L 157 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af personskatteloven. (Kompensation for kommunale
skatteforhøjelser).
Fremsat den 28. marts 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af personskatteloven
(Kompensation for kommunale
skatteforhøjelser)
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som senest ændret ved § 11 i lov
nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende
ændring:
1.§ 6, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. For
indkomståret 2009 udgør procenten 5,04. For
indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 5,26.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Kommunernes budgetlægning for 2008 har resulteret i en
samlet stigning i det kommunale skatteprovenu på ca. 2,2 mia.
kr., hvilket er ca. 1,4 mia. kr. højere end den
skattejustering på 750 mio. kr., der indgik i aftalen om
kommunernes økonomi for 2008 af 10. juni 2007 mellem
regeringen og Kommunernes Landsforening.
Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL, at:
»Rummet for den kommunale
skattejustering sammensættes af en reduktion af statsskatten
svarende til 500 mio. kr. samt 250 mio. kr. svarende til, at
kommunerne i 2008 anvender det uudnyttede rum vedrørende
skattefastsættelsen i 2007.«
Af præmisserne for skattestoppet fremgår det, at
hvis de gennemsnitlige kommunale indkomstskatter overstiger
2002-niveauet, vil »regeringen sikre, at
det ikke slår igennem på niveauet for den samlede
beskatning. Hvis f.eks.
budgetlægningen i kommuner og amter [for 2003] viser sig at
øge den kommunale beskatning, vil dette blive modgået
ved tilsvarende reduktioner af den statslige
beskatning«.
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) har
på denne baggrund som led i aftalen om Finansloven for 2008
opnået enighed med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om at
gennemføre en modgående statsfinansieret
nedsættelse af bundskatten for at kompensere borgerne for det
højere kommunale skatteniveau fra 2008 og dermed sikre, at
skattestoppet overholdes.
Når der tages hensyn til kommunernes uudnyttede mulighed
for ændret skat på 250 mio. kr. i forbindelse med
skatteudskrivningen i 2007, er der tale om, at borgerne skal
kompenseres for kommunale skattestigninger på knap 2 mia.
kr.
Dette indebærer, at bundskatten skal reduceres med 0,22
pct.point fra 5,48 til 5,26 pct. svarende til
skattenedsættelse med ca. 1,95 mia. kr. årligt.
I lyset af, at forskudsopgørelserne og skattekortene
for 2008 er udsendt, foreslås det, at bundskatten i 2008
fastholdes uændret på 5,48 pct., mens den
nedsættes fra indkomståret 2009.
I 2009 sænkes bundskatten således med 2*0,22
pct.point = 0,44 pct.point fra 5,48 pct. til 5,04 pct.,
således at denne nedsættelse også kompenserer for
højere kommuneskat i 2008. Fra 2010 og frem sænkes
bundskatten med 0,22 pct.point til 5,26 pct.
Skattenedsættelsen sikrer, at skattestoppet er
overholdt. Virkningen af de kommunale skattestigninger kan dog ikke
neutraliseres fuldt for den enkelte skatteyder. Det skyldes, at det
kun er nogle kommuner, der sætter skatten op, mens andre
holder den uændret eller sætter den ned. Borgerne
får set under ét fuld kompensation for de kommunale
skattestigninger i 2008, blot med lidt forsinkelse. Skattestoppet
gælder således som hidtil for kommunerne set under
ét.
2. Gældende ret
Bundskat beregnes i 2008 med 5,48 pct. og betales af alle, der
har en indkomst, der er større end personfradraget.
Beskatningsgrundlaget for bundskatten består af den
personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv
nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ
nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i
bundskattegrundlaget. Hvis en gift person har negativ
nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden
ægtefælles eventuelle positive nettokapitalindkomst og
reducerer dermed grundlaget for dennes bundskat.
Bundskatten beregnes af den del af grundlaget, der overstiger
personfradraget, dvs. af indkomst ud over 41.000 kr. (2008).
Teknisk beregnes bundskatten af hele beskatningsgrundlaget, og
derefter fratrækkes skatteværdien (5,48 pct.) af
personfradraget i den beregnede skat. Hvis en gift persons
bundskattegrundlag ikke er stort nok til, at hele
skatteværdien af personfradraget kan modregnes i vedkommendes
indkomstskat, kan den overskydende del af skatteværdien
overføres til ægtefællen og nedsætte
dennes skatter.
3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at nedsætte den statslige bundskat i
2009 fra 5,48 pct. til 5,04 pct. Herved ydes der i 2009
kompensation til skatteyderne set under ét for de
højere kommuneskatter i både 2008 og 2009 med samlet
ca. 3,9 mia. kr. Fra og med 2010 fastsættes den statslige
bundskat til 5,26 pct. svarende til en årlig
skattenedsættelse på ca. 1,95 mia. kr.
(2008-niveau).
Skattenedsættelsen vil være voksende med
indkomsten og have samme profil som kommuneskatten. For personer
med indkomster på eksempelvis 200.000 kr., 350.000 kr. og
500.000 kr. vil nedsættelsen af bundskatten med 0, 22
pct.point medføre årlige skattelettelser på
henholdsvis 315 kr., 618 kr. og 922 kr. I 2009, hvor der
kompenseres for både 2008 og 2009, vil lettelserne
udgøre det dobbelte af de angivne beløb
Det skrå skatteloft på 59 pct. foreslås ikke
ændret. Topskatteydere i kommuner omfattet af skatteloftet
vil således ikke få nedsat skatten på den del af
deres indkomst, der overstiger topskattegrænsen. Dette
harmonerer med, at denne del af deres indkomst ikke berøres
af kommuneskatteforhøjelsen, ligeledes på grund af
effekten af skatteloftet.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Nedsættelsen af bundskatten fra 5,48 pct. til 5,04 pct.
skønnes at medføre et umiddelbart provenutab for
staten på ca. 3,9 mia. kr. på såvel
indkomstårsbasis som finansårsbasis i 2009.
