EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 20. november 2008

Kl. 11.30

2-133

Svend Auken (S) formand, Erling Bonnesen (V), Henrik

Høegh (V) næstformand, Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle

(KF), Kim Mortensen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF),

Lone Dybkjær (RV)

Finansminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde (økonomi- og finansministre – budget) den 21.

november 2008

Finansministeren:

Jeg vil i dag forelægge i alt tre punkter for Folketingets Euro-

paudvalg. Et punkt til orientering og to punkter til forhandlingsoplæg.

Det første punkt drejer sig om Kommissionens ændringsbudget nr. 10 til EU's

budget for 2008. Dette punkt forelægger jeg til orientering.

Det andet punkt – som er mere interessant – drejer sig om Rådets anden be-

handling af EU's budget for 2009. Dette punkt forelægger jeg til forhandlingsop-

læg. I forbindelse med denne forelæggelse vil jeg også omtale EU's fødevarefaci-

litet til udviklingslandene, som jeg også forelægger til forhandlingsoplæg ved

samme lejlighed, da det er en integreret del af budgettet.

Det tredje punkt vedrører et forslag om ændring af forordningen vedrørende mel-

lemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne. Det er en opfølgning af den

sag, jeg var her med sidst vedrørende Ungarn. Dette punkt er ligeledes til for-

handlingsoplæg.

Jeg synes, det måske kunne være nyttigt, hvis vi på et tidspunkt, når vi kan finde

tid i vores allesammens travle kalendere, fik en mere teknisk seance om EU’s

budgetprocedure. Hvad er det egentlig for nogle beslutninger, der træffes på øko-

finrådsmøderne? – altså mere principielt. Så vi alle sammen kan udvide vores

faktuelle viden om disse procedurer. Det tror jeg kunne være en nyttig øvelse.

Den kan sikkert gentages med mellemrum. Dette er også et forsøg på at foregri-

be en del spørgsmål, der kan komme. For dybest set er det sådan, at politikska-

belsen i EU ikke så meget sker på disse økofinrådsmøder om budgettet. Her er

der i højere grad tale om en teknisk øvelse, der går ud på at indbudgettere de

beslutninger, der er truffet andre steder. Man må sige, at på den lidt længere ba-

ne er der større muligheder for at påvirke udgifterne politisk.

Det budget, der skal laves næste år, ligger inden for de finansielle perspektiver. Af

samme grund vil jeg ikke fortabe mig i en masse detaljer om økofinmødet i mor-

gen, hvor man skal tage stilling til budgettet for 2009. Det fastlægges inden for de

gældende finansielle perspektiver, som gælder for perioden 2007-2013.

314

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

1. Kommissionens ændringsbudget nr. 10 for EU’s 2008-budget

- Vedtagelse

Rådsmøde 2906 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Finansministeren:

Lad mig først sige lidt om Kommissionens ændringsbudget

for indeværende år. Det skal jeg gøre meget kort.

Hvert år hen imod slutningen af året foretager Kommissionen en revision over

skønnene for EU-budgettets indtægter og udgifter for indeværende år. Dette er

også sket i år. Jeg skal her tilføje, at vi i mandags har modtaget oplysninger om

yderligere justeringer på indtægtssiden. De beløb, jeg nu vil nævne, er derfor

ændrede i forhold til dem, der er oplyst i samlenotatet.

På baggrund af den samlede revision opjusterer Kommissionen de forventede

indtægter med ca. 2,0 mia. euro. Samtidig nedjusteres betalingerne med i alt ca.

4,9 mia. euro. Samlet giver dette et lavere finansieringsbehov på ca. 6,9 mia.

euro.

Samlet betyder revisionen, at Danmarks EU-bidrag for 2008 forventes at falde

med ca. 1 mia. kr.

Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens forslag, da der primært er tale om en

teknisk justering på baggrund af de hidtidige implementeringserfaringer fra 2008.

Som en kommentar til forslaget kan man sige, at den store tilbagebetaling illustre-

rer vigtigheden af at sikre realistiske forventninger til betalingsniveauet, når man

fastlægger budgettet.

315

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

2. Rådets 2. behandling EU’s budget for 2009

–

2. behandling

Rådsmøde 2906 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Rådsmøde 2906 – bilag 3 (Finansudvalgets udtalelse af 13/11-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 368, side 1143 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 20/6-08)

EUU alm. del (072) – bilag 289, side 801 (behandlet i EUU 9/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 179, side 555 (behandlet i EUU 29/2-08)

Finansministeren:

Det er dette punkt, der vil være den primære fokus på ved

rådsmødet – og også her i dag. Rådet gennemfører den 21. november sin anden

og sidste behandling af EU's budget for 2009. I tilknytning til mødet afholdes et

samråd med Parlamentet med henblik på at søge at indgå en samlet budgetaftale

for 2009.

Denne aftale vil så i givet fald blive endelig vedtaget i forbindelse med Parlamen-

tets anden behandling i december.

Budgettet for 2009 fastlægges inden for de finansielle perspektiver for 2007-2013.

Der sondres mellem forpligtelsesbevillinger, som kan sammenlignes med en til-

sagnsramme, og betalingsbevillinger, som udtrykker de faktiske betalinger.

Forpligtelsesbevillingerne var i Kommissionens oprindelige budgetforslag på

134,4 mia. euro, svarende til en stigning på 3,1 pct. i forhold til 2008. Rådet redu-

cerede ved sin første behandling forpligtelserne i forhold til Kommissionens op-

rindelige budgetforslag med ca. 1,3 mia. euro. Efterfølgende har Kommissionen

revideret sit budgetforslag, så forpligtelserne ligger lige under niveauet i Rådets

første behandling. Parlamentet valgte ved sin første behandling sidst i oktober at

forhøje forpligtelserne til ca. 135,2 mia. euro.

Med hensyn til betalingsbevillingerne var de i Kommissionens oprindelige budget-

forslag på 116,7 mia. euro, men blev ved de efterfølgende ændringsskrivelser

reduceret til 116,5 mia. euro. Heri indgår dog også betalinger til den nye fødeva-

refacilitet til udviklingslandene. Den vil jeg komme tilbage til senere. Rådet redu-

cerede betalingerne med små 2 mia. euro til ca. 115,0 mia. euro, mens Parla-

mentet i sin første behandling hævede betalingerne med knap 9 mia. euro til ca.

124,5 mia. euro.

Parlamentets første behandling indebærer traditionelt markant højere betalings-

bevillinger end både Kommissionens og Rådets forslag. Jeg fristes til at sige, at

der er tale om et bevidst ønske om at skabe sig et gunstigt udgangspunkt for for-

handlingerne med Rådet, da mange medlemslande vil være bekymret for at få

fastlagt betalingsniveauet for højt.

Dette betyder også, at niveauet for betalingsbevillinger bliver et af de væsentligste

punkter i forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet. Regeringen finder, at

Rådets forslag indeholder den mest realistiske budgettering.

Så meget om hovedtallene.

316

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

Hvis vi går lidt videre og ser helt overordnet på det, kan jeg sige, at vi fra dansk

side arbejder – ligesom de foregående år – ud fra nogle grundlæggende princip-

per i forhandlingerne om EU’s budget for 2009. Det er principper, som der altid

har været opbakning til her i udvalget.

For det første lægger vi afgørende vægt på budgetdisciplin, som bl.a. skal sikre et

tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.

For det andet skal budgettet være retvisende og realistisk, så det undgås, at der

henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.

Det er de generelle sigtelinjer, og dem tror jeg, der vil være opbakning til her.

Generelt om Rådets anden behandling må man sige, at den vil tage udgangs-

punkt i den enighed, der blev opnået i forbindelse med Rådets første behandling i

juli. Ud fra dette udgangspunkt tager man så stilling til eventuelle ny forhold, der

er kommet op, f.eks. i kraft af Kommissionens ændringsskrivelser og Europa-

Parlamentets første behandling.

