Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 259
Offentligt
653723_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 6. februar 2009
kl. 10.00
vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Helle Sjelle (KF), Bendt Bendtsen (KF), Jeppe Kofod (S),
Kim Andersen (V), Kim Mortensen (S), Pernille Frahm
(SF), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL), Frank Aaen
(EL), Pia Adelsteen (DF)
Desuden deltog:
Finansminister Lars Løkke Rasmussen, undervisningsmi-
nister Bertel Haarder og transportminister Lars Barfoed
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Rehabiliterings- og
Forskningscentret for Torturofre og Euro-Mediterranean Human Rights
Network om situationen i Gaza
EUU alm. del (08) – bilag 136 (henvendelse af 6/1-09 fra RCT)
EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 66
Delegationen bestod af:
Marc Schade Poulsen, direktør for Euro-Mediterranean Human Rights Net-
work
Lasse Tørslev, Euro-Mediterranean Human Rights Network
Søs Nissen, Program Manager for Mellemøsten i Rehabiliterings- og Forsk-
ningscentret for Torturofre (RCT)
Tue Magnussen, Kommunikationskoordinator i RCT
Tue Magnussen
præsenterede delegationen og henviste til den henvendel-
se, RCT havde sendt til Europaudvalget den 6. januar 2009.
Marc Schade Poulsen
opfordrede Europaudvalget til aktivt at arbejde for et
stop for de igangværende forhandlinger med Israel om en opgradering af de
bilaterale relationer mellem EU og Israel og til at gøre det til en betingelse for
indgåelse af en ny aftale, at der skete fremskridt på menneskeretsområdet og
på det humanitære område. Han pegede på, at associeringsaftalen fra 2000
forpligter parterne til at respektere menneskerettigheder og demokratiske
principper, hvilket Israel systematisk har misligholdt gennem årene. Han
nævnte, at handlingsplanen er den svageste blandt EU’s handlingsplaner i
aftalerne med Middelhavslandene, og at EU nok har påtalt krænkelser, men i
praksis har iværksat nye programmer. Han betegnede EU’s politik med hen-
syn til import fra bosættelsesområderne som svag. Endvidere pegede han på,
at Israel i det seneste år har udvidet bosættelserne i de besatte områder og
øget eksproprieringerne af palæstinensisk jord samt blokeret for den palæsti-
nensiske befolknings bevægelsesfrihed. Israel har diskrimineret det palæsti-
712
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
nensiske mindretal i Israel og har senest gennemført en række uproportionale
angreb i Gaza. Han gennemgik derefter, hvilke krav EU konkret kunne stille til
Israel i forbindelse med en opgradering af handelsaftalerne. Mark Schade
Poulsen tilføjede, at han var klar over, at menneskerettighedskrænkelser og
krigsforbrydelser også fandt sted i den arabiske verden, hvilket man utvetydigt
havde fordømt. Men i dag drejede henvendelsen til Europaudvalget sig om
Israel, fordi EU har indledt forhandlinger med Israel om en opgradering af
handelsaftalen. Når Europaudvalget på sin kommende rejse til Israel ved
selvsyn får lejlighed til at vurdere situationen i området, bidrager de organisa-
tioner, der står bag delegationen, gerne med forslag til personer og organisa-
tioner, udvalget kan møde.
Michael Aastrup Jensen
var ked af den ensidige fremstilling, hvor man ude-
lukkende lagde skylden på Israel, og var især stødt over, at man talte om et
uproportionalt angreb fra Israel. I den forbindelse henviste han til, at Kommis-
sionen havde sagt, at hovedansvaret for den opståede situation lå hos Ha-
mas, som opsagde våbenhvilen. Han understregede, at Israels civilbefolkning
havde fået 550 raketter i hovedet.
Pernille Frahm
mente, det måtte være Israel, som vi har en aftale med, vi
skal stille krav til – ikke Hamas, som vi ikke har en aftale med. Hun ville gerne
have uddybet, hvilke krav organisationerne mener, vi skal stille. Hun havde
fundet ud af, at det er i Holland, man undersøger, om der kommer varer fra
bosættelsesområderne, og det er under 1 pct., man kontrollerer. Heraf kom-
mer 1/3 fra bosættelsesområderne.
Frank Aaen
indrømmede, at den nuværende aftale med Israel nok er svagt
formuleret, men overholdelse af menneskerettighederne er dog en forudsæt-
ning. Derfor rejste han spørgsmålet, om man ikke bør suspendere den eksi-
sterende aftale. I relation til om man kan søge erstatning for ødelæggelserne,
havde udenrigsministeren sagt, at det var vanskeligt, fordi der dels skal være
tale om et ejerskab, dels skal man kunne bevise, at der ikke har været Ha-
massoldater i nærheden.
Formanden
nævnte, at Europaudvalget havde haft adskillige samråd om sa-
gen og prøver at få en balanceret tilgang til den. Han spurgte, om man ensi-
digt hænger Israel ud, fordi det er Israel, EU i øjeblikket forhandler med, og
om man ville gøre noget tilsvarende gældende over for Jordan og Ægypten.
Han mente, den største krænkelse var Israels blokade af de halvanden million
mennesker, der bor i Gaza.
Marc Schade Poulsen
sagde, at delegationens ærinde i dag var Israel. Man
havde også været stærkt kritiske over for lande som Marokko, Tunesien og
Ægypten, men disse havde i lang højere grad forpligtet sig i de aftaler, der var
indgået. Med hensyn til hvem der begyndte, pegede han på, at Israel den 4.
november dræbte 6 palæstinensere. Organisationerne bag delegationen hav-
de også fordømt Hamas’ krænkelser af menneskerettigheder og krigsforbry-
delser. I svaret til Frank Aaen sagde han, at EU skulle suspendere sine aftaler
med en række lande, hvis man så på ordlyden i de gældende aftaler. Med-
lemsorganisationerne bag delegationen ville hellere i en positiv dialog.
713
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Søs Nissen
sagde, at RCT også arbejde med de andre lande i regionen og i
næste uge skal til Jordan. Konkret foreslog hun, at man fik noget ind i selve
handlingsplanen om overholdelse af menneskerettighederne. Hun syntes ik-
ke, det var nok, at Israel havde accepteret, at der blev nedsat en underkomité
vedrørende menneskerettigheder, idet hun ikke mente, den arbejdede effek-
tivt. Hun viste ikke, hvor mange varer der kom ind på det danske marked fra
bosættelsesområderne, men kontrollen er i hvert fald ikke 100 pct. effektiv. I
relation til erstatninger nævnte hun, at RCT siden 1994 har støttet et mentalt
sundhedscenter i Gaza, som er blevet bombet, og hun vidste, at der også
havde været angreb på institutioner, hvortil der var bevilget danske projekt-
midler. I den forbindelse pegede hun på, at der er fortilfælde, hvor Israel har
betalt erstatning til FN.
Tue Magnussen
tilføjede, at Folkekirkens Nødhjælps sundhedsklinikker også
er ramt. Han nævnte, at da sagen var oppe i Udenrigsudvalget, havde stats-
ministeren og finansministeren været afvisende, mens udviklingsministeren
ikke i samme grad afviste et erstatningskrav.
