Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
S 1855
Offentligt
STATSMINISTERIET
Dato: 19. juni 2008
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 1855 stillet af Mogens
Jensen (S).
Spørgsmål:
Vil statsministeren oplyse, om den danske regering arbejder aktivt for, at det kommen-
de EU-direktiv om antidiskrimination kommer til at omfatte alle former for diskrimi-
nation dvs. diskrimination i forhold til køn, alder, handicap, religion, tro og seksuel
orientering?
Svar:
Regeringen er bekendt med, at det fremgår af Europa-Kommissionens lovgivnings- og
arbejdsprogram for 2008, at Kommissionen har til hensigt at fremsætte et forslag til
direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling uden for beskæftigelses-
området, og regeringen finder det naturligvis positivt, at Kommissionen arbejder for at
fremme ligebehandling også uden for beskæftigelsesområdet.
Da Kommissionens direktivforslag endnu ikke foreligger, og regeringen derfor ikke
kender det nærmere indhold af et sådant kommende forslag, har regeringen ikke på
nuværende tidspunkt fastlagt en bestemt holdning til forslaget.