EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 262
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 23. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 17. februar 2009

kl. 15.00

2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt

(DF), Kim Mortensen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF),

Ida Auken (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)

klima- og energiminister Connie Hedegaard

Desuden deltog:

Energidelen af rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 19.

februar 2009

Formanden

nævnte, at når Europaudvalget holdt møde en tirsdag, skyldtes det,

at man ville tage hensyn til klima- og energiministerens rejseplaner.

Klima- og energiministeren:

Tak for den udviste fleksibilitet.

Der er energirådsmøde på torsdag. Jeg forelægger forordningen om et program

for økonomisk genopretning gennem finansiel støtte til energiprojekter til forhand-

lingsoplæg. Resten af punkterne på dagsorden forelægges til orientering.

1. Energisikkerhed

a) Gaskrisen: opfølgning

Klima- og energiministeren Connie Hedegaard:

Det første punkt på dagsor-

denen er forsyningssikkerhed og den nyligt overståede gaskrise mellem Rusland

og Ukraine.

Jeg vil gerne beklage, at I først har fået samlenotatet til dette punkt i går. Det

hænger bl.a. sammen med, at der har været vinterferie.

Under dette punkt vil formandskabet og Kommissionen give en orientering om

gaskrisen og de alvorlige konsekvenser, den har haft for en række EU-lande. Det

er selvsagt helt uacceptabelt, at EU-lande kan tages som gidsler i en strid mellem

to ikke-EU-lande. Regeringen er derfor selvfølgelig helt enig i, at erfaringerne fra

gaskrisen er vigtige at tage med i det videre arbejde med at sikre EU’s energifor-

syning. Man kan roligt sige, at gaskrisen med al ønskelig tydelighed understreger

behovet for det, der var hovedelementerne i klima- og energipakken, nemlig at få

øget fokus på og mål for energieffektivitet, mere vedvarende energi og en forbed-

ret infrastruktur, når det gælder energi.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at det arbejde kommer til at foregå inden

for rammerne af den 2. strategiske energiredegørelse.

746

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

Morten Messerschmidt

spurgte, hvilken linje regeringens anlægger i relation

til gaskrisen mellem Rusland og Ukraine, når man nævner den som et ek-

sempel på, at vi skal føre en fælles udenrigspolitik i EU. Er det russerne eller

ukrainerne, man kan bebrejde noget?

Klima- og energiministeren

fremhævede, at diversificering er meget væ-

sentlig, så vi ikke bliver afhængige af ét land, men bliver mere robuste over

for et enkelt lands brug af gassen som et politisk våben. I øvrigt lægger vi

vægt på, at EU skal have en fælles politik over for Rusland, så det enkelte

land ikke skal stå alene.

747

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

b) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet: 2.

strategiske energiredegørelse – ”EU’s handlingsplan for

energiforsyningssikkerhed- og solidaritet”

Klima- og energiministeren:

Under dette punkt er det centrale element en EU-

handlingsplan for energisikkerhed og energisolidaritet. Der skal på rådsmødet

vedtages rådskonklusioner, som skal danne grundlag for Det Europæiske Råds

drøftelse af EU’s energisikkerhed på topmødet i marts.

Som jeg orienterede udvalgene om i slutningen af november sidste år, har vi fra

starten hilst den 2. strategiske energiredegørelse velkommen. Vi kan derfor også

på langt de fleste punkter tilslutte os det tjekkiske formandskabs udkast til råds-

konklusioner, som overordnet støtter indholdet af den 2. strategiske energirede-

gørelse. Der er blandt medlemslandene generelt opbakning til udkastet til råds-

konklusioner, om end visse lande stadig har særlige ønsker til teksten i rådskon-

klusionerne.

Fra dansk side finder vi det vigtigt, at der er balance mellem de eksterne og de

interne tiltag. Det er nødvendigt med en udbygning af energiinfrastrukturen i både

Nordeuropa og Sydeuropa, men det skal gå hånd i hånd med andre tiltag. I for-

handlingerne om rådskonklusionerne lægger vi derfor vægt på at skabe en bedre

balance i forhold til indsatsen for energieffektivisering og øget brug af vedvarende

energi. Det er ikke nok at kigge på, hvordan infrastrukturen er. Der er også noget,

der skal føde energien ind. Derfor er det vigtigt at prioritere energieffektivisering

og øget brug af vedvarende energi endnu højere. Det arbejder vi for.

Vi har i den forbindelse især lagt stor vægt på, at målsætningen om 20 pct. ener-

gieffektivisering fastholdes. Der er nogen, der hævder, at der indirekte er en norm

her, der bliver sænket. Det er vi meget obs på. Vi har den helt klare holdning, at vi

skal sikre, at de 20 pct.s energieffektivisering nås.

Herudover er det regeringens holdning, at selv om energisolidaritet i EU er et vig-

tigt element i energisikkerheden, har det enkelte land selv en stor forpligtelse i

forhold til at tage ansvar for egen energisikkerhed.

Med hensyn til a-kraft vil jeg understrege, at vi i Danmark ikke ønsker, at atom-

kraft er en del af vores eget energimix. Det er som bekendt en beslutning, man

traf i Folketinget tilbage i 1985. Den står stadig væk ved magt. Men vi hverken

kan eller skal bestemme, hvad andre medlemslande vælger. Det er op til hvert

medlemsland selv at vælge deres energiforsyning. Realistisk set vil a-kraft særligt

i flere af de nye medlemslande udgøre en vigtig energikilde til at nå de ambitiøse

mål i klima- og energipakken.

Rådskonklusionerne lægger op til, at der etableres en lånefacilitet gennem Kom-

missionen og Den Europæiske Investeringsbank. Regeringen mener, at låneme-

kanismen bør prioritere vedvarende energi og energieffektivisering, og at lån til a-

kraftprojekter ikke bør være omfattet af låneinstrumentet. Der er andre, der prøver

at få det ind, men vi prøver at holde det ude. Det vil regeringen lægge betydelig

vægt på under forhandlingerne på rådsmødet på torsdag.

748

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

Per Clausen

kunne godt tænke sig, at regeringen var lidt mere kritisk over for

Kommissionens holdning til atomkraft, men på den anden side var han enig i,

at landene selv skal have lov til at afgøre, hvilke energikilder de vil benytte sig

af. Han var glad for, at regeringen så klart tilkendegav, at den lånemekanis-

me, man etablerer, skal gå til vedvarende energi, og at lån til a-kraft ikke bør

være omfattet af låneinstrumentet. Han opfordrede regeringen til at stå fast på

det synspunkt.

Anne Grete Holmsgaard

var enig i, at det er vigtigt, at vi kæmper for at und-

gå, at lånefaciliteten også går til a-kraft.

Lone Dybkjær

tilsluttede sig Anne Grete Holmsgaards synspunkt.

Svend Auken

betegnede det som utroligt vigtigt, at atomkraft ikke kommer

med ind i lånefaciliteten, for kommer atomkraft først med, er det som en gø-

geunge. Derfor mente han, dette er et punkt, hvor kongeriget bør stå fast, idet

han pegede på, at det jo drejer sig om rådskonklusioner.

Klima- og energiministeren

sagde, at Danmark dagligt er i kontakt med an-

dre lande for at undgå, at atomkraft kommer med ind under lånefaciliteten.

Rådskonklusionerne skal jo vedtages med enstemmighed. Vi har normalt

sagt, at vi gerne vil være med til at forske i sikkerhed i forbindelse med a-kraft,

men hun mente ikke, vi skal give særligt favorable vilkår for a-kraftværker,

som jo bliver bygget rundt omkring på kommercielle vilkår.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, regeringen skulle overveje at bruge vetoret-

ten for at sikre, at a-kraft ikke kommer med i lånefaciliteten.

Lone Dybkjær

mente, at vi for himlens skyld ikke skal have atomkraft med,

for så tager det hele hånden. Det er der også andre lande som Østrig og Ir-

land, der mener.

Klima- og energiministeren

pegede på, at ganske vist har vi vetoret, da der

er tale om rådskonklusioner, som skal vedtages med enstemmighed. Men

hvis vi stemmer imod, falder også alt det, vi har fået ind. Vi gør, hvad vi kan

for, at a-kraft ikke kommer til at stå i teksten.

Anne Grete Holmsgaard

præciserede, at hun ikke gik ind for, at klima- og

energiministeren skulle anvende det røde kort, men vi må gøre opmærksom

på, at vi her er ved at nå smertegrænsen.

749

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

2. Olie og gas

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre

af mineralolie og/eller mineralolieprodukter

Klima- og energiministeren:

På rådsmødet skal der være en drøftelse af de

overordnede elementer i forslaget, der reviderer de eksisterende EU-regler på

området.

Det overordnede formål med forslaget er at sikre tilgængelige olielagre, der kan

hjælpe med at afbøde konsekvenserne af en eventuel forstyrrelse af olieforsynin-

gen.

Regeringen kan overordnet støtte, at forsyningssikkerheden for olie styrkes, og vi

kan også støtte forslagets formål om en tilnærmelse af EU-reglerne til det regel-

sæt om olieberedskab, som findes i det Internationale Energi Agentur.

Fra regeringens side kan vi dog ikke se de store forbedringer i forhold til forsy-

ningssikkerheden, sådan som forslaget ligger nu. Det er en bekymring, vi deler

med en række andre medlemslande.

Herudover indeholder forslaget en række elementer, som indebærer en betydelig

risiko for unødig administration og økonomiske omkostninger som følge af en

indskrænkning af fleksibilitetsmekanismerne i det nuværende system. Igen er det

en bekymring, vi deler med flere andre lande.

F.eks. vil forslaget for Danmarks vedkommende betyde, at vores olielagre skal

kunne dække 78 dages forbrug. Det er 10 dage mere end under det nuværende

direktiv, og det er faktisk ret uforståeligt set i forhold til vi er nettoeksportør af olie

og derfor slet ikke har nogen lagerforpligtelse over for IEA.

Fra regeringens side vil vi lægge meget vægt på, at vi ikke ender med et direktiv,

som reelt betyder en uændret eller måske ligefrem ringere olieforsyningssikker-

hed til højere omkostninger.

Lone Dybkjær

forstod, at det nærmest blev dårligere for Danmarks vedkom-

mende, eller at vi bliver pålagt noget, som er unødvendigt. På den anden side

er der vel noget rimeligt i, at vi har en lagerkapacitet i Europa. Hun ville gerne

have at vide, hvordan lagerkapaciteten ser ud i forhold til, hvad den var tidli-

gere.

Klima- og energiministeren

svarede, at i dag gælder der en 67 dages regel,

og den lever vi op til. Vi forholder os kritisk til den foreslåede 78 dages regel,

bl.a. fordi man tager råolie med.

750

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

b) Meddelelse om direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om

foranstaltninger til opretholdelse af

naturgasforsyningssikkerheden

Klima- og energiministeren:

Meddelelsen indeholder en vurdering af det eksi-

sterende direktiv om gasforsyningssikkerhed, som skal revideres med henblik på

at øge gasforsyningssikkerheden.

På baggrund af meddelelsen vil Kommissionen inden årets udgang præsentere

et forslag til revision af det nuværende direktiv om gasforsyningssikkerhed. Vi vil

til den tid tage nærmere stilling til direktivets indhold.

Anne Grete Holmsgaard

nævnte, at den sydlige gasrørsledning fra Turkme-

nistan er med, og mente, der manglede en ordentlig vurdering af gasbehovet.

Kommissionen skriver, at hvis vi når målet på de 20 pct. hvad angår energief-

fektivitet og hvad angår vedvarende energi, og hvis olieprisen kommer til at

ligge på 100 dollars, så skal man faktisk ikke importere mere naturgas, men

mindre naturgas til EU. Hun var godt klar over, at det også drejer sig om at

diversificere energikilderne, men mente, man burde vurdere, hvad der var den

klogeste strategi. Hun havde hørt, at Turkmenistan havde afsat deres gas til

Gazprom, så uafhængigheden af Rusland blev måske ikke så stor alligevel.

Hun pegede på, at det er meget billigere at benytte de rør, der går gennem

Ukraine, så måske skulle man lave et fælles russisk-ukrainsk energiselskab,

hvilket vil gøre det mindre sandsynligt, at man får den slags minikriser, vi hav-

de i vinter.

Klima- og energiministeren

sagde i relation til Nabuccoledningen, at man

mangler en ordentlig analyse af, hvad der er den klogeste diversificeringsstra-

tegi. Vi stiller kritiske spørgsmål, men lige præcis en ledning, som går udenom

Rusland, er et hovedkrav fra nogle af de lande, der var voldsomt ramt af kon-

flikten mellem Rusland og Ukraine, og den har høj prioritet for de nye med-

lemsstater.

Anne Grete Holmsgaard

kunne godt forstå, at man i Rumænien og Bulgari-

en er stærkt optaget af at få gas andre steder fra end fra Rusland, men så vidt

hun vidste, havde Gazprom sat sig på de turkmenske gaslagre. Hun mente,

der var for meget følelse og for lidt analyse bag ønsket om Nabuccolednin-

gen.

Svend Auken

pegede på, at igennem Nabuccoledningen vil der også komme

gas fra Iran og Aserbadsjan.

Klima- og energiministeren

sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at det

er et faktum, at de lande i regionen, som aftager gassen, lægger stor vægt på,

at de ikke er 100 pct. afhængige af Rusland.

Klima- og energiministeren bekræftede i svaret til Svend Auken, at gassen i

Nabuccoledningen ikke kun kommer fra Turkmenistan.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at det drejede sig om at nå et kompromis,

og det var ikke smart at komme på kant med alle de lande, som syntes, Na-

751

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

buccoledningen er et rigtigt godt projekt, når der er andre ting, det er vigtigere

at slås for.

752

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

3. Genopretningsplan

Kommissionens forslag til projekter under genopretningsplanen

(energi)

Klima- og energiministeren:

På energirådsmødet vil der være en frokostdrøftel-

se af Kommissionens forslag om finansiel støtte til prioriterede energiprojekter

under den europæiske økonomiske genopretningsplan. Jeg forelægger sagen for

jer til forhandlingsoplæg.

Sagen er en opfølgning på den økonomiske genopretningsplan, som blev god-

kendt af Det Europæiske Råd i december 2008. Planen er at iværksætte konkrete

initiativer finansieret under EU-budgettet, som kan bidrage til at puste nyt liv i det

europæiske erhvervsliv og i europæisk økonomi. Udover disse konkrete initiativer

er medlemslandene blevet opfordret til at beslutte bank- og vækstpakker svaren-

de til 1,5 pct. af BNP.

I efteråret 2008 foreslog Kommissionen, at man afsætter 5 mia. euro til investe-

ringer på en række indsatsområder, primært energi- og bredbåndsprojekter. For-

målet var dengang og er stadig væk at sætte gang i hjulene ved at satse på stra-

tegisk udvalgte områder. 3,5 mia. euro – det er knap 25 mia. kr. – af de 5 mia.

euro skulle gå til energiprojekter for dermed på samme tid at styrke EU’s energi-

sikkerhed og bidrage til indsatsen mod klimaforandringer.

Den 28. januar 2009 fremsatte Kommissionen et forordningsforslag med en liste

over de energiprojekter, som er udvalgt til at få særskilt støtte. Det drejer sig om

projekter inden for tre kategorier:

1) Energiinfrastruktur. Her er sat 1,75 mia. euro af.

2) Offshore vindenergi. Her er sat �½ mia. euro af.

3) CCS (CO2-lagring). Her er der sat 1,25 mia. euro af.

Selv om de konkrete projekter kun udgør en lille del af landenes samlede vækst-

initiativer, så må man alligevel sige, der er tale om en markant satsning på ener-

giprojekter både i form af vedvarende energi og energiinfrastruktur, som er nød-

vendig for at udbrede vedvarende energi, og også i forhold til CCS.

Midlerne stilles til rådighed i 2009 og 2010. Det er altså noget, der sker her og nu.

Nu har de fremlagt nogle lister, som jeg skal komme tilbage til om lidt. Og så vil

formandskabet i løbet af foråret arbejde på at nå til enighed med Parlamentet om,

hvad det konkret er, der skal støttes under dette program.

Efter Kommissionens forslag får Danmark andel i midlerne gennem 3 projekter.

Det drejer sig om:

1) Kriegers Flak, der allerede indgår i Danmarks havvindmøllehandlingsplan.

2) North Sea Grid, der skal ilandføre elektriciteten fra eksisterende og planlagte

nye store offshorevindmølleparker i dansk, tysk, hollandsk, britisk og irsk farvand.

