|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 30. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 148), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
â€Vil ministeren være med til at undtage nystartede for udvidelsen af
arbejdsgiverperioden?â€
Endeligt svar:
Det er efter min opfattelse ikke en god idé at undtage nystartede fra udvidelsen af arbejdsgiverperioden, uanset hvilken løsning man kan forestille sig i sygedagpengeloven.
I spørgsmål 4 er beskrevet hvordan et ændringsforslag kan udformes.
Man kunne forestille sig en bestemmelse i sygedagpengeloven, hvorefter en nystartet arbejdsgiver alene har en arbejdsgiverperiode på 15 dage i modsætning til alle andre arbejdsgivere, der vil have en arbejdsgiverperiode på 21 dage. Ændringen ville medføre, at den ansatte hos den nystartede arbejdsgiver fremover alene vil have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 15 dage. Herefter vil den ansatte kunne modtage sygedagpenge fra kommunen, såfremt han opfylder beskæftigelseskravet i forhold til kommunen. Opfylder han ikke dette krav, mister han retten til fortsatte sygedagpenge fra den 16. fraværsdag – i modsætning til en ansat hos en ikke-nystartet arbejdsgiver.
Forslaget medfører også et behov for ændring af forsikringsordningen. Hvis en nystartet arbejdsgiver skulle undtages fra udvidelsen af arbejdsgiverperioden, ville det svare til, at en nystartet, der er forsikret, fortsat kun skulle betale præmie for dækning af 15 dage.
Forslaget vil være administrativt meget kompliceret at administrere for forsikringsordningen, bl.a. vil der skulle ske en identifikation af de arbejdsgivere, der defineres som nystartede, ligesom der skal foretages specielle opkrævninger fra disse arbejdsgivere.
Forslaget giver desuden anledning til en række administrative opfølgninger. Under forudsætning om, at det i loven defineres, at en nystartet er en arbejdsgiver, der alene har én medarbejder ansat, vil der bl.a. skulle ske en præmieregulering ved årets udgang, hvis den nystartede ansætter endnu en medarbejder i det år, hvor pågældende betaler mindre præmie og derfor ikke længere opfylder betingelserne for at kunne defineres som nystartet. Reguleres der ikke, vil der være en forskelsbehandling i forhold til arbejdsgivere, der hele tiden har haft 2 ansatte og derfor har betalt en højere præmiesats hele året.
Det skal tillige bemærkes, at forslagets gennemførelse vil betyde en merudgift i omkostningerne til administration, idet den kræver flere ressourcer og er svær at udføre. Hertil kommer, at en sådan ændring vil kræve en kompliceret programmering af det IT-system, der anvendes til administrationen. Derfor vil en ændring som den nævnte næppe administrativt kunne gennemføres til den ikrafttræden, som er forudsat i lovforslaget.
En justering af forslaget, således at det alene vedrører de nystartede, der er medlem af forsikringsordningerne, vil i store træk støde på tilsvarende administrative udfordringer.
Det er min opfattelse, at der ikke er særligt behov for at undtage nystartede virksomheder for den udvidede arbejdsgiverperiode. Det er jo netop i dag således, at der i sygedagpengeloven findes en mulighed for, at mindre private arbejdsgivere kan tegne en sygedagpengeforsikring.
Forsikringen giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag til at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Forsikringsordningen gælder for private arbejdsgivere der har en lønsum på op til ca. 6. mio. kr.
Arbejdsgiverens præmie til forsikringen beregnes på baggrund af lønudgift. Præmierne fastsættes således, at de dækker 70 pct. af udgifterne til forsikringsordningen.
Jeg vil på denne baggrund fraråde, at der i sygedagpengeloven sker en undtagelse fra udvidelsen af arbejdsgiverperioden for så vidt angår de nystartede arbejdsgivere.