|
|
J.nr. MST-705-00027 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 3 (L 134) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Svar
Finansieringsbestemmelserne i de to direktiver skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om indsamlingsordninger. Nedenfor gennemgås derfor bestemmelserne herom i de to direktiver.
For så vidt angår batterier gennemgås alene indsamling og finansiering af de bærbare batterier, idet det er finansiering og indsamling af denne type af batterier, der har været diskuteret tidligere, og jeg lægger derfor til grund, at det er forskelle og ligheder mellem denne type batterier og WEEE fra husholdninger, der ønskes redegjort for. Indsamling og finansiering heraf af industribatterier og bilbatterier vil derfor ikke blive gennemgået.
Batteridirektivets bestemmelser:
I henhold til batteridirektivets artikel 8, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at der findes passende indsamlingsordninger for udtjente bærbare batterier. Sådanne ordninger:
1. skal give slutbrugeren mulighed for at skille sig af med batterierne på et let tilgængeligt indsamlingssted i deres nærhed under hensyn til befolkningstætheden,
2. skal sikre, at distributører af batterier tager batterierne tilbage gratis medmindre en eksisterende ordning ligeså effektivt når direktivets miljømålsætninger,
3. må ikke indebære, at slutbrugeren pålægges betaling, når han skiller sig af med batteriet, eller forpligtes til at købe et nyt,
4. kan gennemføres sammen med eksisterende WEEE-ordninger.
I henhold til artikel 16, stk. 1, skal producenterne af de bærbare batterier finansiere alle nettoomkostninger i forbindelse med indsamling, behandling og genvinding af alle udtjente batterier, der indsamles i henhold til artikel 8, stk. 1.
WEEE-direktivets bestemmelser:
I henhold til WEEE-direktivets artikel 5, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at de sidste indehavere og distributører skal kunne returnere WEEE gratis, samt at der for elektronikaffald fra husholdninger findes let tilgængelige indsamlingssteder, under hensyn til befolkningstætheden.
I direktivets artikel 8, stk. 1, er det fastsat, at medlemsstaterne skal sikre, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE, der er afleveret til indsamlingssteder i henhold til artikel 5, stk. 2.
Der er således følgende ligheder mellem batteridirektivet og WEEE-direktivet:
Der er følgende afgørende forskelle de to direktiver:
I lovforslaget vedrørende producenters og importørers ansvar for udtjente batterier er det derfor bestemt, at producenterne skal finansiere den kommunale indsamling af batterierne, idet denne indsamling er en implementering af direktivets artikel 8, stk. 1, (opretholdelse af eksisterende ordning). I WEEE-direktivet er medlemsstaterne ikke forpligtede til at sørge for indsamling i borgernes nærhed, men alene forpligtede til at sørge for at have indsamlingssteder, hvor borgerne kan aflevere deres WEEE. Derfor skal producenter af elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark alene finansiere indsamling af WEEE, fra dette er afleveret på de kommunale indsamlingssteder.