(2008-niveau).
I 2010 og følgende år, hvor bundskatteprocenten i
forhold til gældende regler nedsættes fra 5,48 pct. til
5,26 pct., skønnes provenutabet for staten at udgøre
ca. 1,95 mia. kr. årligt regnet i 2008-niveau.
For kommunerne medfører lovforslaget en indirekte
provenueffekt i 2008 og 2009, der er afledt af virkningerne af det
skrå skatteloft. I medfør af lov om fordeling af
skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af
personskattelovens skatteloft medfinansierer kommunerne en del af
skatteloftsnedslaget, der gives i den statslige topskat. I 2008
gælder således, at de kommuner, der hæver
skatteprocenten i forhold til 2007, skal indbetale et beløb
til staten svarende til den del af deres borgeres skattenedslag,
der skyldes skatteforhøjelsen. Med et uændret
skatteloft på 59 pct. og en uændret bundskat på
5,48 pct. skønnes dette medfinansieringsbeløb i 2008
at udgøre ca. 150 mio. kr.
Hvis de kommunale skattestigninger i 2008 var blevet
neutraliseret med en modgående sænkning af den
statslige bundskat for indkomståret 2008, skønnes det
kommunale medfinansieringsbeløb at ville være blevet
ca. 25 mio. kr. mindre. Med forslaget om at give kompensationen for
2008 sammen med kompensationen for 2009 ved at nedsætte
bundskatten med 0,44 pct.point i indkomståret 2009 vil der
dog komme en modgående provenueffekt for kommunerne i 2009,
idet medfinansieringsbeløbet her skønnes at blive ca.
35 mio. kr. mindre, end hvis bundskatten kun var blevet nedsat
svarende til et enkelt års kompensation.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne vil blive
taget op i forbindelse med forhandlingerne om den kommunale
økonomi for 2009. Lovforslaget medfører ingen
økonomiske konsekvenser for regionerne.
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Implementeringen af ændringen af bundskatteprocenten
skønnes at medføre engangsudgifter til
systemtilretning og aftestning på i alt ca. 160.000 kr., der
skal afholdes med 80.000 kr. i 2009 og 80.000 kr. i 2010. Herudover
medfører lovforslaget ingen administrative konsekvenser for
det offentlige.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne. Skattekompensationen udmøntes automatisk til
borgerne i 2009 og de følgende år.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern
høring. Dette skyldes, at der alene er tale om en
ukompliceret teknisk ændring af bundskatteprocenten, som der
ikke ses at være behov for at gøre til genstand for
høring hos diverse erhvervsorganisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
Sammenfatning af lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser
| | Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget medfører et
umiddelbart provenutab for staten på ca. 3,9 mia. kr. i 2009
og ca. 1,95 mia. kr. årligt de følgende år.
(2008-niveau). For kommunerne medfører forslaget
en indirekte merudgift på ca. 25 mio. kr. i 2008 og en
modgående besparelse på ca. 35 mio. kr. i 2009. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget medfører
engangsudgifter på i alt 160.000 kr., der skal afholdes med
80.000 kr. i 2009 og 80.000 kr. i 2010. |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at nedsætte den statslige bundskat
fra 5,48 pct. til 5,04 pct. for indkomståret 2009 og til 5,26
pct. fra og med indkomståret 2010. For en nærmere
begrundelse henvises til de almindelige bemærkninger.
Bundskattenedsættelsen vil blive indarbejdet i den
automatiske forskudsregistrering for 2009 og følgende
år.
Ved forskudsregistreringen beregnes en trækprocent og
et skattekortfradrag for hver enkelt skatteyder.
Trækprocenten oprundes til nærmeste
hele procent.
Forskudsregistreringen tilsigter at ramme den faktiske skat
for indkomståret på baggrund af fremskrevne oplysninger
om skatteyderens indkomstforhold et eller to år før
det pågældende år samt eventuelle ændringer
heri.
Nedsættelsen af bundskatten med 0,44 pct.point vil
typisk slå igennem i en lavere trækprocent eller
et øget skattekortfradrag på
forskudsopgørelsen. På tilsvarende vis vil reduktionen
af bundskatten med 0,22 pct.point i 2010 og frem slå igennem
på trækprocenten og skattekortfradraget
Lejligheden benyttes i øvrigt til at foreslå en
revision af bestemmelsen, således at den ikke længere
indeholder uaktuelle regler om beregningen af bundskatten i
forgange indkomstår.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven får virkning
fra og med indkomståret 2009.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret ved § 11 i lov nr. 1235
af 24. oktober 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
§ 6. . . .
. | | 1.§ 6,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2.
For indkomståret 2004 udgør procenten 5,48. For
indkomståret 2005 udgør procenten 5,5. For
indkomståret 2006 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 5,48. | | »Stk. 2. For indkomståret
2009 udgør procenten 5,04. For indkomståret 2010 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
5,26.« |
. . . | | |