3) Skanled, der gør den danske gasinfrastruktur mere diversificeret.

753

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

Det er alt sammen projekter, der har at gøre med forsyningssikkerhed og optimal

indpasning af vedvarende energi. Det er dem, Danmark foreløbig står noteret for.

Det er dér, hvor vi er på listen.

Man må sige, at i lyset af den nyligt overståede gaskrise mellem Ukraine og Rus-

land, som jeg startede med at tale om, er det positivt, at der med listen satses på

energiprojekter, som både vil medføre en diversificeret energiforsyning og bidrage

til bedre udnyttelse af vores egne energiressourcer – ikke mindst offshore.

Det er imidlertid skuffende, at energieffektivisering og miljørigtig transport ikke er

repræsenteret på listen. En styrket indsats på netop disse områder ville have en

hurtigere og meget mere mærkbar effekt. Derfor arbejder regeringen også aktivt

på at få sat energieffektiviseringstiltag på listen.

Med hensyn til listen over CCS-projekter er der i Kommissionens nuværende for-

slag ingen danske projekter. Det er regeringens opfattelse, at det gælder om at

holde flest mulige døre åbne for støtte til Danmark. Derfor arbejder vi for, at også

danske demonstrationsprojekter kan komme ind på listen. Konkret er der på nu-

værende tidspunkt to mulige danske projekter. Det ene er på Nordjyllandsværket.

Det andet er på Asnæsværket.

Jeg vil gerne her understrege, at selv om der skulle sættes et eller flere danske

CCS-anlæg på listen, er der ikke hermed taget stilling til aktuelle ansøgninger om

etablering af CCS-anlæg i Danmark. Der vil i en sådan beslutning indgå en række

elementer, f.eks. sikkerhed, økonomi, energiforbrug osv. Et af problemerne er, at

hvis man etablerer det, øger det energiforbruget. Inden der gives tilladelse til an-

vendelse af undergrunden, skal sagen i øvrigt også forelægges Folketingets

Energipolitiske Udvalg. Der er vi altså ikke endnu. Man får lejlighed til at diskutere

dette videre politisk. Men regeringen finder det fornuftigt at markere en interesse.

Altså sørge for, at vi, hvis vi kan opnå det, kan være på listen. Det skyldes også,

at der på lidt længere sigt vil være EU-midler til bl.a. CCS. Under forhandlingerne

af EU’s klima- og energipakke blev der som bekendt afsat 300 mio. med henblik

på at støtte demonstration af CCS og innovative VE-teknologier. Kommissionen

er nu i gang med at udarbejde kriterierne for tildeling af midler fra denne pose

penge.

Regeringen agter at arbejde for, at disse kriterier favoriserer nogle bestemte

CCS-projekter, nemlig dem som kombinerer CCS-teknologien med VE. På den

måde sikrer man, at der samtidig med afprøvning af CCS-teknologien udvikles og

udvides med vedvarende energi på de eksisterende kraftværker. Helt konkret kan

man realistisk forestille sig biomassefyrede værker, der anvender CCS-teknologi,

hvor man får en dobbeltgevinst i form af reduceret CO

fra en allerede såkaldt

-neutral kilde.

Vi arbejder også for, at det skal være anlæg, der etableres sammen med kraft-

varmeanlæg og anlæg med avanceret forbrændingsteknologi.

Endelig skal man benytte gode og sikre geologiske forhold. Det skal også være et

kriterium, man skal leve op til.

754

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

Det kunne tale for, at Danmark har noget at byde ind med, for projektet oppe i

Nordjylland er et projekt, hvor man kobler det til biomasse. Der kan være en god

idé i at markere det. En ting er, at vi vil have dette med i kriterierne, men vi har

altså også et demonstrationsprojekt at byde på på listen. Det er sådan, det står

lige nu. Men der er ikke nogen, der ved, hvordan de endelige lister kommer til at

se ud.

Opsamlende vil jeg sige, at vi synes, det er opløftende, at mere end 2/3 af de EU-

finansierede projekter er klima- og energiprojekter, som er rettet mod vedvarende

energi og infrastruktur og den slags.

