EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 115
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 10. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

21. november 2008

12.15

2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Morten Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Yildiz

Akdogan (S), Benny Engelbrecht (S), Anne Grete Holms-

gaard (SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV),

Per Clausen (EL), Høgni Karsten Hoydal

Minister for sundhed og forebyggelse Jacob Axel Nielsen

Desuden deltog:

Formanden

nævnte ved mødets begyndelse, at tv-udstyret ikke virkede,

ligesom det ikke havde gjort det dagen før – på grund af mangel på en re-

servedel til tv-kameraet – men at medlemmerne alligevel burde bruge mikro-

fonerne, da man så bedre kunne høre, hvad de sagde.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2907 (transport, telekommunikation og energi -

teledelen) den 27. november 2008

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Jeg er her i dag for på videnskabs-

ministerens vegne at forelægge dagsordenen for det kommende rådsmøde for

teleministrene den 27. november 2008.

Dagsordenen indeholder fire it- og telepunkter. Det drejer sig om:

1. Revision af teledirektivpakken.

2. Kommissionens meddelelse om forsyningspligtens omfang.

3. Kommissionens meddelelse om fremtidens net og internet.

4. Revision af roamingforordningen.

Jeg forelægger punkt fire om revision af roamingforordningen til forhandlingsop-

læg.

Punkt et, punkt to og punkt tre forelægges til orientering.

333

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne og oprettelse

af Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommu-

nikation

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles

rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og

tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og

direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske

kommunikationsnet og –tjenester

KOM (2007) 0697

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2007) 0697 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

Rådsmøde 2907 – bilag 2 (henvendelse af 19/11-08 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1054 FO

(forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/6-08)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,

direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og

beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske

kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om

forbruger-beskyttelsessamarbejde

KOM (2007) 0698

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2007) 0698 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

Rådsmøde 2907 – bilag 2 (henvendelse af 19/11-08 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1055 FO

(forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/6-08)

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af Den Europæiske Myndighed for Markedet for

Elektronisk Kommunikation

KOM (2007) 0699

–

Politisk enighed

334

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 22)

KOM (2007) 0699 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

Rådsmøde 2907 – bilag 2 (henvendelse af 19/11-08 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1055 FO

(forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/6-08)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Videnskabsministeren forelagde det

første punkt om revision af teledirektiverne til forhandlingsoplæg forud for råds-

mødet i juni. I dag forelægger jeg punktet til orientering.

På rådsmødet lægges der op til politisk enighed om forslagene i pakken.

Der er tale om et eftersyn og en revision af det EU-regelsæt, som har været i kraft

siden midten af 2003.

Det nuværende EU-regelsæt er velfungerende, og hovedprincipperne forbliver

uændrede.

Kommissionen har foreslået en række tilføjelser og justeringer for at gøre regule-

ringen mere effektiv.

Et andet formål er at sikre, at EU-reglerne i de enkelte medlemslande bliver an-

vendt mere ensartet.

Dette sikres blandt andet ved at ændre proceduren for de nationale tilsynsmyn-

digheders markedsafgørelser.

Ved en markedsafgørelse kan en udbyder med en såkaldt stærk markedsposition

blive pålagt forpligtelser såsom krav om prisniveauer eller adgang for andre sel-

skaber til at benytte virksomhedens infrastruktur.

I dag kan medlemslandene selv bestemme, hvilke af de specifikke forpligtelser,

som er fastsat i EU-reguleringen, der skal anvendes nationalt.

Med ændringerne vil Kommissionen i højere grad kunne medvirke til, at med-

lemslandene anvender de samme løsninger og dermed bidrage til en større ens-

artethed.

Der introduceres desuden mulighed for, at udbydere med en stærk markedsposi-

tion kan pålægges krav om funktionel separation.

Funktionel separation betyder, at myndighederne kan pålægge et selskab med

en stærk markedsposition at holde infrastruktur økonomisk og driftsmæssigt ad-

skilt fra de kunderettede aktiviteter.

De kunderettede aktiviteter kan eksempelvis være udbud af telefoni og internet til

slutbrugerne.

Ejerskabet til selve infrastrukturen ændres ikke. Der er ikke krav om frasalg, men

om en ændring af en virksomheds interne struktur.

Der er ikke krav om, at funktionel separation skal anvendes i Danmark. Der er

alene tale om en mulighed, som kan anvendes, hvis det skønnes nødvendigt af

hensyn til konkurrencen på markedet.

335

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Danmark har i forhandlingerne arbejdet for, at funktionel separation indføres som

et muligt værktøj. En større gruppe lande er dog modstandere af dette, men har

signaleret kompromisvilje. Udfaldet i Rådet er derfor endnu usikkert.

Endvidere indeholder forslaget en mere fleksibel og teknologi- og tjenesteneutral

tildeling af frekvenser.

Danmark har arbejdet for en mere effektiv, markedsbaseret forvaltning af radio-

frekvenser. Det ser ud til, at der i Rådet er flertal for en frekvensreform.

Revisionen styrker også reglerne om forbrugerbeskyttelse. Man ønsker hermed

at sikre borgeres, virksomheders og myndigheders tillid til offentlige kommunikati-

onsnet.

Hermed vil man blandt andet sikre bedre prisgennemsigtighed, forbrugerinforma-

tion og klageadgang. Dette er synspunkter, som jeg kan støtte.

Forslaget på dette område ser ud til at kunne samle flertal i Rådet.

Endelig har Kommissionen foreslået gennem en forordning at oprette en europæ-

isk telemyndighed, EECMA, som skal bistå Kommissionen og samle de nationale

tilsynsmyndigheders ekspertise og erfaring.

Regeringen har ikke støttet Kommissionens forslag om oprettelse af EECMA.

Regeringen har arbejdet for, at der ikke sker en unødig bureaukratisering gennem

oprettelsen af nye administrative niveauer.

Regeringen har derimod arbejdet for en styrkelse af koordineringen og dialogen

mellem de nationale tilsynsmyndigheder, som der allerede er i dag.

Der tegner sig i Rådet et flertal for en videreførelse og styrkelse af samarbejdet

mellem de nationale tilsynsmyndigheder i stedet for oprettelsen af et nyt fælles-

skabsorgan.

For at sikre en mere ensartet anvendelse af reglerne har Kommissionen specifikt

foreslået, at Kommissionen skulle have en vetoret i forhold til den konkrete an-

vendelse af de konkurrencefremmende tiltag i de enkelte medlemslande.

Et meget stort flertal i ministerrådet støtter ikke en sådan vetoret. Fra dansk side

har vi arbejdet aktivt for at styrke Kommissionens mulighed for at sikre en ensar-

tet anvendelse af reglerne – herunder har vi også støttet en vetoret.

I øjeblikket er situationen altså, at der på dette punkt er uenighed mellem Kom-

missionen og Rådet.

Kommissionen er heller ikke tilfreds med Rådets afvisning af etableringen af et

nyt fællesskabsorgan, EECMA.

Hvis Kommissionen fastholder sit standpunkt, så kan udgangen blive, at Rådet

kun kan vedtage sin fælles holdning med enstemmighed, jævnfør reglerne i trak-

tatens artikel 250.

Fra dansk side har vi vurderet situationen, og vores konklusion er, at der i løbet af

forhandlingerne er opnået enighed om flere og væsentlige forbedringer af det

eksisterende regelsæt.

336

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Vi kunne godt fra dansk side have ønsket os en endnu større grad af vilje i Rådet

til at styrke den fælles regulering ved blandt andet at give Kommissionen en

stærkere rolle.

Men da resultaterne i forhandlingerne samlet set har givet et positivt resultat, fin-

der regeringen, at vedtagelsen af politisk enighed skal foregå nu, således at tele-

direktivpakken kan vedtages endeligt inden udløbet af det nuværende Europa-

Parlaments valgperiode.

Regeringen vil i de videre forhandlinger arbejde inden for rammerne af det for-

handlingsoplæg, som videnskabsministeren forelagde forud for teleministrenes

rådsmøde i juni 2008.

Morten Messerschmidt

henviste til, at man i datapressen de sidste dage havde

været meget bekymret over et forslag, som var skudt ned af Europa-Parlamentet,

men alligevel var genoplivet af præsident Sarkozy, om ”three strikes and you are

out” – altså at hvis man tre gange bryder ophavsretten, skal man nægtes adgang

til internettet. For det første er det en helt absurd sammenblanding af en civilretlig

krænkelse og en strafferetlig sanktion. For det andet er sanktionen helt upropor-

tional. Man kan medvirke til en krænkelse af ophavsretten uden at vide det, hvis

man ser nogle sider på internettet, hvor udbyderen ikke har retten til det, der ud-

bydes. Morten Messerschmidt spurgte, om det er rigtigt, at det franske formand-

skab har sat det på dagsordenen igen. Og hvad er den danske regerings stilling i

givet fald til det?

Per Clausen

fandt det fuldstændig urimeligt, hvis man blandede diskussionen om

ophavsret ind i telekommunikationspakken og beskæftigede sig med, hvad der

var lovligt og ulovligt på internettet. Det må man klare i andet regi. Derfor erklæ-

rede han sig helt enig med Morten Messerschmidt. Det franske formandskab skal

ikke have lov at luske noget igennem, som man ikke kan komme igennem med i

dagslys.

Hanne Agersnap

henviste til, at telepakken er meget omfattende, hvorfor hun

gerne ville høre noget om det, som man ikke har fået præsenteret. Bl.a. Forbru-

gerrådet har gjort opmærksom på, at der også står noget om lovligt og ulovligt

indhold på internettet. Hun forstod, at Europa-Parlamentet i den forbindelse hav-

de stillet ændringsforslag nr. 138.

I relation til forbrugerbeskyttelsen er der lagt op til, at man skal kunne flytte sit

nummer fra den ene dag til den anden, men kun hvis der ikke er tekniske hindrin-

ger for det. Hun syntes, der skulle være en fast frist, f.eks. to dage, så man også

tager hensyn til, hvad der er administrativt muligt.

Michael Aastrup Jensen

beskæftigede sig også med forslaget om ”three strikes

and you are out” og henviste til, at Forbrugerrådet har skrevet, at ændringsforslag

nr. 138 fra Europa-Parlamentet ikke er indeholdt i telekommunikationspakken,

hvorfor man kan gennemføre det i en anden version. Han vidste, at den franske

minister, som havde ansvaret for det område, havde gennemført det i Frankrig.

Derfor var han meget beroliget over at høre, at Kommissionen har sagt nej til

337

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Sarkozys forslag om at fjerne ændringsforslag nr. 138 igen, og ville også gerne

beroliges af sundhedsministeren.

Benny Engelbrecht

støttede ændringsforslag nr. 138.

Svend Auken

henviste til, at han i sin tid havde spurgt om, hvor kompromiset lå

mellem dem, der er imod funktionel adskillelse, og dem, der er for.

Sundhedsministeren

sagde med hensyn til det franske forslag om ”three strikes

and you are out”, at det er muligt, at franskemændene kan få ideen igennem, så-

dan at den gælder nationalt i Frankrig, men i Danmark er det alene domstolene,

der kan tage folks internetforbindelser fra dem. Derfor støtter Danmark Parlamen-

tets ændringsforslag, som er i overensstemmelse med gældende retspraksis i

Danmark.

Ændringsforslag nr. 138 er med i pakken.

Han var enig med Per Clausen i, at indholdet ikke skal reguleres i teledirektivet.

Sundhedsministeren sagde til Hanne Agersnap, at det teknisk er nemt nok at flyt-

te et nummer over fra den ene dag til den anden, men man skal være opmærk-

som på, at det ikke nødvendigvis sker den dag, forbrugeren beder om det, idet

man skal respektere bindingsperioden, som i Danmark maksimalt er 6 måneder.

Han sagde til Svend Auken vedrørende kompromiset, at hvis ikke et var muligt at

få konkurrencen til at virke, så er kompromiset en funktionel separation.

Hanne Agersnap

var glad for, at sundhedsministeren sagde, at det ikke hører

hjemme i teledirektivet at tage stilling til, om indholdet på internettet er lovligt eller

ulovligt, men hun ville gerne have analyseret, om der ikke står noget om det et

eller andet sted i pakken.

Hun var glad for svaret vedrørende nummerportabilitet, idet hun nærmest fik det

indtryk af samlenotatet, at regeringen ikke ville støtte dette.

Hun betegnede det som meget glædeligt, at ændringsforslag nr. 138 er med i

pakken.

Benny Engelbrecht

var godt tilfreds med, at ændringsforslag nr. 138 er med i

pakken.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var rigtigt godt, at Danmark støtter æn-

dringsforslag nr. 138, men så vidt hun forstod, var der flere andre steder, der også

skulle ske ændringer i pakken, hvis man skal undgå at legalisere det, som Frank-

rig er i færd med. Vi skal ikke kun tænke på os selv, men også på forbrugerne i

andre lande. Hun mente, vi skulle gå så hårdt til vaflerne, at vi skulle trække sa-

gen i langdrag, hvis ”three strikes and you are out” ikke kommer ud.

Anne Grete Holmsgaard pegede på, at det faktisk står i samlenotatet, at Danmark

synes, at regler om nummerportabilitet er for meget detailregulering. Vi må vel

støtte nummerportabilitet – når man er ude over bindingsperioden, naturligvis.

Sundhedsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at der ikke er støtte i

Rådet til at forhindre Frankrig i at gennemføre ”three strikes and you are out”,

men vi holder indholdsregulering ude af dette direktiv.

338

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Med hensyn til det ulovlige indhold sagde sundhedsministeren, at vi sidste fredag

i Bruxelles fra dansk side fik ryddet op i forsøgene på at lave regulering af ulovligt

indhold i teledirektivet. Det er vurderingen, at det ikke kommer ind igen.

Med hensyn til nummerportabilitet mener vi, det teknisk kan klares på en dag, og

vi går ikke ind for unødig bureaukratisering. Sundhedsministeren tilføjede, at i

Danmark har vi et godt system. Han mente i øvrigt godt, man kunne synes, for-

slaget er for meget detailregulering, selv om man støtter det.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

anden periodiske nyvurdering af forsyningspligtens omfang i for-

bindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i medfør

af artikel 15 i direktiv 2002/22/EF

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2008) 0572

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 31)

KOM (2008) 0572 – bilag 1 (grundnotat af 3/11-08)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

I det andet punkt på rådsmødets

dagsorden lægges op til politisk enighed om Kommissionens meddelelse om for-

syningspligtens omfang.

Punktet forelægges udvalget til orientering.

Kommissionen ønsker en debat om forsyningspligten i lyset af udviklingen af in-

ternettet og mobilkommunikation.

Meddelelsen indeholder en gennemgang af forsyningspligten, de gældende reg-

ler om forsyningspligt og en analyse af udviklingen i EU af mobilkommunikation

og bredbånd.

Fra dansk side hilser vi debatten om forsyningspligten velkommen.

Udviklingen af internethastigheder, udrulningen af bredbånd og udbredelsen af

mobilkommunikation gør det relevant at diskutere omfanget af forsyningspligten.

Meddelelsen lægger op til debat om, hvorvidt bredbånd skal være omfattet af for-

syningspligten.

I Danmark har vi haft rigtig gode erfaringer med at lade området være markeds-

baseret. En offentlig subsidiering af bredbåndsudbygningen kan bremse investe-

ringslysten blandt de aktører, som allerede er i gang med opbygningen af bred-

båndsinfrastruktur. På sigt vil det også kunne skade konkurrencen.

Derfor støtter jeg som udgangspunkt ikke tanken om at lade bredbånd være om-

fattet af forsyningspligten.

Per Clausen

forstod, at det var regeringens holdning, at bredbånd ikke skal om-

fattes af forsyningsforpligtelsen – hvilket svarer godt til, at regeringen også forsø-

ger at afskaffe forsyningsforpligtelsen på andre områder. Han ville dog rejse det

339

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

spørgsmål, om det er fornuftigt at undtage bredbånd fra forsyningsforpligtelsen,

og om man tror, man kan sikre alle danske borgere adgang til bredbånd ved

hjælp af den frie konkurrence. Kunne det ikke tænkes, at det i nogle europæiske

lande kunne være fornuftigt at have en sådan forpligtelse?

Sundhedsministeren

svarede, at i Danmark har vi allerede den største dækning

og tilgængelighed for bredbånd, så det virker i Danmark.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget -

Meddelelse om fremtidige net og Internettet

KOM (2008) 0594

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 37)

KOM (2008) 0594 – bilag 1 (grundnotat af 3/11-08)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Det tredje punkt på dagsordenen for

rådsmødet er rådskonklusioner om fremtidige net og Internettet, som jeg fore-

lægger udvalget til orientering.

Kommissionen offentliggjorde i slutningen af september en meddelelse for at star-

te en bred debat om de politiske implikationer, som udviklingen af internettet og

den digitale økonomi kan have.

Hensigten er at få identificeret de overordnede politiske tiltag, der kan modsvare

de politiske udfordringer.

Fra dansk side har vi hilst Kommissionens meddelelse velkommen. Det er vigtigt

at få en god debat om Internettets udvikling.

På rådsmødet vil jeg derfor også støtte formandskabets udkast til rådskonklusio-

ner.

4. Forslag om ændring af forordning (EF) 717/2007 om roaming på

offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og af direktiv 2002/21/EF

om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet

og -tjenester

KOM (2008) 0580

–

Generel indstilling

Rådsmøde 2907 – bilag 1 (samlenotat side 45)

KOM (2008) 0580 – bilag 2 (grundnotat af 28/10-08)

Rådsmøde 2907 – bilag 2 (henvendelse af 19/11-08 fra

Forbrugerrådet)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Det fjerde punkt på dagsordenen for

rådsmødet er revision af roamingforordningen.

Punkt forelægges som tidligere nævnt til forhandlingsoplæg.

340

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Forordningen indeholder en regulering af de priser, man skal betale for at benytte

sin mobiltelefon i et andet EU-land end dét land, hvor man har sit abonnement.

Der er tale om en revision af den EU-forordning, der har været i kraft siden som-

meren 2007. Forordningen var i første omgang sat til at udløbe i 2010. Kommis-

sionen foreslår at lade reguleringen fortsætte til 2013 – dog med en yderligere

revisionsklausul indlagt i 2011.

Det nuværende EU-regelsæt er velfungerende og har sikret forbrugerne markant

lavere priser, men det vedrører alene prisregulering af taksterne for taletjenester.

Både Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder har, siden det nuvæ-

rende regelsæt trådte i kraft, analyseret virkningen på priserne for taletjenester.

Tillige har man analyseret roamingpriserne for sms- og datatjenester, som hidtil

ikke har været omfattet af reguleringen.

Datatjenester giver adgang til eksempelvis at tjekke e-mail, se nyheder og andre

internetbaserede tjenester på sin mobiltelefon. Datatjenester omfatter også mobilt

bredbånd, hvor en bærbar computer har internetadgang via mobilnettet.

Kommissionen har på baggrund af analyserne vurderet, om der er behov for også

at prisregulere sms- og datatjenester, og om prisreguleringen af taletjenester skal

fortsætte efter 2010.

Analyserne viser, at priskonkurrencen på sms- og datatjenester ikke virker. Pri-

serne er alt for høje i forhold til de faktiske omkostninger, som mobilselskaberne

har. Det gælder både på engros- og slutbrugerniveau – også kaldet detailprisni-

veau.

