(Ordfører)
Ole Vagn Christensen (S):
Jeg vil gerne sige her, at fra Socialdemokraternes side blev der lagt op til, at vi meget, meget gerne ville indgå i et samarbejde om innovationsloven. Jeg talte ved førstebehandlingen netop om de opgaver, som vi anser for at være vigtige i forbindelse med en innovationslov, at det er, at der er et ejerskab, og at der er en forståelse fra dem, som sådan set har været med til at opbygge og gøre det her til et stærkt aktiv i dansk erhvervsliv. Det har vi sådan set troet også var regeringens forudsætninger med alle de pæne ord, der er sagt om, hvordan man vil have et stærkere engagement omkring det at udvikle innovationen inden for fødevaresektoren.
Så det har vi Socialdemokrater bestræbt os på, men vi må også erkende, at selv om det her med innovation er en socialdemokratisk succeshistorie, så har man med de ændringer, der er foretaget fra Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis side, overhovedet ikke været interesseret i at indgå i et samarbejde.
Hvad vi har mødt, kan jo være én ting, men det samme har Landbrugsraadet mødt, Mejeriforeningen, Dansk Landbrug, Dansk Gartneri, Danish Meat Association, Dansk Landbrugsrådgivning og NNF, som har haft den samme indstilling med hensyn til det, der her skal ske.
Vi har taget tingene alvorligt, og derfor synes vi, at den her måde at blive afvist på og den her måde at føre blokpolitik på er en uanstændighed ud over alle grænser over for det erhverv, som vi sådan set alle sammen har haft tillid til, at vi skulle være med til at udvikle.
Men der ligger jo nok også en skjult dagsorden i det, regeringen har gjort ved at fjerne grundlaget for, at der kan blive en stor interesse for det at medvirke i det her nye udvalg, som ministeren har fremsat forslag om, for der er jo nemlig lagt op til, at der skal være en besparelse, som vi har kunnet læse i aviserne, på 120 mio. kr. på innovationen.
Jeg vil da godt bede ministeren om at bekræfte, at noget sådant er under optræk, og at det faktisk er derfor, man er interesseret i, at de, der er meget nært knyttet til innovationen, dvs. virksomhederne og virksomhedernes medarbejdere, skal komme i anden række, for der er jo ingen virksomheder i Danmark, der kan se nytten i at skulle aflevere gratis arbejdskraft til innovation, når man skal behandle alt, lige fra grundproduktionen til viderebearbejdningen, som jo foregår i fødevareindustrien.
At man kan samle det hele under én hat og inden for disse bestemmelser, som der er lagt op til, tror vi Socialdemokrater ikke på, og derfor har vi sådan set efter at have lyttet til det, der er blevet sagt, valgt at stille tre ændringsforslag, og vi har endda for at vise os imødekommende gjort det, at vi faktisk har lagt op til at se på tingene på to måder: Vi har set på det ud fra, at der blev lavet ét udvalg, men vi har også set på det ud fra - som det har været et ønske fra både de innovative og primærproduktionen - at man var i den situation, at man sådan set kunne sige til hinanden, at vi godt kunne bevare de to udvalg. Men for at vise os imødekommende fra Socialdemokraternes side med hensyn til ét udvalg, har vi med vores ændringsforslag foreslået, hvordan man kunne gøre det her operationsdygtigt, så systemet også var i stand til at løse opgaverne, så man ikke skal sidde i et udvalg, hvor man kommer som erhvervsdrivende og skal være med og så skal sidde og opleve hele møllen blive kørt igennem. Hvilke virksomheder har råd til at afsætte kræfter til den slags ting? Det er det, vi har hørt der er blevet sagt.
Men det er som sagt også sådan, at der jo nok er den skjulte dagsordenen med det her forslag, at det skal føre til besparelser og ikke være et spørgsmål om, hvordan vi kan gøre en bedre indsats for det innovative inden for fødevareindustrien.
Man bør også kigge på det ud fra det, der har været drivkraften, og det, der er drivkraften i den danske model, er jo ikke det praleri, som statsministeren kom med på Dansk Erhvervs årsmøde. Han sagde følgende, og jeg har aldrig glemt det citat: Ja, vi hører på parterne, og derefter går vi ind og laver det, ligesom vi selv vil have det, og så har vi sådan set levet op til den danske model.
Det er ikke den tankegang, der ligger i den danske model. Den danske model er en model, der knytter virksomheder, medarbejdere og samfundet sammen i en lidt større sammenhæng. Men det, vi oplever her, er sådan set, at man siger, at de danske lønmodtagere, uanset om de kommer fra primærproduktionen eller de kommer fra den innovative industriproduktion, skal repræsenteres af den samme repræsentant i udvalget, fordi man kun tildeler dem én repræsentant. Der er jo overhovedet ikke er nogen, der er i stand til at fremlægge synspunkter, som strækker sig helt fra jord til bord, dvs. til de færdigudviklede produkter.
Derfor mine kritiske bemærkninger og derfor vores ændringsforslag, som vi håber der vil være forståelse for her, men jeg er først og fremmest af den opfattelse, at vi trænger til at få en afklaring på: Skal der spares 120 mio. kr., og er det i virkeligheden derfor, at man ikke er interesseret i at få forstærket Innovationsudvalget, men tværtimod er interesseret i at få det svækket?