Michael Aastrup Jensen
mente, det var dobbeltmoral, når man fremhævede
f.eks. Marokko frem for Israel, selv om Israel ifølge Freedom House har grøn
status, mens Marokko har gul status, når det drejer sig om demokrati og
overholdelse af menneskerettigheder.
Marc Schade Poulsen
svarede, at man havde taget nogle menneskeret-
tighedsspørgsmål op med Marokko og fået noget igennem.
Tue Magnussen
opfordrede til, at Europaudvalget også besøgte Gaza, og
ville gerne være behjælpelig med henvisninger til uafhængige menneskeret-
tighedsorganisationer.
Formanden
sagde, at udvalget var meget interesseret i at få alsidige kontak-
ter med såvel israelere som palæstinensere.
714
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2922 (økonomi- og finans) den 10. februar 2009
Dagsordenspunkt 1a, 1b, 1c og 3 hører under Finansministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 4 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 1d og 2 hører under Skatteministeriets ressort.
Finansministeren:
Sagen vedrørende Revisionsrettens årsberetning 2007 og e-
pengedirektivet forelægges til forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges til
orientering.
Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold. Sa-
gerne om gennemgangen af det indre marked samt antisvigsaftalen med
Liectenstein forventes behandlet som A-punkter.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009
a) Den europæiske økonomiske genopretningsplan
–
Orienterende debat
Rådsmøde 2922 – bilag 1 (side 2)
EU-note (08) – E 21 (notat om DER-mødet 11-12/12-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 181, side 647 (seneste behandling i
EUU 14/1-09)
EUU alm. del (08) – bilag 138, side 428 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 28/11-08)
Finansministeren:
Vi arbejder i Økofin med implementeringen af den økonomi-
ske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog den 11.-12. december.
Det er et standende tema.
Forventningen er, at vi på det kommende rådsmøde skal drøfte gennemførelse
og opfølgning på planen, dels generelle drøftelser og dels drøftelser vedrørende
de enkelte lande. Situationen tager sig meget forskellig ud. Jeg har i forlængelse
af vores sidste møde med hinanden fremsendt et papir, der viser, hvordan de
forskellige lande ligger i forhold til konvergenskravet m.v. Processen ventes at
munde ud i en meddelelse fra Kommissionen og et oplæg fra Økofin til Det Euro-
pæiske Råd, der på forårstopmødet i marts ventes at foretage en evaluering af
planen.
Jeg forventer, at vi på det kommende rådsmøde skal have en overordnet drøftel-
se af udviklingen i de offentlige finanser, mens vi på det næste rådsmøde – som
er den 10. marts – ser på de enkelte lande i forbindelse med behandlingen af
landenes stabilitets- og konvergensprogrammer.
715
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Vi er i en proces, hvor vi er ved at danne os et overblik over landenes finanspoliti-
ske tiltag og udviklingen i de offentlige finanser og realøkonomien. Min vurdering
er, at landenes finanspolitik ligger på linje med planen.
Ser man på den danske finanspolitik, ligger den på linje med den plan, der er lagt.
Den vedtagne eller planlagte finanspolitiske lempelse på knap 1 pct. af BNP for
2009 – når man måler på den direkte provenuvirkning; det er den måde, man
måler på i EU – udgør vores finanspolitiske ekspansion i relation til EU-planen, og
Danmark har med den besluttede politik ydet sit væsentlige bidrag i forhold til EU-
initiativet. Vi har i øvrigt i år – også siden vi vedtog finansloven, nemlig så sent
som i sidste uge – i forbindelse med infrastrukturen aftalt fremrykkede offentlige
investeringer på 5 mia. kr. her i 2009 og 2010, hvoraf halvdelen falder i indevæ-
rende år. Man kan sige, at vi er på linje med planen, men vi er også i en situation,
hvor der fortsat vil være mulighed for at tage yderligere skridt til at sikre den øko-
nomiske aktivitet.
Det afgørende er nu, at den koordinerede plan følges op med overvejelser om
den kommende nødvendige koordinerede konsolidering. Vi skal sikre en proces
inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten, hvor vi hjælper hinanden med
at få de offentlige finanser tilbage på sporet i kraft af konstruktive anbefalinger og
opfølgende vurderinger, der er baseret på fælles og konsistente principper for
finanspolitiske tilpasninger.
Det er i hvert fald en diskussion, der melder sig med stadig større tydelighed, at vi
bruger finanspolitikken for at modvirke krisen. Det er godt og positivt og konstruk-
tivt og fint, at det sker koordineret, men det rejser selvfølgelig også en udfordring
på den lange bane.
Allerede på Økofin i januar var der megen fokus på at få diskuteret behovet for
konsolidering i lyset af udsigterne til store forringelser af de offentlige finanser,
stigende gældskvoter og stigende rentespænd landene imellem.
Der er en lang række lande, både i og uden for euroområdet, der nu oplever store
rentespænd – langt større rentespænd end dem, vi ser i Danmark – til skade for
både vækst og offentlige finanser. Jeg forventer, at diskussionen bliver meget
optaget af, hvordan vi med stabilitets- og vækstpagten og proceduren for ufor-
holdsmæssige store underskud kan hjælpe med at udsende signaler om den
strategi, der skal til for, at disse lande stabiliseres, og at der ikke bliver flere af
dem. Noget af det værste, der kan ske nu, ville være EU-signaler om, at disse
lande bare skal lempe yderligere, og at de så i øvrigt må sejle deres egen sø.
Vi vil i Økofin også skulle drøfte de EU-budgetmæssige aspekter af genopret-
ningsplanen. Det drejer sig om at tilvejebringe finansieringen af de projekter,
Kommissionen har foreslået inden for blandt andet energi og bredbånd.
I sit oplæg fra den 28. januar foreslår Kommissionen, at 3,5 mia. euro mobiliseres
fra den udisponerede margen på landbrugsbudgettet i 2008. De resterende 1,5
mia. op til de 5 mia. euro findes på margenen i landbrugsbudgettet i 2009.
716
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Rådets Juridiske Tjeneste har imidlertid nu udtalt, at 2008-midlerne ikke længere
kan anvendes. Der har desuden været udtrykt stor skepsis fra et flertal af med-
lemslande – herunder Danmark – mod denne finansieringsmodel.
Der ligger derfor nu en opgave i på anden måde at fremskaffe de 3,5 mia. euro.
Fra dansk side vil vi foretrække, at der allokeres yderligere fra de fremtidige mar-
gener i landbrugskategorien. Dette vil som tidligere nævnt for udvalget indebære
en overførsel af midler mellem budgetkategorierne og dermed en åbning af de
finansielle perspektiver. Den kan vi imidlertid godt støtte, da overførslen vil være i
tråd med de overordnede danske prioriteter for EU-budgettet, som vi har formule-
ret dem i vores høringssvar til budgetreviewet med en meget bred politisk opbak-
ning i kredsen omring bordet her.
Jeg annoncerer det her, fordi jeg vil vende tilbage til spørgsmålet om genopret-
ningsplanen her i udvalget, når jeg forelægger rådsmødet 10. marts, hvor det skal
konkretiseres, og hvor Økofins forberedelse til Det Europæiske Råds møde i
marts også spidser til.
