Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 56 (Ad L 154).

 

­

 

Spørgsmål nr. 56:

 

”Hvad er ministerens kommentar til den indvending mod servicelovens § 96, stk. 3, at de alternative tilbud, f.eks. efter §§ 83 og 84, i Københavns Kommune administreres i en anden forvaltning end § 96, så anvendelse af § 96, stk. 3, forudsætter betaling fra en anden forvaltning, hvilket erfaringsmæssigt er problematisk i Københavns Kommune?”

 

Svar:

 

Jeg er ikke bekendt med den konkrete indvending, som har givet anledning til spørgsmålet.

 

Den foreslåede formulering af § 96, stk. 3, som fremgår af L 154, er:

 

”Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.”

 

Med forslaget etableres en adgang for kommunalbestyrelsen til at tilbyde borgerstyret personlig assistance til personer, der ikke umiddelbart er omfattet af personkredsen for servicelovens § 96, stk. 1. Det vil kræve, at kommunalbestyrelsen vurderer, at borgerstyret personlig assistance vil give den bedste mulighed for at tilbyde en sammenhængende hjælp for borgeren. Forslaget indebærer, at fx personer, der ikke har sÃ¥ massivt et behov, kan fÃ¥ et tilbud om borgerstyret personlig assistance.

 

Det vil dermed være op til den enkelte kommunalbestyrelse at tage stilling til, om der skal tilbydes borgerstyret personlig assistance til personer, der ellers modtager hjælp efter andre bestemmelser som f.eks. servicelovens §§ 83, 84, 95, 97 eller 100.

 

Der er ikke ved formuleringen af lovforslaget taget stilling til, hvordan de enkelte kommuner i praksis har opdelt forvaltningen af servicelovens bestemmelser.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/Karin Munk Petersen