Med hensyn til vores holdning til de enkelte udgiftskategorier vil jeg bare sætte

nogle stikord på. Så må vi finde ud af i diskussionen, hvilke punkter interessen

samler sig om.

For så vidt angår kategori 1a forventer jeg, at Rådet vil bekræfte sin enighed fra

førstebehandlingen. Dette kan regeringen støtte.

For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen lægge vægt

på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger, så der undgås en ophobning af

uforbrugte midler sidst på året.

Parlamentet har foreslået en markant stigning i betalingsbevillingerne, som er 4,1

mia. euro højere end Kommissionens forslag.

Erfaringen viser, at allerede Kommissionens forslag ofte er i den høje ende. For

at undgå en uhensigtsmæssig ophobning af uforbrugte midler vil regeringen der-

for arbejde for at fastholde resultatet af Rådets første behandling.

Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri. Man

kan mene om EU’s landbrugs- og fiskeripolitik, hvad man vil, men i denne sam-

menhæng kan udgifterne sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske

finanslovsproces. Derfor bliver kunsten simpelt hen at sikre en så retvisende bud-

gettering som mulig.

I sin ændringsskrivelse for landbrugsudgifterne har Kommissionen foreslået, at

både forpligtelses- og betalingsbevillingerne til de generelle landbrugsudgifter

reduceres med ca. 1,3 mia. euro.

Regeringen kan tilslutte sig denne revision.

Derudover finder regeringen, at der kan være grundlag for at reducere bevillin-

gerne svarende til den reduktion, Rådet gennemførte i juli i forhold til Kommissio-

nens daværende forslag.

Kommissionen har i sin ændringsskrivelse desuden indbudgetteret udgifterne til

den nye fødevarefacilitet til tredjelande på budgetkategorien for landbrug. Det

317

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

drejer sig i 2009 om 250 mio. euro i forpligtelser og 900 mio. euro i betalinger, for

at der kan skabes plads til den nye fødevarefacilitet.

Både Rådet og Parlamentet er imod. Altså ikke imod fødevarefaciliteten, men

imod at fødevarefaciliteten finansieres under denne budgetkategori. Indsatsen

vedrører tredjelande og hører derfor mest naturligt til under budgetkategori 4. Vi

kan vende tilbage til det.

For kategori 3, som bl.a. vedrører RIA-området og forbruger og sundhed, lægger

regeringen vægt på, at der sikres et råderum til uforudsete udgifter.

I sin første behandling foretog Rådet en marginal tilpasning af bevillingerne på ca.

21 mio. euro i forhold til Kommissionens forslag. Dette var begrundet i en imple-

mentering, der var lavere end forventet.

Parlamentets første behandling indebærer en retablering af Kommissionens for-

slag. Herudover foreslår Europa-Parlamentet en stigning på godt 3 pct.

Der lægges fra dansk side vægt på, at der sikres et råderum, så der kan tages

højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark prioritere RIA-området

og forbrugerområdet.

For så vidt angår kategori 4, lægger regeringen vægt på, at der sikres et tilstræk-

keligt råderum til de uforudsete udgifter, som traditionelt ofte forekommer på det

eksterne område. Forholdet er jo det, at hvis der ikke er et vist minimum tilbage

under rammen, vil det betyde, at der ikke er mulighed for at sætte ind med ekstra

bevillinger til uforudsete udgifter, f.eks. i forbindelse med naturkatastrofer.

I år er der to problemstillinger i kategori 4, der særligt påkalder sig opmærksom-

hed:

Den første vedrører Kosovo og det palæstinensiske selvstyre, hvor Rådet ved sin

første behandling foreslog en stigning i forpligtelserne til disse to områder på

samlet set 160 mio. euro, dog modsvaret af besparelser fordelt jævnt på de fleste

andre af kategori 4’s underkategorier på i alt 46 mio. euro.

Efterfølgende har Kommissionen øget sit budgetforslag med 179 mio. euro til Ko-

sovo og det palæstinensiske selvstyre i forpligtelserne.

Europa-Parlamentet støttede ved sin første læsning Kommissionens ændrings-

skrivelse og foreslog udover Kommissionens stigning yderligere en stigning i ka-

tegori 4 på 65 mio. euro, således at rammen udnyttes fuldt ud.

Den anden problemstilling vedrører den nævnte fødevarefacilitet for tredjelande.

Her er situationen den, at et meget klart flertal i Rådet finder, at man primært bør

søge at finde midlerne til denne facilitet gennem omprioritering på kategori 4. Det-

te vil dog realistisk set ikke kunne fremskaffe finansiering til 1 mia. euro, som for-

slaget vedrører. Det vil derfor være nødvendigt at anvende tillægsinstrumenter

som fleksibilitetsinstrumentet og nødhjælpsreserven. Desuden forventes facilite-

ten udstrakt fra to til tre år, for at der kan skabes plads.

Parlamentet er imod og ønsker derimod, at midlerne til kategori 4 generelt opju-

steres, idet man har foreslået at overskride rammen for kategori 4 med i alt 390

mio. euro, heraf 250 mio. euro til fødevarefaciliteten. Dette forudsætter dog en

enighed med Rådet, hvilket næppe kan forventes.

318

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

Fra dansk side støtter regeringen ønsket om at finde midler til fødevarefaciliteten

via omprioriteringer, anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet og nødhjælpsreser-

ven. Jeg må dog sige, at det er ikke sikkert, at dette vil kunne skabe en aftale

med Parlamentet, og i den situation vil regeringen kunne acceptere den nødven-

dige kreativitet og fleksibilitet, hvis det er det, der skal til for at få landet en aftale

med Europa-Parlamentet. Der kan f.eks. være tale om en midlertidig forhøjelse af

nødhjælpsreserven, hvilket er en teknisk mulighed, men en sådan løsning kræver

enstemmighed i Rådet. Jeg påpeger det her for god ordens skyld, og fordi mit

forhandlingsoplæg også drejer sig om finansiering af fødevarefaciliteten.

På dette punkt kunne man spørge ind til klimaudfordringen. I forbindelse med den

proces, der fører frem til COP 15 i Danmark næste år, er der brug for penge. I det

budget, der foreligger her, er der ikke indbudgetteret noget større beløb til at un-

derstøtte klima- og miljøprocessen. Med den køreplan, der ligger for klima- og

miljø, vil de budgetmæssige effekter vise sig i starten af 2010. I begyndelsen af

det nye år vil Kommissionen komme med et indspil med henblik på at tegne EU’s

samlede position frem til COP 15. Det skal drøftes i forbindelse med Det Europæ-

iske Råds møde i marts måned. I relation til de generelle diskussioner om de fi-

nansielle perspektiver efter 2013 er der en forventning om, at Kommissionen

samler op på de indspil, der kommer – bl.a. det meget brede politiske indspil, der

er kommet fra Danmark – i form af en hvidbog eller lignende. Det forventes at ske

midt på året, sådan at vi lige nu må regne med, at det er det svenske formand-

skab, der skal samle op på disse indspil i forbindelse med debatten om de finan-

sielle perspektiver. Det vil sige, at der alt andet lige vil opstå en situation, hvor

man under svensk formandskab i efteråret 2009 kommer til at få den videre dis-

kussion om, hvad de langsigtede budgetmæssige effekter af at håndtere denne

udfordring vil være, hvis EU skal leve op til en stor global aftale, som indebærer et

finansieringsbehov fra EU’s side over for omverdenen. Det er også indeholdt i

den fælles skrivelse, vi har sendt af sted til Kommissionen. Vi har skrevet, at vi

finder, at der bør afsættes yderligere midler på EU’s budget til klima og miljø, og

at klimahensyn bør integreres i alle EU’s eksterne politikker.

Som nævnt vil der opstå en situation under det svenske formandskab, hvor den

debat kan føres. Jævnfør det, jeg sagde før om kategori 4. Her vil den danske

position være, at man sådan set gerne ser, at kategori 4 kan opjusteres, hvis man

allerede på den kortere bane end den, der ligger efter 2013, vurderer, at der vil

være behov for det. Men det er altså en diskussion, vi vender tilbage til næste år i

forbindelse med budgettet for 2010.

For kategori 5, administration, anlægger vi traditionelt en meget stram og budget-

ansvarlig holdning.

Regeringen vil derfor arbejde for, at Rådets første behandling så vidt muligt fast-

holdes. Men da Parlamentet har det sidste ord i forhandlingerne, må det forven-

tes, at det endelige resultat vil være nærmere Kommissionens oprindelige forslag

end Rådets første behandling.

Hvis man lige skal resumere kort, hvad konsekvenserne for Danmark vil være,

kan jeg oplyse, at Kommissionens budgetforslag inklusive ændringsskrivelserne

319

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

skønnes at ville medføre et dansk EU-bidrag på ca. 18,4 mia. kr. i 2009, mens

Rådets forslag fra første behandling vil betyde et dansk EU-bidrag på ca. 18,2

mia. kr. Resultatet af Parlamentets første behandling ville indebære et dansk EU-

bidrag på ca. 19,5 mia. kr. En realisering af Parlamentets forslag vil derfor isoleret

set betyde en statslig merudgift på ca. 1,1 mia. kr. i forhold til Kommissionens

forslag.

Formanden

gjorde opmærksom på, at ”reading” oversættes til ”behandling” –

ikke ”læsning”.

Anne Grete Holmsgaard

understregede behovet for, at der kommer penge til

klima og miljø i forbindelse med klimakonferencen. Ellers har vi ikke en chance

for at få en international aftale, som løfter sig højt nok op.

Hun syntes, budgettet så fornuftigt ud, og at det også var en fornuftig linje, Dan-

mark havde anlagt.

Med hensyn til den internationale fødevarefacilitet kunne hun se, at regeringens

holdning var, at den ikke bør placeres under kategori 2, men under kategori 4.

Men ville der være noget i vejen for, at den blev placeret under kategori 2, sådan

at man ikke skulle tage andre ting ud af kategori 4?

I relation til fordoblingen af puljen til lande, der måtte komme i knibe og have brug

for lån, spurgte hun, hvilket land man formodede ville blive nummer to.

Pia Adelsteen

havde som nyt medlem af Europaudvalget svært ved at få over-

blik over EU’s budget, selv om hun havde arbejdet med regnskaber og budgetter i

mange år, og hun ville derfor være glad for, at der blev en teknisk gennemgang,

sådan som finansministeren havde foreslået.

Hun syntes, det var fint, at vi ville give udtryk for, at vi ønsker budgetdisciplin og et

realistisk og retvisende budget. Hun undrede sig over, at revisorerne havde så

mange kritiske bemærkninger til regnskabet, hvilket også må have betydning for

budgetlægningen. Det syntes hun var problematisk.

Svend Auken

mente, der var et stærkt ønske i udvalget om at skaffe penge til en

klimaindsats, og han opfordrede derfor til, at man sagde det fra dansk side på

rådsmødet.

Svend Auken havde læst i aviserne, at EU har suspenderet betalingerne til Bulga-

rien på grund af den ekstreme korruption. Han ville gerne vide, om det fremgår af

budgettet.

Finansministeren

ville tage formandens reprimande vedrørende ”behandling” til

efterretning.

Han lovede Anne Grete Holmsgaard at være åben over for at indbudgettere fø-

devarefaciliteten under kategori 2. Han havde blot gjort rede for de principielle

synspunkter, der var bred tilslutning til i Rådet, nemlig at tingene skal budgetteres

de rigtige steder.

I svaret til Pia Adelsteen sagde finansministeren, at der er stigende fokus på revi-

sionen af regnskabet og opfølgning heraf. Det er grunden til, at der er sket en vis

nedjustering af udgifterne i forbindelse med ændringsbudgettet. Hvis en betaling

320

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

ikke udmøntes, fordi man ikke har haft tillid til de lokale forvaltningsorganer, er det

for så vidt positivt, at regnskabet viser et mindre forbrug.