Derfor indeholder Kommissionens forslag et udkast til regulering af sms- og data-

tjenester, når disse benyttes i et andet EU-land.

For sms-beskeder ønsker Kommissionen at fastsætte prislofter for både engros-

og slutbrugerpriserne.

For datatjenester foreslås der alene en engrosprisregulering. På slutbrugersiden

foreslås det, at der indføres en række mekanismer, som advarer forbrugeren, når

dennes forbrug når en vis størrelse.

Vedrørende taletjenester ønsker Kommissionen, at prislofterne fortsat skal sættes

ned hvert år indtil 2013.

Under de videre forhandlinger lægger regeringen op til, at vi fra dansk side gør

følgende synspunkter gældende:

Regeringen er af den opfattelse, at problemet med de høje roamingpriser i EU

ikke kan løses nationalt. Konkurrenceproblemerne for roamingtjenester er af

tværnational karakter, og det gør en indsats på EU-niveau nødvendig.

Regeringen hilser derfor Kommissionens forslag velkommen.

Regeringen støtter, at smstjenester reguleres på detail- og engrosniveau.

Regeringen arbejder for, at prislofterne for sms sættes lavere end foreslået af

Kommissionen – både på engros- og slutbrugerniveau.

Regeringen støtter endvidere regulering af datatjenester på engrosniveau.

341

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Samtidig er regeringen af den opfattelse, at den foreslåede advarselsmekanisme

for datatjenester ikke er egnet til at løse problemet med alt for høje slutbrugerpri-

ser.

Det er efter regeringens opfattelse en helt forkert tilgang til problemet at indføre

mekanismer, der begrænser forbruget.

Vi vil netop gerne have, at forbrugerne og erhvervslivet benytter dem – det skal

bare være til rimelige priser.

Regeringen arbejder derfor for, at der også bliver indført prisregulering på slut-

brugerniveau for datatjenester – altså på detailniveau.

Regeringen mener også, at engrosprisloftet bør være lavere end det foreslåede.

Regeringen arbejder derudover for at sikre forbrugerne bedst mulig oplysning om

priserne.

For taletjenester er regeringen enig i den foreslåede model, hvor prislofterne ned-

sættes hvert år. Det er dog regeringens opfattelse, at der specielt på engrosni-

veau er grundlag for endnu lavere priser.

I Rådet er holdningerne delte, og det er endnu usikkert, hvad udfaldet af forhand-

lingerne bliver.

Her vil jeg slutte min gennemgang af rådsmødet, men selvfølgelig vil jeg besvare

spørgsmål.

Morten Messerschmidt

henviste til, at da man for et år siden havde en drøftelse

af sagen i Europaudvalget, sagde han og nogle få andre, at en regulering alene i

engrosleddet overhovedet ikke ville have nogen effekt. Det var også det, man

kunne konstatere efterfølgende. Derfor undrede det ham lidt, at regeringens for-

handlingsposition ifølge samlenotatet stadig væk var fokuseret på reguleringen i

engrosleddet. Hvorfor nøjes man ikke med at fokusere på detailleddet? Morten

Messerschmidt pointerede, at det ville være helt afgørende for Dansk Folkepartis

stillingtagen til forhandlingsoplægget, at forbrugerne får mere ud af det, altså at

man får en reduktion af de helt afsindigt høje priser på SMS og datatransmission

over grænserne.

Per Clausen

sagde, at som han havde forstået det, var der faktisk sket en æn-

dring både i Kommissionens og i regeringens position, idet begge parter havde

lært af det, som nogle forsøgte at fortælle dem for et år siden. Han kunne støtte

mandatet, hvis denne opfattelse var rigtigt, og hvis regeringen lagde op til en op-

stramning udover det, der ligger i Kommissionens forslag.

Per Clausen forstod på samlenotatet, at det kun var hvad angår datatransmissio-

ner, regeringen ikke lægger op til, at man skal regulere detailprisen, og spurgte,

hvorfor regeringen indtager det standpunkt.

Hanne Agersnap

kunne tilslutte sig forhandlingsoplægget vedrørende roaming,

men ville gerne have afklaret, hvor meget der ligger i forslaget. Hvordan er rege-

ringens holdning til ideen om, at man skal kunne regulere på regningsniveau, alt-

så at forbrugeren kan fastsætte et højeste beløb.

342

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Benny Engelbrecht

sagde, at Socialdemokraterne naturligvis har megen fokus

på forbrugernes rettigheder, ikke mindst med hensyn til priser. Han var enig i det,

der var sagt om regulering i detailleddet, ikke blot på SMS-området, men også

vedrørende datatransmission. Det er vigtigt at arbejde for, at vi får sænket priser-

ne yderligere.

Lone Dybkjær

sagde vedrørende regulering på engrosprisniveau og på detail-

prisniveau, at hun forstod, at den regulering, der hidtil havde været, ikke havde

virket, så det kom forbrugerne til gode. Hun forstod ikke, at det ikke var muligt at

få markedsmekanismen til at slå igennem, når man regulerede på engrospriser-

ne, således at man bliver nødt til også at regulere detailpriserne.

Svend Auken

fremførte det synspunkt, at man burde etablere et ”indre marked

for forbrugerne”, således at det kostede det samme at ringe overalt, ligesom det

gøre i USA. Hvorfor skal det koste mere at ringe fra København til Malmø end til

Sønderborg? Han nævnte, at man i Folketinget har lavet den ordning for med-

lemmerne, at man kan bruge teletjenesterne via mobiltelefonen, men det gælder

ikke, når man er i udlandet – på grund af manglende regulering af priserne, når

man bevæger sig over landegrænserne.

Sundhedsministeren

svarede Per Clausen, at Kommissionen tidligere ikke ville

regulere SMS og data, fordi man ikke havde et tilstrækkeligt statistikgrundlag,

men det har man nu.

Han var i øvrigt fuldstændig enig med Lone Dybkjær i hendes betragtninger om

det mærkelige i, at den frie konkurrence ikke førte til lavere priser, men man må

konstatere, at den ikke virker over grænserne, selv om man kan tage ned til Tysk-

land og købe en mobiltelefon, der automatisk går på det tyske net.

Det koster forskelligt at opbygge et netværk, og det er billigere i Danmark, hvor

der ikke er store bjerge. Det medfører en struktur, hvor de private selskaber i

hvert enkelt land ejer deres egen infrastruktur.

Sundhedsministeren mente, at man for at få lavere priser må regulere dem for

SMS og datatransmission, ligesom man har gjort for taletelefoni. Derfor lægger

Kommissionen også op til, at man får en regulering for SMS i engrosleddet og i

detailleddet, mens man for datatransmission mener, man kan nøjes med at regu-

lere i engrosleddet.

Som eksempel på overpriser nævnte sundhedsministeren, at hvis man ville sidde

nede i Bruxelles og følge tv-udsendelsen af Europaudvalgets møder, ville det ko-

ste 500 kr. for 10 minutter. Som et andet eksempel på de groteske overpriser

nævnte han, at roaming koster 1,16 kr. pr. SMS i engrosleddet og 2,14 kr. i de-

tailleddet, men overprisen, hvis trafikken foregår over grænserne, er 1540 procent

i engrosleddet og 814 pct. i detailleddet. Som en illustration af, hvor høje priserne

for datatransmission er, nævnte sundhedsministeren, at hvis man skal transmitte-

re en lang fil, kan det bedre betale sig at skrive den ud og sende den med lastbil

til udlandet.

Som svar på Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvorfor konkurrencen ikke virker,

sagde sundhedsministeren, at folk orienterer sig om, hvad det koster at købe en

mobiltelefon i Danmark, og hvad det koster at sende en SMS til naboen, men

343

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

man orienterer sig tilsyneladende ikke om, hvad det koster at ringe til eller fra ud-

landet. Når der ikke kan blive enighed om at sætte faste, lavere priser for roa-

ming, hænger det sammen med, at de spanske selskaber tjener på, at mange

turister i Spanien ringer hjem.