Pia Adelsteen
syntes, det var godt, at der skete noget i disse krisetider. Hun
citerede følgende fra samlenotatet: ”Den danske finanspolitik skal tage hen-
syn til Danmarks særlige forhold i form af dels konjunktursituationen, hvor le-
digheden fortsat er meget lav og under niveauerne i andre EU-lande, og hvor
der er pres på løn og konkurrenceevne, og dels hensynet til fastkurspolitikken
og behovet for at nedbringe det danske rentespænd til eurolandene” og
spurgte, om det er konjunktursituationen eller fastkurspolitikken, som er vig-
tigst for regeringen, idet hun pegede på, at rentespændet nu er ned på 1¼
pct., og at der i går var 1.100 mennesker, som mistede deres job.
Under ”statsfinansielle konsekvenser” skriver man: ”Planens aspekter vedrø-
rende EU’s budget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark.” Hvilke?
Hun ville gerne vide, hvor få lande der skulle overholde stabilitets- og vækst-
pagten, før fundamentet for den er væk.
Per Clausen
syntes, det var godt, at man i EU havde opgivet at stille krav til
de nationale statsbudgetter – hvilket man noget floromvundent betegner som
fleksibilitet.
Bjarne Laustsen
henviste til den drøftelse, man havde haft i Folketingets
spørgetid i onsdags, hvor han havde forstået, at når det var gået godt i 7 år,
var det udelukkende den danske regerings fortjeneste, og når ledigheden nu
var stigende, skyldtes det udelukkende noget, der kom udefra. Hvis det er
tilfældet, må vi vel i EU tage fat på genopretningsplanen. Vi må løfte i flok.
Han tilføjede, at han først og fremmest tænkte på arbejdspladsfastholdelse og
på at få sat nogle grønne investeringer i gang, som under alle omstændighe-
der ville være godt for klimaet.
717
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Svend Auken
syntes, samlenotatet var skrevet ud fra sangen ”Her går det
godt, fru kammerherrerinde”, og undrede sig over, at man overhovedet ikke
nævner ordet arbejdsløshed i samlenotatet. Hvordan tror regeringen, den
stærkt stigende arbejdsløshed påvirker sammenhængskraften? Det undrede
ham også, at man ikke omtalte de globale perspektiver og det internationale
samarbejde, idet han pegede på, at man ikke kan adskille finanskrisen fra
konjunkturkrisen.
De differentierede momssatser, man drøfter, og de konkurrerende devalue-
ringer er også med til at ødelægge det indre marked. ”Virkeligheden kalder”,
sagde Svend Auken. Han var enig med finansministeren i, at det ikke er så
slemt endnu i Danmark, men tendensen er eksplosiv.
Finansministeren
sagde i svaret til Pia Adelsteen, at han betragtede fast-
kurspolitikken som et fuldstændig uangribeligt fundament for dansk økono-
misk politik. Dette grundvilkår er vi nødt til at skele til, så vi ikke fører en poli-
tik, som skaber en inflation, der er højere end i de omkringliggende lande.
Beskæftigelsessituationen i Danmark ser bestemt ikke særlig lys ud, men den
er stadig væk bedre end i andre lande.
Finansministeren svarede vedrørende de statsfinansielle konsekvenser, at
genopretningsplanen indebærer, at EU’s udgifter vokser, og det vil få afledede
virkninger på det danske budget, idet vi får en ekstraudgift til EU. Den anden
del af genopretningsplanen drejer sig om den koordinerede lempelse af fi-
nanspolitikken i de forskellige lande, og her havde finansministeren gjort rede
for, hvilket bidrag Danmark har ydet. Det er rigtigt, at rentespændet nu er
kommet ned på 1¼ pct., men det har jo været nede på ¼ pct.
Finansministeren mente, Bjarne Laustsen ville have svært ved at finde citater
fra finansministeren, som sagde, at alt godt alene skyldtes regeringen, og at
alt, der gik den anden vej, udelukkende kommer udefra. Han havde aner-
kendt, at der i en årrække havde været en gunstig konjunkturudvikling, men
regeringen havde også været dygtigt til at udnytte denne. Han var enig i
synspunktet, at det drejer sig om at løfte i flok, og det søger vi også fra dansk
side i høj grad at bidrage til. Ikke alle lande har imidlertid samme handlefrihed,
idet nogle lande har meget store statsunderskud.
Finansministeren var enig i den bekymring, Svend Auken gav udtryk for, og
han mente også, den ville være en integreret del af de drøftelser, man skulle
have på rådsmødet om genopretningsplanen. Han var enig i, at der er risiko
for ny protektionisme og nationalegoisme. Finansministeren sagde i anledning
af Svend Aukens bemærkninger, at vi i vor optagethed af, hvordan vi kommer
godt igennem krisen, skal passe på, at vi ikke agerer på en sådan måde, at vi
lægger gift for fremtidige velstandsstigninger.
Pia Adelsteen
var klar over, at der endnu ikke var så mange, der var arbejds-
løse, men hun var bekymret for de arbejdsløse, hvoraf mange ikke havde for-
sikret sig.
718
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Per Clausen
pegede på, at nogle af landene i eurozonen er i meget svære
økonomiske vanskeligheder. Det er rart, at det indgår i finansministerens
overvejelser, selv om det ikke fremgår af papirerne.
Pernille Frahm
syntes ikke, der kunne konstateres nogen sammenhæng mel-
lem, om man er medlem af eurozonen, og om man er ramt af finanskrisen.
Bjarne Laustsen
fastholdt, at det er katastrofalt, at unge mennesker nu ikke
kan få en læreplads, og at folk bliver fyret i hobetal. Han mente ikke, vi kunne
løse problemerne ved at bede de 50.000 udenlandske arbejdere, vi har i
Danmark, om at rejse hjem, for der var også stor arbejdsløshed f.eks. i Polen.
Finansministeren
sagde, at selv om man er med i eurozonen, er man ikke
fritaget for at skulle føre en klog økonomisk politik. Man kan også se, at der
inden for eurozonen kommer et stigende rentespænd, men det rokker ikke
ved, at euroen er en god idé og har vist sig som en ekstremt stærk valuta. De
lande i eurozonen, som har problemer, ville have haft større problemer, hvis
de havde haft deres egen valuta. Selv om der har været ført en fornuftig øko-
nomisk politik i Danmark i en lang årrække, er der et rentespænd, som kun
kan forklares ved, at vi har vores egen valuta.
Finansministeren tilføjede, at noget af det, han havde oplevet, når han havde
været rundt i landet og diskuteret problemerne med erhvervslivet, var, at der
var en særlig stor udfordring for den danske eksport. Derfor løses problemet
ikke bare ved at øge den indenlandske efterspørgsel.
719
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
b) Key Issues Paper
–
Orienterende debat
Rådsmøde 2922 – bilag 1 (side 6)
Finansministeren:
På Økofin skal vi drøfte strukturen for et Key Issues papir, der
skal udgøre en del af Økofins bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde i marts.
Foreløbig har formandskabet præsenteret en disposition for papiret, der fokuserer
på følgende områder:
1. 2009 som et år med økonomisk afmatning og usikkerhed.
2. Hurtig og stabil realøkonomisk genopretning.
3. Genoprettelse af stabiliteten på de finansielle markeder og modernisering
af reguleringen. Jævnfør de diskussioner, vi tidligere har haft her om en
stærkere regulering af finansielle institutioner, kapitalfonde og alt muligt
andet.
