Udenrigsministeren(Per Stig Møller):
Jeg vil godt takke for en god og konstruktiv debat. Jeg er glad for, at vi i den her sag har så bred en enighed om OSCE's betydning, og jeg skal knytte nogle kommentarer til det. Det er klart, at OSCE spillede en meget, meget speciel og meget betydningsfuld rolle, da organisationen blev startet, fordi det var - som nogle har været inde på i dag - en organisation, hvor alle var der, uanset om man kunne lide dem eller ej, uanset tilhørsforhold til vestlig eller østlig side, og det gav mulighed for nogle diskussioner og nogle møder og korridorsnak, som betød noget for udviklingen i især den menneskelige dimension i Europa.
Den rolle spiller OSCE jo stadig væk, organisationen skal bare finde sine kernekompetencer, som hr. Tom Behnke var inde på. For jeg tror, det er meget vigtigt, at vi ikke breder OSCE ud til at skulle dække alt, for så risikerer man, at det ender med at dække intet.
Vi har valgt at lægge redegørelsesdebatten tidligere i år efter ønske fra Folketinget sidste år, og det synes jeg er rigtigt, således at vores parlamentarikerside og regeringsside har en fælles fornemmelse af hinanden tidligt på året. OSCE har, netop fordi det har både fortalere og modstandere af alliancer osv., været en organisation, hvor man har kunnet få en god demokratisk debat, også om den menneskelige dimension, sikkerhedsdimensionen, som der har været tale om, og som jeg skal komme ind på. Styrken er jo den brede deltagerkreds, som hr. Kofod var inde på, da han sagde, at det var fra Vancouver til Vladivostok, og det er jo fuldstændig rigtigt.
Så skal jeg lige kommentere nogle af indlæggene. Jeg synes, det var meget vigtigt, at hr. Troels Christensen fremhævede nogle af kerneområderne. Valgobservationerne er et meget, meget væsentligt område, og det er jo her, vi kan se problemer. Vi så det ved det russiske valg, dumavalget, at ODIHR blev væk, hvorimod parlamentarikerne kom, og det synes jeg var rigtigt af parlamentarikerne, så der var en tilstedeværelse. Jeg synes selv personligt, at ODIHR måske lige kunne have givet den 24 timer mere, før de aflyste, fordi det var et spørgsmål om timer - i hvert fald officielt - vedrørende visumudstedelse. Derfor var det rigtigt af parlamentarikerne i den situation at tage af sted. Nu er de så blevet væk i forbindelse med det her valg, fordi betingelserne ikke er i orden, og det respekterer jeg fuldstændig, for man skal jo heller ikke være det, der i gamle dage i Rusland hed nyttig idiot. Det hedder det ikke mere, men det hed det i gamle dage.
Det andet område er retsstatsprincipperne. Det er vigtigt, at de overholdes i de nye lande, som hr. Troels Christensen var inde på. Feltmissionerne er af meget stor betydning, og der vil jeg godt fremhæve for at være fremadrettet - som hr. Frank Aaen også med rette synes vi skal være - at grænsemissionerne kan blive vigtigere og vigtigere i nogle områder af verden. F.eks. ser jeg meget gerne, at OSCE får en stærkere tilstedeværelse i Afghanistan og Pakistan. OSCE har påtaget sig en opgave der, men jeg så meget gerne, at OSCE blev stærkere der.
Jeg vil godt hæfte mig lidt ved det, der er blevet sagt om Rusland fra hr. Kofods side. Det er fuldstændig rigtigt, at vores valg også skal overvåges, for ellers siger Rusland jo: Hvad er det for noget, hvad er det for en organisation, hvor det kun er halvdelen, der er noget galt med, og hvor den anden halvdel slet ikke bliver undersøgt? Jeg vil godt lige for en ordens skyld sige, at vi altså inviterer til at overvære vores valg. Lige så snart valget bliver udskrevet, sendes en invitation til OSCE, og så er det ODIHR, der selv afgør, om de synes de vil bruge kræfter på det eller ej. Som hr. Jeppe Kofod sagde, så er grænsemissionen vigtig.
Vedrørende hr. Morten Messerschmidts og hr. Naser Khaders meget interessante diskussion om Rusland vil jeg sige, at det næsten var som at høre en diskussion mellem DKP og Det Konservative Folkeparti i 1980'erne. Så kan man selv gætte, hvem der stod hvor. Jeg var lige ved at tro, at hr. Morten Messerschmidt var ved at sige: jo mindre ytringsfrihed, jo bedre økonomi. Men det kom hr. Morten Messerschmidt jo delvis ud af igen, men kun delvis.
Det er klart, at det er godt, at Rusland er med, det er klart, det er godt, at Rusland også har gennemgået en udvikling, som har været bedre end den, man frygtede Rusland skulle gennemgå i 1991, hvor man jo faktisk frygtede, at landet skulle bryde helt sammen med meget store sikkerhedsrisici, der ville sprede sig som ringe i områderne. Det var også godt. Rusland kom bedre igennem 1990'erne, end man havde frygtet, og så har man så rettet op på ting i Rusland, der var gået for vidt i 1990'erne. Men til gengæld kan man jo også gå for vidt, når man skal genoprette det, man synes gik for vidt. Det er det, der er tale om nu. Rusland bør ikke udvande OSCE, Rusland bør være med til at se OSCE som en fordel, fordi man der har en dialog, som man selvfølgelig også har med NATO-Rusland Rådet, men hvor der her er nogle andre deltagere.