I besvarelse af Hanne Agersnaps spørgsmål om, hvordan regeringen stiller sig til

forslaget om, at man kan sætte en begrænsning på, hvor meget det må koste på

regningen, sagde sundhedsministeren, at det ikke er den rigtige løsning at be-

grænse forbruget. Det optimale vil være at få priserne ned.

Morten Messerschmidt

takkede for sundhedsministerens informationer, som

viste, at regeringen har indset, at det, andre sagde til den for et år siden, var for-

nuftigt.

Han spurgte, hvorfor man i det hele taget skal regulere i engrosleddet, hvis man

regulerer i detailleddet.

Benny Engelbrecht

slog fast, at det i hvert fald ikke er bjergenes skyld, at der er

høje priser på roaming. Det skyldes, at nogle selskaber tjener tykt på at få syste-

merne til at hænge sammen.

Han ville give telekommunikationsministeren det gode råd at sige til spanierne, at

indtægterne ikke bliver mindre, hvis selskaberne sætter priserne ned, idet trafik-

ken så stiger kraftigt. Som det er nu, skal man bare have fået regningen for én

SMS-besked fra Spanien, før man ikke benytter den tjeneste igen.

Svend Auken

ville gerne have sundhedsministeren til at præcisere regeringens

holdning til datatrafik, som der syntes at være bred enighed i Europaudvalget om

at regulere. Han spurgte, om der var nogen chance for at kommer igennem med

det, eller det var et heroisk standpunkt.

Sundhedsministeren

svarede Svend Auken, at han var bange for, at det var et

heroisk standpunkt. Vi må have Kommissionen i gang med også at regne på pri-

serne for datatransmission. Det troede han, alle i Europaudvalget var enige om.

Sundhedsministeren havde været lige ved at give Morten Messerschmidt ret i, at

man kunne nøjes med at regulere i detailleddet, men så var han kommet i tanke

om, at man kunne risikere, at et spansk selskab tog så meget for sine ydelser, at

det danske selskab som f.eks. Sonofon fik underskud, hvis det skulle levere vide-

re til danske forbrugere.

Formanden

takkede sundhedsministeren, som han syntes havde givet svar på

alle spørgsmål, selv om det ikke var hans ressort.

Formanden konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

344

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 115: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 21. november 2008

10. Europaudvalgsmøde 21/11-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender –

integrationsdelen) den 27.-28. november 2008

Formanden

sagde ved mødets indledning, at som han havde nævnt dagen før

under eventuelt, havde en dårlig planlægning i Integrationsministeriet medført, at

integrationsministeren skulle være i salen fredag formiddag, selv om hun måne-

der i forvejen havde vidst, at hun skulle være i Europaudvalget. Da integrations-

ministeren havde nægtet at komme torsdag, hvor udvalget alligevel holdt møde,

fordi hun ikke ville aflyse nogle arrangementer i Jylland, havde man begyndt da-

gens møde kl. 12.15 i det håb, at integrationsministeren ville være færdig i salen

kl. ca. 13, hvor sundhedsministeren formentlig ville være færdig i Europaudvalget.

Michael Aastrup Jensen

havde ikke kunnet deltage i debatten dagen før, men

pointerede, at det var en fast regel, at salen kom først.

Formanden

replicerede, at det havde han også altid ment, og derfor sad integra-

tionsministeren i øjeblikket i salen. Det, alle i udvalget havde været enige om at

kritisere, var, at Integrationsministeriet havde meddelt Folketinget, at integrati-

onsministeren kunne tage en førstebehandling i salen fredag formiddag, når man

vidste, at integrationsministeren skulle være i Europaudvalget på det tidspunkt.

Da sundhedsministeren var færdig, var klokken 13.10, og da integrationsministe-

ren langtfra var færdig i salen, besluttede udvalget at afslutte dagens møde og

søge integrationsministeren indkaldt til møde tirsdag kl. 7 i den følgende uge.

345