Finansministeren svarede på Svend Aukens spørgsmål vedrørende Bulgarien, at

hvis der ikke bliver nogen betalinger til Bulgarien, vil det vise sig på regnskabet,

men ikke i budgettet. I øvrigt henviste han til, at Finansministeriet er ved at fær-

diggøre et svar på et skriftligt spørgsmål vedrørende Bulgarien.

Lone Dybkjær

takkede for, at man får en teknisk gennemgang.

Hun fremhævede, at det er vigtigt, at vi får en reel mulighed for indflydelse, og

spurgte derfor, hvornår man skulle tage en diskussion herom, idet man i forbin-

delse med forskningsbevillingerne altid var kommet for sent.

Hun var enig i, at vi er nødt til at være fleksible, men hvis hun havde forstået det

rigtigt, var der tre steder, hvor man ville være fleksible over for Parlamentet, men

at det ikke ville gælde niveauet, hvor Parlamentet vil have et højere niveau. Alle i

Europaudvalget ved, at man er nødt til at give finansministeren et fleksibelt man-

dat i den komplicerede beslutningsprocedure, men finansministeren ved jo så

nogenlunde, hvor det europapolitiske flertal – som ikke nødvendigvis er det sam-

me som det finanspolitiske flertal – befinder sig.

Kim Mortensen

bifaldt ligeledes ideen om en teknisk gennemgang.

Han spurgte, om forskellen mellem de 18,4 mia. euro og de 19,5 mia. euro, altså

1,1 mia. euro, er den ”luft”, der forhandles om med Parlamentet.

Han spurgte, om budgettet vil blive påvirket af, om Lissabontraktaten ratificeres.

Svend Auken

spurgte i den forbindelse, hvor mange penge det koster, at vi giver

rabat til ”nødlidende” lande som Storbritannien og Sverige.

Han tilsluttede sig det, Lone Dybkjær sagde om dansk fleksibilitet.

Finansministeren

forstod, at alle så frem til den tekniske gennemgang. Han ville

gå i dialog med formanden om, hvordan den bedst kunne tilrettelægges.

I svaret til Kim Mortensen bekræftede finansministeren, at det er de 1,1 mia. euro,

forhandlingerne med Parlamentet drejer sig om.

Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at der ikke er nogen tvivl om, at vi har

den største mulighed for indflydelse i forbindelse med revisionen af de finansielle

perspektiver.

Den opfattelse, Lone Dybkjær havde af den danske holdning i relation til Europa-

Parlamentet, er rigtig. I anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger om det euro-

papolitiske flertal og det finanspolitiske flertal glædede finansministeren sig over,

at det i april måned var lykkedes at lave et høringssvar, som faktisk de facto sam-

lede et meget stort flertal. Det er rimeligt entydigt, hvilke politiske pejlemærker vi

følger alle de steder, hvor der opstår en budgetdiskussion i EU. I forbindelse med

den sidste behandling af budgettet, som skal foretages på rådsmødet i morgen,

er der i højere grad tale om en teknisk disciplin. Derudover ligger indflydelsen

naturligvis i forbindelse med de enkelte retsakter.

321

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

Finansministeren henviste i anledning at Svend Auken spørgsmål til, at man i et

skriftligt svar havde oplyst, at den danske betaling til rabatten i 2009 beløber sig til

2,27 mia. kr.

Lone Dybkjær

havde en fornemmelse af, at hvis vi skulle have reel indflydelse

på budgettet, skulle vi sætte ind senest i 2010, hvor hun gik ud fra, at regeringen

ønsker, at vi opprioriterer klimasiden.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti går imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet der er for meget rod i EU’s budget og regnskaber.

Finansministeren

sagde til Lone Dybkjær, at der ligger en mulighed for indflydel-

se, når der skal samles op på den hvidbog, som Kommissionen kommer med

oven på den høringsrunde, der har været om de nye finansielle perspektiver. Me-

get tyder på, at det bliver under svensk formandskab, altså midt i år 2009. De nye

finansielle perspektiver skal gælde fra 2014, og de skal laves i 2012, måske un-

der det danske formandskab i foråret 2012.