Per Clausen

syntes, det var lidt besynderligt, at man valgte at bruge over 1/3

af de afsatte midler til CCS-projekter, idet han pegede på, at deres effekt er

tvivlsom, at de er dyre, og at de er energikrævende. Det har indtil nu ikke ind-

gået i den danske regerings strategi, at vi skulle satse på CCS. Ganske vist

havde klima- og energiministeren ved mange lejligheder sagt, at det var en

dør, man ikke skulle lukke, men det er ikke det samme som, at man går ind

ad den.

Han var enig i den del af klima- og energiministerens forhandlingsoplæg, der

handler om, at det er vigtigt at få energieffektivisering og transport ind i pla-

nen, men spurgte, om det ikke ville være fornuftigere at finde pengene ved at

flytte vægten fra CCS-projekterne over til de områder, vi prioriterer. Han var

lige ved at glemme, at CCS-projekter handler om at sikre kuls overlevelse i

fremtiden, da han hørte klima- og energiministerens meget visionære beskri-

velse. På denne baggrund spurgte han, om klima- og energiministeren ikke

kunne præcisere sit forhandlingsoplæg, sådan at det handlede om at få afsat

nogle penge til energieffektivisering og ren transport, og at vi fra Danmarks

side gerne så, at pengene kom fra det beløb, der er afsat til CCS.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om elforbindelsen over Østersøen er med

blandt de projekter, som Kommissionen lægger op til at der skal ydes støtte

til. I den forbindelse henviste hun til, at de baltiske lande er meget isolerede,

og forbindelsen er meget vigtig for at få dem med.

Hun var enig i, at det er en stor mangel, at energieffektivisering og transport

ikke er med.

Hun ville gerne have klima- og energiministeren til at præcisere, hvordan man

regner målet om de 20 pct. vedrørende energieffektivitet ud.

Hun betegnede det som trist, at så mange af pengene går til CCS-projekter,

og pegede på, at disse projekter også favoriseres af reglerne om gratiskvoter.

Her mente hun, der var en skævvridning. Hun syntes ikke, man skulle kæmpe

særlig hårdt for, at et dansk projekt kom med, men skulle satse på at få en

anden fordeling, sådan at energieffektivitet og transport fik nogle flere midler.

Ida Auken

syntes også, det var mærkeligt, at man vælger at bruge så mange

af pengene i genopretningsplanen til CCS-projekter, idet disse i bedste fald

har et meget langsigtet perspektiv. I øvrigt mente hun, CCS er gårsdagens

755

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

måde at gøre tingene på. Hun mente, det ville være politisk vanskeligt at være

meget kritiske over for, at man skal bruge så mange penge til CCS, hvis vi

selv vil have et CCS-projekt med.

Hun havde hørt, at da finansministrene mødtes i sidste uge, var der rigtigt

mange, der argumenterede for, at hvis der var overskud på EU’s budget, skul-

le pengene føres tilbage til medlemslandene. Hvordan tænker man sig så

genopretningsplanen finansieret?

Kim Mortensen

erklærede sig enig i, at det lod, som Danmark skal lægge på

vægtskålen, handler om at få så mange penge som muligt til energiteknologi

og energieffektivitet. Han var glad for bemærkningen om, at vi holder fast på,

at vi får bindende målsætninger for energieffektivitet. Kan der siges noget

kvalificeret om, hvordan man er nået frem til fordelingen på henholdsvis ener-

giteknologi og energieffektivitet på den ene side og CCS-projekter på den an-

den side?

Principielt kunne han godt støtte, at Danmark får mulighed for at komme med

på listen over CCS-projekter, som prioriteres i EU – samtidig med at vi arbej-

der på at få ændret fordelingen til fordel for vedvarende energi. I den nuvæ-

rende fase skal vi ikke afskære os fra muligheden for at være med i et udvik-

lingsprojekt.

Lone Dybkjær

mente, CCS var en forkert teknologi, og mente ikke, der skulle

ofres nogen penge på den. Hun mente ikke, vi skal arbejde for at få et CCS-

projekt til Danmark.

Morten Messerschmidt

kunne ikke se logikken i at give penge fra genopret-

ningsplanen til CCS, som grundlæggende ikke er et energiprojekt, men en

form for losseplads, hvor man pumper CO

ned i undergrunden. Han mente,

det var rent spild af penge. Han forstod, at regeringen gerne vil have penge til

Kriegers Flak og andre projekter, og så dækker sig ind ved at stille op i CCS-

køen.

