Til

Folketinget – Finansudvalget

 

L 188 – Forslag til finanslov for finansåret 2009.

Hermed sendes svar på § 38 spørgsmål nr. 1 af 5. september 2008.

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                  /Per Bach Jørgensen

 

                        


§ 38 Spørgsmål 1: Ad § 38.14.01. Pensionsafkastskat. Der ønskes en redegørelse for beregningen af pensionsafkastskatten i tidsrummet 2007-09 og herunder hvorledes fremført underskud samt udviklingen i aktiekurser m.v. påvirker afgiftsprovenuet.

 

Svar: I nedenstående tabel er sammensætningen af indtægterne i 2007- 2009 fra pensionsafkastskatten gengivet fra Forslag til finanslov for finansåret 2009.

Mia. kr.

2007

Regnskab

2008

Skøn

August 08

2009

Skøn

August 08

Foreløbig skat aktuelt indkomstår ekskl. Den sociale Pensionsfond.........................................................................

6,600

0,100

16,200

Foreløbig skat aktuelt indkomstår for Den sociale Pensionsfond................................................................................

0,600

0,600

0,950

Afregning af forskel mellem endelig og foreløbig skat, foregående indkomstår m.fl..................................................

-2,800

-2,400

0

Kompensationen for ophævelse af skattefritagelse af afkast af visse indeksobligationer og ejendomme............

-

-9,500

-

I alt ..........................................................................................

4,600

-11,200

17,150

 

Tallet for pensionsafkastskatten for 2007 bygger på foreløbige regnskabstal.

Vurderingen af provenuerne fra pensionsafkastskatten i årene 2008-2009 er foretaget med samme forudsætninger som beskrevet i Økonomisk Redegørelse, August 2008. Heraf fremgår det bl.a., at det lave provenuskøn for indkomståret 2008 primært skal ses i lyset af faldende aktiekurser i 1. halvår af 2008. Inklusiv et normalafkast for resten af året forventes aktiekurserne i gennemsnit at falde med 14½ pct. i 2008. Herved fremkommer en negativ skat på i omegnen 6,5 mia. kr., som kan fremføres til næste år. Desuden forventes afkastet på obligationer og afledte aktiver at være lidt lavere end i et år med et normalafkast pga. beskedne rentestigninger i 2008.

I 2009 forventes et samlet vægtet afkast på 7-8 pct., hvilket umiddelbart bevirker et samlet provenubidrag fra beskatningen af pensionsformuen på knap 24 mia. kr., hvilket er lidt højere end i et normalt år. Det skyldes primært, at de lange obligationsrenter forventes at falde i 2009, hvilket resulterer i et højere afkast fra obligationer og afledte aktiver. I modsat retning trækker, at der som følge af skønnede tab på aktiebeholdningerne i 2008 forventes opbygget negativ skat vedrørende 2008 til modregning i det efterfølgende år, jf. ovenfor. Pensionsafkastskatten for finansåret 2009 er således skønnet til 17,15 mia. kr.

Der er en betydelig usikkerhed forbundet med skønnene som følge af, at hele skattegrundlaget opgøres efter lagerprincippet og dermed påvirkes af kursudviklingen på aktier og obligationer, der kan svinge meget fra år til år.