L 53 - 2007-08 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvorfor Charteret om Grundlæggende Rettigheders art. 10 stk. 2 omtaler retten til militærnægtelse, når EU ikke har ret til at rekruttere folk til militæret, til udenrigsministeren

UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

NordgruppenÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Den 25. februar 2008

Svar pÃ¥ Folketingets Europaudvalgs spÃ¸rgsmÃ¥l ad L 53 af 13. februar 2008

SpÃ¸rgsmÃ¥l 53:

â€Kan udenrigsministeren forklare, hvorfor Charteret om GrundlÃ¦ggende Rettigheder i art. 10, stk. 2 omtaler retten til militÃ¦rnÃ¦gtelse, samtidig med at udenrigsministeren fastholder, at charteret alene forpligter EU og ikke medlemslandene, nÃ¥r EU ikke har ret til at rekruttere folk til militÃ¦ret?â€

Svar:

Charteret omtaler militÃ¦rnÃ¦gtelse, fordi charteret er baseret pÃ¥ de eksisterende menneskerettighedsforpligtelser og principper fra bl.a. FN og EuroparÃ¥det og medlemslandenes fÃ¦lles forfatningsmÃ¦ssige traditioner.

Charteret retter sig til henholdsvis EUâ€™s institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til medlemsstaterne, nÃ¥r de gennemfÃ¸rer EU-retten, jf. charterets artikel 51, stk. 1.