Svend Auken

erklærede sig fuldstændig enig i det, Kim Mortensen havde

sagt. Problemet er, at vi kommer til at anvende kul og olie og gas i mange år

fremover, og skal vi komme igennem med at give vedvarende energi en for-

trinsstilling, skal kul- og olie- og gasindustrien selv rydde op og afskaffe det

, de producerer. Men om de kan gøre det, kan man først finde ud af, når

vi har gennemført nogle CCS-projekter. Forudsat at det bliver et myndigheds-

krav, at kulkraftindustrien selv skal betale omkostningerne, havde han svært

ved at se, at det ikke er en teknologi, man også er nødt til at gøre forsøg med,

så man kan se, om den er bæredygtig. Svend Auken gjorde opmærksom på,

at udslippet af CO

er større fra biomasse end fra kul, så dér, hvor man ville

have den allerstørste gevinst, er ved at neutralisere CO

fra biomasse.

Svend Auken var enig i, at vi skal opprioritere vedvarende energi.

Han opfordrede klima- og energiministeren til at slå et slag for kraft-varme og

betegnede det som absurd, at man i EU ikke vil plukke de lavthængende frug-

ter.

756

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

Klima- og energiministeren

svarede Per Clausen og andre ordførere, at

Danmark ikke har været blandt de lande, der stampede i jorden for at få pen-

ge til CCS-projekter, men det er der andre lande, som har gjort, og f.eks. vil

Storbritannien bruge 1 milliard pund til ét CCS-projekt. Vi prøver at få flere

penge over til energieffektivisering og transport, men vi kommer ikke uden

om, at der bliver afsat en pulje til CCS-projekter. Spørgsmålet er så, om det

ikke er fornuftigt at sige: ”Ja men vi har faktisk også et demonstrationsprojekt,

som vi kan byde ind med.” CCS-teknologien kan blive et element iblandt de

teknologier, man kan anvende, men om det lykkes, ved man først, når man

har fået nogle erfaringer. Klima- og energiministeren mente, Nordjyllandsvær-

kets projekt med bioteknologi var ret interessent, og derfor vil vi spille dette

kort ud klogest muligt, idet der er tale om et spil med ”give and take”.

Elforbindelsen over Østersøen er med.

I relation til Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om, hvordan Kommissionen

har opgjort målet med de 20 pct. i relation til energieffektivisering, sagde kli-

ma- og energiministeren, at vi lægger vægt på, at der udarbejdes en samlet

opdatering af Kommissionens handlingsplan for energieffektivisering, sådan

at vi får sikkerhed for, at der bliver tale om 20 pct.

NOT

På et tillægsspørgsmål om, hvilket basisår man opererer med, sagde klima-

og energiministeren, at hun ikke kunne huske, om det var et bestemt år eller

et gennemsnit af 3 år, og bad om at måtte svare skriftlig herpå.

I svaret til Ida Auken sagde klima- og energiministeren, at vi har gode argu-

menter for det danske CCS-projekt, idet det handler om biomasse, hvad der

ikke er nogen af de andre projekter, der gør.

Hun forstod, at finansministeren havde fået godkendt et forhandlingsoplæg i

Europaudvalget forud for Det Europæiske Råds møde i 2008. Hun havde

svært ved at forestille sig en situation, hvor man ikke ville prioritere energipro-

jekter højt i genopretningsplanen, og henviste til de udtalelser, kommissions-

formanden var kommet med herom.

I svaret til Kim Mortensen sagde klima- og energiministeren, at hun ikke vid-

ste, hvordan Kommissionen var nået frem til den fordeling, den har foreslået

Hun pointerede, at vi har argumenteret for en anden fordeling.

Hun forstod godt det, Morten Messerschmidt sagde om, at CCS ikke er en

energikilde, men det er infrastruktur heller ikke. Vi prøver som sagt at få æn-

dret den økonomiske balance.

Klima- og energiministeren ville gerne slå et slag for kraft-varme, som Svend

Auken opfordrede hende til. Hun tilføjede, at der er en meddelelse om kraft-

varme på vej i EU, som kommer i forbindelse med den strategiske energire-

degørelse.

