EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 109
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 14. november 2008

Kl. 10.30

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Erling Bonnesen (V), Henrik

Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF),

Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),

Benny Engelbrecht (S), Anne Grete Holmsgaard (SF)

(fungerede på skift med Lone Dybkjær som formand un-

der dagsordenens punkter 2-8), Karina Lorentzen (SF),

Hanne Agersnap (SF), Astrid Kragh (SF), Lone Dybkjær

(RV) (fungerede på skift med Anne Grete Holmsgaard

som formand under dagsordenens punkter 2-8), Bjarne

Laustsen (S)

Justitsminister Brian Mikkelsen, undervisningsminister

Bertel Haarder – med bistand fra Bente Skovgaard Kri-

stensen, Kulturministeriet, og Torben Kornbech Rasmus-

sen, Undervisningsministeriet – og fødevareminister Eva

Kjer Hansen

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse og eventuel afgivelse af beretning om åbenhed og

ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa

EUU alm. del (08) – bilag 58 (2. udkast til beretning)

EUU alm. del (08) – bilag 59 (regeringens notat om dansk indspil

m.v. på kapitalmarkederne af 13/11-08)

Dette punkt blev behandlet for lukkede døre.

244

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2906 (økonomi- og finansministre – budget) den

21. november 2008

Formanden

gjorde ved mødets begyndelse opmærksom på, at da finansministe-

ren er syg, havde regeringen tilbudt, at en anden minister kunne forelægge dags-

ordenens punkt 2. Dette havde formanden imidlertid afslået, idet han håbede på,

at finansministeren ville blive rask inden rådsmødet den 21. november, således at

han selv kunne forelægge EU’s budget for 2009.

Formanden bad om, at man i Finansministeriet overvejer i fremtiden at lave en

mere pædagogisk udgave af samlenotaterne, hvor man gør opmærksom på, hvor

brudfladerne er.

245

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2907 (retlige og indre anliggender – justitsdelen)

den 27.-28. november 2008

Punkterne 1-27 og punkt 31 hører under justitsministerens ressort.

Punkterne 28-30 og 32 hører under forsvarsministerens ressort.

Justitsministeren:

Om to uger er der rådsmøde om retlige og indre anliggender i

Bruxelles, og udvalget har som sædvanligt modtaget et samlenotat om dagsor-

denens væsentligste sager.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg – ud over sagerne inden for mit eget områ-

de – også har sager med på vegne af forsvarsministeren. Det drejer sig om

dagsordenspunkterne 28, 29, 30 og 32, der alle er A-punkter på rådsmødet.

Som udvalget sikkert har konstateret, er der tale om en ganske omfattende dags-

orden med 32 punkter.

Jeg vil derfor koncentrere mig om de væsentligste sager på dagsordenen, men I

er naturligvis meget velkomne til også at stille spørgsmål om de punkter, som jeg

ikke selv kommer ind på.

Jeg kan oplyse, at der forelægges to sager med henblik på forhandlingsoplæg.

De øvrige sager forelægges til orientering.

1. Rapport om fælles referenceramme for europæisk aftaleret

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Bilag (02) 923 (grundnotat af 5/5-03)

KOM (2007) 0447 (Kommissionens anden statusrapport af 25/7-

07 om den fælles referenceramme)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 723 (senest behandlet i

EUU 28/4-08)

EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1092 (behandlet i EUU 13/4-

07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

kunne godt tænke sig en mere uddybende beskrivelse

af, hvad forslaget faktisk indeholdt, idet han pegede på, at den danske aftalelov-

givning også indeholder regler om fuldmagt. Han spurgte, om der også lægges

op til en harmonisering på dette område. Han henviste til, at der på side 8 i sam-

lenotatet står, at man vil ”fremme ensartethed og sammenhæng i fællesskabsre-

guleringen”, men senere står der, at man tager afstand fra at ville harmonisere

medlemsstaternes aftaleret. Hvordan vil man så opnå ensartethed og sammen-

hæng?

Er det kun de egentlige aftalelove, der tales om? Eller gælder det også mere spe-

cielle aftalelove som f.eks. AB 92 og andre sektorregler?

246

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Justitsministeren

pointerede i svaret, at der alene lægges op til en vejledende

referenceramme, ikke til en egentlig harmonisering. Referencerammerne skal

først og fremmest bruges af institutionerne, når de fastlægger nye regler på det

aftalemæssige område. Danmark skal f.eks. ikke ændre sin aftalelov.

Med hensyn til særregler på aftaleområdet sagde justitsministeren, at der med

hensyn til anvendelsesområdet lægges op til, at den fælles referenceramme skal

omfatte generelle aftaleretlige principper, men de kan også berøre særlige områ-

der som f.eks. forbrugeraftaler. Man skal i den forbindelse være opmærksom på,

at retningslinjerne kun er vejledende.

Morten Messerschmidt

var glad for, at de lande, der ikke er med i EU, ikke bli-

ver smidt ud af samarbejdet. Men hvis man bare fortsætter med de samme mate-

rielle regler, hvorfor så i det hele taget lave en forordning? Hans primære bekym-

ring gælder, at man ved at lave en forordning giver EF-Domstolen kompetence.

Justitsministeren

svarede, at grunden til, at man gør det til en forordning, er, at

det er den måde, EU arbejder på.

247

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

2. Europæisk e-justice handlingsplan

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1431 (senest behandlet i

EUU 8/6-07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

248

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

3. Europa-kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning om ændring af Rådets beslutning 2001/470/EF om

oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og

handelsretlige område*

–

Generel orientering

KOM (2008) 0380

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 22)

KOM (2008) 0380 – bilag 1 (grundnotat af 19/8-08)

* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

henviste til, at det fremgår af side 22 i samlenotatet, at

forslaget skal sikre, at dommere og andre jurister anvender fællesskabsakter og

konventioner effektivt. Hvad mener man egentlig med det? Morten Messer-

schmidt tilføjede, at han kunne frygte, at der lægges op til, at man i højere grad

skal tillægge EU-retsakter betydning, altså anlægge en mere EU-dogmatisk linje.

Justitsministeren

delte ikke Morten Messerschmidts opfattelse og sagde, at der

blot lægges op til, at juristerne skal være opmærksomme på EU-reglerne, hvor

det er relevant, og at forslaget alene er ment som en praktisk foranstaltning.

249

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

4. Europa-kommissionens forslag til Rådets forordning om

kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om

samarbejde vedrørende underholdspligt*

–

Politisk enighed

KOM (2005) 0649

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 28)

KOM (2005) 0649 – bilag 2 (grundnotat af 7/3-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 48 (senest behandlet i EUU

10/10-08 – punktet ikke nævnt)

EUU alm. del (072) – bilag 315, side 949 (behandlet i EUU 30/5-

08 – punktet ikke nævnt)

* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Den første sag, der forelægges med henblik på forhandlings-

oplæg, er dagsordenspunkt 4. Det drejer sig om et forslag til forordning om un-

derholdspligt, som har været nævnt for udvalget et par gange. På det kommende

rådsmøde forventes medlemsstaterne at kunne blive enige om de sidste detaljer.

Herefter vil forslaget kunne vedtages som et A-punkt på et senere rådsmøde,

muligvis allerede i december 2008.

Forslaget til forordning regulerer en række processuelle spørgsmål i grænseover-

skridende sager om underholdspligt. Det drejer sig især om regler om internatio-

nal kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, fri proces og administra-

tivt samarbejde. For en nærmere gennemgang af indholdet af disse regler henvi-

ser jeg til samlenotatet. Jeg vil dog gerne understrege, at forslaget hverken inde-

holder materielle regler om fastsættelse af underholdspligt eller om størrelsen af

et underholdsbidrag.

Forslaget er omfattet af det danske forbehold om civilretligt samarbejde, og Dan-

mark deltager derfor ikke i vedtagelsen af forslaget. Som bekendt følger det også

af forbeholdet, at forordningen ikke vil være bindende for Danmark efter vedtagel-

sen.

Grænseoverskridende sager om underholdsbidrag er i dag reguleret i Bruxelles I-

forordningen, som generelt regulerer civile sager. Under de afsluttende forhand-

linger om forslaget om forordningen om underholdspligt er det blevet præciseret,

at forslaget på nærmere angivne områder ændrer reglerne i forhold til Bruxelles I-

forordningen. Det kan lægges til grund, at reglerne om international kompetence,

anerkendelse og fuldbyrdelse og fri proces i forslaget vil træde i stedet for regel-

sættene herom i Bruxelles I-forordningen for så vidt angår afgørelser om under-

holdsbidrag.

250

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Parallelaftalen mellem Danmark og Fællesskabet om Bruxelles I-forordningen om

gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser forpligter Danmark til at

meddele Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen, om Danmark vil gen-

nemføre de nævnte ændringer. Vil Danmark ikke gennemføre ændringer til for-

ordningen, betragtes parallelaftalen som udgangspunkt som opsagt.

Regeringen agter at meddele Kommissionen, at Danmark vil gennemføre de

ændrede regler for så vidt angår underholdsbidrag. Det er baggrunden for, at sa-

gen er sat på dagsordenen til forhandlingsoplæg.

Forordningen indfører en mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænse-

overskridende situationer end de gældende instrumenter.

Navnlig fjernes nogle af de barrierer, der i dag gør det besværligt at inddrive un-

derholdsbidrag i en medlemsstat på grundlag af en afgørelse fra en anden med-

lemsstat.

Meningen er, at en afgørelse fra en anden medlemsstat umiddelbart skal aner-

kendes og fuldbyrdes på samme måde som en afgørelse, der er truffet i den

medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen skal ske. Fuldbyrdelsesstaten vil således ikke

længere kunne afvise at anerkende afgørelsen under henvisning til, at afgørelsen

f.eks. strider mod ordre public. De særlige gennemførelsesprocedurer, der kaldes

eksekvaturprocedurer, afskaffes med andre ord ved forordningen.

Det er imidlertid en betingelse for at afskaffe disse procedurer, at den afgørelse,

der skal fuldbyrdes, er truffet i en medlemsstat, der har tilsluttet sig Haag-

protokollen fra 2007 om lovvalg i sager om underholdsbidrag. Fællesskabet vil

tilslutte sig denne protokol, men tilslutningen vil ikke omfatte Danmark, Storbritan-

nien og Irland.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om Danmark bør tilslutte sig lovvalgs-

protokollen, men agter at gøre det inden for den nærmeste fremtid og orientere

Folketinget herom. Hvis Danmark ikke tilslutter sig lovvalgsprotokollen, vil danske

afgørelser fortsat skulle gennemgå en anerkendelsesprocedure for at kunne fuld-

byrdes i andre medlemsstater. Denne procedure er dog mere smidig end den,

der anvendes i dag.

Et andet vigtigt element i forslaget er nye gunstige regler om fri proces. Disse reg-

ler vil begrænse omkostningerne ved at fuldbyrde danske afgørelser i udlandet.

Gennemførelsen af de nye regler vil ikke kræve vedtagelse af ny lovgivning, da

justitsministeren ifølge loven om Bruxelles I-forordningen er bemyndiget til at be-

stemme, at loven med de nødvendige ændringer finder anvendelse på ændringer

af Bruxelles I-forordningen, som Danmark tiltræder.

Morten Messerschmidt

ville gerne høre nærmere om forholdet mellem Bruxelles

I-forordningen og Luganokonventionen, idet han spurgte, om det ikke er bedre at

anvende Luganokonventionen, som omfatter flere lande. Udelukker man ikke alle

de lande, som ikke er med i EU, når man laver det til en forordning?

Morten Messerschmidt pegede på, at Institut for Menneskerettigheder skriver i sit

høringssvar, at ”retten til respekt af privatlivet i artikel 8 i Den Europæiske Menne-

251

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

skerettighedskonvention ses bedst opfyldt, hvis den bidragspligtige efter forsla-

gets artikel 34 alene skal orientere domstolen – og ikke den bidragspligtige – om

ændringer vedrørende arbejdsgiver eller bankkonto.” Han forstod ikke, hvorfor

den bidragspligtige skulle orientere sig selv.

