Beretning afgivet af Retsudvalget den 0. juni 2008

1. udkast

til

Beretning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse)

[af Jesper Langballe (DF) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2008 og var til 1. behandling den 9. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Internt ekspertmøde

Udvalget har den 22. maj 2008 afholdt et åbent ekspertmøde om lovforslaget med henblik på at få belyst de juridiske konsekvenser af at ophæve § 140 i straffeloven (blasfemibestemmelsen), forholdet mellem straffelovens § 266 b (diskrimination) og § 140 (blasfemi), og hvorvidt en ophævelse af § 140 i straffeloven nødvendiggør yderligere ændringer af straffeloven.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV, EL og NY) opfordrer justitsministeren til at anmode StraffelovrÃ¥det om at afgive en udtalelse om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen), og herunder udarbejde et lovudkast, som indebærer en ophævelse af § 140, og som indeholder eventuelle konsekvensændringer som følge heraf.

 Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV, EL og NY) opfordrer justitsministeren til, nÃ¥r StraffelovrÃ¥dets udtalelse foreligger, at sende udtalelsen i en bred høring og efterfølgende tilsende udvalget høringssvarene samt et høringsnotat.

Flertallet (S, DF, SF, RV, EL og NY) har ikke hermed tilkendegivet en fælles holdning til et kommende lovforslag.

P. u. v.
Peter Skaarup
formand

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 90

Bilagsnr.

Titel

1

Kopi af justitsministerens besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål 14 af 16/12-04 vedrørende straffelovens §§ 140 og 266 b

2

Oplæg til ekspertmøde

3

Åbent ekspertmøde

4

Pressemeddelelse om ekspertmøde om lovforslag nr. L 90 (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) den 22/5-08

5

Artikel af Vagn Greve: »Fra fulde soldater til bladtegnere. Blasfemi i dansk strafferet«

6

Artikel af Henning Koch: »Ytringsfrihed og tro«

7

1. udkast til betænkning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 90

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om eksempler på, at ophævelse af en strafbestemmelse har haft betydning for fortolkningen af en anden strafbestemmelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

MFU spm., om straffelovens § 266 b efter ministerens vurdering ville have fundet anvendelse, hvis den havde eksisteret, da dom i 1938 blev afsagt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilke andre lande der har en blasfemibestemmelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om § 266 b fuldstændig dækker § 140's beskyttelsesområde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om bagvaskelse af hellige skrifter m.v. vil være beskyttet, hvis § 140 ophæves, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om hærværk mod religiøse ting og symboler m.v. vil være beskyttet, hvis § 140 ophæves, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor grænsen går mellem § 266 b og injurielovgivningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå