|
|
|
Dato: |
30. april 2008 |
|
Besvarelse |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 ad L 131 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 24. april 2008.
Spørgsmål:
â€Hvis en forfulgt forfatter, der har ophold her i landet under fribyordningen, søger asyl, skal fribyen sÃ¥ fortsat betale for opholdet, eller bliver det Udlændingeservice, der kommer til at betale?â€
Svar:
En udlænding, som opholder sig her i landet og indgiver en ansøgning om asyl, får som udgangspunkt udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, indtil udlændingen får opholdstilladelse, udrejser eller udsendes.
Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet på andet grundlag, herunder en udlænding, der har opholdstilladelse som led i den foreslåede fribyordning. Det henhører således fortsat under kommunalbestyrelsen at afholde udgifterne til udlændingens ophold som led i fribyordningen, uanset at udlændingen søger om asyl.
En opholdstilladelse, der er meddelt som led i den foreslåede fribyordning, inddrages, hvis den pågældende opnår asyl. Udlændingeservice skal således samtidig med meddelelse af asyl inddrage opholdstilladelsen, der er meddelt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4, under henvisning til, at grundlaget for opholdstilladelsen – forudsætningen om det midlertidige frirum til at arbejde for ytringsfriheden – ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.