Aktstk. 138 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om talepapir, til finansministeren

I det følgende gengives mit talepapir fra samrådet den 25. juni 2009:Jeg er blevet bedt om at redegøre for statens politik for ansvar i statslige ak-tieselskaber. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i det svar på udvalgetsspørgsmål nr. 11 til aktstykket om Finansiel Stabilitet.Helt generelt er udgangspunktet, at de statslige aktieselskaber underlæggespræcis de samme regler, der gælder for andre aktieselskaber. Det gælder også iforhold til bestyrelsesmedlemmerne erstatningsansvar.Dermed kan bestyrelsesmedlemmer efter aktieselskabsloven pålægges erstat-ningsansvar, hvis de ved forsæt eller uagtsomhed har tilføjet selskabet, aktio-nær, selskabets kreditorer eller tredjemand skade ved overtrædelse aktiesel-skabsloven eller vedtægterne.Dette ansvar svarer til det ansvar, der følger af dansk rets almindelige culpare-gel.Endvidere gælder, at bestyrelserne for de statslige selskaber kan beslutte attegne en ansvarsforsikring. Disse ansvarsforsikringer kan dække såvel besty-relsesmedlemmer som direktionsmedlemmer.Forsikringerne dækker typisk, hvis de omfattede personer pålægges personligtansvar efter aktieselskabsloven eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, lige-som de dækker personernes udgifter til forsvaret i eventuelle erstatningssager.Forsikringerne omfatter ikke skader, der forvoldt med fortsæt og normalt hel-ler ikke ved grov uagtsomhed.

Det er min opfattelse, at kombinationen af aktieselskabslovens almindeligeordning og muligheden for at tegne ansvarsforsikringer som hovedregel giveren rimelig balance mellem bestyrelsesmedlemmerne og statens interesser.Der kan dog være undtagelser. De undtagelser, som Finansministeriet er be-kendt med, vedrørerfor det første medlemmerne af Teledanmark A/S’ bestyrelse, hvor staten på-tog sig at holde dem skadesløse i forbindelse med statens salg af aktier i 1997-98.For det andet vil staten i nærmere bestemt omfang skadeløsholde medlem-merne af bestyrelsen for DONG Energy A/S’ bestyrelse i forhold til børsno-teringen.Og endelig for det tredje den mere generelle skadesløsholdelse af medlem-merne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet, som Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet har anmodet om udvalgets tilslutning til.Det, der kendetegner de tre tilfælde, er, at staten som ejer pålægger bestyrel-sen at gennemføre dispositioner, der må siges at ligge ud over det sædvanlige,og som rummer nogen risici, som kan være svære at overskue og dermedkontrollere.Det sædvanlige er således, at bestyrelserne for de statslige selskaber, inden forde rammer, der gælder for selskabet, på den ende side har fået overdraget an-svaret for at forvalte de midler, staten har bundet i selskabet. Men på den an-den side også retten at beslutte, hvordan selskabets skal drives og på hvilketgrundlag.Det betyder, at en bestyrelse selv styrer, hvilke analyser og undersøgelser derskal gennemføres, før der træffes beslutning om for eksempel en investering.Og bestyrelsen kan beslutte at lade være med at foretage investeringen, hvisde finder, at den vil være forbundet med for store risici i forhold til deres per-sonlige erstatningsansvar.Med andre ord kontrollerer bestyrelsen selv de risici, som de påfører sig selvsom følge af hvervet som bestyrelsesmedlem.Det er denne sammenhæng, der bliver brudt, når staten pålægger en bestyrelseat gennemføre konkrete dispositioner.I tilfældene Teledanmark og DONG Energy var situationen således, at statenpålagde bestyrelserne at medvirke til salg af statens aktier.

For Finansiel Stabilitet er situationen en lidt anden, idet den begrænsning ibestyrelsesmedlemmernes erstatningsansvar, der er anmodet om, vedrører de-res hverv generelt. Dette skal ses i lyset af, at en central del af opgaverne i Fi-nansiel Stabilitet er pålagt selskabet ved lov.Således er Finansiel Stabilitet på den ene side pålagt at overtage nødlidendepengeinstitutter. Normalt vil køb af virksomheder indebærer grundige under-søgelser selskabet finansielle og juridiske forhold, der netop har til formål atafdække de risici, som det købende selskab og dets bestyrelsesmedlemmer på-fører sig. Finansiel Stabilitet har ikke denne mulighed, da de skal overtage denødlidende banker.På den anden side skal Finansiel Stabilitet også hurtigst muligt søge at afviklede pengeinstitutter, som overtages, for eksempel ved salg af de sunde dele.Det følger bl.a. af den statsstøttegodkendelse, der ligger til grund for ordnin-gen. Det vil sige, at Finansiel Stabilitet er nødt til at videresælge dele af virk-somheder, som de reelt ikke kender meget til. Deri ligger også en risiko forbestyrelsesmedlemmerne.Alt i alt er det således min opfattelse, at de opgaver, som Finansiel Stabilitet ersat til at løse, og vilkårene for, hvordan de skal løses, i vid udstrækning er be-stemt af staten.Dette skal naturligvis ses i lyset af, at det er en helt udsædvanlig situation, somfinanskrisen har skabt, og som giver helt særlige udfordringer, hvis konse-kvenserne skal kunne håndteres, så de negative virkninger på samfundet skalbegrænses mest muligt.Derfor finder jeg, at det er helt rimeligt, at staten påtager sig ansvaret for atholde medlemmerne af bestyrelsen skadesløs for erstatningsansvar ved simpeluagtsomhed for det tilfælde, at selskabets ansvarsforsikring måtte vise sig ikkeat dække.Faktisk synes jeg, at vi dermed sender et klart signal til bestyrelsesmedlem-merne i Finansiel Stabilitet om, at vi værdsætter den kæmpe indsats, de i øje-blikket yder for at begrænse de negative konsekvenser af finanskrisen.

Spørgsmål:

Svar: