørelse af forudsætningen om, at det ved den endelige klassedannelse tilstræbes, at den enkelte klasse bevares samlet i resten af den nye 10-årige grundskole.

 

Skole og Samfund ønsker, at der bliver krav om at høre skolebestyrelserne ved de berørte skoler, forinden der træffes beslutning i kommunalbestyrelsen om ordninger med aldersintegrerede klasser/rullende skolestart.

 

BUPL tilslutter sig forslaget for så vidt angår aldersintegrerede klasser, idet man dog gerne ser, at disse også (uden for forsøg) kan omfatte 3. klasse. Foreningen tilslutter sig ikke forslaget for så vidt angår rullende skolestart, som man finder griber forstyrrende ind i børnenes liv og kammeratskabsgrupper i børnehaven.

 

FOA er imod forslaget for så vidt angår rullende skolestart og anfører, at der ikke findes dokumentation for, at rullende skolestart fører til et øget fagligt niveau.

 

Børnerådet tilslutter sig forslaget.

 

Bemærkninger:

 

Der gives skolebestyrelserne udtaleret i forhold til kommunalbestyrelsens beslutning om aldersintegrerede klasser og evt. tillige rullende skolestart. Det tydeliggøres i forslaget til ændring af lovens § 25, stk. 2, at aldersintegrerede klasser i sagens natur udgør en modifikation i forhold til lovens hensigtserklæring om, at den enkelte klasse bevares samlet i resten af grundskolen. Herudover har høringssvarene ikke givet anledning til ændringer.

 

Adgang til rullende skolestart bygger på en anbefaling fra Skolestartudvalget, der var sammensat af eksperter og forskere på området.

 

PA Consulting Group gennemførte i 2003 en evaluering af forsøg med rullende skolestart, der overordnet set konkluderede, at rullende skolestart tilbyder en række fordele af pædagogisk, organisatorisk og samarbejdsmæssig karakter. I forbindelse med den kommende evaluering af forsøgsprogrammet En skole i bevægelse, hvor også forsøg med rullende skolestart indgår, om end med et beskedent datagrundlag, vurderes ordningen i forhold til tre overordnede temaer i folkeskoleaftalen af 2002:

·        Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang og bedre indskoling.

·        Større rummelighed.

·        Styrket faglighed i skolens undervisning og tilrettelæggelse af arbejdet.

 

Forslaget om, at det er en betingelse for etablering af ordninger med aldersintegrerede klasser og evt. tillige rullende skolestart, at der truffet beslutning af kommunalbestyrelsen på et møde, har til hensigt at sikre mulighed for, at sådanne fravigelser af folkeskolelovens almindelige ordning kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat. Lovudkastet bygger på, at det principielt er et anliggende for kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar for undervisningen i folkeskolen, at tage stilling til disse spørgsmål. Noget andet er, at det i realiteten ikke vil være muligt at gennemføre et skifte til sådanne ordninger uden, at der bakkes op om det på den enkelte skole. Der vil formentlig ofte blive tale om, at beslutninger i kommunalbestyrelsen om aldersintegrerede klasser/rullende skolestart baserer sig på lokal indstilling herom.

 

Med aldersintegrerede klasser erstattes det traditionelle klassebegreb med et andet klassebegreb. Folkeskoleloven vil fortsat understøtte betydningen af klassefællesskabet, bl.a. via § 25, stk. 6, der også gælder aldersintegrerede klasser.

 

Muligheden for at etablere aldersintegrerede klasser på mellemtrinnet vil fortsat stå til rådighed på små skoler, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 1, 2. pkt.

 

III. I øvrigt

 

Herudover er foretages der visse tekniske ændringer i forhold til lovudkastet.

 

Bilag 1

 

 

Oversigt over høringssvar vedrørende udkast til

 

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

 

(Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.)

 

 

Høringsparter	Høringssvar
	Ja	Bemærkninger	Nej
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)	x	Ja
Børnerådet	x	Ja
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)			x
Danmarks Lærerforening (DLF)	x	Ja
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)	x	Ja
Danske Handicaporganisationer (DH)	x	Ja
Danske Regioner			x
Danske Skoleelever			x
Dansk Friskoleforening	x	Ja
Dansk Industri (DI)	x	Ja
Det Centrale Handicapråd	x	Ja
Dokumentations- og RÃ¥dgivningscentret om Racediskrimination			x
Efterskolernes Lærerforening			x
Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler	x	Ja
FOA - Fag og Arbejde (FOA)	x	Ja
Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL)	x	Ja
Foreningen af Husholdnings- og HÃ¥ndarbejdsskoler			x
Frie Grundskolers Fællesråd	x	Nej
Frie Grundskolers Lærerforening			x
Institut for Menneskerettigheder	x	Nej
KL	x	Ja
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU)			x
Landsforeningen for Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud			x
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU)			x
Landsorganisationen i Danmark (LO)	x	Ja
RÃ¥det for Etniske minoriteter	x	Nej
Skolelederne	x	Ja
Skole og Samfund	x	Ja
Ungdomsringen	x	Ja
Ungdomsskolernes Udviklingscenter			x

 

Datatilsynet	x	Nej
Konkurrencestyrelsen			x
Rigsrevisionen			x