EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 279
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 24. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

20. februar 2009

Kl. 11.10

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Pia Adelsteen (DF), Bendt Bendtsen

(KF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S), Anne Grete

Holmsgaard (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),

Steen Gade (SF), Lone Dybkjær (RV), Frank Aaen (EL)

Høgni Hoydal (TF) og Edmund Joensen (SP)

Desuden deltog: Udenrigsminister Per Stig Møller, udviklingsminister Ulla

Tørnæs, justitsminister Brian Mikkelsen og integrationsminister Birthe Rønn

Hornbech – for så vidt angår dagsordenens punkt 5 bistået af afdelingschef

Anders Mikkelsen, Fødevareministeriet.

Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren om samrådsspørgsmål O

vedr. forsvarsforbeholdet/pirateri

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål O (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes – i forlængelse af Europaudvalgets samråd med forsvars-

ministeren den 14. januar 2009 – fremlægge en analyse og en vurdering af,

hvorvidt forsvarsforbeholdet vil kunne fortolkes på en sådan måde, at Dan-

mark kan deltage i bekæmpelse af pirateri under en EU-mission og aftaler om

retsforfølgelse af pirater indgået af EU henset til, at det på ingen måde var

tanken at forhindre Danmark i at deltage i denne type aktioner, da forsvars-

forbeholdet blev indført i sin tid.”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet og nævnte, at forsvarsmini-

steren i sin tid havde foretrukket, at man stillede det specifikke spørgsmål om

fortolkningen af forsvarsforbeholdet til udenrigsministeren.

Udenrigsministeren:

Det var da venligt af forsvarsministeren.

Jeg skal svare på spørgsmålet om forsvarsforbeholdet i relation til pirateri.

Udvalget spørger også, om forsvarsforbeholdet er til hinder for, at Danmark

deltager i eventuelle aftaler mellem EU og tredjelande om overdragelse af

pirater, som EU måtte have taget til fange.

Konteksten er som bekendt den aktive indsats, som både Danmark og EU

gør for at bekæmpe pirateri ud for Somalias kyst. Danmark gør det med støt-

teskibet Absalon under den internationale operation kaldet ”Task Force 151”,

og EU gør det med ”Operation Atalanta”.

772

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Mit svar på de stillede spørgsmål kan gøre kort: Danmark er desværre afskå-

ret fra at deltage i EU’s ”Operation Atalanta”, fordi der er tale om en EU-

mission, der har indvirkning på forsvarsområdet. Det står sort på hvidt i den

fælles aktion om Atalanta-missionen. Og det er med samme begrundelse, at

Danmark er afskåret fra at være en del af en aftale mellem EU og Kenya om

overdragelse og retsforfølgning af pirater. Det skyldes, at den pågældende

aftale udtrykkeligt vil indgå som en del af EU’s Atalanta-mission – altså den

mission som Danmark netop ikke kan deltage i på grund af forsvarsforbehol-

det.

Af samme grund arbejder vi fra dansk side intensivt for at indgå egne aftaler

med Kenya og Tanzania om overdragelse og retsforfølgning af pirater. Som

jeg har orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn om, rejste jeg selv dette over

for mine kolleger fra Kenya og Tanzania samt over for IGAD, da jeg havde

møde med dem i Addis Abeba i januar. Det orienterede jeg jer også om den-

gang. Jeg fortæller jer jo alt. Det er jo ikke emnet i dag, men jeg ville bare lige

orientere jer om det.

Det var det korte svar. Jeg vil godt knytte et par bemærkninger til, hvorfor

Danmark ikke kan anlægge en ny fortolkning af forsvarsforbeholdet. Det skyl-

des for det første, af forbeholdets rækkevidde ikke kun er et dansk anliggen-

de. Det skal vi være opmærksom på. For det andet skyldes det, at forbeholdet

ligger fast og kun kan ophæves ved en folkeafstemning.

Det er altså ikke sådan, at Danmark selv alene fortolker, hvornår EU’s aktio-

ner har indvirkning på forsvarsområdet, og hvornår de ikke har. Det er derfor

heller ikke Danmark selv, der alene kan vælge vores forsvarsforbehold til eller

fra, alt efter hvordan vi ser på det politisk her på Christiansborg.

Det skyldes først og fremmest, at vores forsvarsforbehold følger af en protokol

til EU-traktaten, og at forbeholdets rækkevidde derfor er et EU-anliggende og

ikke kun et dansk anliggende. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvor-

for er de andre EU-lande så optaget af, hvad der har indvirkning på forsvars-

området, og hvad der ikke har en sådan indvirkning? De andre lande har jo

ikke det forbehold, som Danmark har, og der er vel ikke nogen lande, der er

modstander af dansk deltagelse. Det er alt sammen rigtigt. Men hertil er sva-

ret, at grænsen mellem, hvad der har indvirkning på forsvarsområdet, og hvad

der ikke har, også har stor betydning – og her kommer det – for finansieringen

af EU’s tiltag. Det skyldes bl.a. en særlig finansieringsmekanisme, der blev

vedtaget i 2004, og som kaldes Athena. Efter Athena-mekanismen afholdes

udgifter, der har indvirkning på forsvarsområdet, uden for det almindelige

FUSP-budget.

Med andre ord skal EU i mange tilfælde, når man vedtager en konkret aktion,

f.eks. ”Operation Atalanta”, tage stilling til, om den pågældende indsats har

indvirkning for forsvarsområdet. Det sker uafhængigt af Danmarks forbehold.

Og når først en aktion har indvirkning på forsvarsområdet rent finansierings-

mæssigt, gælder det selvfølgelig også deltagelsesmæssigt. Det vil sige, at så

kan Danmark alligevel ikke være med.

Jeg vil godt understrege, at diskussionen i EU om, hvornår noget har indvirk-

ning på forsvarsområdet, er en diskussion, som Danmark naturligvis blander

sig i og har en mening om. Men vi må altså se i øjnene, at der ikke vil være

stor lydhørhed i Bruxelles over for rent danske synspunkter med det formål at

773

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

få Danmark ud af et selvskabt problem. Også på forsvarsområdet – ligesom

på andre forbeholdsområder – gælder det, at der er ret snævre grænser for

vores gennemslagskraft.

Så ja, vi har altså en holdning til, hvornår noget i EU har indvirkning på for-

svarsområdet, og vi argumenterer også for den holdning, vi har. Men er der

opbakning rundt om bordet i EU til et andet synspunkt, så må vi tage det til

efterretning. Altså selv om vi måtte sige, at dette ikke er en handling under

forsvarsområdet, og de andre så siger, at den hører under forsvarsområdet

på grund af finansieringsmekanismen, så hører den altså under forsvarsom-

rådet.

Det var den helt generelle begrundelse for, at Danmark ikke helt alene i EU

kan beslutte, hvornår forbeholdet skal anvendes, og hvornår det ikke finder

anvendelse. Når det er sagt, vil jeg tilføje, at vi faktisk hidtil ikke har oplevet

nogen væsentlige uenigheder mellem Danmark og de andre lande om, hvad

der har indvirkning på forsvarsområdet. Så det er ikke nogen stor diskussion.

Helt konkret om ”Operation Atalanta” er der f.eks. ingen tvivl. Atalanta-

missionen er en militær flådeoperation med militære midler underlagt militær

kommando. Det er dermed klart, at den har indvirkning på forsvarsområdet.

Man kunne så spørge, om EU engang i fremtiden kunne vælge andre model-

ler for bekæmpelse af pirateri end den, man har valgt i tilfældet ”Operation

Atalanta”, og om Danmark i så fald kunne deltage. Det kan man selvfølgelig

ikke afvise. For man kan da ikke udelukke, at EU engang i fremtiden beslutter

sig for en supplerende politiindsats f.eks. eller en anden civil indsats til be-

kæmpelse af pirateri. Såfremt en sådan aktion er civil, vil den ikke have ind-

virkning på forsvarsområdet.

Dette siger jeg for at understrege, at Danmark ikke har et EU-forbehold over

for pirateribekæmpelse som sådan, men at vi har et forbehold over for EU-

indsatser og -tiltag, der har indvirkning på forsvarsområdet.

Det indgik altså som en del af det nationale kompromis, at forbeholdene kun

kan afskaffes ved en folkeafstemning. Det var en del af den politiske ”hånd-

fæstning” fra dengang, at selv om der i fremtiden måtte blæse andre politiske

vinde, og forbeholdet måtte ønskes afskaffet eller omdannet, så skulle befolk-

ningen spørges forinden. Det har alle regeringer og brede folketingsflertal si-

den holdt fast ved.

EU vedtager en række nye tiltag og indsatser i dag, som vi ikke kunne forudse

i 1992, men det indebærer altså ikke, at forbeholdet så kan fortolkes sådan, at

forbeholdet kan fortolkes pletvis væk – og blive fjernet af en pletrenser – når

EU vedtager noget nyt og hidtil ukendt. Det har i stedet den modsatte konse-

kvens, nemlig at virkningerne af vores forbehold øges, jo større ansvar EU

tager på den globale scene. Det samme konkluderer DIIS-redegørelsen fra

sidste år – jeg citerer fra side 66 – : ”Forsvarsforbeholdet er blevet langt mere

mærkbart siden 2000 – der har simpelt hen været mere at forholde sig til.” Det

har DIIS jo ret i.

Dette er netop den bedste grund til, at vi slipper af med forbeholdet. Men altså

via en folkeafstemning. Det er oplagt, at dette ikke er nogen tilsigtet virkning,

og at vi er i en lidt absurd situation. NATO-operationer er vi med i. EU-

operationer er vi ude af.

774

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Svend Auken

sagde, at selvfølgelig er en flådeoperation omfattet af forsvars-

forbeholdet, men hvorfor har retsforfølgelsen i Kenya og Tanzania indvirkning

på forsvarsområdet? Han forstod, at det var fordi der var finansiering knyttet til

den samlede vedtagelse, at vi er nødt til at lave en særaftale med Kenya og

Tanzania.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at når samarbejdet om pirateribekæmpelse

var omfattet af det danske forbehold, hang det sammen med finansieringsme-

kanismen. Selv om udvalget får et referat af, hvad udenrigsministeren har

sagt, bad hun om at få udenrigsministerens talepapir over som et separat bi-

lag, sådan at man kunne studere nærmere, hvorfor regeringen fortolkede for-

svarsforbeholdet sådan.