Morten Messerschmidt var skeptisk over for, at Kommissionen i sin motivering

anfører, at man synes, det er godt, at man bevæger sig fra enstemmighed til fler-

talsafgørelser, idet det betyder, at man i fremtiden med et flertal kan ændre på

nogle regelsæt, hvor vi i dag har vetoret.

Karina Lorentzen

kunne – selv om hun normalt var kritisk over for gensidig an-

erkendelse – støtte forhandlingsoplægget, idet hun noterede sig, at der denne

gang ikke var kommet et kritisk høringssvar fra Advokatrådet.

Justitsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at man ikke udelukker lande,

som ikke er med i EU. Forordningerne skal vedtages med enstemmighed i Rådet.

Han troede, borgerne ønskede et mere effektivt system på området for under-

holdsforpligtelser.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet Dansk Folkeparti og En-

hedslisten gik imod det. Formanden tilføjede, at Enhedslisten på forhånd havde

tilkendegivet skriftligt, at partiet var imod forhandlingsoplægget, hvilket formanden

havde accepteret under henvisning til, at små partier har en sådan mulighed.

252

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for

sikkerhedselementer og biometriske identifikationer i pas og

rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder*

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0619

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 56)

Rådsmøde 2887 – bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

RIA 24-25/7-08)

* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 5 drejer sig om et forslag til en mindre ju-

stering af pasforordningen fra 2004. Forslaget, som tidligere har været forelagt for

udvalget, forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med hen-

blik på en orienterende drøftelse.

Pasforordningen indeholder i dag en pligt til at afgive fingeraftryk til brug for pas,

der udstedes efter den 28. juni 2009. Formålet med ændringsforslaget er bl.a. at

undtage visse personer fra pligten til at afgive fingeraftryk. Det gælder dels perso-

ner, som fysisk slet ikke kan afgive fingeraftryk, f.eks. – ikke overraskende – på

grund af amputationer, dels børn under seks år. Med hensyn til børnene har det

vist sig, at man ikke kan foretage en sikker identitetskontrol på baggrund af små

børns fingeraftryk, og børns fingeraftryk forandrer sig i øvrigt over tid. Dog lægges

der op til, at medlemsstaterne nationalt kan vælge alligevel at optage små børns

fingeraftryk i pas. Herudover lægger forslaget op til, at hver person skal have sit

eget pas, og at børn altså ikke skal kunne optages i forældrenes eller andre

voksnes pas. Det er en ordning, vi allerede har indført i Danmark.

Som følge af protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagel-

sen af forslaget, og en vedtaget forordning på området vil ikke være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark. Men da forslaget er en videreudvikling af

Schengenreglerne, skal Danmark inden seks måneder fra forslagets vedtagelse

træffe afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre reglerne i national ret, ligesom

man i sin tid gennemførte pasforordningen.

Fra dansk side er man positiv over for forslaget til ændring af pasforordningen og

vil tage en vedtagelse af forslaget til efterretning. Man agter også fra dansk side

at meddele, at man – i tilfælde af forslagets vedtagelse – vil gennemføre reglerne

i dansk ret.

253

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

6. Håndbog om voldelig radikalisering

–

Orientering

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 64)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkterne 6, 7, 9 og 12 vedrører forskellige

aspekter af indsatsen mod bekæmpelse af terrorisme.

Det drejer for det første om en håndbog om forebyggelse mod voldelig radikalise-

ring, som kan anvendes til inspiration for ansatte i fængsler med henblik på tidligt

at opdage og forebygge radikalisering. Herudover drejer det sig om en ajourføring

af den gældende strategi og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og

rekruttering til terrorisme. Strategien og handlingsplanen blev vedtaget af stats-

og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 og

blev første gang ajourført i begyndelsen af 2007 under tysk formandskab, og der

lægges nu igen op til en revision af de nævnte dokumenter.

Formandskabet forventes desuden at give en orientering om det såkaldte ”Check

the web” projekt, der indebærer, at medlemsstaterne på frivilligt grundlag overvå-

ger hjemmesider på internettet, og via en informationsportal i Europol deler de

indsamlede informationer og erfaringer med andre medlemslande. Det forventes

endelig, at formandskabet vil orientere om EU’s handlingsplan om øget spræng-

stofsikkerhed.

Formandskabet lægger på den baggrund op til nogle samlede konklusioner om

terrorisme, der navnlig henviser til de nævnte initiativer.

Morten Messerschmidt

kunne i vidt omfang støtte de punkter på rådsmødets

dagsorden, der handler om bekæmpelse af radikalisering, islamisering og terro-

risme, men man havde en del tekniske spørgsmål, som han ville oversende skrift-

ligt.

254

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

7. Revidering af EU’s strategi og handlingsplan til bekæmpelse af

radikalisering og rekruttering til terrorisme

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 67)

Diskussionen om dette punkt er anført ovenfor under dagsordenens punkt 6.

255

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

8. Status for EU’s indsats mod terrorisme

–

Godkendelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 73)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 85 (senest behandlet i EUU

30/11-07)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1432 (behandlet i EUU 8/6-

07)

EUU alm. del (06) – bilag 110, side 487 (behandlet i EUU 1/12-

06)

(05) side 1374 (behandlet i EUU 24/5-06)

(05) side 391 (behandlet i EUU 25/11-05)

(03) side 807 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 18/3-04)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 8 handler også om terrorisme. I tilknytning

til gennemførelsen af den nævnte handlingsplan om bekæmpelse af radikalise-

ring og rekruttering til terrorisme forventes det, at EU’s antiterrorkoordinator vil

præsentere en halvårlig statusrapport for indsatsen mod terrorisme.

256

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

9. ”Check the Web”

–

Orientering

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 79)

Diskussionen om dette punkt er anført ovenfor under dagsordenens punkt 6.

257

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

10. Rådskonklusioner om fremtidig etablering af en mekanisme til tidlig

opdagelse af personer med forbindelse til terrorisme eller

organiseret kriminalitet forud for indrejse i Schengenområdet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 83)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 10 drejer sig om et forslag til rådskonklusi-

oner om etablering af en mekanisme til tidlig opdagelse af personer med forbin-

delse til terrorisme eller organiseret kriminalitet forud for indrejse i Schengenom-

rådet. Efter Schengenkonventionen kan medlemslandene foretage indberetning

af personer til Schengeninformationssystemet med henblik på såkaldt diskret

overvågning eller målrettet kontrol. Disse oplysninger tilgår alene politi- og sikker-

hedsmyndighederne i medlemslandene – det vil for Danmarks vedkommende

navnlig sige Politiets Efterretningstjeneste. Med rådskonklusionerne er det tan-

ken, at mulighederne for at etablere en ordning, hvorefter oplysninger om visum-

ansøgere overføres fra visummyndighederne til de nævnte sikkerhedsmyndig-

heder, skal undersøges nærmere eventuelt med henblik på at fastsætte retsakter

herom. Hvis en sådan ordning etableres, kan det i visse tilfælde på et tidligere

tidspunkt end i dag opdages, om en person, der er indberettet til Schengeninfor-

mationssystemet med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol, kan

forventes at ville indrejse i Schengenområdet.

Med udkastet til rådskonklusioner foreslås det, at der gives udtryk for, at der et

behov for at se nærmere på mulighederne for en sådan mekanisme, og der læg-

ges endvidere op til, at det skal undersøges, i hvilket omfang der er behov for at

fremsætte konkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af den

nævnte ordning. Vi er fra dansk side generelt positive over for udkastet til råds-

konklusioner. Hvis rådskonklusionerne bliver vedtaget, vil Danmark følge det vi-

dere arbejde med initiativet tæt.

258

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

11. CBRN (database over hændelser)

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 89)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. Orientering om EU’s handlingsplan om øget sprængstofsikkerhed

–

Orientering

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 93)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 80 (senest behandlet i EUU

30/11-07 – eksplosivstoffer)

Diskussionen om dette punkt er anført ovenfor under dagsordenens punkt 6.

259

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

13. SIS II: Status

–

Orientering

KOM (2005) 0236, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 97)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 51 (senest behandlet i EUU

10/10-08)

Rådsmøde 2887 – bilag 4 (skriftligt forelagt i forbindelse med RIA

24-25/07-08)

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 504 (behandlet i EUU 22/2-

08)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 13 vedrører Schengeninformationssyste-

met. Som det fremgår af det oversendte samlenotat, vil formandskabet orientere

om status for arbejdet med SIS II. Arbejdet med at udvikle anden generation af

Schengeninformationssystemet har været præget af en række tekniske vanske-

ligheder. Efter den nuværende tidsplan forventes overgangen til SIS II at finde

sted i september 2009. Om denne tidsplan holder vil vise sig i den kommende tid.

Danmark vil nøje følge sagen, og det er utvivlsomt ikke sidste gang, at udvalget

kommer til at høre om sagen.

260

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

14. Rådskonklusioner om Schengenevalueringen af Schweiz og Rådets

afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i forhold til

Schweiz

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 101)

Udvalgsmødereferater:

(041) side 178 (behandlet i EUU 12/11-04)

Justitsministeren:

Den anden sag, der forelægges med henblik på forhand-

lingsoplæg, er dagsordenspunkt 14. Det drejer sig om nogle rådskonklusioner om

Schengenevaluering af Schweiz og vedtagelse af en rådsafgørelse om fuld an-

vendelse af Schengenreglerne i Schweiz.

Der blev tilbage i 2004 indgået en aftale mellem EU og Schweiz med det formål,

at der åbnes op for muligheden for, at Schweiz kan blive omfattet af Schengen-

samarbejdet. Siden da – og navnlig i det sidste lille års tid – har Schweiz været

undergivet en særdeles grundig evalueringsproces inden for områder som data-

beskyttelse, politisamarbejde, visumudstedelse, luftgrænsekontrol og det såkaldte

Schengeninformationssystem for at vurdere, om Schweiz lever op til de krav, der

stilles for at blive omfattet af Schengensamarbejdet. Der er gennemført besøg af

eksperter fra de nuværende Schengenlande, som inden for de nævnte områder

har undersøgt forholdene i Schweiz.

På den baggrund lægges der op til, at Rådet konkluderer, at evalueringen har

været tilfredsstillende, og at Schweiz er klar til at være omfattet af Schengenreg-

lerne i fuldt omfang.

Det er regeringens opfattelse, at man fra dansk side bør tilslutte sig rådskonklu-

sionerne og medvirke til, at Rådet træffer afgørelse om fuld anvendelse af

Schengenreglerne i Schweiz.

Morten Messerschmidt

gentog sit synspunkt om, at Schengensamarbejdet nok

er den største håndsrækning, man nogen sinde har givet de kriminelle. Derfor

kunne Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget, som går ud på at udvi-

de Schengensamarbejdet til også at omfatte Schweiz.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det var et privilegium at komme med i Schen-

gensamarbejdet, og når man nu udvider dette til også at omfatte Schweiz, mente

hun, man skulle benytte lejligheden til at stille modkrav om, at der også blev ind-

gået en skatteoplysningsaftale med Liechtenstein.

Justitsministeren

mente ikke, Schengensamarbejdet havde noget med skatte-

forholdene i Liechtenstein at gøre. Som nævnt i samlenotatet vil der i en periode

være en lidt usædvanlig situation, idet Schweiz’ korte grænse til Liechtenstein vil

blive en ydre Schengengrænse, indtil Liechtenstein optages i Schengensamar-

bejdet – hvilket forventes at ske i slutningen af 2009 eller begyndelsen af 2010.

Men da Liechtenstein er helt omgivet af to Schengenlande og ikke har nogen luft-

havn, vil det ikke give særlige problemer, idet Schengenreglerne jo drejer sig om

261

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

personer, der færdes over grænserne. Man kan ikke rejse ind i Liechtenstein

uden at være rejst ind i Schengenområdet.

