Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     8- Forslag til Lov om ændring af forskellige energiafgifter mv.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 af 29. november 2007.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lene Skov Henningsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 1: Ministeren anmodes om at tilsende udvalget en oversigt, der for perioden 1994-2006 viser den årlige udvikling i:

 

a)      forbruget af energi- og CO2-afgiftsbelagt kul, olie, naturgas og el og

b)      den Ã¥rlige udvikling i summen af energi- og CO2-afgifter pr. afgiftsforbrugt enhed af kul, olie, naturgas og el, samt den Ã¥rlige udvikling i forbruget af svovlafgiftsbelagte fossile brændsler og i svovlafgiften.

 

Svar: Vedlagt er tabeller over udviklingen i energiafgiftsbelagt forbrug af kul, olie, naturgas og el samt forbruget af CO2-afgiftsbelagt kul, olie, naturgas og el samt de tilhørende CO2-afgiftssatser. Hertil en tabel over udviklingen i svovlafgiften.

Afgiftsgrundlaget for betaling af energiafgift og CO2-afgift er forskellige, da momsregistrerede virksomheder, bortset fra visse serviceerhverv, kan opnå fuld godtgørelse for energiafgifter til procesformål, hvilket ikke er tilfældet for CO2-afgifterne. CO2-afgiften varierer med de forskellige anvendelser af energi til rumvarme, let og tung proces i erhvervene og til kraftvarmeproduktion. Hertil kommer, at der er brændselsforbrug i Danmark til produktion af el til eksport, som ikke beskattes, hvilket det ikke er muligt at korrigere for i beregningerne. Det giver derfor ikke mening at vise udviklingen i afgiftsbelagt forbrug under et, og disse er derfor opgjort hver for sig.

Det skal først bemærkes, at beregningerne er skøn, og at disse generelt skal tages med forbehold. I opgørelsen af provenuerne for energiafgifterne er det antaget, at godtgørelserne er fordelt på de forskellige energiprodukter i forhold til den andel af bruttoprovenuet, som de respektive energiprodukter står for. Dette har været nødvendigt, da godtgørelserne ikke er fordelt på de enkelte energityper i Statsregnskabet. For CO2-afgiften gælder det, at forbruget af energitypen er beregnet udfra bruttoprovenuet for afgiften for de enkelte energityper og den gennemsnitlige årlige sats for den pågældende energitype. Desuden er der beregnet en samlet nettoafgiftsbelastning pr. beregnet forbrugt energienhed for at nå frem til et udtryk for CO2-afgift pr. afgiftsbelagt enhed. Denne CO2-afgift er dog på ingen måde et udtryk for den faktiske CO2-afgiftsbelastning i de forskellige CO2-afgiftspligtige anvendelser.

Oplysningerne i Statsregnskabet før 2001 er ikke så detaljerede som i de efterfølgende år. Fordelingen af provenu på de enkelte energivarer er derfor usikker. Fordelingen i 2001 er anvendt som fordelingsnøgle. Indtægterne er i hvert enkelt år opgjort efter bogføringsprincippet, dvs. at indtægterne i januar vedrører forbruget i december året før. Både indtægterne og afgiftssatserne er i løbende priser.

For så vidt angår udviklingen i forbruget af svovlafgiftsbelagte fossile brændsler, gælder det, at udviklingen svarer til udviklingen i forbruget af de forskellige energiprodukter, da afgiftsgrundlaget for svovlafgiften er det samme som for energiafgifterne.