Hun forstod, at finansieringsmekanismen blev vedtaget i 2004, men spurgte,

hvad samarbejdet egentlig var bundet op på tidligere. Hun var enig i, at vi

selvfølgelig ikke kan afskaffe forsvarsforbeholdet uden en folkeafstemning,

men der har jo gennem årene været en diskussion om grænsedragningen,

helt klassisk i forbindelse med minerydning.

Pia Adelsteen

takkede for svaret, som gjorde det klart, at det er finansierin-

gen af den militære aktion, der afgør, om forsvarsforbeholdet er gældende.

Hun tilføjede, at Dansk Folkeparti ikke ønsker forsvarsforbeholdet fjernet. Li-

gesom Svend Auken kunne hun ikke umiddelbart se, hvorfor forsvarsforbe-

holdet nødvendigvis kom ind i billedet, når det drejer sig om retsforfølgelsen i

Kenya og Tanzania.

Frank Aaen

pointerede, at alle er imod pirateri, men den måde, man bekæm-

per det på i øjeblikket, er noget rod, idet der ikke er nogen fælles koordine-

ring. Danmark er med i en amerikansk ledet aktion, som er et led i krigen mod

terror, hvilket han grundlæggende fandt forkert. Han mente ikke, EU nu også

skulle til at blande sig, men at vi skulle lade FN tage sig af sagen.

Han spurgte, om vi kan være sikre på, at vi ikke udleverer piraterne til retsfor-

følgelse i et land, hvor de risikerer tortur og mishandling samt eventuelt døds-

straf – selv om landene siger, de ikke bruger disse metoder.

I øvrigt pegede han på, at EU aftager fisk, som er fisket ulovligt i området,

hvilket gør, at somalierne mister deres levegrundlag. Derfor bør EU sige, at vi

ikke vil acceptere piratfiskeri, og at fiskene i hvert fald ikke må sælges til Eu-

ropa.

Formanden

opfordrede til, at man holder sig til samrådsspørgsmålet, som

drejer sig om forsvarsforbeholdet.

Kim Mortensen

spurgte, om det forhold, at Danmark ikke kan være en del af

den fælles EU-indsats, som afløser Task Forcen, betyder, at Danmark står

alene, når det handler om at beskytte danske søfolk og danske skibe, der sej-

ler i de farvande.

Han spurgte, om den aftale, EU er ved at få med Kenya og Tanzania, er pa-

rallel med den aftale, England har fået, og ville gerne vide, hvor langt Dan-

mark er fra at få en lignende aftale.

Lone Dybkjær

spurgte, om Danmark og EU somme tider fortolker forsvars-

forbeholdet forskelligt.

775

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Formanden

tilsluttede sig Anne Grete Holmsgaards ønske om at få uden-

rigsministerens talepapir oversendt som et særskilt bilag.

NOT

Udenrigsministeren

lovede Anne Grete Holmsgaard at oversende et særskilt

notat med et indhold svarende til talepapiret.

Finansieringsmekanismen omfatter også den bevæbnede indsats, og derfor

er hele operationen omfattet af forsvarsforbeholdet. Før 2004 måtte man fore-

tage en substansvurdering sag for sag.

Han svarede Frank Aaen, at det er klart, vi ikke udleverer pirater til tortur eller

dødsstraf, hvilket er sikret igennem EU-aftalen.

Udenrigsministeren svarede Kim Mortensen, at vi vil prøve at få en parallelaf-

tale med Kenya og Tanzania, som svarer til den aftale, EU er ved at indgå.

Det havde den kenyanske udenrigsminister sagt, vi godt kunne få, men sam-

tidig havde han sagt, at de to lande ikke kan klare alverdens pirater. Derfor er

vi også parat til at hjælpe de lande, der retsforfølger piraterne, med yderligere

bistand til deres domstole. Det bedste vil selvfølgelig være at få FN ind over,

når det drejer sig om tilbageholdelse, overlevering og fængsling af pirater. Alle

lande har ret til at opbringe pirater. Det er en del af den almindelige havret.

Atalanta erstatter i øvrigt ikke Task Forcen. De to indsatser supplerer hinan-

den.

Han svarede Lone Dybkjær, at hvis den danske fortolkning af forsvarsforbe-

holdet ikke svarer til EU’s, så diskuterer vi sagen med de andre. Men når dis-

kussionen er slut, er det EU, der træffer beslutningen. Han tilføjede, at i den

foreliggende situation er der ingen uenighed om fortolkningen af forsvarsfor-

beholdet.

Formanden

bad om, at man i det notat, der bliver oversendt, beskriver finan-

sieringsmekanismen nøjere.

Lone Dybkjær

spurgte, om man kan forestille sig, at EU ”overruler” os og

siger: ”Det er overhovedet ikke dækket af forsvarsforbeholdet, og I har at be-

tale ved kasse 1.”

Pia Adelsteen

spurgte, om hjælpen til de kenyanske domstole kommer fra

EU’s fælles kasse eller fra den kasse, som Danmark ikke betaler til, fordi vi

har et forsvarsforbehold.

Frank Aaen

sagde, at han havde spurgt, om vi udleverer pirater til tortur og

mishandling og eventuelt dødsstraf, fordi det er almindelig kendt, at der fore-

går mishandling af fanger i de pågældende lande.

Udenrigsministeren

svarede Lone Dybkjær, at vi ikke havde været i den si-

tuation, hun spurgte om, men da der i givet fald vil være tale om en rådsafgø-

relse, som træffes med enstemmighed, vil vi kunne blokere.

Han sagde til Pia Adelsteen, at hvis vi får en aftale med Kenya, vil der nok

være en regning at betale.

Han svarede Frank Aaen, at vi ikke udleverer pirater til tortur og dødsstraf.

776

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2925+2926 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 23.-24. februar 2009

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort, bortset fra

punkt 2 som hører under henholdsvis Klima- og Energiministeriets ressort for

så vidt angår energiprojekter og under Fødevareministeriets ressort for så vidt

angår udvikling af landdistrikterne.

Dagsordenspunkt 10 blev forelagt af udviklingsministeren.

De øvrige dagsordenspunkter blev forelagt af udenrigsministeren.

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen

kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Denne gang er der to punkter på dagsordenen, som jeg forelægger til for-

handlingsoplæg. Det er henholdsvis handel med sælprodukter og regulering

af hvalfangst. De øvrige punkter forelægger jeg til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

–

Formandskabets udkast til kommenteret dagsorden

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 19-20/3-09 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Under punktet ”Forberedelse af Det Europæiske Råd”

på mandagens rådsmøde vil formandskabet vanen tro præsentere sit første

udkast til kommenteret dagsorden.

Fra dansk side hilser vi udkastet velkomment. Vi støtter bestræbelserne på

veldisponerede, afgrænsede konklusioner om de aktuelt vigtigste europæiske

problemstillinger.

Hovedemnet på Det Europæiske Råd bliver atter den aktuelle finansielle og

økonomiske situation. Den fortsat uløste finanskrise og opbremsningen i real-

økonomierne med recession og stigende arbejdsløshed til følge i mange lan-

de dominerer globalt og dermed også den europæiske dagsorden.

Drøftelserne ventes primært fokuseret på landenes bank- og vækstpakker

inden for retningslinjerne i den europæiske økonomiske genopretningsplan,

som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008.

Det er vigtigt, at Det Europæiske Råd bliver ved med at forholde sig til den

alvorlige situation og medvirker til at forhindre en ond cirkel, hvor kreditkrise

og økonomisk krise gensidigt forstærker hinanden.

At formandskabet i sidste uge har indkaldt til et ekstraordinært uformelt top-

møde den 1. marts i Bruxelles blandt stats- og regeringscheferne om netop

den finansielle krise vidner om emnets tyngde og tiltagende alvor. Jeg kan

sige, at statsministeren selvfølgelig som vanligt forudgående vil orientere ud-

valget om dette møde.

777

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Jeg venter, at Lissabonstrategien vil blive drøftet på forårstopmødet. Man vil

bl.a. skulle se på implementeringen af strategien – ikke mindst på beskæfti-

gelsesområdet – og så vi man vedtage de senest offentliggjorte landespeci-

fikke anbefalinger.

På dagsordenen er også klima- og energiforandringer, herunder energisikker-

hed, bl.a. foranlediget af gaskrisen mellem Rusland og Ukraine. En europæisk

energisikkerhedsstrategi bør indeholde både interne og eksterne elementer.

Internt i EU bør der gives høj prioritet til energieffektivitet, et velfungerende

energimarked og anvendelse af vedvarende energi. Eksternt er der bl.a. be-

hov for at udbygge energiinfrastrukturen.

Forårstopmødet vil endvidere være en vigtig milepæl i EU’s forberedelser til

COP15. Fra dansk side er vi tilfredse med, at det i udkastet til kommenteret

dagsorden fastslås, at Det Europæiske Råd vil skulle fastlægge EU’s holdning

til forberedelserne af COP15. En afklaring af spørgsmålet om finansiering vil

kunne understøtte ønsket om fremgang i den videre internationale forhand-

lingsproces. Her bør EU spille en nøglerolle.

Derudover ventes topmødet også at gøre status for Middelhavsunionen og

godkende initiativet om Østpartnerskabet.

Endelig er det også formandskabets intention kort at følge op på arbejdet med

Lissabontraktaten, som jeg nævnte.

Alt i alt en skitse til et vigtigt forårstopmøde, som vi med baggrund i den alvor-

lige finansielle situation fra dansk side selvfølgelig kan støtte.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte i relation til energichartret og forholdet mel-

lem EU og Rusland, hvornår forhandlingerne starter, og hvad det egentlig er,

EU går efter.

Udenrigsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at han ikke vidste,

hvornår forhandlingerne kommer i gang, men de bliver vigtige, for vi kan ikke

have, at Rusland kan bruge energien som våben. Temaet er energisikkerhed.

Sidste år har vi givet Kommissionen mandat til at indgå en partnerskabsaftale

med Rusland, men det bliver en langstrakt proces.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at det er klart, at temaet er energisikkerhed,

men det er ikke kun energisikkerhed. Hun spurgte, om EU ikke kan arbejde

for, at den gasledning, som går igennem Ukraine, får fælles ejerskab bestå-

ende af Rusland, Ukraine og EU. Problemet er, at der siver en enorm mæng-

de gas ud af den nuværende ledning, så et vigtigt element i en ny aftale er at

få vedligeholdt gasinfrastrukturen.

Udenrigsministeren

gav Anne Grete Holmsgaard fuldstændig ret. Det er

meget vigtigt, at vi får skabt nogle ordentlige rørledninger, men det er ikke kun

infrastrukturen, det drejer sig om. Han troede ikke, Ukraine ville acceptere, at

der gik russiske reparatører på deres territorium.

2. Den europæiske genopretningsplan

–

Energiprojekter blev forelagt den 17. februar 2009 og udvikling af land-

distrikterne forelægges som et særskilt punkt på dagsordenen den 20.

februar 2009 (pkt. 5)

778

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren

nævnte derfor ikke dette punkt.

3. Afghanistan

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 79, side 217 (senest behandlet i EUU

7/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 305, side 878 (behandlet i EUU 23/5-08)

Udenrigsministeren:

EU’s politimission i Afghanistan, EUPOL, udgør en

hjørnesten i EU’s indsats i Afghanistan, hvor udfordringerne for den internati-

onale civile og militære indsats er ganske betydelige.

Kai Vittrup blev i oktober 2008 udnævnt til ny missionschef for EUPOL. Op-

bygning af en troværdig og handlekraftig politistyrke er en afgørende forud-

sætning for stabilitet i Afghanistan. EUPOL har under Kai Vittrups ledelse for-

bedret relationerne til internationale samarbejdspartnere såvel som afghanske

myndigheder. En af de største udfordringer er imidlertid at gennemføre for-

doblingen af EU's mission til godt 400 internationalt udsendte. Den 1. april

2009 er sat som skæringsdato for udvidelsen, men det tyder p.t. ikke på, at

man vil komme væsentligt op over 245 mand. Fra dansk side vil vi over for

EU-kredsen fortsætte med at understrege, at EU bør gøre mere for at sikre, at

den vedtagne forøgelse af politimissionen kommer på plads. Fra dansk side

har vi gjort en aktiv indsats for at løse op for nogle af de underliggende meka-

nismer bag rekrutteringsproblemerne. Det kan i den sammenhæng også

nævnes, at det danske bidrag næsten er blevet fordoblet, siden Vittrup tiltråd-

te.

På rådsmødet forventes der i øvrigt at være enighed om vigtigheden af et

fortsat stærkt og bredspektret EU-engagement i landet og regionen. Dette er i

overensstemmelse med regeringens holdning. Det gælder især etablering af

en afghansk national politistyrke, øget koordination af den internationale ind-

sats også i forhold til den nye amerikanske strategi, et udbygget regionalt fo-

kus samt støtte til genopbygning og til de forestående valg i 2009 og 2010.

779

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

4. Den mellemøstlige fredsproces

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (08) – bilag 136 (henvendelse af 6/1-09 fra RCT

om situationen i Gaza)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 88 (om opgradering af

handlingsplanen med Israel)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 213, side 698 (senest behandlet i EUU

23/1-09)

EUU alm. del (08) – bilag 139, side 509 (behandlet i EUU 5/12-08)

EUU alm. del (08) – bilag 79, side 207 (behandlet i EUU 7/11-08)

Udenrigsministeren:

Udenrigsministrene vil drøfte udviklingen i Mellemøsten

og EU’s rolle og engagement.

Drøftelsen ventes at fokusere på perspektiverne for en holdbar våbenhvile.

Jeg forventer, at emner som de mulige konsekvenser af valgresultatet i Israel,

bestræbelser på intra-palæstinensisk forsoning og støtte til den palæstinensi-

ske selvstyremyndighed vil indgå i disse drøftelser. Hertil kommer spørgsmå-

let om humanitær bistand til og genopbygningen af Gaza forud for donorkon-

ferencen i Egypten den 2. marts, hvor EU-landene er inviteret.

Der kan forventes en drøftelse af EU’s videre bidrag til våbenhvile, fred og

stabilitet. Fra dansk side lægger vi vægt på, at EU er klar til at se på støtte til

alle elementer af en våbenhvile – det gælder både forbedring af den akutte

humanitære situation i Gaza, åbning af grænserne samt stop for raketter og

en effektiv indsats mod våbensmugling.

EU er allerede engageret og overvejer løbende en bred vifte af tiltag. EU har

den seneste tid presset på for, at Israel åbner grænseovergangene til Gaza,

så nødhjælp og genopbygningsmaterialer kan komme uhindret ind. EU er og-

så i fuld færd med at planlægge genopstarten af EUBAM-missionen ved

Rafah-overgangen mellem Egypten og Gaza, så den kan indsættes, når situa-

tionen måtte være til det. EU er – i overensstemmelse med det dansk-neder-

landske initiativ – ved at se på mulighederne for en eventuel udvidelse af mis-

sionens mandat. EU er en væsentlig humanitær aktør og må forventes at bi-

drage betydeligt til genopbygningen af Gaza. Endelig er EU klar til at bidrage

til bekæmpelse af våbensmugling ind i Gaza. Som bekendt var der ekspert-

møde i København om våbensmugling primært ad søvejen den 4.- 5. februar,

hvor også en række EU-lande deltog.

Endelig forventer jeg en drøftelse af, hvordan vi fra EU’s side kan bidrage til,

at fredsprocessen hurtigst muligt genoptages i alle spor. Fra dansk side vil vi

arbejde for, at EU spiller en aktiv rolle. Det er klart, at det skal ske i tæt sam-

arbejde med kvartetten og vores partnere i regionen.

Svend Auken

anerkendte, at samlenotatet vedrørende Mellemøsten var me-

re neutralt end det, man tidligere havde set. Det er meget vigtigt for balancens

skyld, at man gør det klart, at man ikke kun stiller krav til palæstinenserne,

780

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

men også kræver, at den kommende israelske regering anerkender det palæ-

stinensiske folks rettigheder. Der må være uhindret adgang til humanitær bi-

stand i Gaza, som udenrigsministeren sagde at der måtte være det i Sri Lan-

ka.

Udenrigsministeren

gjorde opmærksom på, at der endnu ikke er dannet en

israelsk regering, så vi kender ikke koalitionen bag den. Også den israelske

regering skal gå ind for tostatsløsningen. Hvad udenrigsministeren sagde om

uhindret adgang for humanitær hjælp, gælder også for Gaza. Det samme

gælder nødhjælp.

5. (Evt.) Sudan/Darfur

–

Konklusioner

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 321, side 1096 (senest behandlet i

EUU 13/6-08) (ikke omtalt)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. EU’s naboskabspolitik: Østligt partnerskab

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0823

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. Det vestlige Balkan

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udenrigsministeren:

Der vil på rådsmødet være lejlighed til at drøfte situati-

onen på det vestlige Balkan generelt, men der vil være fokus på Montenegros

ansøgning om medlemskab af EU. Ved modtagelsen af en medlemskabs-

ansøgning anmoder Rådet traditionelt Kommissionen om at foretage en vur-

dering af, om det pågældende land er parat til at blive kandidatland, og even-

tuelt indlede forhandlinger. Det ventes, at Rådet vil drøfte, om vi skal videre-

sende Montenegros ansøgning nu eller vente. Der er forskellige tilgange til

spørgsmålet blandt medlemslandene. Jeg er ikke afvisende over for, at vi kan

bede Kommissionen om at gå i gang med sine undersøgelser. På den anden

side kan det også give mening at vente til efteråret, når Kommissionen er

kommet med sine fremskridtsrapporter. Vi er indstillet på at medvirke til en

konsensusløsning.

Når Kommissionen har afgivet sin vurdering, kan Rådet på det grundlag tage

stilling til, om Montenegro er moden til at blive kandidatland og til – på et se-

nere tidspunkt – at åbne forhandlinger med EU. Under alle omstændigheder

vil der for Montenegros vedkommende blive tale om en relativt lang optagel-

sesproces.

781

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om handel

med sælprodukter

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0469

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2008) 0469 – bilag 2 (grundnotat af 23/9-08)

KOM (2008) 0469 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0469 – svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 57 (behandlet i EUU 10/10-09)

Udenrigsministeren:

Forslaget sigter som udgangspunkt på at forbyde al

handel af sælprodukter i EU. Der er dog to undtagelser fra forbuddet, der be-

tyder, at sælprodukter vil kunne handles til EU, hvis det enten kan dokumen-

teres, at sælen er fanget humant, eller hvis sælproduktet stammer fra jagt

drevet af inuitsamfund.

Det lykkedes tidligt i processen fra dansk side at få indskrevet den anden af

disse undtagelser, kaldet ”inuitundtagelsen”. Den fritager Grønland fra for-

buddet og vil kunne sikre Grønland fremtidig adgang til det europæiske mar-

ked. Inuitundtagelsens formulering respekterer både Grønlands ret til at op-

retholde et traditionelt erhverv og Grønlands ret til moderne, økonomisk udvik-

ling. I forhandlingerne vil regeringen derfor lægge afgørende vægt på, at inuit-

undtagelsen, som beskrevet i Kommissionens forslag, ikke ændres på en

måde, der går imod Grønlands interesser.

Der vil komme krav om mærkning eller certificering – også for produkter, der

falder ind under inuitundtagelsen. Regeringen vil arbejde for, at disse krav

som minimum tager udgangspunkt i eksisterende mærkningsordninger, såle-

des at det danske og grønlandske erhverv ikke pålægges unødvendige byr-

der. Vi vil også arbejde for, at markedskontrol udformes på en måde, der ikke

skaber ekstra omkostninger.

Endelig vil vi arbejde for en afklaring af de udestående juridiske spørgsmål

vedrørende retsgrundlaget og forslagets WTO-medholdelighed, som en drøf-

telse i Rådets arbejdsgruppe i går viste faktisk er ganske kompliceret. Fra

dansk side lægger vi naturligvis vægt på, at der er korrekt juridisk hjemmel for

forslaget, og at det ikke strider mod WTO-reglerne.

Høgni Hoydal

ville prøve også at tale på de grønlandske medlemmers vegne.

Han var klar over, at der var tale om meget svære sager for Danmark, idet

holdningen til sæl- og hvalfangst er blevet det moderne menneskes aflads-

køb. Samtidig med at industrisamfundet ødelægger naturen, udtaler man sig

imod sæl- og hvalfangst, selv om der er tale om bæredygtig udnyttelse af na-

turressourcerne.

Han mente, Kommissionens forslag til forordning var en diskriminering af inu-

itterne. Dyr må gerne leve i bure, men de må bare ikke dø på en måde, så

man ser blod. Han anerkendte, at man prøver at lave en pragmatisk ordning

med en inuitundtagelse, men tankegangen er den, at de vilde, der lever på

782

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Grønland, gerne må fange nogle sæler, fordi de er så primitive. Den tanke-

gang kunne han ikke godkende.

