L 24 Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

(Akkreditering af videregående uddannelser, sammensætning af evalueringsinstituttets bestyrelse og repræsentantskab m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Samrådsspørgsmål C

Hvad er ministerens svar til den kritik, som jurist og ekspert i offentlighed i forvaltningen Oluf Jørgensen fremfører i Information den 29. januar 2008, hvor følgende fremgår: "Konkret foreslår ministeren at ændre praksis, således at der ikke længere kan gives aktindsigt i rapporterne før de er offentliggjort. Samtidig skal ministeren have tilsendt evalueringerne 14 dage før, de bliver offentliggjort. Samlet set et klart brud med de almindelige retningslinjer, mener Oluf Jørgensen. Det bryder helt med de almindelige offentlighedsprincipper. Hvis man, efter at ministeren har set en rapport, beslutter, at den ikke skal offentliggøres, bliver det jo en hemmelig rapport, siger han." Og videre: "Fra undervisningsministeriets side fastholder man, at undtagelsen fra reglerne om aktindsigt sker af hensyn til de institutioner, der medvirker i evalueringen, men den argumentation giver Oluf Jørgensen ikke meget for. "Hvis man udelukkende ville varetage det hensyn, burde bestemmelsen formuleres anderledes. Nu får ministeren mulighed for et fortrin i den offentlige debat ved i ro og mag at kunne forberede sig, uden at andre interessenter har mulighed for at gøre tilsvarende", siger han."
Dato: 20-02-2008
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Uddannelsesudvalget 26-02-2008 kl. 14:00
Dokumentdato: 20-02-2008
Modtaget: 20-02-2008
Omdelt: 20-02-2008

Samrådsspm. om L 24, til undervisningsministeren