Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K



 

København, den 3. juni 2008

Sagsnr.: 10196

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 29. maj 2008 udbedt sig min besvarelse af spørgsmål 8 i forbindelse med ændringsforslag til innovationsloven, L 92.

 

Spørgsmål 8.

 

”Vil ministeren oplyse, hvilke organisationer der i dag har indstillingsret til udvalgene og antal pladser samt oplyse hvilke organisationer, der får indstillingsret til Innovationsudvalget og antal pladser?”

 

Svar:

I vedlagte oversigt er listet de organisationer, der i dag har indstillingsret til Det RÃ¥dgivende Udvalg og Innovationsudvalget, med angivelse af antal pladser.

 

Oversigten indeholder desuden forslag til sammensætning af det nye Innovationsudvalg og antal pladser.  

 

Der er med forslaget lagt vægt på, at udvalget får en passende størrelse og balance, så det kommer til at fungere i praksis. Dette betyder, at en række organisationer kun får én repræsentant i udvalget.  

 

Det er hensigten, at medlemmerne af det nye innovationsudvalg skal have en tværgående erfaring og stor faglig viden i forhold til de rammebetingelser, der skal gælde for fødevaresektoren, snarere end repræsentere snævre organisatoriske interesser.

 

Det fremgår af lovforslaget, at fødevareministeren eller det nye udvalg kan indhente rådgivning fra sagkyndige i forbindelse med vurdering af de enkelte projektansøgninger. Dermed bliver det fortsat muligt at indhente rådgivning fra en bredere kreds af relevante sagkyndige, herunder forskere eller repræsentanter for medarbejdersiden i virksomhederne, hvis det ønskes.

 

Indhentning af rådgivning fra sagkyndige vil kunne foregå på ad hoc-basis eller i en mere formaliseret struktur. Ved en sådan fremgangsmåde opnås en kvalificeret mulighed for sagkyndig rådgivning, der er målrettet specifikt til den enkelte projekttype.

 

De nærmere regler for udvalget vil blive fastlagt i bekendtgørelsen.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/ Søren Sørensen


Oversigt over sammensætningen af udvalg under innovationsloven

 

Sammensætningen af det nye Innovationsudvalg fastlægges endeligt i bekendtgørelsen.

 

 

Det RÃ¥dgiven-
de Udvalg

Innovations-udvalget

Det nye Innovationsudvalg (Forslag)

Udnævnt efter indstilling:

 

 

 

Dansk Landbrug

3

-

2

Landbrugsraadet

-

1

2

Dansk Gartneri

1

-

1

Økologisk Landsforening

1

1

1

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd[1]

1

2

1

Forbrugerrådet[2]

-

1

1

Dansk Industri

-

1

1

Danmarks Fiskeriforening

-

1

1

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening

-

1

1

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

-

1

1

Økonomi- og Erhvervsministeriet

-

1

1

Fødevareministeriet

2

1

1

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender[3]

-

1

0

Miljøministeriet

-

-

1

De regionale vækstfora

-

-

6

Ekstern formand

-

1

1

Ekstern næstformand

-

-

1

Personligt udpeget:

2[4]

7[5]

0

I alt:

10

20

23

 



[1]     Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har valgt kun at udpege én repræsentant til Det Rådgivende Udvalg, selv om de har haft mulighed for at udpege to.

[2]     Forbrugerrådet har valgt ikke at lade sig repræsentere i Det Rådgivende Udvalg, selv om de har mulighed for det.

[3]     Ministeriet er nu nedlagt.

[4]     De personligt udpegede medlemmer af Det Rådgivende Udvalg kommer fra: Dansk Kvæg og Syddansk Universitet.

[5]     De personligt udpegede medlemmer af Innovationsudvalget kommer – udover formanden - fra: Danske Slagterier, Easyfood A/S, Rahbekfish A/S, Farre A/S, Thiese Mejeri A.m.b.a., Håndværksrådet og Dansk Akvakultur.