Derfor anerkendte han, at regeringen ville gøre, hvad den kunne, for at stoppe

forslaget om sælfangst, og håbede, det i det mindste ville være muligt at spar-

ke det til juridisk hjørnespark.

Steen Gade

syntes, problemet var, at vi har en forordning, som principielt

forbyder import og salg af sælskind, hvor man burde tillade salg af certificeret

sælskind. Derfor spurgte han, om Danmark fortsat vil arbejde for en sådan

ordning. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man prøve at få en revisions-

bestemmelse ind.

Ellers måtte SF sige ja til det forhandlingsoplæg, der ligger.

Lone Dybkjær

pegede på, at Brigitte Bardot ikke har levet forgæves, og at

Europa-Parlamentet har truffet en populistisk beslutning. Hun mente overho-

vedet ikke, sæler er en truet dyreart, og spurgte, om det var muligt at bringe

lidt fornuft ind i diskussionen om sæler. Men hun påpegede, at det ikke er li-

gegyldigt, hvordan de bliver fanget. Det drejer sig om at få fanget nogle sæler

på en ordentlig måde. Ellers går det ud over fiskerne i de områder, hvor man

fanger sæler.

Pia Adelsteen

kunne følge Lone Dybkjær et langt stykke hen ad vejen og

mente heller ikke, sæler er en truet dyreart. Hvis man skal slå dem ihjel, skal

man gøre det hurtigt, så dyrene ikke lider.

Regeringen har også mandat fra Dansk Folkeparti til at gøre, hvad den finder

bedst.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at Socialdemokraterne ikke delte den

opfattelse, et flertal i Europa-Parlamentet havde i 2006, men Kommissionen

havde fremsat et forslag, som bakkes op af et flertal af landene. I den situa-

tion kan vi desværre ikke få den mest rigtige løsning, nemlig en fornuftig certi-

ficeringsordning, men må slås for, at skaden for Grønland bliver mindst mulig.

Særundtagelser som inuitundtagelsen er ikke til fordel for Grønland og heller

ikke til fordel for en bæredygtig udnyttelse af sælerne.

Socialdemokraterne kan i den foreliggende situation tilslutte sig forhandlings-

oplægget, selv om det ikke er ideelt.

Edmund Joensen

havde forstået, at den danske regering ville varetage

Grønlands og Færøernes interesser så godt som muligt, og at dette blev støt-

tet af et flertal i Europaudvalget.

Udenrigsministeren

takkede for opbakningen til regeringens forhandlings-

oplæg og dermed til rigsfællesskabets indstilling.

Han var enig i, at det klogeste ville være at tillade salg af sælskind med certi-

fikat for, at sælerne er dræbt på human måde, men der er en lang række lan-

de, hvor man ikke har forståelse for det synspunkt. Det eneste, vi kan komme

igennem med, er en inuitundtagelse – som han forstod, at grønlænderne ikke

rigtigt kunne lide, men som de på den anden side gerne ville have, når det nu

ikke kunne være anderledes.

Udenrigsministeren sagde til Høgni Hoydal, at regeringen for øjeblikket un-

dersøger alle de juridiske spidsfindigheder, og når man har gjort det, vil man

selvfølgelig drøfte papiret med rigsfællesskabet. Der er tvivl om, hvorvidt det

783

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

overhovedet er WTO-medholdeligt at stille et dyreetisk krav. For man risikerer,

at landene opfinder forskellige krav, som betyder, at man laver tekniske han-

delshindringer. Rådets juridiske tjeneste er kommet i tvivl om, hvorvidt et dy-

reetisk krav er WTO-medholdeligt, og det kan forhale beslutningsprocessen.

Udenrigsministeren bekræftede over for Lone Dybkjær, at sæler ikke er en

truet art. Vi kan ikke få fornuft ind i sagen. Derfor er det bedste, vi kan gøre, at

få de nævnte to undtagelser.

Anne Grete Holmsgaard

havde forstået på det møde, Europaudvalget tidli-

gere på dagen havde haft med de danske medlemmer af Europa-Parlamen-

tet, at der stadig væk er en fare for, at Europa-Parlamentet vil træffe en be-

slutning, hvorefter Grønlands mulighed for at fange sæler bliver meget ind-

snævret – altså at der kun bliver en inuitundtagelse.

Udenrigsministeren

fandt det interessant at høre, at Europa-Parlamentet

kan finde på at indskrænke sælfangsten yderligere. Det troede han gerne.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

784

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

9. Forslag fra Kommissionen til Rådet om fastlæggelse af den

holdning, der skal indtages på Det Europæiske Fællesskabs vegne til

ændringer af den internationale konvention angående regulering af

hvalfangst og dens vedtægter

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0711

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2008) 0711 – bilag 1 (grundnotat af 15/1-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 305, side 896 (behandlet i EUU 23/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 151, side 388 (behandlet i EUU 8/2-08)

Udenrigsministeren:

Kommissionens forslag går ud på at skabe en fælles

EU-linje i Den Internationale Hvalfangstkommission – også kaldet IWC – på

en række centrale punkter. Forslaget afviger væsentligt fra, hvad der har væ-

ret rigsfællesskabets politik i en menneskealder, og det vil gøre det vanskeligt

at skaffe hvalkvoter til Grønland.

Regeringen finder ikke, at Danmark kan støtte Kommissionens henstilling om

fastlæggelse af en fælles holdning i hvalfangstkommissionen. Det er der flere

grunde til:

Den ene er rigsfællesskabet. Det sagde jeg også sidste år, og det står fortsat

ved magt.

Men der er ligesom sidste gang også andre begrundelser.

Danmark har gennem en længere årrække søgt at slå bro mellem de IWC-

nationer, der ønsker kommerciel hvalfangst genindført, og de nationer, der er

imod dette.

Den politik, Kommissionen ønsker ført i IWC, vil i vidt omfang ikke harmonere

med den tilgang, Danmark står for. Og det samme må siges om den politik,

der føres af en række andre EU-medlemslande i IWC. Danmark ønsker at

holde sammen på IWC, fordi alternativet til et fungerende IWC i store dele af

verden giver ringere eller ingen beskyttelse af hvalerne. Kun i Nordatlanten

har vi et fungerende regionalt alternativ: NAMMCO. I resten af verden vil der

ikke være nogen regulering.

IWC knager voldsomt i fugerne, og det amerikanske formandskab har afholdt

en række møder, der kun har handlet om at finde en vej ud af det politiske

dødvande, organisationen befinder sig i. Jeg har tidligere orienteret udvalget

om baggrunden for disse problemer, og problematikken er den samme: De

lande, der ønsker at genindføre kommerciel hvalfangst, finder, at der er vi-

denskabeligt grundlag for en bæredygtig udnyttelse af visse hvalbestande.

Derfor finder de det i stigende grad uacceptabelt, at det generelle og foreløbi-

ge hvalfangstmoratorium fastholdes. Andre lande finder, at moratoriet bør op-

retholdes i al fremtid.

Erfaringerne fra årsmødet i 2008 giver anledning til at frygte, at Kommissio-

nens nye forslag ikke vil hjælpe til at holde sammen på IWC eller bringe orga-

nisationen ud af dødvandet. Kommissionens forslag vil snarere blive opfattet

af en række lande som endnu et europæisk forsøg på at forhindre, at IWC

785

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

bringes tilbage til sin oprindelige og traktatbestemte funktion, som altså er at

regulere hvalfangsten. Erfaringerne fra årsmødet i 2008 – herunder specielt at

EU-landene på dette møde stemte en bloc – bestyrker desværre denne frygt.

Endelig skal jeg pege på det fortsatte behov for den nødvendige ¾-majoritet

til at sikre Grønland sine hvalkvoter. Erfaringerne fra sidste år mere end anty-

der, at mulighederne for at sikre dette formentligt er klart forringende. De øvri-

ge EU-lande var – på grund af den fælles EU-holdning – en bloc imod det

danske ønske om hvalkvoter til Grønland.

Regeringen håber, at Kommissionens forslag vil blive afvist også af andre

medlemslande. Men baseret på erfaringerne fra 2008 er der ikke megen

grund til optimisme på dette punkt. Kommissionens forslag blev sidste år net-

op godkendt med kun Danmarks stemme imod. Alt tyder på, at dette stem-

memønster vil blive gentaget.

Hvis Kommissionens nye forslag bliver vedtaget, vil Danmark igen være hen-

vist til at benytte sig af den mulighed, der ligger i at fortsætte den danske poli-

tik i hvalfangstkommissionen på basis af Maastrichttraktatens erklæring 25,

som tillader EU-lande – som Danmark – selvstændigt at varetage interesser-

ne for oversøiske lande og territorier. Om det er nok til at kunne hjælpe Grøn-

land til eksempelvis nye kvoter, er tvivlsomt. Det lykkedes jo i hvert fald ikke i

fjor, selv om vi havde troet, at hvis vi viste os parate til at stemme for hvalre-

servatet i Sydatlanten, ville der komme forståelse for de grønlandske ønsker.

Men det var der ikke.

Høgni Hoydal

kvitterede for, at udenrigsministeren havde søgt at følge de

grønlandske og færøske ønsker i den anspændte situation i IWC, men min-

dede om, at sidste gang blev udenrigsministeren ”overrulet” af Folketinget.

Det håbede han ikke skete igen. Han var tilfreds med, at regeringen ville gå

imod Kommissionens forslag. Han forstod imidlertid, at Danmark ville komme i

en klemme, og spurgte, hvordan regeringen stillede sig til at lade Færøerne

og Grønland selv varetage forhandlingerne i IWC.

Steen Gade

mente fortsat, det var en forkert linje, Danmark følger i IWC, og

mente godt, vi kunne være dækket ind af EU’s fælles holdning. Vi plejer jo at

sige, at EU skal have en fælles holdning. Han troede, det ville være lettere for

regeringen at kæmpe for grønlandske hvalkvoter i en situation, hvor Danmark

var en del af den fælles EU-holdning.

På denne baggrund måtte han sige nej til forhandlingsoplægget.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Steen Gade og pegede på, at rege-

ringen i alle andre sager mener, vi skal indtage en fælles EU-holdning. Inuit-

argumentet er ikke nødvendigvis et lykkeligt argument.

Pia Adelsteen

havde på Folketingets orienteringsrejse til Grønland set rigtigt

mange hvaler. Heller ikke på dette punkt havde hun problemer med at give

regeringen mandat til at gøre, hvad den finder bedst.

Svend Auken

pegede på, at Socialdemokraterne i sin tid støttede et reservat

ved Sydpolen. Deres synspunkt var, at hvis kyststaterne i et område er enige,

skal man respektere den nationale selvbestemmelsesret. Desværre slap

Danmarks stemmeforklaring ud.

786

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Socialdemokraterne mener, at EU normalt skal optræde med en fælles hold-

ning, ellers har vi ingen gennemslagskraft, men i den foreliggende situation

må man af hensyn til rigsfællesskabet støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Edmund Joensen

pointerede, at man på Færøerne virkelig i de sidste 10-20

år har arbejdet på at fange hvalerne på en human måde.

Der er imidlertid dukket et nyt problem op, nemlig forureningen fra de industri-

aliserede landes side. Den gør, at forskerne siger, hvalerne vil komme til at

indeholde så meget kviksølv, at man må fraråde at spise dem. Han støttede

den danske regerings linje.

Udenrigsministeren

sagde, at vi er i samme situation som i fjor. Han var af

den opfattelse, at rigsfællesskabets position også er den bedste for hvalerne.

Man bør kunne fange dem på videnskabeligt grundlag, som må fastsættes for

hver enkelt art. Videnskabelig baseret, bæredygtig fangst er den fælles positi-

on for rigsfællesskabet. Udenrigsministeren mente, vi havde et kontant og

realistisk samarbejde med Grønland og Færøerne om disse ting.

Grønland har talt om muligvis at gå ud af IWC og i stedet gå ind i NAMMCO,

men det gælder kun i Nordatlanten.

Udenrigsministeren erkendte, at han havde været uenig med Steen Gade,

hver gang de havde diskuteret hvalfangst.

Han sagde i svaret til Svend Auken, at han stod ved det kompromis, man var

nået frem til angående reservaterne. Men de reservater er ikke meget værd,

hvis man ikke sikrer, at de også er rene. Vi troede, at når vi gik ind for reser-

vater, kunne vi til gengæld få støtte til de grønlandske kvoter, men vi blev

snydt. Problemet skyldes nok, at man i de fleste af EU-landene aldrig har set

en hval.

Med hensyn til det taleudkast, som Svend Auken nævnte, sagde udenrigsmi-

nisteren, at det var et udkast, som var skrevet, før man lavede det politiske

kompromis, og det var ikke godkendt. Pressen har altså fået fat i et papir, som

ikke havde nogen gyldighed.

Hvis der ikke er nogen, der vil spise hvalerne, fordi de indeholder for meget

kviksølv, som Edmund Joensen er inde på, er der heller ingen, der vil fange

dem. I øvrigt bekræftede udenrigsministeren Edmund Joensens oplysninger

om kviksølv.

Høgni Hoydal

sagde, at grunden til, at han havde været imod EU’s fælles

holdning i IWC, var, at der i IWC er to forskellige verdener, som sidder over

for hinanden. Der findes ikke nogen gylden mellemvej. Vi bliver nødt til at

kæmpe for retten til at udnytte de levende ressourcer i havet.

Hun spurgte, om man har talt med Finland og Sverige og med den norske

delegation.

Lone Dybkjær

nævnte, at man havde fået en redegørelse for, hvor stor be-

tydning sælerne har for Grønlands økonomi, men der står ikke noget om hva-

lers betydning. Hvad ved vi om det?

Anne Grete Holmsgaard

havde regnet på tallene og fundet frem til, at det

faktisk er rigtigt meget hvalkød, Grønland har inden for den eksisterende kvo-

te.

787

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Udenrigsministeren

svarede Høgni Hoydal, at Sverige og Finland ikke støt-

ter os i hvalsagen.

Udenrigsministeren pointerede i svaret til Lone Dybkjær vedrørende hvaler-

nes økonomiske betydning for Grønland, at hvalkød ikke eksporteres. Man

bruger kødet fra de hvaler, man fanger, selv. Det er forskelligt, hvor meget

man spiser af hvalkød. Mindre i Nook-området og mere i det nordlige Grøn-

land.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Socialistisk Folkeparti og Det Radikale

Venstre havde udtrykt sig imod det.

10. Revision af Cotonou-aftalen

–

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 6 (Kommissionens meddelelse

om revision af Cotonou-aftalen) (fortroligt)

Dette punkt blev behandlet, efter at man havde behandlet dagsordenens

punkt 3, hvor man generelt havde diskuteret status i forhandlingerne med

AVS-landene om EPA’er.

Udviklingsministeren:

Jeg skal forelægge punktet om revision af Cotonou-

aftalen. Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

Cotonou-aftalen mellem de 78 AVS-lande og EU blev indgået for en periode

på 20 år fra den 1. marts 2000. Den er allerede blevet revideret en første

gang i 2005. Ifølge Cotonou-aftalen skal aftalens parter – dvs. Fællesskabet

og dets medlemsstater og AVS-landene – meddele hinanden, hvilke forslag

om ændringer i aftalen der ønskes forhandlet under den anden revision af

aftalen inden den 1. marts 2009. Forhandlingerne forudses at begynde i maj

måned i år. Det forventes, at der vil kunne opnås enighed om fra EU’s side at

foreslå AVS-landene, at der forhandles om en ajourføring af aftalen og om

ændringer af mindre rækkevidde.

AVS-landenes forslag til emner, der kan indgå i forhandlingerne, er endnu

ikke kendt af EU-medlemslandene og Kommissionen. AVS-landene skulle

mødes om kort tid for at drøfte mulige emner. Når AVS-landenes forslag bliver

kendt, vil EU skulle tage stilling til dem.

Fra EU’s side synes der som sagt at blive stilet mod at foreslå AVS-landene,

at der forhandles om en række mindre ændringer af Cotonou-aftalen. Det er

bl.a. forslag om, at den regionale integration skal styrkes, og at der etableres

forbedrede muligheder for samarbejde med udviklingslande, der ikke er AVS-

lande – herunder med andre afrikanske lande.

Det foreslås også at ajourføre bestemmelserne i aftalen om den politiske di-

mension især med øget vægt på god regeringsførelse. Kvinders deltagelse i

788

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

fredsskabende aktiviteter og konfliktforebyggelse og bilæggelse skal søges

fremmet.

Teksten om migration i aftalen foreslås ajourført for at styrke forbindelsen mel-

lem migration og udvikling, herunder forvaltningen af den lovlige indvandring

og indsatsen mod den ulovlige indvandring.

Bestemmelserne om handelssamarbejdet i aftalen foreslås ajourført i lyset af

de økonomiske partnerskabsaftaler. Det kan bl.a. ske ved, at man sletter det

store bilag til aftalen med toldsatser, som jo nu er overflødigt. Regeringen

lægger imidlertid vægt på, at de generelle handelsmålsætninger fortsat indgår

i Cotonouaftalen, så der ikke er tvivl om, at EPA’erne er udviklingsinstrumen-

ter. Selve forhandlingerne om EPA’erne indgår ikke i revisionen af Cotonou-

aftalen. Det gjorde de heller ikke i forbindelse med den første revision. EPA-

forhandlingerne kører i et særskilt spor.

Ligesom ved de tidligere forhandlinger mellem EU og AVS-landene om sam-

arbejdsaftaler vil spørgsmålet om en ny finansprotokol til finansiering af udvik-

lingssamarbejdet først blive taget op på et sent tidspunkt i forhandlingerne.

Regeringen finder, at Cotonou-aftalen er en god ramme for samarbejdet mel-

lem AVS-landene og EU. Som udgangspunkt er det regeringens holdning, at

ændringer i Cotonou-aftalen skal kunne forbedre AVS-EU samarbejdet og

generelt være til gavn for AVS-landene. Regeringen er positivt indstillet over

for at smidiggøre samarbejdet og ajourføre bestemmelser, der ikke mere er

aktuelle. Revisionen bør derfor være begrænset og især fokuseret på teknisk

revision i lyset af den udvikling, der har fundet sted siden den første revision

af Cotonou-aftalen. Generelle handelspolitiske målsætninger i samarbejdet

bør som nævnt fortsat indgå i aftalen.

I spørgsmålet om revision af bestemmelsen om migration er det en forudsæt-

ning, at der ikke vil ske en svækkelse af den eksisterende formulering i Coto-

nou-aftalen om AVS-landenes forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere,

som opholder sig ulovligt i et EU-medlemsland, og at man fra EU’s side bør

arbejde for at styrke teksten om tilbagetagelse – ikke blot fastholde status quo

i forhold til den nuværende tekst. Jeg kan tilføje, at der i forbindelse med for-

handlingerne om Cotonou-aftalen fra dansk side blev afgivet en erklæring til

Rådets protokol om artikel 13, stk. 5, i Cotonou-aftalen om bl.a. tilbagetagelse

på grund af de danske forbehold. I erklæringen gjorde Danmark opmærksom

på, at Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling ikke deltager i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i trak-

taten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Regeringen er indstillet på at give tilslutning til retningslinjerne i forslaget til

AVS-landene om emner, der skal indgå i forhandlingerne, og til generelle ret-

ningslinjer for Kommissionens forhandlinger i disse spørgsmål. Når AVS-

landenes forslag foreligger, vil der fra EU’s side skulle tages stilling til dem, og

der vil skulle fastlægges en holdning til forslagene. Forhandlingerne med

AVS-landene tager traditionelt lang tid. Regeringen vil holde Europaudvalget

orienteret om det videre forløb.

Formanden

henviste til den drøftelse af EPA-aftalerne, som man havde haft

under dagsordenens punkt 3.

789

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Frank Aaen

spurgte, hvor mange handelsaftaler der er her, idet han så sagen

i sammenhæng med de generelle EPA-aftaler, som udvalget havde drøftet

under dagsordenens punkt 3.

Steen Gade

syntes, der stod mange fornuftige ting i det papir, der var ud-

sendt, bl.a. om regionalisering, 2015-mål osv. Han forstod, at muligheden for

at låne ud til infrastrukturprojekter ville komme ind senere i forhandlingerne,

idet der skulle være tale om en gulerod. I den forbindelse spurgte han, om

man vil lave formuleringer, som gør, at man kan arbejde med infrastruktur,

som går på tværs af grænserne.