Anne Grete Holmsgaard

mente, at udover energieffektivitet og transport ville

det også være åbenlyst at få kraft-varme ind på prioriteringslisten. Det er i

realiteten infrastruktur, og der er også mange job i det.

Formanden

slog til lyd for, at man kaldet CCS for CO

-lagring.

757

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

Per Clausen

ville stille et spørgsmål til klima- og energiministeren, som må-

ske kunne få Enhedslisten til at gå med til regeringens forhandlingsoplæg. Er

det rigtigt forstået, at regeringen i realiteten går ind for, at så lidt som muligt

bliver brugt til CO2-lagring, men når man har besluttet, hvor meget der skal

bruges til det, har vi et enkelt projekt, som er bedre end de andre projekter, og

som vi derfor gerne vil have penge til?

Ida Auken

syntes stadig, det var en svær holdning at forsvare politisk, at vi på

den ene side ikke ønsker CO

-lagringsprojekter, men alligevel vil vi gerne ha-

ve støtte til et CO

-lagringsprojekt i Danmark.

Hun henviste til, at Ugebrevet Mandag Morgen havde opgjort, at det kun er

1,3 pct. af de europæiske landes hjælpepakker, som er grønne, så der er må-

ske en tendens til, at man i EU siger, man skal tænke grønt, men når det

kommer til realiteter, gør man det ikke.

Kim Mortensen

forstod, at der tidligere havde været en bruttoliste, som var

længere end den nuværende, og dér var det danske projekt med. Selvfølgelig

er 1,3 mia. euro mange penge, men de energiselskaber, som går ind i CO

lagringsprojekter, skal også selv investere rigtigt mange penge. Vi har for-

mentlig også en interesse i, at teknologiudviklingen på området ikke sker iso-

leret i selskaberne, men også kommer fællesskabet til gode. Han var enig

med Svend Auken i, at CO

-lagringsprojekter skal betales af kulindustrien.

Lone Dybkjær

fandt det svært at overskue, om vi skal bruge vores forhand-

lingskapacitet til at fremme de projekter, klima- og energiministeren nævnte,

eller vi også kan bruge noget til at fremme et dansk CO

-lagringsprojekt. Det

kan godt være, der kommer penge til CO

-lagring, men hun syntes, vi skulle

følge en ren linje og ikke melde os på listen.

Svend Auken

mente, at det, klima- og energiministeren i dag søger mandat

til, er at gå ind for den pakke, der ligger, og den indeholder en linje til CO

lagring, men man ville kunne vende tilbage til, hvor mange penge der skal

bruges til CO

-lagring.

Klima- og energiministeren

bekræftede over for Per Clausen, at vi prøver at

holde udgifterne til CO

-lagring nede i modsætning til andre lande, som vil

have beløbet endnu højere op.

Hun sagde i anledning af Ida Aukens bemærkninger, at hun godt mente, man

kunne være imod at give penge til CO

-lagring, men alligevel prøve at få et

danske projekt med, ligesom man godt kunne være imod skattelettelser, men

samtidig engagere sig i, hvordan skattelettelserne blev fordelt, hvis der skulle

være skattelettelser.

Hun bekræftede over for Kim Mortensen, at det danske projekt stod på den

første liste, som var på 22 eller 23 projekter.

Hun svarede Lone Dybkjær, at de tre projekter, hun havde nævnt, vil vi først

og fremmest søge at fremme. Om der så er forhandlingskapacitet til mere, må

bl.a. afhænge af, hvor interessante projekter der kommer fra de andre lande.

758

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-09

23. Europaudvalgsmøde 17/2-09

I svaret til Svend Auken pointerede klima- og energiministeren, at der endnu

er mange ting vedrørende CO

-lagring, der ikke er besluttet, og den danske

statskasse står ikke åben for sådanne projekter, men vi vil sikre os, at vi har

en option.

Formanden

forstod diskussionen sådan, at der fra en række partier var ud-

trykt betænkelighed ved CO

-lagring, men når det drejede sig om det samlede

forhandlingsoplæg, var der ikke nogen partier, der var gået imod det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtrykt sig imod det.

Mødet slut kl. 16.25.

Ref.: BE/its

759