EU-Koordination

J.nr.

Ref. japed

Den 10. februar 2009

 

 

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

 

Forslag til Kommissionsdirektiver om optagelse af aktivstofferne nitrogen, brodifacoum og coumatetralyl på bilag I til direktiv 98/8/EC om biocidmidler.

 

Formålet med forslagene er at optage aktivstofferne nitrogen, brodifacoum og coumatetralyl på bilag I (positivlisten) til direktiv 98/8/EC om biocidmidler.

 

Hvis forslagene vedtaget, vil det betyde, at stofferne må indgå som aktivstoffer i de respektive produkttyper.  Nitrogen vil kunne indgå i midler til bekæmpelse af insekter mens brodifacoum og coumatetralyl vil kunne indgå i midler til bekæmpelse af f.eks. mus og rotter

 

Stofferne er blevet vurderet af forskellige medlemsstater, og vurderingerne er derefter behandlet i arbejdsgrupper under Kommissionen, hvor der er vist sikker anvendelse for dem.

 

Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser og kun mindre administrative konsekvenser for stater og erhvervslivet pga. revurderingerne af stofferne.

 

Det vurderes, at forslagene ikke har indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Det forventes, at forslagene kommer til afstemning i Det stående udvalg for biocidholdige produkter den 20. februar 2009. Forslagene skal vedtages i komitéprocedure efter forskriftsprocedure (199/468/EF, art. 5)

 

Regeringen er enig i, at der generelt er sikre anvendelser for de tre stoffer nitrogen, brodifacoum og coumatetralyl og støtter derfor optagelsen af dem på positivlisten.