Spm. nr. S 1394

3) Til integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvordan vil ministeren sikre, at dansk udlændingepolitik ikke bliver påvirket, når regeringen - som det har været udtalt i pressen - til efteråret ønsker at afskaffe Danmarks retsforbehold?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Spørgsmålet lyder: »Hvordan vil ministeren sikre, at dansk udlændingepolitik ikke bliver påvirket, når regeringen - som det har været udtalt i pressen - til efteråret ønsker at afskaffe Danmarks retsforbehold?«

Som det allerede er antydet af udenrigsministeren, kan jeg jo sige, at der her er tre ubekendte, som hr. Morten Messerschmidt har gjort til tre bekendte, når han siger »når regeringen ... til efteråret«. Det har der jo ikke været sagt noget om. Der er ikke noget om tidspunktet, og retsforbeholdet er der heller ikke sagt noget præcist om. Det er jo, som også udenrigsministeren har været inde på, sådan, at Danmark - efter min opfattelse - får en fantastisk forhandlingsposition, efter at Lissabontraktaten træder i kraft, med denne tilvalgsordning, som jo virkelig giver Danmark råderum og valgfrihed.

Tilvalgsordningen betyder netop, at Danmark ikke automatisk deltager i samarbejdet om retlige og indre anliggender, men derimod fra sag til sag får ret til at vælge at deltage i konkrete retsakter. En omdannelse af undtagelsen vil derfor også efter Lissabontraktatens ikrafttræden give Danmark mulighed for at deltage i samarbejdet om f.eks. alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, som vi jo er meget enige med Dansk Folkeparti om, går jeg ud fra, skal udvides. Det vil altså ikke være sådan, at vi pr. automatik er med overstatsligt. Vi kan selv vælge.

På udlændingeområdet vil en omdannelse af undtagelsen ikke ændre på, at vi fortsat fører en fast og fair udlændingepolitik, sådan som flertallet af Folketinget vil, og sådan som det jo meget klart fremgår af regeringsgrundlaget. En politik, som vi i øvrigt mener der er bred tilslutning til.

Det er vigtigt at understrege, at tilvalgsordningen altså indebærer en ret til at tilvælge nogle EU-retsakter på f.eks. udlændingeområdet, men ikke en pligt dertil.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg er glad for, at integrationsministeren, på trods af at hun starter med at understrege, at der er tale om ubekendte faktorer, så alligevel vælger at svare på spørgsmålet. Jeg mener nu alligevel, at man ved at skimme de sidste par måneders skriverier i både dansk og tysk presse kan finde nogle ret klare indicier for, at de faktorer, som ministeren kalder ubekendte, måske nok snarere er ret bekendte. Det står temmelig klart, at det er regeringens linje, at man skal af med forbeholdene hurtigst muligt. Det kan man begræde, men det er i hvert fald det billede, der står tilbage.

Jeg er slet ikke enig i, at den model, som regeringen har tilkæmpet sig, skulle være det, som integrationsministeren kalder en tilvalgsordning. Hvis man skulle blive sådan lidt i det muntre hjørne, ville jeg kalde det en udsalgsordning, for der er, som jeg læser den, overhovedet ingen garanti for, at vi kan fastholde f.eks. den stramme udlændingepolitik, som jo netop har været garanteret i kraft af vores eksisterende retsforbehold.

Det er også derfor, jeg specifikt spørger ind til udlændingepolitikken i spørgsmålet her. Jeg synes, det er helt afgørende, at vi ikke får en udvanding af udlændingepolitikken, som alle de andre EU-lande, der ikke har noget retsforbehold, jo har oplevet det. Jeg vil gerne høre, om integrationsministeren ikke er enig i, at der i øjeblikket er et regulært pres imod den danske udlændingepolitik fra EU's side.

Integrationsministeren er selv bekendt med, at der bliver sendt delegationer op, som skal undersøge dansk udlændingepolitik. Hvad er det for noget? EU har overhovedet ikke noget at gøre her. Hvis vi har et forbehold, må forbeholdet også gælde for europaparlamentarikere og andre. De kan undersøge de lande, der ikke har et forbehold. Et forbehold burde betyde fuldt stop, men det gør det jo ikke, og derfor har vi allerede et forbehold, der er hullet.

Jeg frygter virkelig, at det fait accompli, som regeringen er kommet frem til, blot fører til endnu flere huller, og det er det spørgsmål, som jeg gerne vil have at integrationsministeren kommenterer.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Jeg er lige så optaget som hr. Morten Messerschmidt af at føre den politik, som vi har i øjeblikket, som vi har lovet, og som fremgår af regeringsgrundlaget. Jeg er slet ikke enig i, at vi er under pres. Det har jo også noget at gøre med, om man føler et pres. Der er altid nogle, der presser. Sådan er det jo i demokratiske stater: Nogle presser andre og forsøger at overbevise dem. Så må man jo gøre op med sig selv, om man vil lade sig presse, om man synes, argumenterne er gode nok. Det, at nogle kommer herop og vil undersøge nogle ting og efter en halv time kan udtale sig om hele den danske udlændingepolitik og om, hvor forfærdeligt det hele er, er ikke et pres på mig. Det virker ærlig talt stik modsat. Sådan er min natur nu, så det gør ikke noget indtryk.

