|
|
|
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål til L188 §7 spørgsmål 3 af 5. september 2008.
Spørgsmål:
â€Der ønskes en redegørelse med angivelse af beløb for de siden 2002 gennemførte effektiviseringer inden for det statslige omrÃ¥de.â€
Svar
Der foregår løbende en indsats for at gennemføre effektiviseringer på statens område med henblik på at frigøre ressourcer til nye initiativer mv., både internt i de enkelte institutioner og ministerier, og som led i konkrete tiltag og reformer. Der foreligger ingen samlet opgørelse af omfanget af effektiviseringer siden 2002. De gennemførte effektiviseringer er imidlertid samlet set modsvaret af nye initiativer mv., da de statslige driftsrammer og det samlede offentlige forbrug er vokset i perioden.
For at sikre, at der løbende sker produktivitetsfremskridt, som kan skabe rum til nye initiativer, arbejdes der i budgetlægningen i staten med et krav om løbende effektiviseringer på ministeriernes driftsbudgetter.
Desuden er der gennemført en række reformer i de seneste år, hvor sigtet blandt andet har været at frigøre ressourcer fra administration til løsning af kerneopgaver. Eksempler herpå er blandt andet:
· Statens indkøbsstrategi, hvor indkøb i første fase af pc’ere og kontorartikler indebar en mindreudgift på knap 300 mio. mio. kr. i 2007 i staten, og hvor indkøb af blandt andet telefoni og it-infrastruktur samt genudbud af pc’ere i anden bølge forventes at give en mindreudgift på ca. 150 mio. kr. i 2008 i staten.
· Indførelse af et mere risiko- og behovsorienteret tilsynskoncept i fødevarekontrollen, hvilket frigør ca. 15 mio. kr. årligt til flere tilsyn i de virksomheder, der udgør de største risici for fødevaresikkerheden.
· Tinglysningsreformen, som indebærer en effektiviseringsgevinst på knap 95 mio. kr. årligt fra 2009 som følge af, at de tidligere papirbaserede sagsgange i vidt omfang skal digitaliseres. Hertil kommer væsentlige lettelser for borgere og realkreditinstitutioner.
· Universitetsreformen, som har samlet universiteterne i færre, men fagligt stærkere institutioner. Endvidere er betydelige dele af sektorforskningen blevet sammenlagt med universiteterne, hvormed der opnås faglige synergieffekter til fordel for de studerendes uddannelse og forskningen samt en mere rationel administration mv.
· Domstolsreformen, hvor sammenlægning af små retskredse og digitalisering af sagsbehandlingen ved domstolene forventes at frigøre ressourcer svarende til knap 75 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. De frigjorte ressourcer er anvendt til at finansiere andre retspolitiske initiativer.
· Den forestående oprettelse af administrative servicefællesskaber i ministerierne, som forventes at frigøre betydelige ressourcer i den statslige administration.
Effektiviseringsbestræbelserne indebærer ikke et tilsvarende fald i de statslige institutioners bevillinger set under ét, men bidrager til at skabe et prioriteringsrum med henblik på nye initiativer, herunder også i kommuner og regioner. Siden 2002 er de budgetterede statslige driftsudgifter således steget, jf. figur 1. Fra 2001 til 2009 har der samtidig været en realvækst i det samlede offentlige forbrug på ca. 53½ mia. kr.
På regeringens finanslovforslag for 2009 udgør den statslige driftsramme ca. 117 mia. kr. (2009-priser). Til sammenligning udgjorde den statslige driftsramme i 2002 ca. 100 mia. kr. (2009-priser). En stor del af stigningen skal ses i sammenhæng med opgaveomlægninger som led i kommunalreformen, herunder særligt statens overtagelse af skatteforvaltningen og gymnasierne som isoleret set løfter den statslige driftsramme med ca. 14 mia. kr. fra 2005 til 2007.
|
Figur 1. |
|
De statslige driftsrammer i finansåret og BO-årene på FL02-FFL09 |
|
Anm. Fra FL05 til FL06 er den statslige driftsramme løftet med ca. 2 mia. kr. årligt som følge af overtagelsen af den kommunale skatteforvaltning. Fra FL06 til FL07 er driftsrammen løftet med knap 12 mia. kr. som følge af overtagelsen af amtslige opgaver pr. 1. januar 2007, herunder overførslen af gymnasier m.fl. til Undervisningsministeriet. Hertil kommer en række øvrige mindre driftsrammekorrektioner siden 2002 blandt andet på beskæftigelsesområdet. |