Anne Grete Holmsgaard

var godt klar over, at Schengen ikke handler om skat-

teregler, men forklarede, at da det er et privilegium for Schweiz og Liechtenstein

at komme med i Schengensamarbejdet, kunne man benytte lejligheden til at kræ-

ve, at Liechtenstein indgår en skatteaftale, så Liechtenstein ikke bliver ved med at

være et skattely. Hvis et sådant krav ikke er rejst, mente hun, Danmark burde

rejse det.

Justitsministeren

var sådan set enig i, at vi skal være opmærksomme på skat-

tespørgsmålet, men mente ikke, ophævelsen af grænsekontrollen ville føre til en

øget økonomisk kriminalitet eller have negative konsekvenser for mulighederne

for at bekæmpe denne kriminalitet, idet Schengensamarbejdet drejer sig om

grænsekontrol og personers frie bevægelighed.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne have et notat om mulighederne for skatte-

unddragelse i forbindelse med Liechtenstein. Hun forklarede endnu engang sit

synspunkt om, at Schweiz og Liechtenstein får et privilegium, ved at sammenlig-

ne med, at man siger til sine børn: ”Hvis I vil have det privilegium at få lomme-

penge, så er der også nogle krav, I skal leve op til.”

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at det ikke behøver være ulovligt, at man

flytter penge til Liechtenstein.

Justitsministeren

henviste til, at det er Skatteministeriet, som må tage spørgs-

målet om skat i Liechtenstein op i de internationale forhandlinger.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet Dansk Folkeparti og En-

hedslisten gik imod det. Formanden tilføjede, at Enhedslisten på forhånd havde

tilkendegivet skriftligt, at partiet var imod forhandlingsoplægget, hvilket formanden

havde accepteret under henvisning til, at små partier har en sådan mulighed.

262

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

15. Rådets rammeafgørelse om anvendelsen af passagerlister (PNR-

oplysninger) med henblik på retshåndhævelse

–

Drøftelse

KOM (2007) 0654

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 106)

KOM (2007) 0654 – bilag 2 (grundnotat af 17/1-08)

KOM (2007) 0654 - Svar på spørgsmål 1

KOM (2007) 0654 - Svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 43 (senest behandlet i EUU

10/10-08)

Rådsmøde 2887 – bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

RIA 24-25/7-08)

Justitsministeren:

Den næste sag, som jeg gerne vil fremhæve, er dagsordens-

punkt 15 om et forslaget til et europæiske system for passageroplysninger, der jo

normalt omtales som PNR-systemet. Den sag har vi jo talt om i Europaudvalget

et par gange.

Udvalget er tidligere blevet orienteret om, at det var forventningen, at der på

rådsmødet i november skulle fastlægges enighed blandt medlemsstaterne om

ordningens grundlæggende elementer.

Der er imidlertid nu alene forventningen, at formandskabet på det kommende

rådsmøde vil fremlægge en rapport om status for forhandlingerne om ordningens

grundlæggende elementer med henblik på drøftelse.

Under fransk formandskab har forhandlingerne været koncentreret omkring en

række af ordningens grundlæggende elementer, herunder ordningens anvendel-

sesområde og formål samt databeskyttelsesspørgsmål.

Efter de seneste drøftelser af ordningens grundlæggende elementer tegner der

sig ikke en ordning, der adskiller sig væsentligt fra Kommissionens oprindelige

forslag, som udvalget tidligere har modtaget.

På et af ordningens centrale punkter synes medlemslandene dog at være ved at

samle sig om en ændring, og det gælder afgrænsningen af, hvilke kriminalitets-

former systemet skal kunne bruges til. Det oprindelige forslag omfattede terroris-

me og organiseret kriminalitet, men det tyder på, at der kan opnås enighed om at

udvide anvendelsesområdet til også at gælde ”anden alvorlig kriminalitet”.

Fra dansk side er vi grundlæggende meget positive over for etableringen af fælles

EU-regler på området, da det er vores opfattelse, at systematisk anvendelse af

PNR-oplysninger vil kunne udgøre et effektivt bidrag til forebyggelse og bekæm-

pelse af kriminalitet. Som tidligere tilkendegivet over for udvalget vil Danmark der-

for også være positiv over for en eventuel udvidelse af forslaget, så det også

dækker ”anden alvorlig kriminalitet”.

Herudover synes der også at tegne sig et billede af mindre ændringer af forslaget.

De seneste drøftelser peger bl.a. i retning af, at opbevaringsperioden for PNR-

263

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

oplysninger vil blive kortere end den opbevaringsperiode, der er fastsat i Kom-

missionens forslag. De seneste forhandlinger tyder endvidere på, at forslaget til

rammeafgørelse vil komme til at indeholde særlige regler om persondatabeskyt-

telse i relation til behandling af PNR-oplysninger.

Men som nævnt forventes det altså alene, at formandskabet på rådsmødet frem-

lægger en rapport om status for forhandlingerne om ordningens grundlæggende

elementer, og så vil der efterfølgende være en generel drøftelse.

Karina Lorentzen

henviste til den kritik af PNR-oplysningerne, hun tidligere hav-

de fremført, og ville gerne høre justitsministerens bemærkninger til de proportio-

nalitetsbetragtninger, der anføres i forbindelse med forslaget til rammeafgørelse.

Justitsministeren

sagde, at regeringen er meget positiv over for, at der skal af-

gives PNR-oplysninger, og henviste til, at han havde haft en samtale med chefen

for PET, som havde oplyst, at PNR-oplysningerne er et brugbart redskab i kam-

pen mod terrorisme og kriminalitet. Om der er proportionalitet er jo et politisk

spørgsmål, men regeringen er meget opmærksom på hele databeskyttelsespro-

blematikken.

264

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

16. Rådskonklusioner om bekæmpelse af kriminel misbrug og anonym

brug af mobil elektronisk kommunikation

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 134)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

17. Rådskonklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig

handel med kulturelle genstande

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 137)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

265

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

18. Rådets rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse på beslutninger om varetægtssurrogater mellem Den

Europæiske Unions medlemsstater

–

Politisk enighed

KOM (2006) 0468

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 140)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 91 (senest behandlet i EUU

30/11-07)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 18 handler om udkast til en rammeafgø-

relse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på beslutninger om

varetægtssurrogater mellem EU’s medlemslande. Udvalget blev kort orienteret

om sagen forud for det sidste rådsmøde under overskriften rammeafgørelsen om

den såkaldte ”europæiske kontrolordre”. Siden sidst er titlen ændret, således at

det lidt misvisende ord ”kontrolordre” er udgået, og i stedet bruges nu udtrykket

”gensidig anerkendelse af varetægtssurrogater”.

Forslaget hviler på princippet om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af straf-

feretlige afgørelser, som jo kendes fra en række andre rammeafgørelser, f.eks.

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Forslaget er på nogle punkter ret teknisk, og jeg skal kort forsøge at redegøre for

hovedlinjerne i forslaget.

Et varetægtssurrogat er en foranstaltning, der pålægges som et alternativ til, at en

person varetægtsfængsles. Det kan f.eks. være en beslutning om, at en person

på bestemte tidspunkter skal henvende sig til en myndighed, eller at den pågæl-

dende ikke må opholde sig bestemte steder.

Forslaget tager sigte på tilfælde, hvor en person bosat i et medlemsland under et

ophold i et andet EU-medlemsland bliver mistænkt for at have begået en kriminel

handling, et kriminelt forhold, og hvor det besluttes, at vedkommende – i stedet

for at blive varetægtsfængslet – skal være undergivet et varetægtssurrogat indtil

det tidspunkt, hvor der kan gennemføres en straffesag.

Med forslaget åbnes der mulighed for, at myndighederne i det medlemsland, hvor

den pågældende har bopæl, overtager forpligtelsen til at føre tilsyn med vare-

tægtssurrogatet, hvilket betyder, at vedkommende har mulighed for at vende til-

bage til sit bopælsland, hvis han også selv ønsker det. På det tidspunkt, hvor der

skal gennemføres en straffesag mod personen, skal den pågældende imidlertid

som udgangspunkt vende tilbage til det land, hvor vedkommende er mistænkt for

at have begået en forbrydelse.

Udgangspunktet efter forslaget er, at personen rejser frivilligt tilbage til dette land.

Hvis den pågældende imidlertid overtræder vilkårene for et varetægtssurrogat, og

det indebærer, at vedkommende skal sendes tilbage til det land, hvor straffesa-

gen mod den pågældende skal gennemføres, udleveres personen som ud-

gangspunkt efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

266

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Det er vigtigt – og noget som vi fra dansk side undervejs i forhandlingerne har lagt

stor vægt på – at notere sig, at forslaget ikke indeholder regler om, hvornår en

medlemsstat er forpligtet til at udstede en beslutning om anvendelse af vare-

tægtssurrogat. Det afgøres alene efter lovgivningen i de enkelte medlemslande.

Forslaget indeholder regler om, hvornår et medlemsland skal eller kan anerkende

et varetægtssurrogat, som er pålagt i et andet medlemsland.

Alle de varetægtssurrogater, som medlemslandene har pligt til at acceptere, er

foranstaltninger, som vi kender i dansk lovgivning. Efter forslaget kan medlems-

landene på frivillig basis acceptere visse andre varetægtssurrogater.

Forslaget indeholder endvidere en række detaljerede regler, som jeg ikke skal

komme nærmere ind på, men i stedet henvise til det samlenotat, som er blevet

sendt over til udvalget.

Lad mig give et konkret eksempel for at anskueliggøre, hvad forslaget betyder i

praksis:

En person, der bor i Danmark, tager på ferie i Portugal og bliver i den forbindelse

mistænkt for at have begået en forbrydelse. De portugisiske myndigheder skøn-

ner, at det ikke er nødvendigt, at personen varetægtsfængsles, men den pågæl-

dende undergives i stedet et varetægtssurrogat, der f.eks. indebærer, at ved-

kommende skal give møde hos politiet på bestemte tidspunkter. De portugisiske

myndigheder kan – efter samtykke fra den pågældende – anmode danske myn-

digheder om at overtage tilsynet med vedkommende. Hvis de danske myndighe-

der anerkender en sådan anmodning efter forslagets nærmere regler herom, kan

den pågældende rejse hjem til Danmark, og vedkommende skal således give

møde hos det danske politi på bestemte tidspunkter. Når der på et senere tids-

punkt i Portugal skal gennemføres en retssag mod den pågældende, skal ved-

kommende som udgangspunkt rejse tilbage til Portugal for at deltage i retssagen.

En tidligere udgave af forslaget blev præsenteret under portugisisk formandskab,

og i den forbindelse var vi fra dansk side ganske kritiske over for forslaget. For-

slaget har siden undergået betydelige ændringer, og det er nu mere smidigt og

nemmere at håndtere for myndighederne i praksis, og vi kan derfor fra dansk side

tilslutte os forslaget.

Sagen har været højt prioriteret af det franske formandskab, som arbejder hårdt

på at opnå politisk enighed om forslaget på rådsmødet, og det ser ud til at kunne

lykkes.

Jeg skal for god ordens skyld nævne, at vi fra dansk side vil opretholde et parla-

mentarisk forbehold efter grundlovens § 19, stk. 1, da en gennemførelse af ram-

meafgørelsen i givet fald vil kræve ændringer i dansk lovgivning.

Karina Lorentzen

henviste til den række af kritiske høringssvar, der var kommet,

bl.a. fra Retspolitisk Forening, og bad justitsministeren kommentere dem.

Hun ville gerne vide lidt mere om, hvad det er for nogle forbrydelser på positivli-

sten, hvor der ikke gælder dobbelt strafbarhed.

267

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

NOT

Justitsministeren

ville i anledning af Karina Lorentzen første spørgsmål sende

de relevante høringssvar og Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene.

Med hensyn til dobbelt strafbarhed indebærer rammeafgørelsen – på linje med

en række andre rammeafgørelser – at der ikke stilles krav om dobbelt strafbar-

hed, men i praksis er de forbrydelser, der er omfattet, strafbare også efter dansk

ret.

268

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

19. Udkast til rådskonklusioner om et varslingssystem for

børnebortførelser

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 155)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 19 drejer sig om udkast til rådskonklusio-

ner om et varslingssystem for børnebortførelser. Efter de foreslåede konklusioner

opfordres medlemslandene til at indføre og udvikle nationale mekanismer eller

anvende allerede eksisterende ordninger til varsling af offentligheden ved bortfø-

relse af børn. Vi har haft meget kort tid til rådighed til at studere forslaget, men fra

dansk side er vi generelt positive over for initiativet, der kan medvirke til, at offent-

ligheden i alle EU-medlemslandene hurtigst muligt bliver bekendt med, at et barn

er blevet bortført.

269

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

20. Samarbejde mellem SECI Center og Europol

–

Godkendelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 159)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

21. Rådskonklusioner om en fælles arbejdsstrategi og konkrete

foranstaltninger til bekæmpelse af internetkriminalitet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 163)

Rådsmøde 2899 – spørgsmål 1

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 39 (senest behandlet i EUU

10/10-08)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Hanne Agersnap

var glad for at se i samlenotatet side 164-166, at vi endelig får

defineret, hvad cyberkriminalitet er. I anledning af at man på side 165 taler om

”styrkelse af samarbejdet mellem offentlige og private aktører, herunder udbydere

af internetsider”, ville hun gerne have præciseret, hvad samarbejdet skal gå ud

på, så det sikres, at man ikke overlader til private aktører at vurdere, om internet-

sider skal lukkes, men at der hele tiden skal være en myndighed med ind over.

270

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

22. Styrkelse af de retshåndhævende myndigheders bekæmpelse af

smugling af narkotika fra Vestafrika

–

Orienterende drøftelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 168)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 43 (senest behandlet i EUU

10/10-08 – punktet ikke nævnt)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

23. God praksis i forbindelse med implementeringen af Rådets

rammeafgørelse 2006/960/RIA om forenkling af udvekslingen af

oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder

–

Orientering

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 172)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

24. EU’s narkotikahandlingsplan 2009-2012

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0567

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 177)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

25. Udkast til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om oprettelse af et

netværk for lovgivningssamarbejde mellem Den Europæiske Unions

justitsministerier

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 188)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

26. Orientering om mødet den 6.-7. november 2008 i Zagreb, Kroatien, på

ministerniveau (retlige og indre anliggender) mellem EU og landene i

det vestlige Balkan

–

Orientering

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 192)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

271

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

27. Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af

konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt

udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifikke forhold

for flymateriel, vedtaget samlet i Cape Town den 16. november 2001

–

Vedtagelse

A-punkt

KOM (2008) 0508

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 199)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

28. Rådets konklusioner vedr. styrkelse af forholdet mellem EU og FN

med hensyn til håndtering af katastrofer

–

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 203)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

29. Rådets konklusioner vedrørende europæisk træning i

katastrofehåndtering

–

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 206)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

30. Rådets konklusioner vedr. europæisk gensidigt bistandssystem

baseret på medlemsstaternes civilbeskyttelsesmoduler

–

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 216)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

272

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

31. Rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og

tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af

straffelovgivningen

- Vedtagelse

KOM (2001) 0664

Rådsmøde 2907 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Alm. del (042) – bilag 48 (grundnotat af 8/3-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1072 (senest behandlet i

EUU 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 217, side 821 (behandlet i EUU 9/2-07)

(042) side 498 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 27/5-05)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 31 drejer sig om rammeafgørelsen om ra-

cisme og fremmedhad, som er til formel vedtagelse. Punktet blev i sidste øjeblik

sat på dagsordenen, og det har derfor været nødvendigt at sende et supplerende

samlenotat over til udvalget. Der blev tilbage i begyndelsen af 2007 opnået poli-

tisk enighed om rammeafgørelsen, og punktet er alene sat på dagsordenen med

henblik på, at en række lande kan hæve deres parlamentariske forbehold. Det er

for Danmarks vedkommende allerede sket.

273

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

32. Forslag til Rådets direktiv om indkredsning og klassificering af

europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at

beskytte dem ”EPCIP-direktivet” af 12. december 2006

- Vedtagelse

KOM (2006) 0787

Rådsmøde 2907 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

KOM (2006) 0787 – bilag 2 (grundnotat af 6/3-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 315, side 965 (senest behandlet i

EUU 30/5-08 – punktet ikke nævnt)

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 95 (behandlet i EUU 30/11-

07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

274

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2905 (uddannelse, ungdom og kultur) den 20.-21.

november 2008

Undervisningsministeren:

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for

så vidt angår kulturdelen – som jeg forelægger på kulturministerens vegne – 5

punkter, heraf 4 kulturpunkter og 1 audiovisuelt punkt. Alle dagsordenspunkter er

til orientering. Jeg vil gerne henvise til samlenotatet og vil derudover nævne to af

punkterne.

Jeg kan oplyse, at alle punkter både på ungdomsområdet og på uddannelsesom-

rådet forelægges til orientering.

1. Indførelse af et europæisk kulturarvsmærke

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2905 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 290, side 824 (senest behandlet i

EUU 16/5-08)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

2. Arkitektur: kulturens bidrag til bæredygtig udvikling

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2905 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

275

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

3. Fremme af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog i EU’s og

medlemsstaternes eksterne forbindelser

–

Rådets og repræsentanter for regeringer i medlemslandes konklusioner

Rådsmøde 2905 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Undervisningsministeren:

Jeg vil kort nævne dagsordenspunkt 3 om fremme af

kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog i EU’s og medlemsstaternes ekster-

ne forbindelser.

Det er en udløber af UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed, og jeg

forventer, at der i EU-regi vil blive arbejdet videre med at fremme konventionen –

også i forbindelse med konkrete samarbejdsprojekter. Udkastet skal også ses

som et led i indsatsen på europæisk plan om i det hele taget at synliggøre og

styrke kulturens rolle – også når det gælder forholdet til andre dele af verden.

276

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

4. Flersprogethed, oversættelse og interkulturel dialog

–

Kommissionens og formandskabets orientering

KOM (2008) 0566

Rådsmøde 2905 – bilag 1 (samlenotat side 11)

KOM (2008) 0566 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-08)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Internet og kultur

a) Det europæiske digitale bibliotek Europeana

–

Rådskonklusioner

KOM (2008) 0513

Rådsmøde 2905 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 73, side 338 (senest behandlet i EUU

10/11-06)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

277

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

b) Udvikling af lovlige online-tilbud med et kulturelt og kreativt

indhold og forebyggelse og bekæmpelse af piratkopiering i det

digitale miljø

–

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0836

Rådsmøde 2905 – bilag 1 (samlenotat side 16)

KOM (2007) 0836 – bilag 1 (grundnotat af 10/3-08)

KOM (2007) 0836 – bilag 4 (henvendelse fra Forbrugerrådet af

22/9-08)

KOM (2007) 0836 – bilag 5 (Telekommunikationsindustrien i

Danmark af 23/9-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1355 (senest behandlet i

EUU 26/9-08)

EUU alm. del (072) – bilag 290, side 820 (senest behandlet i

EUU 16/5-08)

Undervisningsministeren:

Rådskonklusion-udkastet følger op på Kommissio-

nens høringsmeddelelse, der blev udsendt i januar 2008, og som handlede om

kreativt online-indhold på det indre marked og også om privatkopiering.

Konklusionsteksten indeholder medlemsstaternes generelle overvejelser om ud-

vikling af informationssamfundet og fremme af den kulturelle mangfoldighed i det

digitale univers. Udkastet er altså bredere end høringsmeddelelsen fra januar.

Essensen af udkastet til rådskonklusioner er, at der selvfølgelig er flere faktorer,

som skal med for at sikre en positiv udvikling af informationssamfundet og den

kulturelle mangfoldighed i det digitale univers. Disse faktorer er bl.a. udviklingen

af lovlige online-tilbud, sikring af passende vederlag til ophavsmændene samt

forebyggelse og bekæmpelse af piratkopiering.

I den forbindelse fremhæves det, at Kommissionen såvel som medlemsstater,

rettighedshavere og andre interessenter spiller hver deres rolle for en succesfuld

indsats på området.

Regeringen vil godt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen støtter vigtigheden af at fremme nye tjenester og forretningsmodeller

for at udbrede kreativt online-indhold, f.eks. når det gælder musik og film. Samti-

dig er det vigtigt, at der bliver taget de nødvendige hensyn til de forskellige inte-

ressenter på markedet for kreativt online-indhold, f.eks. forbrugerne, rettigheds-

haverne, indholdsudbydere og hardwareproducenterne.

Ikke mindst når det gælder piratkopiering, er der behov for en styrket indsats. Det-

te er også afspejlet i rådskonklusion-udkastet. Den omfattende piratkopiering risi-

kerer nemlig at underminere incitamentet til innovation. Hvis man bruger penge

og kræfter på at udforme noget nyskabende, noget kreativt, som alle derefter gra-

tis kan forsyne sig med, så har man måske ikke lyst til at gøre det en anden gang.

Det er jo en rigdom, at disse produkter kommer ud, så alle kan få glæde af dem.

278

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Men samtidig skal vi sikre, at det betaler sig at lægge noget ud. Derfor er dette

med ophavsretten noget, man er nødt til at tage med. Vi må gøre en indsats mod

piratkopiering.

I maj i år blev der startet en møderække på foranledning af Kulturministeriet om

ulovlig downloading og fildeling af ophavsretligt beskyttet materiale.

Som det blev sagt i Europaudvalget den 26. september, har møderækken til op-

gave at identificere og beskrive de tekniske muligheder for at identificere og

håndhæve ophavsretskrænkelser i form af ulovlig downloading og fildeling på

internettet. Udover de tekniske beskrivelser vil møderækken også redegøre for de

juridiske og retssikkerhedsmæssige aspekter ved forskellige tekniske løsninger.

Møderækken skal sørge for, at der er et faktuelt grundlag for den videre politiske

proces.

Regeringen vil meget gerne afvente resultatet af møderækken. Der har været

holdt to møder. Et blev aflyst, fordi materialet ikke var klar. Men møderækken kø-

rer som den skal, og når konklusionerne er kommet, vil regeringen overveje, om

det system, vi har i dag, fungerer godt nok, eller om der er brug for at se nærmere

på yderligere tiltag.

Kulturministeren vil selvfølgelig orientere Folketinget nærmere om sagen og efter

behov også indbyde til drøftelser om den, når møderækken er afsluttet, og når

regeringen har draget sin konklusion.

Pia Adelsteen

nævnte, at hun havde været til en konference om ulovlig kopiering

og ophavsret og var blevet gjort opmærksom på, at vi i Danmark har en afgift på

tomme medier, som skulle komme kunstnerne til gode, mens der ikke er noget i

vejen for, at man via internettet kan købe tomme medier i andre lande. Derfor

spurgte hun, om man overvejer at ændre den afgift.

Hun stod en smule uforstående over for de nuværende regler om piratkopiering

og var lidt chokeret over, at hvis man køber musik lovligt over internettet, må man

godt lægge det på sin harddisk eller CD, men man må ikke kopiere den til sin

MP3-afspiller, hvilket unge mennesker ikke kan forstå.

Hanne Agersnap

syntes, Kommissionens oplæg virker ret fornuftigt. Hun pegede

på, at det i dag ofte er vanskeligere at sikre sig, at det, man har på sine forskellige

musikmedier, er lovligt, end det er at købe musikken ulovligt, og opfordrede derfor

til, at man lægger vægt på at gøre det nemmere at erhverve musikken lovligt.

Lone Dybkjær

fortalte, at man havde drøftet denne sag med de danske med-

lemmer af Europa-Parlamentet, og at Hanne Dahl havde henvist til, at den tidlige-

re kulturminister havde satset hårdt på, at de nationale organer, som hidtil havde

sørget for, at rettighedshaverne fik deres penge, f.eks. Koda, kunne fortsætte.

Pia Adelsteen

tilføjede i den forbindelse, at Kommissionen mener, at Kodasy-

stemet skal fortsætte, og at det ikke skal overlades til pladeselskaberne, således

som det foreslås i Lévai-betænkningen. Det syntes hun, regeringen skulle holde

fast i.

279

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Hanne Agersnap

sagde, at hun havde forstået, at det efter de nye regler ville

blive lettere at skaffe sig musik lovligt, idet man ville harmonisere de nationale

regler. Det er vigtigt, for musik går også over grænserne. Derfor var det ikke sik-

kert, hun var enig i betragtningerne om, at vi skulle bevare de nationale regler.

Undervisningsministeren

sagde, at afgiften på tomme medier og spørgsmålet

om, hvorfor man ikke må kopiere den musik, man har fået lovligt, til sin MP3-

afspiller, ikke er på dagsordenen, hvorfor han ville bede Bente Skovgaard Chri-

stensen om at kommentere spørgsmålene.

Bente Skovgaard Christensen

sagde, at der ikke er overvejelser i gang om at

ændre afgiften på tomme medier som, sidste gang ordningen blev revideret, blev

sat ned fra 7 kr. til 3 kr.

Hun sagde, at der ikke er noget i ophavsretsloven, som er til hinder for, at man

lægger musik på sin MP3-afspiller. Regeringen har haft megen fokus på piratko-

piering og mener også, det er vigtigt at lette adgangen til at erhverve musikken

lovligt. Det fremgår af den publikation, der kom fra Økonomi- og Erhvervsministe-

riet i marts måned. Hun henviste også til den meddelelse, som Kommissionen

kom med i januar, hvor det væsentligste budskab er, at man vil tage initiativ til at

udbrede det lovlige indhold.

Hun var lidt i tvivl om, hvad der henvistes til, når man talte om Lévai-betænk-

ningen.

Peter Juul Larsen

sagde, at ifølge Lévai-betænkningen fra Europa-Parlamentet

vil man afskaffe Koda’s mulighed for at administrere ordningen med bistand til

musikerne og overlade det til pladeselskaberne.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

forstod, at det var kulturministeren,

som skulle tage sig af den del af rådsmødet, og bad om, at udvalget får en skriftlig

redegørelse for sagen, hvilket godt skulle kunne nås inden rådsmødet.

NOT

Undervisningsministeren

lovede dette, idet han tilføjede, at han havde

indtrykket af, at der var almindelig enighed om, at vi fra dansk side ønskede at

fastholde den nuværende ordning.

280

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

6. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådets resolution om unges sundhed og

trivsel

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2905 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Undervisningsministeren:

Punkt 6 er et forslag til en resolution om unges

sundhed og trivsel. Det franske formandskab ønsker her at sætte fokus på en

fælleseuropæisk indsats på dette område. Det vedrører alkohol, spiseforstyrrel-

ser, manglende fysisk aktivitet, overvægt osv., og det handler om forebyggelse,

dvs. om de unge selv, deres forældre, skole og uddannelsessteder og arbejds-

pladser. Det drejer sig også om kampagner rettet mod samme.

Vi har jo herhjemme nedsat en uafhængig forebyggelseskommission, som arbej-

der med noget af det samme. Så de passer egentlig meget godt.

Vi kan støtte formandskabets forslag til resolution. Hvis man lægger det ved siden

af kommissoriet for forebyggelseskommissionen, kan man se, at det er parallelle

bestræbelser.

Lone Dybkjær

ville ikke modsætte sig forslaget, for oplysning er altid en god idé,

men kunne ikke rigtigt se, at der var nogen merværdi i forslaget.

Undervisningsministeren

mente bestemt, man kunne diskutere, hvor meget vi

får ud af punkt 6, men det er jo altid interessant at høre, hvad man gør i andre

lande.

281

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

7. Forslag til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0424

Rådsmøde 2905 – bilag 2 (samlenotat side 5)

Undervisningsministeren:

Punkt 7 vedrører volontører og deres mobilitet i Eu-

ropa. Det er altså frivillige, som arbejder – måske kun nogle timer om ugen.

Når EU tager dette emne op, er det for at give de unge bedre muligheder for at

arbejde frivilligt i en anden medlemsstat i en lidt længere periode. Og for at få de

enkelte landes nationale volontørsystemer til at spille bedre sammen.

Det er ikke tanken at skabe et ”parallelt” arbejdsmarked af unge frivillige. Det har

vi fra dansk side advaret imod. Og det tager forslaget også afstand fra.

Det frivillige arbejde spiller en stor rolle også i Danmark for de unge og for sam-

fundet. I Danmark er det sjældent, man er volontør på fuld tid. Tit er det én til to

gange om ugen af et par timers varighed. Og oftest ulønnet, men med ”lomme-

pengedækning.”

Den nyligt indgåede aftale om finansloven for 2009 rummer faktisk noget om det.

Det er aftalt, at alle, der tager en ungdomsuddannelse, skal have tilbud om et for-

løb med frivilligt arbejde, altså som volontør. Forløbet skal minimum være på 20

timer i løbet af uddannelsen – altså ikke om ugen, men i løbet af uddannelsen –

og det skal ligge uden for undervisningstiden. De enkelte uddannelsessteder skal

være behjælpelige med at formidle kontakten til organisationer mv., der har brug

for eller udfører frivilligt arbejde, således at den unge får indblik i denne verden.

Danske unge har f.eks. lige vundet en pris under den årligt tilbagevendende Eu-

ropæiske Ungdomsuge, som sluttede i fredags. Det var i kategorien ”Bedste

samarbejde med EU’s nabo-partnerlande.” Her har 10 unge frivillige fra Esbjerg

ungdomsskole arbejdet sammen med lokale russiske unge i en lille by øst for

Moskva om bl.a. oprydning langs floden Volgas bredder. Så sig ikke, at danske

volontører ikke er med. Idéen var at vise russerne, at frivilligt arbejde til gavn for

lokalsamfundet er en måde at praktisere ”aktivt medborgerskab” på – og også at

det nytter noget, at det flytter noget, at man kan se resultater af det.

Med henstillingen bliver der også mulighed for mere strukturerede volontørjobs

med mere fastlagte arbejdsbetingelser. Henstillingen lægger op til det som et af

sine hovedformål. Men selvfølgelig med respekt af landenes forskelligheder, både

organisatorisk og finansieringsmæssigt.

Den nye satspuljeaftale i Danmark for næste år er lige blevet offentliggjort. I den

er der faktisk afsat 12,5 millioner kr. til de ca. 60 danske frivilligcentre. Det er også

en måde at styrke det frivillige arbejde på.

Derfor synes jeg, der er al mulig grund til at støtte henstillingen, som den forelig-

ger.

282

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

8. Debat om visse aspekter af problemstillingerne inden for

ungdomsområdet

–

Udveksling af synspunkter (offentlig debat)

Rådsmøde 2905 – bilag 2 (samlenotat side 9)

Undervisningsministeren:

Under pkt. 8 lægger formandskabet op til en udveks-

ling af synspunkter om tre emner på den ungdomspolitiske dagsorden: Dels un-

ges mobilitet i Europa, dels rammerne for det fremtidige samarbejde på ung-

domsområdet og endelig: Hvad skal der ske med Den Europæiske Ungdoms-

pagt, som blev indgået i 2005?

De to sidste emner indgår i den statusopgørelse, som Kommissionen er i gang

med på ungdomsområdet, og som vil føre til forslag til nye tiltag i 2009 under først

det tjekkiske og så det svenske formandskab.

283

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

9. Udkast til resolution om en europæisk strategi for flersprogethed

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0566

Rådsmøde 2905 – bilag 2 (samlenotat side 11)

KOM (2008) 0566 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-08)

Undervisningsministeren:

Punkt 9 er en resolution om flersproglighed fra den

rumænske kommissær Orban. Resolutionen understreger, at den sproglige for-

skellighed i fællesskabet bør stå stærkt. Den er vigtig også konkurrencemæssigt,

beskæftigelsesmæssigt og kulturelt.

Rådet og Parlamentet er blevet enige. Opgaven er selvfølgelig også at skabe

opmærksomhed om vigtigheden af at lære fremmedsprog og vigtigheden af at

bevare eget sprog. Da Orban var i Danmark, var det første spørgsmål, han stille-

de mig, om jeg vidste, at mit land var et af de lande, som i størst grad var ved at

miste sit eget sprog i EU-samarbejdet. Han klagede over, at danskerne taler en-

gelsk i europæiske sammenhænge. Jeg forklarede ham, at en fjerdedel af en-

gelsk er gammelt dansk, så derfor er der en naturlig forkærlighed for engelsk. Jeg

har også talt med ham siden. Han tager det meget alvorligt. Han har et meget lille

område, og det dyrker han altså med meget stor iver.

284

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

10. Udkast til konklusioner om de fremtidige prioriteter inden for et

styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD)

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2905 – bilag 2 (samlenotat side 14)

Undervisningsministeren:

Punkt 10 vedrører noget stort og omfattende og vig-

tigt, nemlig erhvervsuddannelserne. EU-samarbejdet på det felt startede jo under

det danske formandskab og kaldes derfor Københavnsprocessen.

Man nævner kommende værktøjer som f.eks. et europæisk meritoverførselssy-

stem – ECVET – for erhvervsuddannelser. Målet er selvfølgelig at skabe mobilitet

og derigennem at gøre det lettere at dokumentere, hvad man kan, og også at

fremme kvaliteten. Der sættes jo derved nogle standarder, som landene bliver

motiveret til at leve op til.

Det går vi altså ret meget ind for. Det tror jeg gælder alle parterne omkring er-

hvervsuddannelserne i Danmark. Jo mere samarbejde på det felt, jo bedre. Er-

hvervsuddannelserne skal jo tilkæmpe sig en plads i rampelyset på lige fod med

de ”finere” videregående uddannelser. Sandheden er jo, at vi i Danmark har rigtigt

meget at byde på, når det gælder erhvervsuddannelserne. Det ved man også i

udlandet. Erhvervsuddannelserne er allerede internationale, men det kan de blive

endnu mere. Sådan at endnu flere kan gå på valsen også i den moderne tid, som

de gjorde i 1800-tallet.

Arbejdsmarkedets parter er med på ideen.

Vi havde derfor tænkt os at støtte formandskabets forslag til konklusioner.

Kim Mortensen

syntes, punkt 10 og 11 på rådsmødets dagsorden var spæn-

dende læsning, og mente, vi hvad angår erhvervsuddannelse og livslang læring

har noget at byde på i Danmark. Derimod har vi ikke været så dygtige til at sørge

for overgangen fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse. Her

kan vi måske lære noget af, hvad man gør på europæisk plan.

Han spurgte, hvordan man både på dansk plan og på EU-plan kan øge antallet af

voksenlærlinge, hvilket der vil være behov for, idet arbejdsløsheden er størst for

ufaglært arbejdskraft.

Han spurgte, hvordan undervisningsministeren ser på det punkt, der handler om

at fremme kreativitet og innovation.

Til sidst nævnte han det, der nationalt hedder systematisk uddannelsesplanlæg-

ning. Er der stadig væk et program, hvor man arbejder seriøst med det?

Hanne Agersnap

vidste, at undervisningsministeren går meget op i at undgå

blindgyder i uddannelsen, og hun kunne se af papirerne, at standardiseringssy-

stemerne på erhvervsuddannelsesområdet og på de højere uddannelsers områ-

de, ECTS og ECVET, skal integreres. Hun håbede dog ikke, at man fokuserede

så meget på pointsystemet, at man ikke også bevarede forskelligheden i uddan-

nelserne. Uddannelserne må ikke blive ens.

285

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Undervisningsministeren

mente, Kim Mortensen pegede på noget meget væ-

sentligt, når han var inde på, at man skal lette overgangen fra erhvervsuddannel-

serne til de videregående uddannelser. Vi skal ikke have blindgyder. Vi har ikke

mindst i Danmark arbejdet for at få fokus på erhvervsuddannelserne. Hvis man

skal undgå blindgyder, skal man anerkende de faktiske kvalifikationer, folk har

som følge af deres arbejde. Det er altid tiltrækkende for studerende, hvis de kan

leve op til nogle standarder, som også bliver anerkendt andre steder end i hjem-

landet. I øvrigt kunne undervisningsministeren erklære sig enig i alt det, Kim Mor-

tensen sagde.

