Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 28. marts 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 146 - bilag 1), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. marts 2008 fra C3 ledelse og økonomi, jf. L 146 – bilag 1.”

 

 

Endeligt svar:

Efter forslaget, der er et led i gennemførelsen af finanslovaftalen for 2008 indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance, tilfalder op til 200 mio. kr. af den andel af renteafkastet for årene 2008, 2009, 2010 og 2011, der ikke skal dække administrationen af FerieKonto, statskassen.

 

Efter de gældende regler tilfalder renteafkastet fra Feriekonto ikke den enkelte lønmodtager. Der er således ikke grundlag for en tilbageførsel af afkastet til lønmodtagerne, idet de ikke mister en forventet indtægt ved, at dele af renteafkastet fra FerieKonto tilfalder statskassen.

 

Det skal bemærkes, at der efter de gældende regler tilfalder statskassen op til 100 mio. kr. i 2008, og at FerieKontos renteafkast er steget markant på grund af et stigende renteniveau og et øget antal lønmodtagere.

 

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen