(Ordfører)
Ole Vagn Christensen (S):
Dette ændringsforslag, som vi har stillet, har sit udgangspunkt i, at vi er meget, meget betænkelige ved, at de folkelige ildsjæle skal begrænses i deres muligheder for at have indflydelse på det, der skal ske omkring innovationen.
Lad mig her nævne, at det hidtil har været sådan, at udvalgene bestod af noget paritetisk, nemlig af folk fra forskellige organisationer, som derved kunne medvirke til, at man kendte til det, der rørte sig i de forskellige brancher.
Efter det forslag, som nu er fremsat af vores fødevareminister, kan vi konstatere, at dette ikke mere er grundlaget for det, der skal foregå. Det kan man gøre sig nogle overvejelser om. Hvorfor hænger tingene nu sådan sammen? Er det, fordi man skal have lavet nogle nedskæringer i innovationsloven, som betyder, at jo færre, der har mulighed for at have indflydelse derpå, jo færre kan man dermed også forvente vil gøre opmærksom på, at det, man er ude i, er et ærinde, hvor man sådan set ikke kan tale om at styrke innovationen, men tværtimod om at svække den.
Når vi ser den lange række af forslag, som man har haft et stærkt engagement i at få til at udvikle sig - både inden for primærproduktionen og inden for den industrielle produktion - ser vi, hvordan de i godt fællesskab har forstået at få vores innovationslov udviklet, så den faktisk er en succes. Men det er da klart, at man har en skjult hensigt, og at det i virkeligheden handler om, at man skal have besparelser ud af det.
Vi har hidtil ikke kunnet få andet at vide, når vi har stillet spørgsmål om besparelser, end at der foregår et analysearbejde. Alligevel kan vi i forskellige medier læse, at dette analysearbejde betyder, at man vil spare 120 mio. kr. på innovationen.
Når det er tilfældet, forstår jeg godt, at det drejer sig om at få et udvalg, der ikke er aktivt, men i stedet er nedgearet i sin sammensætning - ja, måske endda i en sådan grad, at man kan sige, det er et fodslæbende udvalg.
Vi Socialdemokrater er af den opfattelse, at hvis man vil have en innovationslov, så må man sikre sig, at det er en lov, som giver muligheder og ikke giver en afviklingssituation. Men der er meget, der tyder på, at det er den situation, vi står over for. Og derfor vil jeg selvfølgelig gerne bede fødevareministeren om at afkræfte, at man vil spare 120 mio. kr. på innovationen, ja, at man i det hele taget vil spare på innovationen.
Når det så er sagt, retter det ændringsforslag, vi har stillet, op på den balance, som der hidtil har været. Det lægger op til, at man fremover, også inden for arbejdernes område, har en repræsentant for såvel den primære som den industrielle produktion. Det er jo meget nærliggende, når man læser, at Landbrugsraadet har en repræsentant for henholdsvis den primære produktion og den industrielle produktion.
Jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti er hoppet med ombord i at fjerne medarbejdernes muligheder for at have indflydelse på det her, men det kan jo være, at Dansk Folkeparti kan give os en forklaring herpå. Hvorfor er det altid lønmodtagerne, de vil ramme med deres forslag, når de hopper med på det, som regeringen lægger frem?