At de ufaglærte bliver ledige i fremtiden, er et problem, der kendes over hele Eu-

ropa. Her er et af midlerne, at man anerkender deres realkompetencer. I den for-

bindelse nævnte undervisningsministeren, at vi nu opretter 8 kompetencecentre

rundt om i landet.

Torben Kornbech Rasmussen,

Undervisningsministeriet, fik efter opfordring fra

undervisningsministeren og med Europaudvalgets accept ordet og sagde til Han-

ne Agersnap, at ECTS har været et godt redskab. Når det bliver sammenkørt

med ECVET, bliver der større mulighed for at skabe forbindelse mellem de for-

skellige niveauer.

I anledning af Kim Mortensens bemærkninger om kreativitet og innovation nævn-

te Torben Kornbech Rasmussen, at 2009 er udnævnt til året for kreativitet og in-

novation i EU, og tanken er, at man igennem EU-programmer skal fremme den

virksomhed, der refereres til.

Bjarne Laustsen

var glad for, at undervisningsministeren fandt det nyttigt, at un-

ge kom hertil for at studere. Det skal bare foregå på ordentlige vilkår.

Han pegede på, at når det drejer sig om voksenlærlinge, gør vi herhjemme ikke

noget for, at de unge ufaglærte skal kunne komme videre i systemet.

Kim Mortensen

kom ind på systematisk uddannelsesplanlægning i virksomhe-

derne og jobrotation, som næsten er gået i stå. Da der nu er ved at vise sig en

stigende ledighed blandt de ufaglærte, var det måske en idé at genopfinde de

ordninger.

Han glædede sig over, at der stod i samlenotatet, at man også skal øge investe-

ringen i grunduddannelsen og efter- og videreuddannelse i erhvervsuddannel-

sessektoren. I den forbindelse refererede han nogle erfaringer fra ungdomsskolen

i Esbjerg.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

opfordrede til, at man ikke gik for

langt i en national uddannelsesdebat, men koncentrerede sig om EU-siden. Hun

ville derfor overlade til undervisningsministeren, om han ville svare på de mange

spørgsmål – og i hvert fald ville hun bede ham om at undlade at provokere.

Undervisningsministeren

afstod på baggrund af formandens bemærkning fra at

svare på de fleste af de i anden omgang stillede spørgsmål.

286

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

11. Udkast til resolution om bedre integration af livslang vejledning i

strategierne for livslang læring

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2905 – bilag 2 (samlenotat side 20)

Undervisningsministeren:

Punkt 11 handler om livslang vejledning i de nationa-

le strategier for livslang læring. Emnet har tidligere været oppe i form af en resolu-

tion i 2004. Formandskabet ønsker nu vedtaget et sæt konklusioner for at fremme

processen. Der peges specielt på følgende fire indsatsområder:

Større vægt på evnen til selv at orientere sig gennem hele livet.

Lettere adgang til vejledningstjenester for alle borgere.

Bedre kvalitetssikring af vejledningsindsatserne.

Bedre koordinering på alle niveauer.

Det er både tiltrængt og svært at have noget imod.

Kim Mortensen

spurgte, om undervisningsministeren påtænker at sige noget

om, hvad parternes placering er, når man snakker om livslang læring og vejled-

ning.

Lone Dybkjær

spurgte, om undervisningsministeren mente, der var en merværdi

i forslaget, idet hun selv tvivlede på det, da forskellene imellem landene er så sto-

re.

Undervisningsministeren

lovede Kim Mortensen at nævne parternes placering.

Undervisningsministeren erklærede sig enig med Lone Dybkjær, at der skal være

en europæisk merværdi, hvilket han mente der var i ECTS og ECVET. At man

gør det lettere at udveksle studerende og samarbejde mellem institutionerne,

mente han bestemt havde en merværdi.

287

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

12. Udkast til konklusioner om forberedelse af unge til det 21.

århundrede: en dagsorden for det europæiske samarbejde på

skoleområdet

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0425

Rådsmøde 2905 – bilag 2 (samlenotat side 23)

Undervisningsministeren:

Under punkt 12 foreslår formandskabet, at vi vedta-

ger en resolution om et styrket samarbejde inden for skoleområdet generelt. Det

er den sidste i en række vedtagelser på dette uddannelsesområde i de senere år.

Formålet har været at forbedre skoleuddannelserne generelt i medlemslandene –

selvfølgelig uden på nogen måde at fratage medlemslandene deres totale selv-

bestemmelse, når det gælder skoler.

Det handler først og fremmest om elevernes tilegnelse af nøglekompetencer,

styrkelse af lærerfaget og sikring af en høj kvalitet i uddannelsernes indhold – alt

sammen inden for den åbne koordinationsmetode.

288

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

13. Udkast til konklusioner om unges mobilitet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2905 – bilag 2 (samlenotat side 27)

Undervisningsministeren:

Punkt 13 er et sæt rådskonklusioner om fremme af

mobiliteten blandt unge. Det har også været drøftet før her. Og det har vi støttet.

Mobilitet er vigtig, både for de unge selv og for samfundet og dets konkurrence-

evne. Jo flere strenge, vi har at spille på, jo bedre er mulighederne for de unge.

Vi har sat os nogle ambitiøse mål i Lissabonprocessen og også i Danmark. Dem

skulle vi gerne nå. Sagen er jo, at det herhjemme går fremragende med at til-

trække udenlandske studerende – det går helt enormt godt – men det går langt

dårligere med at få danske studerende til at tage til udlandet. Når man lægger

tallene sammen, kan man se, at der kun er halvt så mange, der tager ud, som der

er unge, der kommer til os udefra.

Det er på trods af, at danske studerende, når de tager ud, medbringer verdens

højeste SU. Nu får de også penge til at betale for uddannelsen. Mens de uden-

landske ikke får penge med hjemmefra. De skal tilmed betale. Alligevel er der

altså dobbelt så mange.

Man kan altså ikke sige, at det med at blive noget mere internationale, når det

gælder uddannelse, er noget, vi praktiserer allerede, der har vi løst alle proble-

mer. Nej, det har vi absolut ikke. Så hvis der er nogen, der kan få gavn af øget

fokus på mobilitet blandt studerende, så er det faktisk Danmark.

Hanne Agersnap

mente, undervisningsministeren kunne sole sig i den succes

det var, at det danske undervisningssystem kunne tiltrække så mange studeren-

de fra udlandet. Men er det fordi de lærer så meget i de danske skoler, eller er det

fordi de danske skoler har et økonomisk incitament til at tiltrække unge fra udlan-

det? På grund af sproget er der ikke så mange udlændinge, der deltager i den

almindelige undervisning, som foregår på dansk. Vi skal passe på, at vi ikke laver

specielle klasser for fremmedsprogede, for så opnår man ikke den integration,

som er noget af meningen.

Lone Dybkjær

hæftede sig ved undervisningsministerens bemærkninger om, at

de danske unge ikke er særlig mobile. Hun mente, det kunne hænge sammen

med, at danske virksomheder stadig ikke er tilbøjelige til at opfatte det som en

ekstra kvalitet, at man har studeret i udlandet.

Undervisningsministeren

sagde i svaret til Hanne Agersnap, at det absolut er

glædeligt, at Danmark kan tiltrække mange studerende fra udlandet. Han vidste

fra Ålborg Erhvervsakademi, at de bl.a. kommer for at studere vores måde at un-

dervise på, hvilket hænger sammen med vores stolte tradition for livslang læring.

Undervisningsministeren tilføjede, at det ikke var så glædeligt at opleve, at der

pludselig bliver oprettet et helt hold af nepalesere, som havde betalt i dyre dom-

me for en uddannelse, som de måske ikke kunne gennemføre.

289

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Undervisningsministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger, at

der tilsyneladende er en institutionel protektionisme i Danmark. Det er et frem-

skridt, at danske studerende nu kan tage uddannelsespengene med til udlandet. I

øvrigt opfordrede undervisningsministeren institutionerne til at bytte studerende,

for så koster det ikke noget for nogen af parterne.

Lone Dybkjær

præciserede, at det var virksomhederne, der stadig ikke tillagde

det værdi, at de unge havde studeret i udlandet.

Undervisningsministeren

bekræftede dette og nævnte et eksempel fra forskere

på CERN.

290

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2904 (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november

2008

Fødevareministeren:

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 3 om GMO soja MON 89788 og punkt 7 om genopretningsplanen

for torsk. Resten af punkterne vil blive forelagt til orientering.

Jeg forelægger to rådsmøder, da der både bliver afholdt rådsmøde den 18.-20.

november og igen den 28. november. Af hensyn til tv-optagelsen af mødet vil jeg

forelægge de to møder hver for sig.

1. Sundhedstjekket

KOM (2007) 0722

a) Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og

om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

b) Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles

landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF)

nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

c) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

d) Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF

om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af

landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

–

Politisk enighed

291

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

KOM (2008) 0306

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2008) 0306 – bilag 1 (grundnotat af 25/6-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 54, side 141 FO (seneste behandling i

EUU 24/10-08)

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1365 (behandlet i EUU

26/9-08)

Dokumenter om sundhedstjekket generelt:

KOM (2007) 0722 - bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

KOM (2007) 0722 - bilag 1 (henvendelse fra Landbrugsrådet af

28/11-07)

KOM (2007) 0722 - bilag 3 (andre EU-landes holdninger)

KOM (2007) 0722 - bilag 4 (Dansk Landbrugs holdning til

sundhedstjekket af 20/5-08)

KOM (2007) 0722 - svar på spørgsmål 2

KOM (2007) 0722 - svar på spørgsmål 3

EUU alm. del (072) - bilag 295 (regeringens strategi for afvikling

af EU's landbrugsstøtte)

EU-note (072) - E 20 (baggrundsnotat af 7/2-08 om

sundhedstjekket)

EUU alm. del (072) - svar på spørgsmål 4

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 54, side 141 FO (seneste behandling i

EUU 24/10-08)

EUU alm. del (072) - bilag 201, side 612 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 14/3-08)

Fødevareministeren:

Jeg regner med, at der kan opnås enighed om sundheds-

tjekket af den fælles landbrugspolitik på rådsmødet den 18.-20. november. Vi vil

afvente Europa-Parlamentets udtalelse om sundhedstjekket, som vil komme den

19. november.

Jeg havde, som tidligere nævnt, gerne set et mere ambitiøst sundhedstjek end

det, der nu tegner sig. Men det er et skridt i den rigtige retning med øget modula-

tion, øget markedsorientering og større fokus på miljø med bedre finansierings-

muligheder.

Der er endnu ikke kommet en kompromistekst på de væsentligste emner. Men

skal jeg give et forsigtigt bud på et kompromis, så går det på følgende:



Jeg gætter på 5 pct. yderligere modulation samt en lavere progressiv

modulering.

Den nationale medfinansiering bliver en smule lavere. Det er uklart,

hvorvidt det vil gælde for de nye modulerede midler, eller om hele landdi-

292

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

striktspolitikken kommer i betragtning. Kommissionen ønsker det kun

vedrørende de nye modulerede midler.



En mælkekvoteudvidelse på de foreslåede 1 pct. om året. Der er med-

lemslande, der ønsker en større kvoteforøgelse fra det første år – man

taler om frontloading. Jeg har lagt vægt på, at hvis vi skal have det, skal

vi også have det i Danmark, for vi kan sagtens bruge en større kvotefor-

øgelse.

Mere fleksibilitet i artikel 68. Det har vi talt meget om her i Europaudval-

get. Det ser ud til, at miljøet er taget med, men jeg vil arbejde for, at der

bliver færre begrænsninger i forhold til miljøtiltag, således at der for ek-

sempel ikke er et loft på 2,5 pct. på dette område.