Når 2015-målene får øget indflydelse, betyder det også, at miljø og klima

kommer ind. I den forbindelse understregede Steen Gade, det var vigtigt, at

udviklingsministeren lægger vægt på den del af 2015-målene. Vi må signale-

re, at vi har forståelse for udviklingslandenes behov for udbygning af deres

energiforsyning.

Han så, at god forvaltningsskik på skatteområdet skal ind i forhandlingerne,

hvilket er vigtigt, idet mange udviklingslande mister indtægter til statskassen,

når toldsatserne nedsættes.

Han mente, man havde underprioriteret migration, som gør det muligt for folk

fra udviklingslandene at sende penge hjem. I den forbindelse spurgte han,

hvad det betyder, når udviklingsministeren understreger vores forbehold an-

gående den fælles flygtninge- og invandrerpolitik. Han gik ind for, at vi går

med fuld musik ind i at udnytte de muligheder, der ligger for migration.

Lone Dybkjær

spurgte, hvorfor det papir, man sidder og taler om, er stemplet

fortroligt. Er der blot tale om en dårlig vane fra Kommissionen?

Hun ville gerne vide, om der blot er tale om en rutinemæssig revision, eller

der har vist sig problemer undervejs?

Er der noget nyt i afsnittet om tilbagesendelse?

Formanden

sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål om det fortrolige

papir, at drøftelsen i Europaudvalget foregår på grundlag af udviklingsministe-

rens mundtlige forelæggelse, men så har Europaudvalget til støtte Kommissi-

onens oplæg. Da der er tale om et forhandlingsmandat til Kommissionen, er

det stemplet fortroligt, hvilket indebærer, at Europaudvalget ikke kan offentlig-

gøre det.

Udviklingsministeren

svarede Frank Aaen, at Cotonou-aftalerne udgør

rammen for det hele – altså den overordnede paraply – og at handelsaftalerne

er en del af det. Selve forhandlingerne foregår i EPA-regi.

Udviklingsministeren syntes, Steen Gade havde foretaget en udmærket gen-

nemgang af de vigtige punkter i revisionen, og understregede den stærkere

fokus på 2015-målene. Infrastrukturprojekter på tværs af de afrikanske lande-

grænser er meget vigtige, idet de kan være med til at skabe en økonomisk

vækst, som Afrika har brug for.

Hun var enig med Steen Gade i betydningen af migration som led i udviklin-

gen og i fattigdomsbekæmpelsen. Men vi har jo et forbehold, som hun mente,

hun anstændigvis var nødt til at nævne i den forbindelse, idet hun måtte gøre

opmærksom på, at man her drøfter ting, som vi ikke kan deltage i på grund af

vores forbehold.

790

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Udviklingsministeren svarede Lone Dybkjær, at der faktisk var nogle få lande

– heriblandt Danmark – som ikke mente, vi behøvede lave en revision nu,

men da der i en række lande var et ønske om det, gik vi med til det, og ud-

viklingsministeren syntes faktisk, vi havde fået nogle vigtige punkter med.

Hun tilsluttede sig formandens fortolkning af, hvorfor papiret var stemplet for-

troligt.

Steen Gade

bad regeringen arbejde for, at vi hjælper landene med et opbyg-

ge et skattesystem, så de kan få nogle penge i kassen, når deres toldsatser

sættes ned.

Han spurgte, om det, regeringen har skrevet om migration, betyder, at den vil

være mere restriktiv, eller vil den være åben over for migration?

Frank Aaen

henviste til, at der på side 5 i det oversendte, hemmeligtstemple-

de notat står: ”Forhandlingerne vil fortsætte med de AVS-lande, som endnu

ikke har indgået en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale.” Humlen er, at

en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale også indeholder aftaler vedrø-

rende tjenesteydelser.

Udviklingsministeren

var enig med Steen Gade i, at det selvfølgelig er vig-

tigt, i det øjeblik man reducerer toldsatserne, at man finder alternative ind-

tægtskilder. Det arbejder man også med i regeringens Afrikakommission.

Udviklingsministeren sagde i svaret til Frank Aaen, at målet for Kommissionen

selvfølgelig er fuldstændige EPA-aftaler, som omfatter det hele, men forud-

sætningen for, at man kan nå dertil, er, at der hos landene selv er et ønske

om at medtage tjenesteydelser.

Hun syntes, det er vigtigt, at der er et samspil mellem migration og udvikling,

og at udviklingen sker i et reelt partnerskab imellem landene. Revisionen af

Cotonou-aftalerne skyldes bl.a., at en række medlemslande ønsker, at fristen

for tilbagetagelse bliver kortere.

Svend Auken

mente godt, man kunne forestille sig fulde partnerskabsaftaler,

uden at der er liberalisering med, hvis landene ikke ønsker det. Han advarede

mod, at man giver Kommissionen mandat til at presse lande, der ikke vil være

med til liberalisering.

Frank Aaen

sagde, at det netop er problemstillingen. Han var lidt mere skep-

tisk over for Kommissionen end Svend Auken.

På den baggrund kunne Enhedslisten ikke være med til forhandlingsoplæg-

get.

Udviklingsministeren

sagde, at regeringens udgangspunkt for så vidt angår

handelspolitikken er fuldstændig uændret.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde udtrykt sig imod det.

11. Sri Lanka

–

Konklusioner

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

791

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Udenrigsministeren:

Jeg forventer bred enighed om rådskonklusioner om

den aktuelle humanitære krise på Sri Lanka. På dansk foranledning er råds-

konklusionerne blevet skærpet med fremhævelse af den humanitære krise, de

alvorlige menneskerettighedskrænkelser, kravet om at international humani-

tær folkeret respekteres, en opfordring til øjeblikkelig våbenhvile samt fuld og

uhindret adgang for humanitær hjælp.

Udover rådskonklusioner arbejdes der bl.a. på dansk initiativ for hurtig udsen-

delse af en ministertrojka til Colombo, hvilket dog møder srilankansk mod-

stand.

På baggrund af den alvorlige humanitære situation er der taget en række

danske initiativer:

Jeg tog selv kontakt til den srilankanske udenrigsminister den 6. februar og

meddelte ham ganske tydeligt, at situationen med forfærdelige civile lidelser

er fuldstændig uacceptabel. Jeg understregede desuden, at:



International humanitær folkeret skal respekteres af begge parter.

Det er afgørende med humanitær våbenhvile og fuld og uhindret adgang

for nødhjælp.

Civile skal kunne forlade konfliktområdet. Det er særdeles vigtigt, at civile,

der i stigende antal kommer ud af kampzonen, behandles i overensstem-

melse med de internationale standarder. FN og International Røde Kors

har en central rolle i modtagelsen af de internt fordrevne og må gives ad-

gang, understregede jeg.

Der skal være sikkerhed for disse nødhjælpsarbejdere.



I min efterfølgende samtale med den indiske udenrigsminister den 7. februar

diskuterede vi, hvad der kan gøres internationalt. Blandt andet muligheden

for, at Indien tager en mere aktiv rolle i forhold til en fremtidig politisk proces.

Den indiske udenrigsminister sagde, at Indien havde fremført tre krav over for

Sri Lankas præsident: De civile må reddes, der må ikke skydes ind i de sikre

zoner, og de civile må have mulighed for at leve et normalt liv inden for de

sikre zoner.

Jeg har to gange drøftet situationen i Sri Lanka med min norske kollega. Vi

blev enige om, at situationen i Sri Lanka skulle drøftes på det nordiske uden-

rigsministermøde i Oslo den 9. februar, hvorfra vi udsendte en fælles presse-

meddelelse med opfordring til humanitær våbenhvile og til, at nødhjælp og

internationale observatører skal have adgang til konfliktområdet.

Udenrigsministeren har netop bevilget 10 mio. kr. til ekstra nødhjælp.

Jeg mener, at international bevågenhed er afgørende i forhold til en kommen-

de politisk proces omkring udviklingen i det nordlige og østlige Sri Lanka.

Presset på præsidenten for Sri Lanka skal fastholdes.

Uden en politisk løsning er det ikke muligt at skabe en varig fred. LTTE står

særdeles svagt nu. Det er sandsynligt, at LTTE nu i højere grad vil benytte

guerillataktik og selvmordangreb.

Men det kan man jo forsøge at forebygge gennem en inklusiv fredsproces

med reel selvbestemmelse i de tamilske områder inden for en samlet srilan-

kansk stat. Det har regeringen imidlertid endnu ikke taget skridt til, selv om

den skrilankanske udenrigsminister i samtalen med mig lovede en forfat-

792

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

ningsændring med mere decentralisering og mere selvstændighed i de tamil-

ske områder. Det er vigtigt, at den proces kommer i gang nu.

Steen Gade

var glad for, at udenrigsministeren gjorde så meget ud af sagen,

og pegede på, at 10.000 mennesker i Danmark stammer fra Sri Lanka, heraf

er 6.000 danske statsborgere. Han var enig i, at vi må lægge et meget større

pres på regeringen i Colombo, idet der er risiko for et totalt blodbad.

12. Irak

–

Konklusioner

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

793

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

13. Forhandlingsmandat til Kommissionen med henblik på

iværksættelse af forhandlinger om en ny aftale med Moldova

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2925+2926 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

794

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Punkt 3. Samråd med udviklingsministeren om samrådsspørgsmål H

vedr. status i forhandlingerne med AVS-landene om EPA’er

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål H (vedlagt)

KOM (2007) 0717 – svar på spørgsmål 21

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 305, side 887 (seneste behandling i

EUU 23/5-08)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for status i EU’s forhandlinger med AVS-landene

om de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er).”

Steen Gade

motiverede samrådsspørgsmålet, som lå i forlængelse af flere

debatter, man havde haft i Folketinget.

Udviklingsministeren:

Jeg vil gerne takke udvalget for, at man har givet mig

denne mulighed for at komme med en status over forhandlingerne med AVS-

landene om de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler, EPA’erne.

I 2008 og i de første måneder af i år er der kun indgået én ny foreløbig vareaf-

tale. Det er med Zambia. Nogle af de indgåede foreløbige aftaler er blevet

teknisk gennemgået og oversat til de relevante sprog. Det har navnlig taget

meget lang tid at oversætte aftalerne og de meget omfangsrige bilag til alle

EU-sprogene. Der er underskrevet endelige og fuldstændige aftaler med

AVS-lande i Vestindien, og meddelelse herom er givet til WTO. De foreløbige

vareaftaler med Centralafrika – dvs. med Cameroun – og med Elfenbensky-

sten er blevet underskrevet, og meddelelse herom er givet til WTO. Der er

åbnet for underskrivelse af den foreløbige vareaftale med Ghana. Kommissi-

onen forventer, at der kan underskrives andre foreløbige varehandelsaftaler i

løbet af det kommende halve år, når teksterne foreligger. Det er med SADC,

EAC og Stillehavsregionen.

Kommissionen har i 2008 og i 2009 fortsat forhandlingerne med de AVS-

lande, der er indgået foreløbige vareaftaler med. Der forhandles om indgåelse

af egentlige EPA-aftaler, der omfatter flere forhandlingsemner end varehan-

del. Forhandlingerne går ikke hurtigt.

Kommissionens udgangspunkt i forhandlingerne er retningslinjerne i den fuld-

stændige aftale, der er indgået med AVS-landene i Vestindien. Den indehol-

der udover bestemmelser om liberalisering af varehandel bl.a. også bestem-

melser om liberalisering af tjenesteydelser.

Der har også været kontakt mellem Kommissionen og AVS-lande, der ikke er

indgået foreløbige vareaftaler med. Men det går fortsat ret langsomt med for-

handlingerne. Der er endnu ikke opnået væsentlige konkrete og afsluttende

resultater af disse videre forhandlinger.

I de foreløbige vareaftaler, der er indgået, er der bestemmelser om, at parter-

ne forpligter sig til at indgå aftaler om tjenesteydelser, investeringer osv. inden

den 1. januar 2009. Det er ikke sket. Kommissionen har imidlertid nu tilkende-

givet, at det væsentlige må være at få forhandlet brugbare aftaler. Her vil jeg

795

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

gerne understrege, at der ikke er bestemmelser i EU’s markedsadgangsfor-

ordning, der automatisk indebærer, at de AVS-lande, der ikke havde forhand-

let færdige aftaler inden den 1. januar 2009, automatisk bliver omfattet af EU’s

generelle toldpræferencer. Der er således ikke noget umiddelbart tidspres.

Indtil nu er der indgået foreløbige vareaftaler med i alt 36 AVS-lande. 13 af

disse AVS-lande – i Vestindien – har indgået komplette EPA-aftaler. 42 AVS-

lande har indtil videre valgt ikke at indgå en foreløbig vareaftale. 31 af disse

lande er mindst udviklede. De er fortsat begunstiget af EU’s såkaldte ”Alt und-

tagen våben”-toldpræferencer.

10 AVS-lande, som ikke har indgået aftaler, og som ikke er mindst udviklede,

vil skulle basere sig på EU’s almindelige generelle toldpræferencer under

GSP-ordningen. Sydafrika fortsætter med den særlige handels- og udvik-

lingsaftale, som landet allerede har med EU. Der vil imidlertid fortsat kunne

forhandles om deltagelse i en EPA-aftale, hvis Sydafrika skulle ønske det.

Kommissær Ashton har for kort tid siden aflagt besøg i Sydafrika. Hun har

også haft drøftelser med nogle af de andre SADC-lande i regionen. Selv om

der ikke synes at have været tale om egentlige forhandlinger under besøget,

så synes det at have åbnet op for nye forhandlinger både med Sydafrika og

med andre SADC-lande i regionen.

Der forhandles om fuldstændige EPA-aftaler med de AVS-lande i Det østlige

Afrika, der har indgået foreløbige vareaftaler med EU. Det går langsomt, og

der vil næppe være resultater før senere på året. Både med AVS-lande i

Vestafrika og i Centralafrika forhandles der – især på mere teknisk niveau. I

forhandlingerne med AVS-landene i Stillehavet synes der ikke at være de sto-

re fremskridt.

Jeg vil gerne tilføje, at der blev afholdt et første fælles møde mellem landene i

COMESA, altså Common Market for Eastern and Southern Africa, EAC, altså

East African Community, og SADC, altså South African Development Com-

munity, i Uganda den 22.-25. oktober 2008. Der var dér forslag om at slå de

tre organisationer sammen til ét frihandelsområde. Selv om det ikke synes at

være noget, der sker lige straks, så rummer det jo perspektiver også for EPA-

vareaftalerne. En af grundene til, at det går langsomt med forhandlingerne

med AVS-landene i det østlige Afrika, er faktisk, at de også forhandler om

etablering af et egentlig fællesmarked.

Rådet drøftede de igangværende forhandlinger på mødet den 10.-11. novem-

ber 2008. Europaudvalget har modtaget referat af mødet. Jeg vil blot nævne,

at den nye handelskommissær Ashton var positiv og ønskede at bidrage til

udviklingslandenes økonomiske udvikling.

Sammen med udviklingsministrene fra Nederlandene og Irland havde jeg in-

den rådsmødet i november måned sendt et brev til kommissær Ashton. I bre-

vet var der bl.a. på dansk foranledning en opfordring til at afholde et uformelt

møde på ministerniveau mellem AVS-lande og EU med henblik på uformelle

politiske drøftelser om EPA forhandlingerne. Et sådant møde har i længere tid

været et udtrykkeligt ønske fra flere afrikanske AVS-lande. På rådsmødet til-

kendegav kommissær Ashton, at hun ville se nærmere på forslaget – hun fo-

restillede sig umiddelbart, at ”dialogmøder” på regional basis ville være det

mest nyttige og praktiske.

796

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Formålet med en uformel AVS-EU ministerdrøftelse kunne – udover at imø-

dekomme AVS-landenes ønske – især være at bidrage til en tillidsskabende

dialog, der kunne fremme de videre forhandlinger. Dermed ønsker man dog

ikke at anfægte, at de egentlige forhandlinger fra EU’s side føres af Europa-

kommissionen.

Udviklingsministrene i Tyskland, Luxembourg og Portugal har senere fulgt op

på det brev, som jeg som sagt sendte sammen med mine kolleger fra Irland

og Nederlandene, med en ny henvendelse til Kommissionen, som henviser til

vores første brev til Kommissær Ashton.

Handelskommissær Catherine Ashton og udviklingskommissær Louis Michel

har svaret på brevet, som jeg sendte sammen med mine to kolleger. De to

kommissærer anerkender behovet for fleksibilitet i forhandlingerne. De tilken-

degiver, at de vil undersøge, hvordan der bedst kan skabes tillid i forhand-

lingsprocessen. De erklærer sig rede til at se nærmere på eventuelle handels-

forvridende situationer. Imidlertid undlader de to kommissærer direkte at om-

tale det danske, irske og nederlandske forslag om et fælles uformelt EU/AVS

ministermøde om EPA-forhandlingerne.

På det uformelle EU-udviklingsministermøde i Prag den 29.-30. januar 2009

tilkendegav det tjekkiske formandskab, at det ikke havde planer om et møde

mellem AVS-ministre og EU-udviklingsministre samt Kommissionen. Imidlertid

har AVS-landene senest i december 2008 udtrykt bekymring over, at der ikke

er blevet afholdt et sådant møde på ministerniveau. Jeg er derfor indstillet på

endnu en gang at rejse spørgsmålet, herunder også om muligheden for at

afholde det påtænkte møde under det svenske formandskab.

Lad mig til slut understrege, at i drøftelserne om EPA-forhandlingerne – i Bru-

xelles og andre steder – er retningslinjerne for regeringen fortsat Folketingets

vedtagelser V 41 og V 62. De er stadig et godt grundlag for den danske ind-

sats.

Steen Gade

opfattede det som en tillidsskabende foranstaltning, at man ville

holde et fælles møde, og håbede, det ville ske snart, helst i begyndelsen af

det svenske formandskab.

Han ville gerne have bekræftet, at det var landene i Vestindien, som selv hav-

de ønsket at få tjenesteydelser med i den aftale, der er indgået.

Han spurgte, om der var et tidspres, f.eks. fordi de midlertidige vareaftaler

udløber.

Endelig spurgte han, om der er nogle lande, som nu er helt udenfor.

Lone Dybkjær

syntes, det kunne være nyttigt, om Europaudvalget kunne få

udviklingsministerens talepapir over elektronisk, således at man kunne ek-

spedere det videre til de mange interesserede uden for dette lokale.

Hun syntes, det var fint, at man gjorde noget tillidsskabende, og syntes, det

var underligt, at nogle lande sagde, de ikke gad holde et fælles møde.

Hun sad med en fornemmelse af, at EU kræver for meget og giver for lidt.

Eller er der tale om en ændret holdning fra EU’s side, således at EU er blevet

mere forstående?

797

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Hun spurgte, om EU tager spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder

op, og hvad Danmark holdning hertil er.

Hvad er Danmarks holdning til beskyttelsen af geografiske produktnavne?

Kan udviklingslandene stadig væk få mulighed for at beskytte deres land-

brugssektor over for den absolut ikke fair konkurrence fra EU?

Hun mente, vi bør øge støtten til landene, så de rent faktisk kan imødekomme

nogle af de strenge krav til standarder. Hun mente godt, man kunne stille krav

om miljø- og energirelevante standarder, men man kan kun gøre det, hvis

man samtidig hjælper.

Frank Aaen

syntes ikke, det var prangende, hvad der var sket. Han betegne-

de det som mærkeligt, at det var gået så langsomt med de forhandlinger, som

skulle være til fordel for de fattige lande, og rejste det spørgsmål, om det er,

fordi EU stiller for store krav til udviklingslandene.

I anledning af udviklingsministerens udtalelse om, at en af grundene til, at det

gik så langsomt, var, at man er ved at lave et fællesmarked i Østafrika, spurg-

te han, om det ikke er sådan, at lige så snart man har lavet en aftale med ét

land, hæmmer det det regionale samarbejde.

Svend Auken

syntes, det var godt, at den danske regering tog udgangspunkt

i de vedtagelser, der var sket i Folketinget. I vedtagelsen står der, at gensidi-

ge aftaler om at åbne op for tjenesteydelser skal være frivillige for udviklings-

landene. Samtidig sagde udviklingsministeren, at Kommissionen forhandler

ud fra det synspunkt, at det er obligatorisk. Når Kommissionen taler om kom-

plette aftaler, er det netop liberaliseringen af tjenesteydelser, man sigter til. Er

det ikke dér, hunden ligger begravet?