4. ØMU´ens succes i turbulente tider.
Regeringen støtter helt overordnet de prioriteter, der ligger i strukturen for Key
Issues papiret.
Jeg forventer at vende tilbage til udvalget med en tættere og grundigere oriente-
ring om papirets indhold forud for næste Økofin, hvor Key Issues papiret i sin hel-
hed og i sin substans er på dagsordenen.
720
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Udg.
c) (Evt.) Review af det indre marked
–
Rådskonklusioner
SEK (2008) 3064
Rådsmøde 2922 – bilag 1 (side 10)
Punktet var udgået.
721
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
d) Nedsat moms
–
Politisk drøftelse
KOM (2008) 0428
Rådsmøde 2922 – bilag 1 (side 15)
KOM (2008) 0428 – bilag 1 (grundnotat af 3/10-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 138, side 445 (seneste behandling i
EUU 28/11-08)
EUU alm. del (08) – bilag 57, side 179 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 31/10-08)
EUU alm. del (08) – bilag 37, side 1465 (behandlet i EUU 3/10-
08)
Finansministeren:
Dette punkt skal selvfølgelig have et par ord med på vejen på
dette møde i Europaudvalget.
På Det Europæiske Råd i december 2008 fremgik det af konklusionerne, at Øko-
fin blev anmodet om at finde en ”afklaring” på spørgsmålet om anvendelsen af
nedsatte momssatser.
Formandskabet har lagt en plan for håndteringen af sagen og vil efter det oplyste,
forsøge at komme nærmere på en definition af, hvilke sektorer der er genstand
for konklusionerne i december, hvor man omtalte nedsat moms i visse sektorer.
Der er jo en række medlemslande, der aktuelt anvender diverse nedsatte moms-
satser – relativt ustruktureret, må man sige, og historisk betinget – og der er øn-
sker om flere nedsatte satser. Formandskabet har tilsyneladende lyttet sig frem til
en udvidelse med de arbejdskraftintensive tjenesteydelser.
Der er ikke noget nyt om sagens substans. Fra dansk side er vi fortsat skeptiske
overfor argumenter om at anvende nedsat moms. Det er fortsat regeringens mål,
at det samlede anvendelsesområde for nedsat moms ikke udvides.
Per Clausen
erklærede sig uenig med finansministeren med hensyn til diffe-
rentieret moms. Blandt regeringens argumenter var han faldet over, at man
skriver, at hvis vi nedsætter momsen på reparationer, kan det mindske indkø-
bet af nye varer. Det mente han tværtimod ville være fint, og det ville også
mindske mængden af affald.
Pernille Frahm
gjorde opmærksom på, at SF ikke følger regeringens linje
med hensyn til differentieret moms.
Finansministeren
havde det grundsynspunkt, at hvis man begynder at politi-
sere momsen, forvrider man markedet.
722
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Udg.
2. (Evt.) Anti-svigsaftale med Liechtenstein
Rådsmøde 2922 – bilag 1 (side 18)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 57, side 184 (seneste behandling i
EUU 31/10-08)
Dette punkt var udgået.
723
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
FO
3. Revisionsrettens årsberetning for 2007
–
Rådshenstilling
Rådsmøde 2922 – bilag 1 (side 20)
Rådsmøde 2922 – bilag 2 (udtalelse fra FIU)
Rådsmøde 2911 – svar på spørgsmål 1
EUU alm. del (08) – bilag 72 (Revisionsrettens årsberetning for
2007)
EUU alm. del (08) – bilag 176 (Rigsrevisionens notat om
forvaltning og revision af EU-midler)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 138, side 450 (seneste behandling i
EUU 28/11-08)
Finansministeren:
På Økofin den 10. februar forventes Rådet at vedtage sin
henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen
for gennemførelsen af budgettet for 2007.
Det er som bekendt Parlamentet, der træffer afgørelsen om decharge, hvilket
forventes at ske i slutningen af april måned.
I udkastet til henstillingen anbefaler Rådet, at der meddeles Kommissionen de-
charge for gennemførelse af budgettet.
Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme be-
mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-
charge.
I den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, anfører
Revisionsretten, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s
indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er tale om en blank erklæring
helt uden forbehold, hvilket er en forbedring i forhold til sidste år.
Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund for
regnskabet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en erklæring
uden forbehold for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
som helhed.
Retten afgiver en blank erklæring – uden forbehold – for de underliggende beta-
linger vedrørende EU’s egne indtægter og 46 pct. af EU-budgettets udgiftsområ-
der. Disse områder omfatter: administrationsudgifter, en række økonomiske og
finansielle anliggender samt ikke mindst betalingerne under den europæiske ga-
rantifond for landbruget, der er omfattet af det såkaldt integrerede forvaltnings- og
kontrolsystem, som fungerer godt.
Transaktionerne er her uden væsentlig fejlforekomst, idet Retten skønner, at der
er fejl i under 2 pct. af betalingerne. Med andre ord: Mindst 98 pct. af betalingerne
på disse områder er fejlfri.
724
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
653723_0014.png
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Retten afgiver en negativ erklæring – med forbehold – for de underliggende beta-
linger på de resterende 54 pct. af EU-budgettets udgiftsområder. På disse områ-
der vurderer Retten, at der er fejl i over 2 pct. af betalingerne, hvorved fejlfore-
komsten ligger over det niveau, der må betegnes som acceptabelt.
Revisionsretten definerer fejl som transaktioner, der er bogført ukorrekt, eller som
ikke er i overensstemmelse med gældende love og forskrifter. Retten understre-
ger, at konstateringen af fejl ikke kan fortolkes som tegn på svig. Det er vigtigt at
have med i baghovedet, når man vurderer procenterne. Retten oplyser i øvrigt, at
den kun er stødt på ganske få sager om formodet svig.
I de tilfælde, hvor der foretages fejludbetalinger, er der primært tale om, at den
økonomiske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Dertil
kan føjes, at fejludbetalinger til EU-støttemodtagere søges inddrevet ved brug af
finansielle korrektioner eller sanktioner, således at de økonomiske tab for EU’s
kasse helt udlignes eller formindskes mest muligt.
Retten understreger i øvrigt, at komplicerede og uklare lovkrav har stor betydning
for fejlforekomsten i de underliggende transaktioner. Det er forhold, vi også har
vendt her i flere omgange.
Derudover konstaterer Retten, at der er gjort fortsatte fremskridt vedrørende
overvågnings- og kontrolsystemernes funktionsmåde hos Kommissionen og på
samhørighedsområdet.
For så vidt angår den danske regerings position finder vi det tilfredsstillende, at
Revisionsretten atter anfører, at Kommissionens regnskaber giver et retvisende
billede. Og det er naturligvis i særdeleshed tilfredsstillende, at Retten har kunnet
afgive en blank erklæring på dette område i år.
Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en erklæring
uden forbehold vedrørende EU’s egne indtægter samt på 46 pct. af EU-
budgettets udgiftsområder.
Det er også tilfredsstillende, at Revisionsretten anerkender de fremskridt, der har
fundet sted i de senere år.
Men det er selvfølgelig utilfredsstillende, at Retten atter i år har måttet afgive en
revisionserklæring med væsentlige forbehold for de underliggende betalinger på
den øvrige del af udgiftsområderne.
Retten har dog også for regnskabsåret 2007 anerkendt, at gennemførelsen af
EU-budgettet er blevet forbedret. Retten har hermed i de sidste fire år kunnet af-
give en revisionserklæring uden forbehold for en stor – og altså gradvist større –
del af udgiftsbudgettets gennemførelse.
Sammenfattende kan man sige, at årsberetningen for 2007 derfor ikke bare er
”mere af det samme”. Retten har endnu engang peget på reelle fremskridt i den
finansielle forvaltning og kontrol. Det giver et mere fast grundlag for forsigtig opti-
misme om muligheden for at opnå en revisionserklæring med færre forbehold til
næste år.
725
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
FO
Det er på denne baggrund min opfattelse, at vi fra dansk side – også i år – bør
tilslutte os Rådets henstilling til Parlamentet om, at der gives Kommissionen
decharge for gennemførelsen af budgettet for 2007.
Det er min vurdering, at vi sikrer os den bedste indflydelse ved at indgå aktivt i
drøftelser og forhandlinger og presse på, sådan som vi har gjort det i en årrække,
men også stemme for det kompromis, der kan opnås.
Pia Adelsteen
syntes personligt, det var rigtigt godt, at man på flere områder
havde opnået en meget lav fejlprocent, idet hun ikke mente, man helt kan
undgå at lave fejl i regnskaber. Dansk Folkeparti synes imidlertid stadig væk,
det er meget problematisk, at der sker fejludbetalinger. Derfor kan partiet ikke
støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Per Clausen
kunne heller ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Svend Auken
spurgte, om finansministeren havde indtryk af, at man havde
implementeret de forbedringer, Dan Jørgensen som formand for budgetud-
valget i Europa-Parlamentet havde foreslået.
Han mente, det var ærgerligt, at man medtog fuldstændig ligegyldige formelle
fejl og papirfejl. Det afgørende er antallet af reelle fejl og fejludbetalinger
Finansministeren
noterede sig de synspunkter, der var fremkommet fra
Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Regeringen har også en kritisk indfaldsvin-
kel, men den vil hellere være konstruktiv kritisk end blot stemme nej.
Der kan bestemt spores fremskridt i relation til de krav, som bl.a. Dan Jørgen-
sen på Parlamentets vegne har stillet, sagde finansministeren i svaret til
Svend Auken.
Finansministeren mente, det var en meget vigtig pointe, Svend Auken havde,
når han hellere ville se på de reelle fejl end på de formelle. Når fejlprocenter-
ne bliver populistisk videreformidlet, kan de forekomme store, men sandhe-
den er, at det skyldes, at man tager helt bagatelagtige fejl med.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde
ytret sig imod det.
726
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
FO
4. Revidering af e-pengedirektivet
KOM (2008) 0627
Rådsmøde 2922 – bilag 1 (side 34)
KOM (2008) 0627 – bilag 1 (grundnotat af 19/11-08)
Finansministeren:
Kommissionen har fremsat forslag om et nyt e-pengedirektiv.
Direktivet er ikke på dagsordenen på det kommende Økofin, men forhandlingerne
ventes afsluttet i den kommende måned.
Hensigten med forslaget er at fremme oprettelsen af e-pengeinstitutter og dermed
udstedelsen af e-penge. E-penge er et elektronisk betalingsmiddel, der ventes
anvendt til betaling af småbeløb i stedet for mønter eller betalingskort som dan-
kortet.
Forslaget vil eksempelvis give mulighed for, at trafikselskaber kan udstede e-
penge og kombinere betalingsmidlet med andre faciliteter, så kortet både kan
beregne rejsens pris og anvendes til betaling.
I forhold til det eksisterende e-pengedirektiv tydeliggør det nye direktiv definitio-
nen af e-penge og direktivets anvendelsesområde. Herudover skabes konsistens
i de retlige rammer for udstedelse af e-penge og udførelse af andre betalingstje-
nester, der reguleres i betalingstjenestedirektivet.
Forhandlingerne har været koncentreret om kravene til udbydere af e-penge.
Særligt har nogle lande ønsket, at kun pengeinstitutter skulle kunne udstede e-
penge.
FO
Regeringen støtter hensigten med forslaget. Regeringen støtter en effektivi-
sering af betalingsformidlingen og støtter muligheden for, at andre end banker
kan udbyde e-penge, idet større konkurrence vil være til gavn for forbrugerne.
Pia Adelsteen
havde umiddelbart ikke noget imod e-penge, men spurgte, om
man kan anvende dem i forbindelse med rejsekortet. Hun ville gerne høre
nogle eksempler på, hvor man kunne bruge e-penge.
Per Clausen
forstod, at Kommissionen mener, man er gået for vidt med hen-
syn til reglerne om terrorbekæmpelse og hvidvaskning af penge. Han ville
gerne have uddybet betragtningerne herom.
Svend Auken
syntes ikke, man af samlenotatet kunne se, hvad sagen drejer
sig om, og ville gerne have nogle eksempler, idet han egentlig troede, sagen
var forholdsvis banal.
Finansministeren
nævnte som jordnære eksempler på, hvad e-penge – som
er betalingskort med limiterede beløb – kan bruges til, mønttelefoner og rejse-
kort. Han pointerede, at beløbet er limiteret til 150 euro, hvilket man skal tage
i betragtning, når man taler om terrorbekæmpelse og hvidvaskning af penge. I
relation til rejsekort går regeringen ind for, at det ikke kun er pengeinstitutter,
der skal kunne udstede e-penge. Finansministeren mente egentlig, e-penge
var en helt praktisk ting, som alle i udvalget burde kunne tilslutte sig.
727
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Pia Adelsteen
var glad for at få disse eksempler og kunne bakke op om for-
handlingsoplægget.
Per Clausen
syntes, det var rart, at vi får proportioner ind i terrorbekæmpel-
sen, og kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
728
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
653723_0018.png
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Punkt 3. Rådsmøde nr. 2923 (uddannelse, ungdom og kultur) den 16.
februar 2009
Undervisningsministeren:
Der er to punkter på ungdomsområdet og også to
punkter på uddannelsesområdet. Det hele er til orientering. Der er ingen forhand-
lingsoplæg.
Ungdom:
1. Nøglebudskaber til Det Europæiske Råds forårstopmøde om Den
Europæiske Ungdomspagt og det europæiske samarbejde på
ungdomsområdet
–
Vedtagelse
Rådsmøde 2923 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Undervisningsministeren:
De to punkter på ungdomsområdet drejer sig om
samme sag, som jeg vil behandle under ét.
Både nøglebudskaberne til Det Europæiske Råds forårstopmøde i marts og det
næste punkt handler om status for den europæiske ungdomspagt fra 2005. Det
tjekkiske formandskab vil gerne have, at vi sætter mere fokus på de unges bidrag
til at sikre vækst og beskæftigelse i den nuværende økonomiske situation.
Vi har flere gange drøftet Ungdomspagten. Den blev skabt efter urolighederne i
Frankrig i foråret 2005. Den fungerer som inspirationskilde for medlemsstaterne i
arbejdet med at sikre de unge uddannelse, beskæftigelse, social integration og et
godt familieliv og privatliv samt deltagelse i samfundet. Det er ting, som alle kan
bakke op om.