Afkobling med virkning fra 2013. Det vil vi også arbejde for, men jeg vil

arbejde for, at vi får ens vilkår for afkoblingen. Ammekopræmien og han-

dyrpræmien bør som eksempel følges ad.

Regeringen støtter som nævnt ophævelsen af braklægningskravet. Vi

har tidligere diskuteret, at de konsekvenser, det måtte have for natur og

miljø, vil blive håndteret. Jeg regner med, at der er rigtigt mange midler,

der bliver moduleret, så vi får penge til dette formål.



Der er også andre emner oppe i forhandlingerne. En række tobaksproducerende

medlemslande ønsker at fastholde en koblet støtte til tobak efter 2010, hvilket

Kommissionen har været afvisende overfor. Jeg agter at være helt på linje med

Kommissionen – altså også være afvisende over for det.

Ligeledes fokuserer en række nye medlemslande på behovet for finansieringen af

nye udfordringer i landdistriktspolitikken og tiltag under artikel 68. Her virker det til,

at Kommissionen er mere åben. Jeg regner med, at der bliver fundet et rimeligt

kompromis.

Jeg håber i det hele taget vedrørende sundhedstjekket, at vi får et kompromisfor-

slag, som går i den rigtige retning. For Danmark er det utroligt vigtigt, at vi medvir-

ker til at trække resultatet i den rigtige retning.

Regeringen henholder sig til det tidligere godkendte forhandlingsoplæg.

Bjarne Laustsen

nævnte, at på det møde, man tidligere på dagen havde haft

med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, havde der været enighed

om, at sundhedstjekket ikke var særligt ambitiøst. Han mente, man nu måtte ar-

bejde frem mod en revision af landbrugspolitikken i 2013, og at man i den forbin-

delse ville respektere de synspunkter, vi har fra dansk side.

Han gjorde opmærksom på, at det forhold, at vi i Danmark har tilladt fjernbrak og

givet landmændene mulighed for at købe marginaliserede, dårlige jorde, har gjort,

at braklægningsordningen faktisk har gavnet miljøet. Derfor er spørgsmålet, hvor-

dan det vil påvirke miljøet, at man nu pludselig ophæver brakordningen. Han tilfø-

jede, at han ville følge sagen op med spørgsmål i Fødevareudvalget.

Anne Grete Holmsgaard

ville være sikker på, at det særlige tilskud til energiaf-

grøder er på vej ud.

293

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Hun henviste til, at fødevareministeren ved det sidste møde havde vurderet, at

der ville være penge nok til at kompensere miljø og natur, og spurgte, om det sta-

dig væk var vurderingen.

Fødevareministeren

var enig med Bjarne Laustsen med hensyn til sundheds-

tjekket, men gjorde opmærksom på, at det bestemt ikke er i alle lande, man øn-

sker en gennemgribende reform af landbrugspolitikken.

Fødevareministeren sagde i svaret til Bjarne Laustsen at, i Danmark har vi en

særlig udfordring, fordi vi har tænkt brakordningen ind i miljøindsatsen. Hun hen-

viste til, at man havde haft en lang diskussion herom, sidste gang udvalget be-

handlede sagen.

Hun bekræftede, at det særlige tilskud til energiafgrøder er på vej ud, hvilket vi

støtter fra dansk side.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at hun mente, der ville være penge nok,

men hun havde endnu ikke set nogen tekster.

294

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr.

1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og

forordning (EF) Nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på

indførelse af en skolefrugtordning

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0442

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 22)

KOM (2008) 0442 – bilag 1 (grundnotat af 31/7-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1370 (behandlet i EUU

26/9-08)

EUU alm. del (072) – bilag 369, side 1197 (behandlet i EUU 4/7-

08)

Fødevareministeren:

Jeg regner også med, at der bliver opnået enighed om

forslaget om skolefrugt på rådsmødet, når Europa-Parlamentet har udtalt sig om

forslaget den 19. november. Jeg henviser til tidligere drøftelser.

Regeringen henholder sig til det tidligere godkendte forhandlingsoplæg.

295

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

3. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret sojabønne MON 89788 (EF-SA-GMO-NL-2006-36) under

Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1829/2003

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0669

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 28)

EUU alm. del (072) – bilag 436 (grundnotat om komitésag af

22/9-08)

Fødevareministeren:

Forslaget var til afstemning på mødet i Den Stående Komi-

té for Fødevarekæden og Dyresundhed den 29. september 2008, hvor der ikke

blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte for forslaget. I den

forbindelse blev udvalget orienteret skriftligt.

Formålet med genmodificeringen er, at planten er gjort resistent over for ukrudts-

midler baseret på glyfosat, hvilket er relevant i forhold til dyrkningen.

Godkendelserne omfatter ikke dyrkning af planten i EU, men udelukkende import

og forarbejdning af sojabønner.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af forslagene ikke giver danske og

internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen hverken fag-

ligt eller juridisk begrundede indvendinger imod godkendelserne.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side stemmer

for forslaget om godkendelse til markedsføring af produkter, der indeholder, be-

står af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89788 sojabønne, idet det

må konstateres, at der ikke er begrundede indvendinger mod ansøgningerne,

hvorfor ansøgerne har et retskrav på godkendelsen i henhold til forordningen.

Bjarne Laustsen

takkede for, at man havde fået svar på spørgsmål 64 og 65,

hvilket havde været nyttigt i relation til de drøftelser, man havde haft om sagen

dagen før i Fødevareudvalget. En af regeringens begrundelser for at gå med til

forslaget er, at det vil være en fordel for foderforsyningen. Dette er ikke Socialde-

mokraterne begrundelse for at gå med til forhandlingsoplægget. Han mente, dan-

ske landmænd havde langt større problemer end foderforsyningen, f.eks. at de

ikke kunne få lov til at bygge stalde, efter at det er overladt til kommunerne at

træffe afgørelse herom.

Bjarne Laustsen henviste til høringssvaret fra 3F, som påpeger, at ansøgeren

ikke har dokumenteret effekten af restkoncentrationer af glyfosat. Han mente, der

var behov for at få det dokumenteret. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at det

ikke er dyrkning, man siger ja til, men kun import af foder.

Socialdemokraterne kan som nævnt gå ind for forhandlingsoplægget.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at der i samlenotatet står, at foderbranchen

ønsker godkendelsen gennemført hurtigst muligt. Man havde haft en diskussion

296

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

af sagen i fødevareudvalget, og nu var der kommet svar fra ministeriet på de

spørgsmål, der var stillet i Fødevareudvalget. Man refererer til rapporten fra

Kommissionen, som i virkeligheden dementerer, at der er noget problem. Der står

nemlig: ”I rapporten vurderes det, at svineproduktionen på kort sigt vil falde 29

pct. i 2009 og 35 pct. i 2010, i tilfælde af at importen af soja fra USA, Argentina og

Brasilien afbrydes uden kompensation fra andre eksportlande. Denne situation

kunne opstå, hvis de tre lande påbegyndte dyrkning af MON 89788, uden at so-

jaen samtidig var godkendt i EU.” Hun pegede på, at dette er en meget tænkt

situation, for hvis man ikke kan komme ind på det europæiske marked med MON

89788, kommer man ind med noget andet.

Anne Grete Holmsgaard pegede på, at det er vigtigt, at vi ikke får GMO-

produkter, som er antibiotikaresistente – det er der ikke tale om i dette tilfælde –

og at vi får en vurdering af nytteværdien. Nogle GMO’er kan være gode, f.eks.

hvis det drejer sig om tørkeresistente planter, men det er ikke den slags GMO’er,

der typisk søges om tilladelse til. Der er en fare for, at produktionen af GMO’er

fører til, at man bruger flere sprøjtemidler. Anne Grete Holmsgaard mente, Dan-

mark skulle spille en mere afdæmpet rolle og måske undlade at stemme.

Fødevareministeren

sagde, at man i Fødevareministeriet havde arbejdet hele

natten for at få svarene over her til morgen.

Hun svarede Bjarne Laustsen med hensyn til restkoncentrationerne, at der jo er

nogle grænseværdier, som skal overholdes.

Hun var enig med Anne Grete Holmsgaard i, at vi i højere grad skal fokusere på

nytteværdien.

Fødevareministeren fandt det helt afgørende, at landmændene kan importere det

foder, de har behov for, så de ikke bliver stillet i en dårligere konkurrencemæssig

situation i forhold til deres kolleger i Sydamerika.

NOT

Hun mente, man kunne anvende sprøjtemidler mere målrettet og skånsomt, når

man får nogle afgrøder, der er resistente. Det regnestykke, man har sendt over til

Fødevareudvalget, er Kommissionens vurdering. Hun ville sørge for, at Kommis-

sionens beregninger også bliver sendt til Europaudvalget.

Bjarne Laustsen

var klar over, at der er nogle grænseværdier, der skal overhol-

des, men han havde ikke fået at vide, hvad det vil betyde for folkesundheden,

hvis der er restkoncentrationer.

Fødevareministeren

gentog, at man skulle overholde grænseværdierne for rest-

koncentrationer.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der ikke

var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten gik imod det.

297

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

4. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2009

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 54, side 152 (seneste behandling i

EUU 24/10-08)

Fødevareministeren:

Rådet skal igen drøfte forhandlingerne med Norge om en

ny fiskeriaftale for 2009. Der er ikke væsentlige nyt siden oktober, og jeg har ikke

noget at tilføje.

298

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

5. Om artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 338/2008 af 14. april

2008 om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i

Østersøen (underafsnit 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011

–

Afrapportering fra Kommissionen

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil afrapportere om den polske kontrol af

torskefiskeriet i Østersøen. Det er en opfølgning på beslutningen i foråret 2008

om tilbagebetaling af den polske kvoteoverskridelse, hvor jeg blandt andet fra

dansk side har insisteret på, at vi får en løbende opfølgning.

Kommissionen har oplyst, at der er udført en stor indsats fra polsk side, og at der

er sket fremskridt på en række områder i den polske fiskerikontrol. Det er meget

positivt, men vi vil holde Kommissionen fast på, at den også fremover skal følge

udviklingen på området.

299

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

6. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-kontrolsystem til

sikring af overholdelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 39)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil præsentere forslaget til en ny kontrolfor-

ordning. Det er et meget omfattende og meget teknisk forslag, som jeg ikke er i

tvivl om at det vil tage lang tid at forhandle. Der bliver oversendt et grundnotat, når

forslaget er fremlagt.

Det er en sag, som jeg vender tilbage til.

300

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

7. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

423/2004 for så vidt angår genopretning af torskebestande og om

ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0162

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 41)

KOM (2008) 0162 – bilag 1 (grundnotat af 30/4-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1376 (seneste behandling i

EUU 26/9-08)

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 743 (behandlet i EUU 11/4-

08)

Fødevareministeren:

Jeg regner med, at der kan opnås politisk enighed om til-

pasningen af genopretningsplanen for torsk i i bl.a. Nordsøen og Skagerrak/

Kattegat.

Formålet med tilpasningen er at sikre en bæredygtig udnyttelse af torskebestan-

dene over en flerårig periode baseret på maksimalt bæredygtigt udbytte gennem

en årlig reduktion af fiskeridødeligheden på mellem 10 og 25 pct. afhængig af

bestandens tilstand. Dette suppleres med en regulering af fiskeriindsatsen samt

kontrol og inspektionsbestemmelser.

For så vidt angår reguleringen af fiskeriindsatsen har Kommissionen foreslået, at

havdageordningen erstattes af en kW-dageordning, som indebærer, at medlems-

staterne får tildelt en mængde kW-dage inden for forskellige redskabskategorier.

Medlemslandene skal herefter selv fordele kW-dagene til de enkelte fartøjer inden

for hver redskabskategori.

Der har i forhandlingerne særligt været fokus på at sikre en god model for kW-

dageordningen. Det er vigtigt at få en forvaltningsmodel, der ikke medfører sam-

me problemer som havdageordningen. I vid udstrækning bliver det løst ved, at

medlemslandene står for forvaltningen inden for et samlet kW-dageloft. Det bety-

der også, at vi får løst det problem, vi i Danmark har haft med spøgelsesfartøjer.