Jeg har jo i sagens natur ikke været til så mange EU-ministermøder endnu, men det, jeg i hvert fald kan iagttage, er, at man også er optaget af det modsatte, nemlig illegal indvandring. Det er lidt nyt, at nogle er så optaget af det, som de er nu. Men mange ting går, sådan som jeg hører det, faktisk i retning af at lære af os.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvordan integrationsministeren kan sige, at hun ikke føler det som et pres, når EU, som ikke burde have kompetence på udlændingepolitikkens område, kommer til Danmark og blander sig i den. Mig bekendt sagde integrationsministeren nej til netop at møde den her delegation - og det skal hun have ros for - men det, at de presser sig på, både på vores asylcentre og på ministerens eget kontor, er jo ikke ligefrem et udtryk for, at EU ikke blander sig i dansk udlændingepolitik. Tværtimod er det et udtryk for, at de presser og presser for at se, om de nu kan få brudt igennem og få tvunget os ned på det niveau, som EU generelt befinder sig på.

Vi har jo altså også set, hvordan Domstolen har tvunget ændringer igennem af den måde, vi fortolker familiesammenføringsreglerne på. Altså, EF-Domstolen vælger at fortolke vores familiesammenføringsregler, så jeg må nok sige, at det forbehold, vi har i dag, er under pres. Og den model, som uvægerligt vil blive en svækkelse, er ikke en tilvalgsordning. Det er en ren udsalgsordning, hvor EU vil kunne blande sig i endnu mere af dansk udlændingepolitik. Kan integrationsministeren ikke bekræfte det?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Nu kan hr. Morten Messerschmidt jo kun tale ud fra, hvordan hans egen personlighed er sammensat. Det er muligt, at han vil lade sig presse i de her situationer, men det, jeg lader mig presse af, når nogen kommer her, er argumenter, og dem har der ikke været nogen af - i hvert fald ikke endnu.

Med hensyn til EF-Domstolens domme er det jo ikke et pres. Det er noget, vi har undergivet os, og de domme følger vi naturligvis. Det har jeg sagt klart. Det gider jeg ikke diskutere. Vi er underlagt EF-Domstolen, og der har i min tid været en dom, som har betydet en meget, meget lille justering. Jeg ved slet ikke, om der i anledning af den dom overhovedet er givet nogen opholdstilladelsee endnu, men det vil jeg selvfølgelig kunne oplyse om på et tidspunkt. Det var en meget ringe justering, som efter min mening, som tiden går, egentlig må siges at være rimelig, fordi vi i regeringen i høj grad er tilhængere af varernes og personernes frie bevægelighed, når det drejer sig om erhverv m.v.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg må indrømme, at vi nok ser meget forskelligt på det her. Jeg synes, at der i den grad er tale om et pres, når en EU-delegation presser sig på for at blande sig i noget, som vi troede vi havde et forbehold om. Jeg synes, vi er under pres, når EF-Domstolen blander sig i familiesammenføringsregler, som vi egentlig havde en forventning om at EU ikke skulle blande sig i.

Jeg må også indrømme, at nu, hvor man laver hele retsområdet om til at blive et spørgsmål om flertalsafgørelser, hvor man jo afskaffer landenes vetoret, har jeg meget svært ved at tro, at den danske regering virkelig skulle kunne stå imod det pres, som jo ikke bare bliver rejst her inden for landets grænser, fordi EU kommer og blander sig, men også på de EU-ministerrådsmøder, hvor vi det ene øjeblik skal sidde og forhandle om de ting, hvor vi er med, og så derefter skal sidde og lade os lulle i søvn - eller måske det modsatte - af de øvrige lande i EU. Jeg føler mig overhovedet ikke dækket ind eller garanteret af de formuleringer, som ligger i det nye, moderne - eller hvad man skal kalde det - retsforbehold, som regeringen har fået forhandlet på plads.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Nej, men det ville da også være mærkeligt, hvis hr. Messerschmidt følte sig dækket ind. Vi ser meget forskelligt på EU. Deri har hr. Morten Messerschmidt jo ganske ret. Vi ser meget forskelligt på det, men vi ser måske også forskelligt på det der med at lade sig presse. Jeg har så noteret mig, at hr. Morten Messerschmidt lader sig presse i situationer, hvor jeg ikke vil lade mig presse, heller ikke af hr. Morten Messerschmidt.

Så vil jeg sige til hr. Morten Messerschmidt, at noget af det, han kalder et pres, jo godt kan være udtryk for, at jeg er enig i nogle argumenter, der måtte komme et andet sted fra, hvor hr. Morten Messerschmidt er uenig. Jeg synes lige, vi skal skelne mellem de forskellige ting, vi taler om.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ja tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til kirkeministeren af hr. Søren Krarup.