Sidste år vedtog vi en henstilling til medlemslandene om at støtte op om det frivil-
lige arbejde, som mange steder bliver udført af organisationer, sociale foreninger
m.v. Selvfølgelig gives henstillingen med respekt for landenes egne nationale
bestemmelser og kompetencer.
Samarbejde på ungdomsområdet er nu ved at blive revideret. Kommissionen
kommer med et udspil i april. Ungdomspagten indgår i denne revision. Det tjekki-
ske formandskab vil derfor benytte lejligheden til at høre vores synspunkter og så
tage sagen op igen på et kommende rådsmøde i maj.
Regeringen mener stadig, at ungdomspagten er nyttig. Det er vigtigt, at de unge
uddanner sig, at de engagerer sig i samfundslivet og tager medansvar, bliver ak-
tive borgere. Derfor kan vi også støtte de forslag til nøglebudskaber, som for-
mandskabet har fremsat. I Danmark har vi jo generelt godt fat i dialogen. Jeg sy-
nes, ungdomsparlamentets spørgetime forleden i Folketinget var et fornemt ek-
sempel på det. Også de lovforslag og de ændringer, man kom med. Det var bare
et lille eksempel her fra huset.
729
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Pernille Frahm
ville gerne havde eksempler på danske bidrag til ungdoms-
pagten.
Undervisningsministeren
nævnte kampagnen ”Brug for alle unge” som et
eksempel på en dansk anvendelse af ungdomspagten. Den har haft knaldgo-
de resultater. Vi kan se, at der er en enorm stigning i antallet af tosprogede,
der har fået en praktikplads, selv om tallet på det seneste er gået lidt ned.
730
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
2. Bedre implementering og større synlighed af Den Europæiske
Ungdomspagt
–
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2923 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Drøftelsen af ungdomspagten er refereret ovenfor under dagsordenens punkt
1.
731
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
653723_0021.png
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Uddannelse:
3. Nøglebudskaber til Det Europæiske Råds forårstopmøde om
uddannelse
–
Vedtagelse
Rådsmøde 2923 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Undervisningsministeren:
Første punkt på uddannelsesdelen er vedtagelse af
nøglebudskaber. Nøglebudskaberne er uddannelsesrådets indspil til Det Euro-
pæiske Råds forårstopmøde i marts.
Det overordnede mål med nøglebudskaberne er at understrege den centrale rol-
le, uddannelsen skal spille, også for den globale økonomi.
Nøglebudskaberne stemmer overens med Lissabonstrategien, som jo har bety-
det noget også politisk i Danmark. Den skal sikre udviklingen af en europæisk,
vidensbaseret økonomi.
Der er to hovedpointer i nøglebudskaberne. Den første er, hvor vigtigt det er at
investere i menneskelig kapital, og perspektivet for investeringen skal være livs-
langt. Den anden er at arbejde for et tættere samarbejde mellem uddannelsesin-
stitutioner på den ene side og erhvervslivet og arbejdsmarkedet på den anden
side. Det skal være med til at sikre, at der er overensstemmelse mellem kvalifika-
tioner og behov på arbejdsmarkedet.
I sidste års nøglebudskaber var en af de danske mærkesager at understrege den
såkaldte femte frihed, som handler om fri bevægelighed af viden. Det er altså
den, der kommer efter friheden for varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Det
ligger snublende nær at følge det op med fri bevægelighed for viden.
Mærkesagen er inkluderet i præamblen til dette års nøglebudskaber. I det hele
taget afspejler de nøglebudskaber meget godt de danske prioriteter.
Drøftelsen af de to punkter vedrørende uddannelse findes under dagsordenens
punkt 4.
732
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
4. En opdateret strategiramme for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet
–
Udveksling af synspunkter
KOM (2008) 0865
Rådsmøde 2923 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Undervisningsministeren:
Andet punkt på uddannelsesområdet er en udveks-
ling af synspunkter vedrørende en opdateret strategiramme for det europæiske
samarbejde på uddannelsesområdet.
Anledningen er, at det nuværende program ”Uddannelse 2010” inden for Lissa-
bonstrategien udløber næste år.
Overordnet set lægger udspillet op til en revision af de langsigtede strategiske
mål, de midlertidige prioriteter og værktøjer på uddannelsesområdet.
De fire nævnte strategiske mål er
1) at realisere livslang læring og mobilitet,
2) at uddannelsesudbuddet og resultaterne skal effektiviseres og have et kvali-
tetsløft,
3) at alle skal have mulighed for at tage aktiv del i samfundet, og
4) at vi skal fremme innovation og kreativitet, herunder hvordan man etablerer
egen virksomhed.
Det er jo områder, som vi på dansk nationalt plan lægger vægt på. Men det bety-
der ikke, at samarbejdet kan være ligegyldigt. Når andre lande også lægger vægt
på det, kan man måle, hvem der nu gør det bedst, og hvad man får ud af de an-
strengelser, man gør sig.
De midlertidige prioriteter for 2009 og 2010 skal drøftes på rådsmødet og i de
efterfølgende møder i arbejdsgruppen. Jeg vil henvise til meddelelsen for en
nærmere gennemgang af de midlertidige prioriteter. Eksempelvis kan jeg nævne
arbejdet med livslang læring og udvidelse af mulighederne for elevers og stude-
rendes mobilitet. Vi er ganske vist suveræne verdensmestre, når det gælder livs-
lang læring. Men det gør ikke, at det ikke kan være interessant at få både OECD
og EU til at interesserer sig for det.
Det vigtigste værktøj, vi har til at gennemføre prioriteterne og udfylde rammen, er
programmer som f.eks. programmet for livslang læring, der bl.a. omfatter Leonar-
do og Comenius. Også indikatorer og benchmarks spiller en rolle.
Den nuværende ramme, som gælder indtil 2010, har fem benchmarks. Refleksi-
onsprocessen vil fokusere på en revision af de fem nuværende benchmarks samt
en eventuel opdatering og udvidelse af dem.
Regeringen forholder sig positivt til brugen af benchmarks. Men vi vil ikke støtte
forslag, der binder os direkte økonomisk på nationalt niveau. Vores krav til bench-
marks er, at de skal være realiserbare, relevante og målbare.
733
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Generelt vil jeg forholde mig positivt til Kommissionens meddelelse. De fire lang-
sigtede strategiske målsætninger ligger på linje med de danske. Jeg vil igen
nævne livslang læring, hvor Danmark er rollemodel. Men også målsætningen om
mobilitet. Det fremgår af en helt ny Gallupundersøgelse, at 60 pct. af danske stu-
derende i undersøgelsen end ikke overvejer at tage et semester eller to i udlan-
det. Det er primært på grund af manglende lyst – mere end på grund af manglen-
de muligheder. Det kunne tyde på, at der er plads til forbedringer. Det er især de
ældre, der ikke har lyst, for de sidder fast i parforhold og børn osv. Det kunne vi
snakke længe om. Det bemærkelsesværdige er, at der er næsten dobbelt så
mange, der tager til Danmark for at uddanne sig, som der er danskere, der tager
til udlandet for at uddanne sig. På trods af at man i Danmark kan tage verdens
højeste SU med sig til udlandet og nu oven i købet også får mulighed for at betale
skolepenge. Det er derfor, jeg nævner det som et felt, hvor vi godt kan blive lidt
mere mobile. Og måske få de unge til at starte noget før, så de stadig væk har
frihed til at rejse ud. Dermed har jeg ikke sagt noget om Skattekommissionens
forslag.
