Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

THA/ J.nr. 2008-1676

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 9. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 27 (Ad L 154).

­

 

Spørgsmål nr. 27:

 

”Vil lovforslaget sikre, at også brugere med hjælpeordninger, hvor respirationscentre/rigshospitalet/lokale sygehuse er arbejdsgivere, får ret til selv at vælge, hvem der skal påtage sig arbejdsgiveransvaret?”

 

Svar:

 

Til brug ved besvarelsen af spørgsmålet har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har forstået det således, at spørgeren ønsker svar på, om de foreslåede ændringer i servicelovens § 95-96 om tilskud til ansættelse af hjælpere, også vil gælde i de tilfælde, hvor borgeren modtager ventilatørbistand (ansat af regionen) og personlig pleje af samme person.

 

Regionen har ansvaret for ventilatøropgaverne, og kommunen har ansvaret for de almindelige plejeopgaver.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 24, at der ikke er noget til hinder for at borgeren anvender hjælpere, ansat af en pårørende, en forening eller en privat virksomhed til at udføre ventilationsbehandlingen. Derimod vil myndighedsansvaret for ventilatøropgaverne uændret være regionens.”

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann