Dato:                      Onsdag den 26. november 2008 Tidspunkt:               Kl. 14.30 Sted:                      Vær 2-133

Til stede:                 Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael Aastrup Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Pia Adelsteen (DF), Benny Engelbrecht (S), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV)

 

Desuden deltog:       Videnskabsminister Helge Sander

 

 

Punkt 1. Samråd med videnskabsministeren om EUU alm. del – samrådsspørgsmål L om telepakken

EUU alm. del – samrådsspørgsmål L (vedlagt)

KOM (2007) 0698 – svar på spørgsmål 1 (om telepakken)

 

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen vil gøre i forhandlingerne om telepakken henset til, at ændringsforslag 138 fra Europa-Parlamentet ikke er medtaget i den foreliggende kompromistekst, som den fungerende videnskabsminister ellers lovede Europaudvalget på udvalgets møde den 21. november 2008. Ministeren bedes forholde sig til, om det mandat, som ministeren fik på telepakken den 4. juni 2008 i Europaudvalget, stadig er gældende for den aktuelle forhandlingssituation.”

 

Formanden udtrykte sin tilfredshed med, at det var lykkedes at arrangere samrådet med kort varsel, og begrundede samrådsspørgsmålet. Et spørgsmål, som særligt havde optaget udvalget, da det fik sagen forelagt i sidste uge, var, om Danmark ville bakke op om et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som sikrede, at der ikke kan gives regler i dette direktiv om et bestemt indhold på internettet, således som man har været inde på det i Frankrig, idet udvalget lagde afgørende vægt på ytringsfriheden. Den fungerende videnskabsminister sagde, at ændringsforslag nr. 138 herom var medtaget i kompromisteksten. Efterfølgende havde man fået et notat, som vidste, at det ikke var tilfældet. Derfor havde man bedt videnskabsministeren komme i samråd for at forklare sagen.

 

Videnskabsministeren: Jeg vil også sige tak for, at det kunne lade sig gøre at holde samrådet i dag, da rådsmødet er i morgen.

Jeg er her i dag for at besvare samrådsspørgsmål L, som indeholder to spørgsmål.

Det ene spørgsmål omhandler, hvad regeringen vil gøre i de videre forhandlinger om telepakken i lyset af, at Europa-Parlamentets ændringsforslag 138 ikke er med i den foreliggende kompromistekst.

Det andet spørgsmål omhandler, hvorvidt det forhandlingsmandat, som blev forelagt Europaudvalget den 4. juni 2008, stadig er gældende for den aktuelle forhandlingssituation.

Dagsorden for rådsmødet i morgen, den 27. november 2008, blev som bekendt forelagt af sundhedsministeren i fredags, den 21. november – som netop omtalt af formanden.

Jeg vil gerne indledningsvis beklage, at der på mødet opstod en misforståelse om ét af de meget centrale af de 443 ændringsforslag, som Europa-Parlamentet har stillet til teledirektivpakken.

Disse mange ændringsforslag har alle været drøftet i Rådets arbejdsgruppe, hvor der har været enighed om at medtage en del af dem i de reviderede forslag, som samlet udgør teledirektivpakken.

På baggrund af drøftelsen har formandskabet udarbejdet en kompromistekst, som er til behandling på Rådets møde i morgen.

Jeg vil gerne slå det helt fast efter det, der er passeret, at Parlamentets ændringsforslag 138 til rammedirektivet ikke er indarbejdet i den kompromistekst, der ligger på bordet i morgen.

Jeg skal endnu engang meget beklage og undskylde, at det i fredags fejlagtigt blev sagt, at ændringsforslag 138 var med i kompromisteksten.

Lad mig nu sige lidt mere om spørgsmålet om regulering af indhold på internettet.

Som det fremgår af mit svar på udvalgets spørgsmål, som blev oversendt via Udenrigsministeriet i går, har Danmark i forhandlingerne arbejdet mod regulering af indhold i teledirektivpakken.

Det er vores principielle synspunkt, at regulering af indhold falder uden for teledirektivernes anvendelsesområde.

Direktiverne har til formål at regulere infrastruktur og konkurrence på telemarkedet.

Som det blev sagt i fredags, er det lykkedes Danmark og ligesindede lande at få fjernet alle bindende bestemmelser om regulering af indhold på EU-niveau fra teledirektivpakken.

I den forbindelse er heller ikke Parlamentets ændringsforslag 138 kommet med i teksten.

Ændringsforslag 138 præciserer, at de nationale tilsynsmyndigheder skal ”anvende princippet om, at der ikke må træffes beslutning om at begrænse slutbrugernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder uden retsmyndighedernes forudgående afgørelse især i overensstemmelse med artikel 11 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, medmindre den offentlige sikkerhed er truet, hvor en afgørelse kan træffes efterfølgende.”

Fra dansk side er det vurderingen, at ændringsforslag 138 ikke tilføjer noget nyt, som ikke allerede er gældende i Danmark.

Det er også vor vurdering, at henvisningen i ændringsforslag 138 til de grundlæggende rettigheder i det europæiske charter er helt overflødig.

Disse grundlæggende rettigheder vil være gældende i EU-landene, uanset om ændringsforslag 138 vedtages eller ej – og uanset om der henvises til rettighederne i teledirektivpakken eller ej.

I Danmark kan teleselskaberne ikke tvinges til at lukke for en internetforbindelse uden en domstolskendelse, og det vil ikke blive ændret med teledirektiverne.

Som det også blev sagt i fredags, vil det derfor både før og efter vedtagelsen af formandskabets kompromistekst være op til medlemsstaterne at bestemme, om og i givet fald hvordan indhold på internettet skal reguleres.

Med dette håber jeg at have opklaret de misforståelser, som beklageligvis opstod i fredags.

Så er der spørgsmålet om forhandlingsoplægget for teledirektivpakken, som blev forelagt på Europaudvalgets møde den 4. juni 2008, og hvorvidt det fortsat er gældende for den danske forhandlingssituation.

Jeg kan gentage, at der med teledirektivpakken er tale om et eftersyn og en revision af det EU-regelsæt, som har været i kraft siden midten af 2003.

Det nuværende EU-regelsæt er velfungerende, og hovedprincipperne i reguleringen forbliver uændrede.

Der er altså tale om at lave en række tilføjelser og justeringer med henblik på at gøre reguleringen mere effektiv.

Fra dansk side har vi vurderet den samlede forhandlingssituation, og vores konklusion er, at der i løbet af forhandlingerne er opnået enighed om flere og væsentlige forbedringer af det eksisterende regelsæt.

Vi kunne godt fra dansk side have ønsket os en endnu større grad af vilje i Rådet til at styrke den fælles regulering ved blandt andet at give Kommissionen en stærkere rolle.

Men da resultaterne i forhandlingerne samlet set har givet et positivt resultat, finder regeringen, at vedtagelsen af politisk enighed skal foregå nu, således at teledirektivpakken kan vedtages endeligt inden udløbet af det nuværende Europa-Parlaments valgperiode.  

Det er vurderingen, at det forhandlingsmandat, som blev forlagt udvalget den 4. juni 2008, fortsat omhandler de mest centrale og de vigtigste elementer i teledirektivpakken.

Regeringen ønsker således i de videre forhandlinger at arbejde inden for rammerne af det givne forhandlingsoplæg.

 

Hanne Agersnap syntes, det var godt, at man havde fået dette møde i stand. Hun mente, der var et par uklarheder, som hun gerne ville have opklaret. Hun forstod, at regeringen havde ønsket at fjerne de dele af pakken, der drejede sig om indholdet på internettet. Men nogle af punkterne drejer sig om forbrugerbeskyttelse, hvor man vil give forbrugerne en ultimativ ret til internettet, som kun kan tilsidesættes, hvis en dommer beordrer det. Det er også det, der ligger i ændringsforslag 138. Det mente hun faldt uden for det mandat, videnskabsministeren fik den 4. juni 2008. Derfor spurgte hun, om videnskabsministeren ville arbejde for, at forbrugerne fik en sådan ultimativ ret, altså arbejde for en vedtagelse af ændringsforslag 138.

