Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) (L 90).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) (L 90):

 

”Kunne straffelovens § 266 b efter ministerens vurdering have fundet anvendelse, hvis den havde eksisteret, da dommen i 1938 blev afsagt?”

 

Svar:

 

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse vil visse af de udtalelser, som blev pådømt af Østre Landsret i sagen refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1938, side 419, kunne være omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 266 b, fordi udtalelserne også vil kunne anses som forhånende eller nedværdigende i forhold til en gruppe af personer på grund af deres tro mv., jf. herved gengivelsen af dommen i bilag 1 til Rigsadvokatens afgørelse i sagen om Jyllands Postens artikel ”Muhammeds ansigt” (www.rigsadvokaten.dk). Den nærmere afgørelse heraf vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder om gerningsmanden har haft det fornødne forsæt, og under hvilke omstændigheder udtalelserne er fremsat.

 

Det bemærkes, at den endelige afgørelse af, om de pågældende udtalelser vil være omfattet af straffelovens § 266 b, henhører under domstolene.

 

Om anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål 4 vedrørende lovforslaget.