Man bør heller ikke gøre det vanskeligt for feltmissioner, som det har været tilfældet i Kaukasus. Det er da trist, at Rusland fik OSCE ud af Tjetjenien i 2002. Det havde da været meget bedre, hvis de var der. Det er heller ikke godt nok, at man begrænser ytringsfriheden og mediefriheden i Rusland. Så jeg synes bestemt, at man skal holde Rusland på dagsordenen, og der vil jeg da minde hr. Messerschmidt om, at Gorbatjov den 1. december i fjor skrev en temmelig kritisk artikel i Herald Tribune, hvor han beklagede tilbagegangen i det russiske demokrati. Så det er altså ikke en antirussisk tale, jeg står her og holder, det er en advarselstale til fordel for demokratiet, hvor altså Gorbatjov har udtrykt de samme bekymringer, som flere talere her fra talerstolen har givet udtryk for. Så meget desto vigtigere er det jo altså at få Rusland med.
Jeg er enig med hr. Morten Messerschmidt i noget andet: Der er intet vundet ved at skabe nye kolde fronter, men vi kan se, at de er på vej. Hr. Frank Aaen nævnte de russiske overflyvninger, og at man gik fra CFE-aftalen som modsvar til missilskjolet.
Det er jo ikke nogen fordel, at vi kommer dertil, at vi gradvis får bygget det op til større og større konfrontationer. Derfor skal Rusland, som jeg plejer at sige det, være en del af den europæiske koncert. Men Rusland skal jo ikke ødelægge koncerten. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at holde Rusland til.
Vi overvejer i EU også det, som hr. Morten Messerschmidt ønsker vi skal overveje - og hr. Messerschmidt er jo en stor tilhænger af EU, er jeg klar over. Derfor vil hr. Morten Messerschmidt jo også være glad for at få at vide, at vi i EU faktisk gerne vil se, om vi kan lave et charter for OSCE. Det vil vi godt overveje.
Som hr. Naser Khader sagde, så er der nogle fastfrosne konflikter, og de ligger jo ikke mindst i Kaukasus, og der ville det jo være rart, om OSCE kunne få lov til at tø dem op. Og der ligger jo også Rusland som en af vanskelighederne omkring disse fastfrosne konflikter, og Aukasien og Sydossetien, men jo også Trans-Dniester. Og nu er der kommet nogle forslag om Moldavien og Trans-Dniester. Lad os så se, hvad de fører til. Der ville det jo være rart, om man kunne sørge for, at vores feltmissioner og vores demokratiske tilstedeværelse fra OSCE's side, retsstatstilstedeværelsen, kunne være med til at få løst op for disse fastfrosne konflikter. Der er det så også vigtigt, at vi har et OSCE, hvor vi kan blive ved med at fastholde dette på dagsordenen og sørge for, at vi kan få en dialog om det. For det er jo trist, at vi bliver ved med at have sådan nogle lommer, hvor der er frysende koldt.
Hr. Holger K. Nielsen ønskede sikkerheds- og miljøpolitik set i sammenhæng. Det gør vi jo i EU. Det kan vi selvfølgelig også gøre i OSCE. Det er rigtigt, at det også er blevet drøftet under spansk formandskab. Det har vi jo haft andre debatter om her i Folketinget, og vi har snakket med Europarådet og EU og OSCE. Men vi skal også lige huske deres kernekompetencer, så ikke alle overlapper hinanden inden for de områder, der for øjeblikket er mest fokus på. Derfor skal vi nok lige vende skråen i munden, men det er da et overordentlig relevant emne, og parlamentarikerforsamlingen kan jo drøfte det.
Til hr. Frank Aaen vil jeg så til sidst sige: Ja, jeg er enig i, at den afspænding og sikkerhed, som man er sat i verden for, havde det bedre for nogle år siden, end den har i dag. Overflyvningerne, debatten om missilskjoldet og den måde, den forløber på, er jo heller ikke fremmende. CFE-aftalen, som russerne går fra, er jo heller ikke nogen fordel. Jeg mener, at man kan drøfte det i parlamentarikerforsamlingen, men jeg vil også pege på et andet sted, hvor Danmark ønsker det diskuteret, og det er i NATO-Rusland Rådet. Det er jo et oplagt sted at diskutere præcis de emner: missilskjold, overflyvninger, CFE-aftalen. Vi skal have topmødet snart, og det er nogle af de emner, jeg plejer at have med, når jeg er i NATO-Rusland Rådet, som jo også blev oprettet i en periode, hvor man regnede med, at vi nu skulle komme tættere og tættere på hinanden. Men så skal vi også udnytte det i perioder, hvor man er ved at glide fra hinanden. Så hr. Frank Aaen og jeg er her undtagelsesvis ikke uenige. Vi er enige om, at det er et væsentligt emne, og at vi skal bruge alle de steder, vi kan, til at undgå at komme i en konfliktsituation og i stedet for komme i en afspændingssituation, som kan være befordrende for begge parter og dermed for befolkningerne i Europa. Det er jo hele meningen med foretagendet.