Formanden

sagde, at der var enighed om at lave en teknisk gennemgang af

EU’s budgetprocedure. Han mente, det ville være godt, hvis finansministeren selv

kunne deltage, således at man også kunne drøfte de politiske muligheder for at få

indflydelse og de danske perspektiver. I den forbindelse sagde formanden, at det

var et udmærket teknisk notat, man havde fået om budgettet, men det ville i frem-

tiden være godt, hvis der var et politisk resumé.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde udtalt sig imod det.

322

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

3. Forslag til ændring af forordning nr. 332/2002 vedr. mellemfristet

betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne

–

Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet 21.11.2008, men ventes

vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM(2008)0717

Rådsmøde 2906 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)

Finansministeren:

Som jeg redegjorde for forud for økofinrådsmødet den 4. no-

vember, nåede vi på mødet til enighed om et tilsagn til Ungarn om mellemfristet

betalingsbalancestøtte på 6,5 mia. euro. Det var en sag, hvor der var en meget

fleksibel beslutningsproces her i udvalget, fordi det var nødvendigt.

I kølvandet på den sag har der været et bredt ønske om at styrke den budget-

mæssige robusthed i forhold til at kunne yde mellemfristet betalingsbalancestøtte.

Den samlede ramme er på 12 mia. euro, hvoraf mere end halvdelen nu er alloke-

ret. Givet den aktuelle økonomiske og finansielle situation, hvor flere medlems-

lande kan risikere at komme i betydelige betalingsbalanceproblemer, har det væ-

ret en bred vurdering, at lånerammen bør udvides.

Kommissionen har derfor fremsat et forslag om ændring af den gældende forord-

ning med henblik på udvidelse af den samlede låneramme fra de nuværende 12

mia. euro til i alt 25 mia. euro.

Forslaget er ikke på dagsorden for det kommende møde, men forventes vedtaget

på et senere rådsmøde. Derfor synes jeg, det var relevant at nævne det her og

forelægge forhandlingsoplæg om sagen.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at den samlede låneramme bør

udvides, og regeringen støtter derfor en udvidelse heraf til 25 mia. euro.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti gik imod regeringens forhandlingsop-

læg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde udtalt sig imod det.

323

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 112: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-08

9. Europaudvalgsmøde 20/11-08

EU-oplysning

Formanden

rejste til sidst spørgsmålet om bevillingen vedrørende EU-oplysning,

som tidligere havde været behandlet i udvalget. Han forstod, at man i forbindelse

med finanslovsaftalen havde sagt, at beløbet var sikret både i 2009, 2010, 2011

og 2012, men at man, inden man udløste bevillingen for 2011 og 2012, ville have

en drøftelse med Folketingets ledelse om, hvorvidt man kunne tænke sig en an-

den fremgangsmåde for fordelingen af midlerne, hvor Folketinget selv tog ansva-

ret for det i stedet for at lade EU-nævnet fordele midlerne.

Finansministeren

bekræftede dette. Han sagde, at det havde været afgørende

for regeringen, at man kom igennem med, at beløbet blev fastlagt for både 2009,

2010, 2011 og 2012, men i første omgang rækker aftalen om administrations-

grundlaget kun frem til 2012. Så har regeringspartierne Venstre og De Konserva-

tive – som har indgået finanslovsaftalen samme med to andre partier – tilkendegi-

vet, at de vil foreslå Folketingets ledelse at sætte sig i spidsen for en diskussion

om, hvad administrationsgrundlaget skal være i 2011 og 2012.

Lone Dybkjær

spurgte, om administrationsgrundlaget også gælder beløbet.

Finansministeren

sagde, at det gjorde det ikke, men for så vidt angår admini-

strationsgrundlaget – altså retningslinjerne og hvem der skal administrere dem –

ligger der kun en bindende politisk aftale frem til 2010.

Formanden

udtrykte anerkendelse af, hvad finansministeren havde gjort.

324