J.nr. MST-705-00027

 

Den

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 8 (L 134) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål "Hvordan vil lovforslaget se ud, hvis batteridirektivet implementeres efter principperne i WEEE-direktivet?"

     

 

Svar

Lovforslaget er udformet, så det implementeres efter principperne i WEEE-direktivet, idet lovforslaget er baseret på, at borgerne afleverer deres batterier til de indsamlingsordninger, som kommunerne skal etablere.

 

Som tidligere nævnt, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 3, er der en forskel i de to direktiver på, hvor tæt på borgeren indsamlingen skal foregå. WEEE-direktivet fastlægger, at indsamling skal være let tilgængelig. Batteridirektivet fastlægger, at indsamlingen skal være ”let tilgængelig i slutbrugerens nærhed”. Forskellen på batterier og WEEE bliver således, at kommunerne for så vidt angår batterier skal etablere et indsamlingssystem tæt på borgeren. Direktivet foreskriver, at det er producenterne, der skal betale for de indsamlingsordninger, der bliver etableret i medlemslandene for at opfylde direktivet.

 

Hvis lovforslaget skulle implementeres på samme måde som WEEE, det vil sige uden at tage højde for batteridirektivets krav om at indsamlingen skal være i slutbrugerens nærhed, ville forslagets nr. 19, § 9 u, stk. 2, udgå. § 9 u, stk. 2, omhandler producenternes forpligtelse til at finansiere den kommunale indsamling. De resterende bestemmelser skulle ikke ændres.

 

Hvis denne bestemmelse tages ud, er det vurderingen, at der ikke i den efterfølgende bekendtgørelse kan stilles krav til den kommunale indsamling. Hvis der ikke kan stilles krav til den kommunale indsamling, er det min vurdering, at det ikke muligt at leve op til direktivets krav om at etablere indsamlinger for batterier, der er let tilgængelige i slutbrugerens nærhed.  

 

Det er dermed de forskellige formuleringer af krav til indsamlingsordningerne I WEEE-direktivet og batteridirektivet, der bevirker, at der også bliver en forskel på de danske krav til henholdsvis kommuner og producenter.

 

Der henvises i øvrigt til miljøministerens svar på spørgsmål nr. 1 (L 134) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.