19. januar 2009
Europaudvalget har kaldt udenrigsminister Per Stig Møller (KF) i to samråd om konflikten i Gaza. Samrådene er åbne for alle og finder sted tirsdag den 20. januar 2009 i værelse 2-133 på Christiansborg. Samrådene begynder kl. 15.45.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om det findes en oversigt over de ødelæggelser af infrastruktur (veje, skoler, klinikker m.v.) bygget helt eller delvist for EU-midler samt redegøre for EU’s rolle i løsning af konflikten.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem Svend Auken (S) og medlem Frank Aaen (EL).
Begge samrådsspørgsmål kan læses på Folketingets hjemmeside under Europaudvalget, alm. del (08) – samrådsspørgsmål M og alm. del – (08) samrådsspørgsmål N.
Samrådene er åbne for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 36 10 eller via mail ([email protected]) senest tirsdag den 20. januar 2009 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Samrådene optages og videostreames direkte via Folketingets hjemmeside, hvor de kan også kan ses efterfølgende på www.direkte.ft.dk.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Signe Riis Andersen, tlf. 33 37 36 96.