Vi vil fortsat lægge vægt på den åbne koordinationsmetode, på frivillig udveksling
og på eksempler på god praksis. Det er vigtigt at have gennemsigtighed, kunne
se, hvad de andre gør, og hvordan det virker. Den europæiske merværdi viser
sig, når et flertal af EU’s 27 medlemslande faktisk har brugt de nuværende
benchmarks som pejlemærker for deres nationale tiltag. Især de østeuropæiske
lande har brugt dem i den nuværende ramme til at forbedre deres uddannelses-
systemer og nationale målsætninger.
Jeg vil godt slutte med at understrege, at uddannelsespolitik er og forbliver et na-
tionalt område. Der er tale om fælles europæiske målsætninger, som vil være
retningsgivende, men det er i et og alt et nationalt område.
Udspillet til en opdateret strategiramme er efter min mening et godt udgangspunkt
for at definere fælles europæiske målsætninger, og jeg ser frem til drøftelsen den
16. februar.
Pia Adelsteen
spurgte, hvordan man måler livslang læring.
Hun pegede på, at det fremgår af samlenotatet, at der har været en negativ
udvikling med hensyn til målsætningen om, at andelen af unge med dårlige
læsefærdigheder skal nedbringes med mindst 20 pct., og spurgte, hvad det
skyldes. Er det fordi unge i nogle af de nye lande har dårligere læsefærdighe-
der, eller gælder det generelt i hele EU?
Pernille Frahm
spurgte, om det i disse finanskrisetider var klogt – som man
gjorde flere steder i samlenotatet – at tale om entreprenørskab og om, at man
skulle øge andelen af private virksomheders sponsorater. I den forbindelse
pegede hun på, at de private virksomheder skærer ned på deres sponsorater
på kulturområdet. Hun var bange for, at man ved at henvise til private sponso-
rater satte mange uddannelsesinstitutioner i en usikker situation.
734
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
I relation til undervisningsministerens bemærkninger om livslang læring ville
Pernille Frahm afstå fra at komme ind på Skattekommissionens tanker vedrø-
rende SU, men hun pegede på, at talen om livslang læring hænger sammen
med, om man kan forsørge sig selv, mens man studerer. Derfor spurgte hun,
om der ikke her var et sted, hvor undervisningsministeren burde rejse sig op
og erklære, at det går ikke.
Per Clausen
erkendte, at undervisningsministeren understregede, at uddan-
nelse er et nationalt anliggende, men rejste spørgsmålet, om det forhold, at
man indfører benchmarks på en række områder – måske op til ti områder –
ikke i realiteten gør, at det så bliver de områder, som prioriteres højest i den
danske uddannelsespolitiske målsætning.
Helle Sjelle
delte undervisningsministerens bekymring i anledning af de unge
menneskers manglende lyst til at rejse ud i verden, og spurgte, om regeringen
allerede nu havde gjort sig overvejelser over, hvordan man skulle få de unge
til i højere grad at rejse ud og få nyttig og gavnlig viden.
Svend Auken
undrede sig over, at man overhovedet ikke nævnte problemet
med den voldsomt stigende ungdomsarbejdsløshed, som forstærkes af, at der
er en stigning i antallet af unge, der ikke får en uddannelse – idet masser af
unge foretrække erhvervsarbejde frem for uddannelse – og at mange unge
ikke kan få den praktikplads, de havde fået stillet i udsigt.
Når mange unge ikke har ønske om at tage til udlandet, hænger det sammen
med, at for mange unge er uddannelse noget, de foretager ved siden af at de
har et omfattende erhvervsarbejde. Tidligere studerede man på fuld tid og
havde måske nogle småjobs, men nu har man erhvervsarbejde og læser lidt
ved siden af. Regeringen har oven i købet øget antallet af kroner, man kan
tjene ved siden af SU. Nu er danske studerende ofte 26-årige med et omfat-
tende erhvervsarbejde og familieforpligtelser, mens det i andre lande ofte er
20-årige, som studerer på fuld tid. Samtidig er det blandt håndværkere gået af
mode at gå på valsen.
Svend Auken pegede på, at livslang læring er på retur, bl.a. fordi regeringen
har sparet massivt på voksenuddannelserne.
Han forstod ikke, hvorfor regeringen er så bekymret for benchmarks på ud-
dannelsesområdet, som det fremgår af samlenotatet, når man ellers er så
glad for benchmarks.
Undervisningsministeren
svarede Pia Adelsteen, at det er OECD, der måler
livslang læring. Det måles som det antal personer, der inden for de sidste 5 år
har været på skolebænken. Her kommer Danmark ind som en suveræn
nummer et, og efter de senest indgåede overenskomster vil vi øge vort for-
spring.
Det er rigtigt, at det er gået lidt tilbage med hensyn til læsefærdigheden i Eu-
ropa, men det er gået frem i Danmark.
Underisningsministeren sagde i anledning af Pernille Frahms bemærkninger
om entreprenørskab og private firmaers sponsorater, at der er tale om ekstra
735
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
penge – altså ikke nødvendige penge – og derfor var han ikke bekymret. Han
mente, Københavns Universitet kunne være stolt over at have fået en halv
milliard kr. af Novo. Han opfattede det som et kvalitetstegn.
Med hensyn til livslang læring og SU kunne man, hvis man ville være pole-
misk, sige, at jo højere SU, de studerende får, jo senere bliver de færdige, og
jo mindre tilbøjelige er de til at rejse ud i verden, men vi har en ambition om,
at man skal have mulighed for at udvikle sine evner – også hvis man er vok-
set op i et ubemidlet hjem. Undervisningsministeren havde ingen kommenta-
rer til Skattekommissionens forslag vedrørende SU.
Undervisningsministeren svarede Per Clausen, at det, man vedtager på et
rådsmøde, er, hvad det er for områder, hvor man gerne vil have tal for, hvor-
dan det går i de forskellige lande, og hvor vi gerne vil have alle lande til at
sætte et mål, men der er intet i vejen for, at et land derudover kan have sine
helt egne mål.
I anledning af Helle Sjelles bemærkninger nævnte undervisningsministeren, at
Siriusrådet var kommet med en meget spændende rapport, hvor man kritise-
rer, at vores læreruddannelse ikke er international, og at det f.eks. hører til
sjældenhederne, at en tysklærer har boet i et tysktalende land. Det ville han
gerne prøve at lave om på.
Undervisningsministeren var lige så optaget som Svend Auken af, at de unge
kan finde beskæftigelse, og derfor havde han nævnt, at et af formålene med
uddannelse er, at man kan finde job. Derfor lagde han vægt på, at kontant-
hjælpsmodtagere skulle have tilbud om uddannelse, og at man ikke lader dem
under 18 lave ingenting. Derfor havde han sagt i Kommunernes Landsfor-
ening, at det også må være en kommunal interesse at få lodset så mange
som muligt af de unge ind under Statens Uddannelsesstøtte. Undervisnings-
ministeren pointerede, at der havde været bred politisk enighed om at hæve
det beløb, som de unge måtte tjene ved siden af SU, idet det er påvist, at op
til 20 timers erhvervsarbejde om ugen ikke svækker gennemførelsesprocen-
terne.
