Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 5. maj 2008

Sagsnr.: 10196

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 28. april 2008 (L 92 – spørgsmål nr. 5) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 5:

 

”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, hvorefter Innovationsudvalget (forædling) og Det Rådgivende Udvalg (primærlandbruget) opretholdes, fordi

·        systemet fungerer brugervenligt og fleksibelt med relativ hurtig operationalisering af nyeste viden i form af bl.a. øget innovationskapacitet,

·        udvalgene er velfungerende og besidder med sin nuværende sammensætning stor faglig ekspertise, hvorved de ofte fagligt meget komplicerede ansøgninger (specielt pÃ¥ forskning) fÃ¥r en professionel behandling,

·        der i Innovationsudvalget pÃ¥ forædlingsdelen er eksperter fra erhvervene inden for bl.a. fødevareteknologi og markedsføring,

·        der i Det RÃ¥dgivende Udvalg pÃ¥ primærdelen er repræsenteret faglig biologisk ekspertise fra bl.a. rÃ¥dgivningssektoren og primærlandbrugets organisationer i øvrigt og

·        centraladministrative embedsmænd med en juridisk/forvaltningsmæssig baggrund ikke vil kunne erstatte disse funktioner?”

 

 

Svar:

Som ønsket af udvalget fremsender jeg herved ændringsforslag ad L 92.

 

Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/ Søren Sørensen

 

 

 

Ændringsforslag til L 92

Forslag til Lov om ændring af innovationsloven

(Etablering af et nyt innovationsudvalg og ændrede tilskudsmuligheder m.v.)

 

 

Af < >, tiltrådt af < >:

 

 

1) § 3 affattes således:

 

”§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til gennemførelse af projekter vedrørende innovation, forskning og udvikling i det primære jordbrug og til aktiviteter i forbindelse med projekter, der har til formål at undersøge mulighederne for at formulere innovationsprojekter.

Stk. 2. Til bistand ved behandling af ansøgninger om tilskud til gennemførelse af projekter efter stk. 1 nedsætter ministeren et rådgivende udvalg.

Stk. 3. Medlemmerne af udvalget udpeges af ministeren. To medlemmer udpeges som repræsentanter for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Dansk Landbrug. Et medlem udpeges efter indstilling fra Dansk Gartneri. Et medlem udpeges efter indstilling fra Økologisk Landsforening. To medlemmer udpeges efter indstilling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Et medlem udpeges efter indstilling fra Forbrugerrådet.

Stk. 4. Ministeren kan udpege yderligere medlemmer af udvalget.

Stk. 5. Ministeren udpeger én af ministeriets repræsentanter som formand for udvalget.

Stk. 6. For medlemmerne og formanden udpeges en suppleant efter reglerne i stk. 3 og 5.

Stk. 7.  Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening af udvalget.”

 

2) § 4 affattes således:

 

     ”§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til gennemførelse af projekter vedrørende innovation, forskning og udvikling i det primære fiskeri og til aktiviteter i forbindelse med projekter, der har til formål at undersøge mulighederne for at formulere innovationsprojekter.

   Stk. 2.  Innovationsudvalget, jf. § 5, stk. 1, kan rådgive ministeren ved behandling af ansøgninger om tilskud til gennemførelse af projekter efter stk.1.”

 

 3) § 5 affattes således:

 

”§ 5.  Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et innovationsudvalg for fødevaresektoren (Innovationsudvalget).

   Stk. 2. Udvalget kan træffe afgørelse om at yde tilskud til gennemførelse af projekter vedrørende innovation, forskning og udvikling i forbindelse med forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter og til aktiviteter i forbindelse med projekter, der har til formål at undersøge mulighederne for at formulere innovationsprojekter.

   Stk. 3. Udvalget kan endvidere træffe afgørelse om at yde tilskud til gennemførelse af innovations, forsknings- og udviklingsprojekter, der omfatter både det primære jordbrug og forarbejdning og forædling af jordbrugsprodukter, og innovations-, forsknings- og udviklingsprojekter, der omfatter både det primære fiskeri og forarbejdning og forædling af fiskeriprodukter (integrerede projekter).

   Stk. 4.  Udvalget er rådgivende for ministeren vedrørende den samlede innovations-, forsknings- og udviklingsindsats indenfor lovens område, herunder rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af temaer, jf. § 11, stk. 1, og § 14, stk. 2.

    Stk. 5.  Udvalget kan indhente rådgivning fra sagkyndige.”

 

4) Som ny § 6 indsættes:

     ”§ 6. Medlemmerne af Innovationsudvalget udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ét medlem udpeges som repræsentant for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ét medlem udpeges efter indstilling fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ét medlem udpeges efter indstilling fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ét medlem udpeges efter indstilling fra Landbrugsraadet. Ét medlem udpeges efter indstilling fra Dansk Industri. Ét medlem udpeges efter indstilling fra Økologisk Landsforening. Ét medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Fiskeriforening. Ét medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Fiskerindustri- og Eksportforening. To medlemmer udpeges efter indstilling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ét medlem udpeges efter indstilling fra Forbrugerrådet.

  Stk. 2.  Ministeren kan udpege yderligere medlemmer af udvalget.

  Stk. 3.  Ministeren udpeger et af udvalgets medlemmer som formand.

  Stk. 4.  For medlemmerne og formanden udnævnes en suppleant efter reglerne i stk. 1-3.

  Stk. 5.  Ministeren fastsætter Innovationsudvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening af udvalget.

  Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at udvalget i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser på udvalgets vegne.”

5) § 11 affattes således:

     ”§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udmelde særlige temaer for projekter, der kan opnå tilskud inden for lovens område. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

    Stk. 2. Ministeren kan yde tilskud til testmarkedsføring og generiske kampagner inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.

    Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) de foranstaltninger, der kan ydes tilskud til med henblik på at fremme de i loven nævnte formål,

2) de betingelser, der skal opfyldes for at opnå tilskud, herunder at tilskudsmodtagere skal deltage i en ekstern evaluering af projektet, hvis de udpeges hertil,

3) hvem, der kan opnå tilskud,

4) tilskudsprocent, jf. dog § 12,

5) særlige tilskudsmuligheder for små og mellemstore virksomheder, og

6) særlige tilskudsmuligheder vedrørende etablering af innovationsklynger og dannelse af netværk.”

 

Bemærkninger til ændringsforslaget

 

Til nr. 1 - 4

 

Med ændringsforslaget er bestemmelserne i henhold til den gældende innovationslov vedrørende udvalgenes kompetencer og sammensætninger opretholdt. Begrundelsen herfor er følgende:

 

-         Systemet fungerer brugervenligt og fleksibelt med relativ hurtig operationalisering af nyeste viden i form af bl.a. øget innovationskapacitet.

 

-         Udvalgene er velfungerende og besidder med sin nuværende sammensætning stor faglig ekspertise, hvorved de ofte fagligt meget komplicerede ansøgninger (specielt pÃ¥ forskning) fÃ¥r en professionel behandling.

 

-         Der i Innovationsudvalget pÃ¥ forædlingsdelen er eksperter fra erhvervene inden for bl.a. fødevareteknologi og markedsføring.

 

-         Der i Det RÃ¥dgivende Udvalg pÃ¥ primærdelen er repræsenteret faglig biologisk ekspertise fra bl.a. rÃ¥dgivningssektoren og primærlandbrugets organisationer i øvrigt.

 

-         Centraladministrative embedsmænd med en juridisk/forvaltningsmæssig baggrund ikke vil kunne erstatte disse funktioner.”

 

 

Til nr.  5

 

Som følge af ændringsforslaget foreslås konsekvensændringer af § 11.