Danmark har under forhandlingerne haft som hovedprioritet at arbejde for, at re-

guleringen af fiskeriindsatsen fremmer reduktion af discard og anvendelse af se-

lektive redskaber med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter torsk.

Jeg mener, at vi med de seneste tekstændringer har opnået væsentlige frem-

skridt på det punkt, og jeg ser det som en klar imødekommelse af danske ønsker.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig

forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal, idet man:



arbejder for en langsigtet genopretningsplan, som kan sikre et bæredyg-

tigt fiskeri efter torsk,

arbejder for, at reguleringen af fiskeriindsatsen fremmer skånsomme fi-

skerier og anvendelse af selektive redskaber,

301

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08



arbejder for, at der sikres proportionalitet mellem kontrol og inspektions-

indsatsen og formålet med genopretningsplanen,

arbejder for, at tildelingen af kW-dage til de enkelte medlemslande sker

på et retfærdigt og afbalanceret grundlag i form af en repræsentativ refe-

renceperiode,

støtter, at der sikres medlemslandene større indflydelse på fordelingen af

fiskeriindsats på redskabstyper,

støtter et mål om en fiskeridødelighed på 0,4.



Bjarne Laustsen

savnede en anbefaling fra ICES, idet han pegede på, at det er

utroligt vigtigt, at der er overensstemmelse mellem fiskeripolitikken og fisketryk-

ket.

Han mente ikke, der var mange, der var klar over, hvad det ville indebære, at man

går over fra havdage til kW-dage. Han ville gerne vide, hvordan vi kan fremme

anvendelsen af selektive fangstredskaber, som er mere skånsomme over for fi-

skebestandene. Han var glad for, at der var fundet en løsning, så man undgår

spøgelsesskibe, men vi ved ikke, hvad der sker med de 100 kuttere, når man

indfører en kW-dagsordning.

Socialdemokraterne kan gå ind for forhandlingsoplægget.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, kW-dagsordningen var rimeligt uigennemskue-

lig for de fleste mennesker. Hun spurgte, om systemet var skruet sådan sammen,

at man rent faktisk kan favorisere de fiskerfartøjer, som bruger skånsomme red-

skaber.

Fødevareministeren

bekræftede over for Bjarne Laustsen, at ICES på nuvæ-

rende tidspunkt ikke har godkendt genopretningsplanen, hvilket begrundes med

manglende tid. ICES har dog vurderet, at planen vil føre til en genopretning af

bestanden. Hun var i øvrigt enig i, at det er vigtigt at få en vurdering fra ICES.

Der er meget teknik i systemet med kW-dage, som erstatter havdagene, men de

forskellige parter i fiskeriet har budt ordningen velkommen. Hun ville lade Er-

hvervsudvalget, hvori også fiskerne deltager, arbejde med, hvordan vi skal im-

plementere ordningen i Danmark, og vende tilbage til Europaudvalget, når man

havde fundet en løsning, som også regeringen kunne gå ind for. Fødevaremini-

steren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at Kommissionen har imødekommet

danske ønsker, så vi kan belønne de fiskere, som benytter selektive fangstred-

skaber eller har meget begrænsede bifangster af torsk. Der er desuden kommet

en bestemmelse ind, som gør det muligt at afsætte 10 pct. af puljen til at fremme

selektivt fiskeri, hvis der bliver udarbejdet planer for discard.

Bjarne Laustsen

pegede på, at i gamle dage havde man dels kvoter, dels hav-

dage, men nu får man tre systemer, idet kW-dage føjes til. Han havde svært ved

at forklare, hvordan det kan gøre fiskeriet mere skånsomt, at man får lov at bruge

flere kW. Han syntes, det havde været godt, at man havde kendt modellen, før

man vedtog den, idet han var bange for, at man satte ræven til at vogte gæs.

302

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om fødevareministeren også ville benytte mu-

ligheden for at belønne selektivt fiskeri.

Desuden ville hun gerne vide, i hvilket omfang man vil benytte det i andre lande.

Hun bad om, at man efterfølgende laver en beskrivelse af, hvordan kW-dagsord-

ningen rent faktisk giver mulighed for at fremme skånsomt fiskeri og større ener-

gieffektivitet.

Fødevareministeren

mente, man havde fundet frem til en god løsning i forbin-

delse med kW-dagsordningen.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at hun bestemt ville benytte lejligheden til

at belønne selektivt fiskeri. Det var derfor, hun havde kæmpet så hårdt for at få

den mulighed ind.

Fødevareministeren vidste ikke, i hvilket omfang man ville benytte denne mulig-

hed i andre lande, men det var hendes indtryk at diskussionen om anvendelse af

selektive fangstredskaber vinder mere og mere indpas.

I relation til den beskrivelse af ordningen med selektivt fiskeri, hun var blevet bedt

om, henviste fødevareministeren til, at der kommer en grønbog fra Kommissionen

til foråret.

NOT

Hun lavede gerne et notat, der beskrev ordningen i relation til energieffektivitet.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der ikke

var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk

Folkeparti og Enhedslisten gik imod det.

303

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

8. Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultur i Europa

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 46)

Fødevareministeren:

I forhold til punkt 8, 9 og 10 vil jeg henvise til samle-

notatet. Jeg har ikke noget at tilføje. Det vil sige akvakultur, forenkling af fiskeripo-

litikken og en flerårig plan for sild vest for Skotland

9. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet -

Handlingsplan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre

den fælles fiskeripolitik

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2005) 0647

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 48)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 pga. valg, se Rådsmøde

2834 – bilag 3)

EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1113 (behandlet i EUU 13/4-

07)

EUU alm. del (06) - bilag 75, side 358 (seneste behandling i EUU

17/11-06)

Fødevareministeren

henviste til samlenotatet.

10. Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en flerårig plan for

sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse

af denne bestand

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0240

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 51)

Fødevareministeren

henviste til samlenotatet.

304

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

11. Rådskonklusioner om memorandum vedrørende Frankrigs initiativ

”Import af levnedsmidler, foder, dyr og planter: sikkerhed og

overholdelse af Fællesskabets regler”

–

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 53)

Fødevareministeren:

Der lægges fra formandskabets side op til en vedtagelse

af rådskonklusioner på et kommende rådsmøde.

Fra dansk side vil vi i drøftelserne være opmærksomme på, at eventuelle æn-

dringer i importkontrolsystemet skal være afbalancerede, ikke diskriminerende og

respektere de internationale aftaler på området.

305

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

markedsføring og anvendelse af foder

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0124

Rådsmøde 2904 – bilag 1 (samlenotat side 57)

KOM (2008) 0124 – bilag 2 (grundnotat af 3/4-08)

Fødevareministeren:

Forslaget om mærkning af foder er en forenkling og mo-

dernisering af reglerne, der i dag findes i hovedsageligt fire forskellige direktiver.

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningsprocedure, men det forventes, at der

kan findes en løsning allerede ved førstebehandlingen.

Vi er positive over for forslaget. Reglerne forenkles blandt andet ved, at kravene

til mærkning bliver mere logisk opbygget, og det har Danmark faktisk haft stor

indflydelse på. Der er behov for et samlet regelsæt i én forordning, der samler og

harmoniserer rammerne for markedsføring af foder.

Et af formålene med en modernisering af reglerne for fodermærkning er blandt

andet at bidrage til øget foder- og fødevaresikkerhed. Ved at rydde ud i unød-

vendige regler og fokusere mærkningskravene på oplysninger, der er væsentlige,

vil sikkerheden blive øget.

Det må som sagt forventes, at der kan findes en løsning i førstebehandlingen af

forslaget, således at forslaget kan vedtages på et kommende rådsmøde.

306

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

Punkt 6. Rådsmøde nr. 2909 (landbrug og fiskeri) den 28. november 2008

Fødevareministeren:

Derudover er der et ekstra rådsmøde den 28. november

2008, hvor fødevarehjælp til socialt udsatte og landbrugspolitikken efter 2013 skal

drøftes. Begge dagsordenpunkter er til orientering.

1. Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om

finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning

(EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår

uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i

Fællesskabet

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2008) 0563, KOM (2008) 0306

Rådsmøde 2909 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0563 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1374 (behandlet i EUU

26/9-08)

Fødevareministeren:

Forslaget blev kort præsenteret på rådsmødet i septem-

ber. Som nævnt i september er regeringen som udgangspunkt imod forslaget, da

det vil være en indirekte landbrugsstøtte.

Der er under drøftelserne opstået tvivl om hjemmelsgrundlaget for forslaget. Rå-

dets Juridiske Tjeneste mener ikke, at der er hjemmel i artikel 37 eller Traktaten

generelt til at fremsætte forslaget, hvilket Kommissionens Juridiske Tjeneste ikke

er enig i.

Uanset udfaldet af de juridiske overvejelser vil jeg dog være skeptisk over for for-

slaget, og hvis det nuværende forslag bliver sat til afstemning i Rådet, vil jeg

stemme imod forslaget.

Bjarne Laustsen

kritiserede, at EU i øjeblikket giver tilskud til flymad, hvilket er

konkurrenceforvridende. Han var klar over, at ordningen var ved at blive udfaset,

men håbede ikke, man gav tilsvarende tilskud andre steder.

Fødevareministeren

kunne ikke svare på det konkrete spørgsmål om tilskud til

flymad, men hun vidste, at der var stillet et spørgsmål om det, så det ville blive

belyst.

307

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

2. Rådskonklusioner vedrørende fremtidens fælles landbrugspolitik

efter 2013

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2909 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Fødevareministeren:

Formandskabet lægger op til, at der skal vedtages råds

konklusioner om den fremtidige fælles landbrugspolitik efter 2013 – rådskonklusi-

oner som skal gå videre til Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008.

Jeg forventer, at udkastet til rådskonklusioner vil fokusere på udfordringerne for

den fremtidige fælles landbrugspolitik. Jeg vil lægge overordentlig stor vægt på, at

rådskonklusionerne ikke præjudicerer budgetforhandlingerne om de nye finansiel-

le rammer efter 2013.

I drøftelserne vil jeg basere mig på den generelle danske linje til den fælles land-

brugspolitik, hvor vi jo har haft et rigtigt godt samarbejde om at fastlægge strate-

gien for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte.

Jeg vil selvfølgelig holde sammen med de andre mere reformvenlige medlems-

lande, og jeg regner med, at vi kan finde frem til et sæt rådskonklusioner, der fo-

kuserer på de fremtidige udfordringer uden som sagt at præjudicere budgetfor-

handlingerne.

Bjarne Laustsen

gik ud fra, at sagerne ville vende tilbage til både Fødevareud-

valget og Europaudvalget. Han opfordrede fødevareministeren til allerede nu at

sætte et projekt i gang, så man kan komme videre frem, når landbrugspolitikken

skal revideres i 2013.

Anne Grete Holmsgaard

mente, alle ville være interesseret i, at fødevaremini-

steren arbejdede hårdt og konsekvent for at få sat landbrugsstøtten ned.

Fødevareministeren

gentog, at de to sager blev forelagt til orientering. Hun var

fuldstændig enig med Bjarne Laustsen – som også under det forrige punkt på

dagsordenen havde kommenteret den kommende landbrugsreform – men påpe-

gede, at problemet var at finde nogle flere venner, idet der både i Europa-

Parlamentet og blandt landbrugsministrene i de andre lande var en tilbagehol-

denhed med hensyn til at gennemføre større ændringer i landbrugspolitikken.

308

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 109: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-08

8. Europaudvalgsmøde 14/11-08

4. Siden sidst – Grønbog om fødevarekvalitet

Fødevareministeren:

Kommissionen fremlagde i oktober sin grønbog om føde-

varekvalitet. Hensigten med grønbogen er at udvikle strategier for, hvordan EU´s

landbrugs- og fødevareerhverv kan bruge fødevarekvalitet som et konkurrence-

parameter i det globale marked. Der er sendt et grundnotat over i går.

309