|
|
J.nr. MST-705-00027 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 17 (L 134) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Svar
Jeg henviser i det hele til min besvarelse af spørgsmål 6, idet jeg mener spørgsmålene er næsten enslydende.
Der er allerede hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44 til, at ministeren kan pålægge kommunerne at indsamle de bærbare batterier. Selve fordelingen af kompensationen til kommunerne er fastsat i reglerne om det udvidede totalbalanceprincip. Som anført i besvarelsen af spørgsmål 6 skal det derfor alene i bemærkningerne fremgå, hvorledes fordelingen til kommunerne skal ske, og vil altså, i tilfælde af at fordelingsmetoden skal ændres i lovforslaget, ændres i medfør af en betænkning. Jeg har derfor ikke udarbejdet et ændringsforslag.
Jeg har i besvarelsen af spørgsmål 6 redegjort for, hvorledes en sådan tekst i betænkningen kunne se ud samt for, hvorfor jeg ikke mener, der skal vælges en kompensationsform af denne art.
I forhold til det i besvarelsen af spørgsmål 6 oplyste, kan jeg uddybende bemærke, at jeg mener, at en kompensation, hvor der gives en ens pris pr. kg indsamlede batterier til alle kommuner, kan blive uretfærdig på grund af kommunernes forskellighed i forhold til de udgifter, som kommunerne reelt har. Jeg mener, at DUT-fordelingen tager større hensyn til kommunernes forskellighed, herunder befolkningstæthed mv.
Jeg kan som det sidste nævne, at jeg mener, det er relevant at huske på, at der er tale om en fordeling af gennemsnitligt 100.000 kr. pr. kommune. Det er derfor begrænset, hvor meget incitament der vil være for kommunerne til at indsamle større mængder af batterier ved en sådan kompensationsordning. Idet der som nævnt er tale om en fast pulje til fordeling blandt kommunerne, vil det resultere i, at jo flere batterier kommunerne samlet indsamler, jo mindre vil prisen pr. kg således blive.