Michael Aaastrup Jensen var blevet positivt overrasket over at høre i sidste uge, at ændringsforslag 138 var med i kompromisteksten, men nu havde man fået at vide, at det ikke var med. Han ville ikke blande sig i fransk indenrigspolitik og bestemme, om franskmændene skulle have lov til at gennemføre en regel om ”three strikes and you are out”, men var kun interesseret i, om vi skulle gøre det her i Danmark, og på det punkt var han blevet helt beroliget af videnskabsministerens svar.

Benny Engelbrecht rejste spørgsmålet, om en mere "ondsindet" regering end den nuværende ville kunne indføre ”three strikes and you are out” i Danmark. Han forstod, at den nuværende regering ikke ville indføre det i Danmark, men han var også interesseret i at gøre det så godt som muligt for andre europæere og spurgte derfor, om en indpasning af ændringsforslag 138 ville gøre det umuligt at gennemføre det, man er i færd med i Frankrig.

Lone Dybkjær var efter at have hørt Michael Aastrup Jensens indlæg overbevist om, at vi skal have indføjet ændringsforslag 138 i direktivet, idet hun pegede på, at hun ikke sad i Europaudvalget kun for at varetage danske interesser, men også interesserede sig for, hvordan reglerne var i andre lande.

Pia Adelsteen erklærede sig fuldstændig enig med Lone Dybkjær.

Svend Auken sagde, at der er et element af forbrugerbeskyttelse i direktivet. Man kan argumentere for, at det er godt, at Danmark ikke bliver tvunget til at lave den tossede ordning, man vil indføre i Frankrig, men flertallet i udvalget har et ønske om, at man generelt skal beskytte forbrugernes ytringsfrihed, også mod "ondsindede" regeringer. Derfor spurgte han, om man ikke kunne få videnskabsministeren til at gå ned og slås for, at kompromisteksten blev ændret, sådan at man tog ændringsforslag 138 med. Vi er alle interesserede i, at der bliver et kompromis, men den situation, som nu er opstået, kendte man jo ikke, da man i juni gav mandat til videnskabsministeren. Altså: Vil videnskabsministeren udvide sit forhandlingsoplæg fra juni med dette?

FO       Videnskabsministeren ville begynde med at svare på det sidste spørgsmål fra Svend Auken, idet han så ikke behøvede besvare de øvrige spørgsmål i detaljer. Han erklærede sig villig til at ændre sit forhandlingsoplæg og tage med, at han ville arbejde for, at ændringsforslag 138 kom med i kompromisteksten.

Videnskabsministeren var enig i, at vi skal beskytte alle europæiske borgere. I Danmark ville det kræve en grundlovsændring, hvis man skulle fratage borgerne adgang til internettet uden en dom. Det var derfor, han i sin besvarelse havde sagt, at ud fra et dansk synspunkt gjorde det ikke meget fra eller til, om ændringsforslag 138 kom med. Videnskabsministeren regnede med at blive kontaktet af kommissæren senere på dagen, og så ville han redegøre for sin holdning.

Hanne Agersnap var glad for videnskabsministerens tilsagn og spurgte, hvordan man i praksis ville søge at få ændret kompromisteksten.

 

Der udspandt sit en lille diskussion herom, idet Lone Dybkjær mente, det ville blive ved en førstebehandlingsaftale, mens formanden mente, det ville blive ved  en andenbehandlingsaftale.

 

Udvalget diskuterede, om man skulle stemme nej, hvis ændringsforslag 138 ikke kom med, men den overvejende stemning var, at man på nuværende tidspunkt skulle nøjes med at arbejde for en medtagelse, hvilket der skulle være gode muligheder for på et eller andet tidspunkt i processen, idet kommissæren støtter det, og idet der var over 500 stemmer for ændringsforslaget, da Europa-Parlamentet stemte om det, ved sin førstebehandling.

 

 

            Mødet slut kl. 15.20.

 

Ref.: BE/sra