(Ordfører)
Ole Vagn Christensen(S):
Jeg husker endnu, hvilke ord jeg måtte bruge ved førstebehandlingen af innovationsloven i 2000. Lad mig nævne et par citater:
Stop verden, jeg vil af! Nogenlunde sådan tænker mange mennesker.
Jeg sagde også dengang, at nu hed det ikke længere en produktionslov, men en innovationslov, og nu var det ikke bare et produkt, man kunne høre, røre ved eller se, men det var også åbenhed, det var dialog, det var kvalitet, det var relevans, det var følelser, og det var en god historie.
Jeg sagde også til de lovgivere, som var til stede, og som nu skulle være med til at træffe beslutningen om det udmærkede forslag til en innovationslov, som den socialdemokratiske fødevareminister havde fremsat, at det ville få stor betydning, fordi man netop her forstod at forene kræfterne om en indsats for, at Danmark skulle være et innovativt samfund og et innovativt land. Og vi må jo sige, at vi har fået mange øjenåbnere siden: globalisering, international konkurrence og den hastige teknologiske udvikling.
Men vi sagde også, at pligter, vækst, beskæftigelse og velstand var de grundlæggende forudsætninger for udviklingen af vores samfund, og vi mener, at evnen til innovation er meget forbundet med virksomhedernes fremtidige økonomiske resultater.
I maj 2006 foretog den daværende borgerlige regering en række ændringer af innovationsloven, og nu skal vi så til det igen. I det lovforslag, der her er fremsat, hedder det, at vi skal have justeret vores tilskudsmuligheder, fordi vi har fået en henvendelse fra EU. Så benytter ministeren selvfølgelig lejligheden til at kigge på, hvordan man kan gøre denne lov mere målrettet mod fremtiden, og det skal hun ikke have utak for. Men jeg er meget betænkelig ved den måde, som man vil etablere det her innovationsudvalg på, for jeg synes, at det er en centralisering, hvor der førhen har været en lidt bredere dækning af dette spørgsmål, netop med de to udvalg, hvor man sådan set havde alle interessenter, både den ene side, den anden side, den tredje side og den fjerde side, samlet i udvalget. Derfor vil jeg meget gerne sige, at vi i Socialdemokratiet er meget optaget af, at vi får den balance.
Endvidere må jeg sige, at jeg synes, at de bemyndigelser for ministeren, der er lagt op til, er lidt for stærke, for det, det jo ikke handler om, er, at vi kommer i en situation, hvor vi må se, at det er en hel masse ministerielle ting, der skal tages fat om, mens det ikke er det, der sådan set er de grundlæggende forudsætninger. Derfor mener jeg, at det her med oplysningskampagner og det med at foretage effektive vurderinger skal man have lidt mere medejerskab til, også i udvalget.
Jeg vil gerne sige her, at vi i Socialdemokratiet har troet på, at kommende lovændringer skulle være et løft til innovationen ved at inddrage de berørte parter og give udvalgene ret til at anbefale, hvilke oplysningskampagner ministeren skal iværksætte. Det ville være et løft til innovationen med ejerskab hos dem, som har skoen på og ved, hvor den trykker - og i særdeleshed, hvis vi lovgivere har fastsat sammensætningen af udvalget på en sådan måde, at alle parter bliver tilgodeset. Det mener vi ikke er sket med det nuværende lovforslag, men vi vil gå ind i arbejdet med det i troen på, at regeringen er indstillet på at samarbejde om at få en forbedret innovationslov og ikke en forringet innovationslov. Så vi tager altså fat på opgaven, vil jeg sige til ministeren.