Per Clausen
pegede på, at muligheden for at prioritere anderledes i det en-
kelte land bliver mindre, hvis benchmarks blive alt for omfattende. Derfor op-
fordrede han til, at man nøjes med benchmarks på udvalgte områder.
Svend Auken
syntes, undervisningsministeren skulle tale med store bogsta-
ver, når han nævnte ungdomsarbejdsløsheden, idet man i andre lande har en
meget højere ungdomsarbejdsløshed og har haft det også før finanskrisen.
Undervisningsministeren
var enig med Per Clausen i, at benchmarks skal
være på forholdsvis få områder, og nævnte de fem områder, man hidtil har
fokuseret på.
Undervisningsministeren lovede Svend Auken at tale med store bogstaver.
736
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
FO
Punkt 4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed
–
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0316
KOM (2008) 0316 – bilag 3 (aktuelt notat af 2/2-09)
KOM (2008) 0316 – bilag 2 (grundnotat af 20/8-08)
Formanden
oplyste, at på grund af det forestående valg til Europa-
Parlamentet er man meget optaget af at udnytte mulighederne for at indgå
førstebehandlingsaftaler om sager, som ikke har været på ministerrådsmøder.
Det er derfor, transportministeren kommer med et forhandlingsoplæg til ud-
valget i dag.
Transportministeren:
Det er ganske rigtigt, som formanden siger, at tingene
rykker hurtigt. Det gælder måske også denne sag. Når jeg kommer her i dag,
er det i hvert fald, fordi der er skred i forhandlingerne om dette forslag, og jeg
lægger vægt på at forelægge sagerne for udvalget i tide. Det er også godt for
ministeren, for så ved man, hvilket mandat man har – også når sagen for-
handles på embedsmandsniveau. Så kan vi føre en sikker og klar kurs på
landets vegne.
Forordningen har tre hovedformål:
Det første er, at der gennemføres en regelforenkling, som betyder, at 50 særdi-
rektiver – og cirka dobbelt så mange ændringsdirektiver – erstattes af henvisnin-
ger til regler vedtaget i FN’s Økonomiske Kommission for Europa.
Det andet hovedformål er, at der indføres skærpede krav til avancerede sikker-
hedssystemer i køretøjerne. Det betyder, at:
1. Der skal indføres et elektronisk stabilitetssystem i alle biler.
2. Tunge køretøjer skal udstyres med et avanceret nødbremsesystem.
3. Tunge køretøjer skal udstyres med en vognbaneskiftealarm.
Det tredje hovedformål er, at køretøjernes miljøvenlighed skal forbedres ved at
reducere vejstøj og CO
2
-udslip ved en nøje fastlæggelse af grænser for dække-
nes rullemodstand, støjgrænser og vejgreb.
Regeringen har undervejs i forhandlingerne forsøgt at få skærpet grænsen for
dækstøj. Men da der er andre lande, der her forsøgt at få lempet kravene i forhold
til Kommissionens forslag, har det ikke været muligt at opnå enighed.
Regeringen har derudover arbejdet for krav om selehuskere på alle pladser i kø-
retøjerne. Indførelsen af et sådant krav ser ikke ud til at kunne vinde tilstrækkelig
tilslutning.
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at regeringen er meget positiv over for
forslaget. Forordningen vil i dens nuværende form betyde administrative forenk-
737
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
linger, den vil fastsætte nye krav om sikkerhedssystemer i køretøjer, og så vil den
skærpe kravene til dæks egenskaber.
Alt i alt er det tiltag, der indebærer betydelige forbedringer af både trafiksikkerhe-
den og miljøet, samtidig med at administrationen af reglerne forenkles.
FO
Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund generelt at støtte forslaget i den ud-
formning, der kan opnås enighed om.
Pia Adelsteen
pegede på, at når dækkene har lav rullemodstand, står de ikke
så godt fast. Derfor spurgte hun, hvordan man vil afveje sikkerheden kontra
rullemodstanden.
Hun henviste til, at man i samlenotatet skriver, at man kan undlade de obliga-
toriske EU-kollissionstest, hvis bilen i Euro NCAP-testen opnår mindst tre
stjerner. Hun havde talt med bilinteresserede folk, som havde fortalt hende, at
der var en bil, som opnåede 5 stjerner i Euro NCAP-testen, men den sidste
stjerne fik den på grund af en selehusker. Derfor spurgte hun, om man med
sikkerhed kunne sige, at hvis bilen havde fået tre stjerner i Europ NCAP-
testen, ville den opfylde sikkerhedskravene i EU’s kollissionstest.
Formanden
beskæftigede sig med proceduren. Europaudvalget ønsker, at
regeringen forelægger sagerne, før Danmark binder sig eller tilkendegiver et
synspunkt i forhandlingerne. Udvalget vil gerne inddrages, mens toget står på
perronen – ikke først når det er kørt. Det fremgår af samlenotatet, at der har
været langvarige forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet, og at forslaget i
realiteten er færdigforhandlet med Parlamentet. Derfor synes Europaudvalget,
regeringen burde have forelagt det foreliggende forslag på et tidligere tids-
punkt. Da man i udvalget ikke er uenig i regeringens forhandlingsoplæg i den
foreliggende sag, ville formanden ikke skælde ud over den anvendte procedu-
re, men han mente, man skulle sende et brev, hvor man vejledte regeringen
og dens embedsmænd om, at udvalget ønskede sagerne forelagt, før de reelt
var afgjort.
Transportministeren
svarede Pia Adelsteen, at der sideløbende er et krav
om vejgreb i vådt føre, så hensynet til sikkerheden er ikke tilsidesat.
Når en bil har fået tre stjerner i Euro NCAP-testen, er den med sikkerhed bed-
re, end hvad der kræves ved EU’s kollissionstest. I øvrigt bliver resultaterne af
Euro NCAP-testen offentliggjort, så der bliver større gennemsigtighed.
Transportministeren havde fuldstændig samme opfattelse af proceduren som
formanden. Han mente, udvalget og ministrene havde en fælles interesse i at
få sagerne forelagt så tidligt som muligt. Det er også bedre for de embeds-
mænd, der forhandler sagerne i EU, at de kan være sikre på, at den linje, de
lægger, har opbakning i Europaudvalget. Det kan være, det ser anderledes
ud, når man læser samlenotatet, men i den foreliggende sag har der faktisk
kun været gang i forhandlingerne i nogle få uger, og der er ikke noget, der er
færdigforhandlet. Der var en drøftelse med Parlamentet i december, men der
blev ikke afgjort noget.
738
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 259: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/2-09
22. Europaudvalgsmøde 6/2-09
Formanden
nævnte, at der står i samlenotatet: ”Der har været holdt tria-
logmøder i december 2008 og januar 2009. Der er fortsat ikke enighed mel-
lem Rådet og Parlamentet på alle punkter, men det kan ikke udelukkes, at der
kan opnås enighed mellem de to instanser inde for relativt kort tid.” Derfor ville
det have givet mere mening at forelægge sagen for udvalget i december, in-
den man begyndte på trialogmøderne.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
Mødet slut kl. 12.40.
Ref.: BE/its
739