Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 7 - Forslag til Lov om ændring af børnefamilieydelsesloven. (Forhøjelse af børnefamilieydelsen til børn under 3 år).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 og 2 af 29. november 2007.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Birgitte Christensen

 


L 7 spørgsmål 1:

Vil ministeren oplyse, hvor stor den samlede besparelse på børnefamilieydelsen siden den 1. januar 2004 har været som følge af vedtagelsen af L 61 den 11. december 2003, der indførte regulering efter forbrugerprisindekset i stedet for som hidtil efter personskattelovens § 20, samt oplyse hvad satserne for børnefamilieydelsen ville have været i dag, såfremt L 61 ikke var blevet vedtaget?

L 7 spørgsmål 2:

Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen forventer, at satserne for børnefamilieydelsen vil udvikle sig i budgetoverslagsårene, samt hvorledes de ville have udviklet sig, såfremt L 61 fra Folketingsåret 2003-04 ikke var blevet vedtaget?

 

Svar:

Frem til og med 2003 reguleredes børnefamilieydelsen på samme måde, som beløbsgrænser­ne i skattelovgivningen. Det vil sige i takt med lønudviklingen, der indeholder elementer af såvel prisudviklingen som af udviklingen i produktiviteten.

Børnefamilieydelsen har til formål at kompensere børnefamilier for en del af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at have børn. De udgifter, der er forbundet med at have børn, vokser generelt i takt med prisudviklingen og ikke i takt med lønudviklingen.

Som led i aftalen om finansloven for 2004 blev Regeringen og Dansk Folkeparti enige om at ændre reguleringen af børnefamilieydelsen til at følge forbrugerprisudviklingen. Regulerin­gen med forbrugerpriserne sikrer, at børnefamilieydelsens købekraft fastholdes over tid.

I femårsperioden 2004-2008 skønnes der i alt at blive udbetalt ca. 66 mia. kr. i skattefri børne­familieydelse inkl. forbedringen af børnefamilieydelsen i dette lovforslag med 400 mio. kr. årligt for de 0-2 årige.

Var den tidligere anvendte regulering fortsat i årene 2004-2008, ville børnefamilieydelsen i gennemsnit have udgjort omkring 300 mio. kr. mere pr. år.

I tabel 1 er vist ydelsesbeløbene til de forskellige aldersgrupper i henhold til gældende regler og efter lovforslaget, samt de beløb der ville have været gældende i 2008, hvis ydelsen fra 2004 fortsat var blevet reguleret i henhold til personskattelovens § 20.

Tabel 1. Børnefamilieydelsen i 2008

Aldersgruppe

Gældende regler

Lovforslag

Beløb i 2008 såfremt

beløbene var blevet reguleret efter PSL § 20

 

Kr.

Kr.

Kr.

0 -  2 årige

14.156

16.156

14.700

4 -  6 årige

12.792

12.792

13.300

7 - 17 årige

10.064

10.064

10.500

 

Inkl. den foreslåede forbedring ville børnefamilieydelsen have udgjort  ca. 1,2 mia. kr. mere med den tidligere anvendte regulering, svarende til en mer­ydelse på ca. 2 pct. over femårsperioden.

Der foreligger ingen skøn over udviklingen i børnefamilieydelsen for budgetoverslagsårene 2009-2011, jf. Forslag til Finansloven for 2008 § 38.12. Børnefamilieydelsen.

Ydelsesbeløbene for 2009 vil foreligge i januar 2008, når stigningen i forbrugerprisindekset for 2007 er opgjort. I den seneste konjunkturvurdering – Økonomisk Redegørelse – fra august 2007, skønnes forbrugerprisindekset i 2007 at stige med 1,8 pct.

I tabel 2 er angivet dels de beløb for børnefamilieydelsen i årene 2004 til 2007, der faktisk er blevet udbetalt i henhold til gældende regler, dels de beløb som børnefamilieydelsen ville have udgjort, såfremt reguleringen ikke var blevet ændret med L 61.

Tabel 2. Børnefamilieydelsen i 2004-2007

Aldersgruppe

Faktisk udbetalte beløb efter gældende regler, prisreguleret, kr.

Beløb såfremt ydelsen fortsat var blevet reguleret efter PSL § 20, lønreguleret, kr.

2004

2005

2006

2007

2004

2005

2006

2007

0 -  2 årige

13.204

13.480

13.640

13.892

13.400

13.700

14.000

14.300

4 -  6 årige

11.932

12.184

12.324

12.552

12.100

12.300

12.600

13.000

7 - 17 årige

9.388

9.584

9.696

9.874

9.500

9.700

9.900

10.200