Socialdemokraterne kan helt tilslutte sig udviklingsministerens kritik af det

tjekkiske formandskab og af Kommissionen og hendes kritik af den arrogan-

ce, der ligger i, at man ikke vil mødes med AVS-landene. Det ville være velgø-

rende, hvis udviklingsministeren hurtig kunne sige til Europaudvalget, at efter

kontakter med den svenske regering havde hun sikret sig, at der allerede i juli

måned kunne blive afholdt et møde med AVS-landene.

Formanden

sagde i anledning af Lone Dybkjærs ønske om en elektronisk

oversendelse af udviklingsministerens talepapir, at det gik han ud fra, man

kunne klare fra Europaudvalgets sekretariat, som får ministrenes talepapirer

elektronisk.

I øvrigt henviste han til, at udviklingsministeren under dagsordenens punkt 3

ville forelægge et forhandlingsoplæg om en revision af Cotonou-aftalen.

Udviklingsministeren

sagde, at hun mente, et fælles møde ville være utroligt

relevant. Hun havde allerede taget kontakt til svenskerne, og vi har også kon-

takt med tyskerne, som er meget optaget af spørgsmålet. Hun var i øvrigt ble-

vet gjort opmærksom på, at der er en anden mulighed, nemlig at koble et så-

dant møde på det årlige AVS/EU ministermøde, som i år finder sted i Europa i

slutningen af maj måned. Hvis det ikke kan lade sig gøre, prøver vi at få det

svenske formandskab til at tage handsken op.

Over for Steen Gade bekræftede udviklingsministeren, at landene i Vestindien

selv havde bedt om at få tjenesteydelser omfattet.

798

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Der er ikke noget tidspres. Ganske vist er waiveren udløbet, men den nye

kommissær har en mere pragmatisk tilgang til tidsfristen end den forrige.

I relation til Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvorvidt EU kræver for meget og

giver for lidt, sagde udviklingsministeren, at Danmark kan tage en del af æren

for, at Kommissionen kommer med et oplæg, som indebærer lange over-

gangsordninger.

Hun var ked af, hvis Svend Auken fortolkede det, hun sagde, på den måde, at

det er en forudsætning for at indgå en varig aftale, at tjenesteydelser kommer

med, men det er klart, at det er Kommissionens udgangspunkt, at man vil lave

fuldstændige aftaler. Vi følger det, vi har besluttet tidligere i Folketinget.

Hun kunne ikke svare på Lone Dybkjærs spørgsmål om de geografiske pro-

duktnavne.

Til gengæld for de krav, vi stiller, bidrager vi til at hjælpe udviklingslandne

gennem det integrerede framework. Vi vil fortsætte med at hjælpe, således at

udviklingslandene kan leve op til de krav, der stilles.

Når det går så langsomt med forhandlingerne, sagde udviklingsministeren til

Frank Aaen, skyldes det dels det, udviklingsministeren havde nævnt om Øst-

afrika, dels den manglende tætte dialog mellem udviklingslandene og Kom-

missionen. Vi har forsøgt at bidrage til at få genskabt den dialog, og her var

udviklingsministeren faktisk fortrøstningsfuld.

Frank Aaen

fandt ikke udviklingsministeren svar på, hvorfor det går så

langsomt, fyldestgørende. Han fastholdt, at det først og fremmest er, fordi

Kommissionen vil påtvinge udviklingslandene en liberalisering på tjeneste-

ydelsesområdet og på det finansielle område. Det betegnede han som fuld-

stændigt ude i hampen, når man tænker på den krise, der er i verden i øje-

blikket.

Han fastholdt ligeledes, at det forhold, at man laver en aftale med ét land, gør

aftaler med andre lande sværere.

Han mente, de handelspræferencer, der indgår, om få år vil være generelle

handelspræferencer på grund af WTO, og hvis det er korrekt, kunne han godt

forstå, at der var nogle udviklingslande, der ikke ville indgå en aftale.

Lone Dybkjær

henviste med hensyn til de geografiske betegnelser til, at der i

sin tid havde været et problem med Sydafrika, som ikke måtte kalde en vin for

portvin. Hun mente, Danmark burde være konsekvente og ikke støtte, at geo-

grafiske navne var forbeholdt bestemte områder.

Formanden

mente ikke, de geografiske betegnelser hang sammen med

EPA-aftalerne.

Udviklingsministeren

svarede Frank Aaen, at hvis man laver en aftale med

ét land, afskærer det ikke det pågældende land fra at lave aftaler med nabo-

landene.

Hun mente ikke, at de handelspræferencer, som indgår i EPA-aftalerne, om få

år vil være generelle WTO-handelspræferencer.

Udviklingsministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger, at

så vidt hun vidste, drøftede man ikke geografiske betegnelser i forbindelse

med Cotonou-aftalerne, men i WTO. Sydafrika har jo en særlig handelsaftale

799

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

med EU, som hun gik ud fra tog hensyn til det gældende WTO-regelsæt, men

det var gætteri.

800

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2927 (retlige og indre anliggender) den 26.-27.

februar 2009

Punkterne 1-10 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af

justitsministeren.

Punkterne 11-20 og 22 hører under Integrationsministeriets ressort og blev

forelagt af integrationsministeren.

Justitsministeren:

Torsdag og fredag i næste uge afholdes det første råds-

møde om retlige og indre anliggender under det tjekkiske formandskab.

Udvalget har modtaget et samlenotat om de væsentligste sager på rådsmø-

det, og som det fremgår, er der denne gang tale om forholdsvis få sager inden

for mit ansvarsområde.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at punkt 6 om direktivet om skibsforurening

forelægges med henblik på forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges til

orientering.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men

udvalget er naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke

selv nævner.

Integrationsministeren:

Jeg forelægger dagsordenspunkterne 11 til 20. Alle

punkterne er til orientering.

Jeg vil i dag nævne de væsentligste punkter, det vil sige punkterne 11 til 15

og punkt 20.

For så vidt angår de øvrige punkter henvises til det oversendte samlenotat.

Dagsordenpunktet vedrørende Kommissionens præsentation af et forslag om

etablering af en mekanisme for styringen af store IT-systemer samt dagsor-

denpunktet vedrørende Visumkodeksen er taget af dagsordenen til rådsmø-

det.

Punktet om IT-systemer er taget af, idet Kommissionen endnu ikke har frem-

sat det forslag, som Kommissionen ville præsentere på rådsmødet.

Jeg vender tilbage til Visumkodeksen senere i min forelæggelse.

Afslutningsvis vil jeg på baggrund af et ønske fra et af udvalgets medlemmer

under forelæggelsen den 26. november 2008 forud for rådsmødet i november

kort orientere om EU’s samlede migrationsstrategi.

801

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

1. E-justice

–

Status for gennemførelse af E-justice handlingsplanen

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 109, side 248 (seneste behandling i

EUU 14/11-08 – ingen omtale)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1431 (sidst behandlet i EUU

8/6-07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

2. Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af konflikter

om jurisdiktion i straffesager

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (08) – bilag 212 (grundnotat af 10/2-08)

Justitsministeren:

Forslaget har til formål at indføre et system for håndterin-

gen af konflikter mellem medlemsstater, som har straffemyndighed i forhold til

den samme konkrete lovovertrædelse – dvs. kompetence til at indlede en

straffesag.

Forslaget indeholder bl.a. regler om pligt til at udveksle oplysninger om verse-

rende straffesager og regler om, hvordan eventuelle jurisdiktionskonflikter kan

løses.

Det er vigtigt at understrege, at forslaget ikke har til formål at harmonisere

medlemsstaternes nationale regler om straffemyndighed. Endvidere bliver en

medlemsstat ikke forpligtet til at overføre retsforfølgningen til en anden med-

lemsstat eller til at overtage retsforfølgningen fra en anden medlemsstat.

Forslaget drøftes fortsat på arbejdsgruppeniveau. Formandskabet har dog

fundet det hensigtsmæssigt, at Rådet allerede nu fastlægger nogle hovedlin-

jer vedrørende anvendelsesområdet og måden, hvorpå medlemsstaterne skal

kontakte hinanden, hvis der opstår en jurisdiktionskonflikt.

Formandskabet ønsker således tilslutning til, at forslaget kun skal omfatte sa-

ger, hvor der er grund til at være opmærksom på det såkaldte ne bis in idem-

princip, dvs. princippet om, at en person ikke må retsforfølges to gange for

samme forbrydelse.

Formandskabet ønsker endvidere tilslutning til, at kontakten mellem med-

lemsstaterne kan ske uformelt og direkte mellem de kompetente myndigheder

– altså uden særlige formkrav og uden unødvendige og forsinkende mellem-

led.

Fra dansk side støtter vi, at der alene indføres pligt til at kontakte andre med-

lemsstater i de tilfælde, hvor der kan være risiko for, at en person retsforføl-

ges flere gange for samme forbrydelse. Som udgangspunkt vil en sådan dob-

belt retsforfølgning stride mod ne bis in idem-princippet, og det giver derfor

god mening, at medlemsstaterne i sådanne tilfælde forpligtes til at tale sam-

men for at afklare, hvor en straffesag mest hensigtsmæssigt gennemføres.

802

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Det ligger også i fin tråd med den danske holdning, at kontakten sker uformelt

og direkte mellem de myndigheder, der er kompetente til at løse jurisdiktions-

konflikter. I nogle medlemsstater vil det kunne være en lokal undersøgelses-

dommer, mens det i andre medlemsstater eksempelvis vil kunne være en re-

gional anklager eller et justitsministerium.

Som nævnt skal Rådet i denne omgang kun drøfte visse hovedlinjer. Jeg vil

derfor ikke i dag komme nærmere ind på forslagets øvrige elementer, der

navnlig angår muligheden for at inddrage Eurojust ved løsningen af jurisdikti-

onskonflikter.

Karina Lorentzen Dehnhardt

syntes, det var positivt, at man ikke kunne rets-

forfølge folk for noget to gange, men spurgte, hvor væsentligt problemet er.

Hun ville gerne vide, om man i Danmark på det punkt har haft jurisdiktions-

konflikter med andre lande.

Justitsministeren

nævnte som eksempel, at hvis en person forsøgte at ind-

smugle narkotika fra Amsterdam til København og blev afsløret i Kastrup, vil

både Holland og Danmark kunne gennemføre en straffesag. I en sådan situa-

tion vil Københavns politi tage kontakt til myndighederne i Holland for at opnå

en aftale om, hvor sagen skal gennemføres. Man vil i den forbindelse bl.a.

kunne lægge vægt på, hvor den pågældende er anholdt, og hvor vidner og

eventuelt medskyldige befinder sig. Hvis man bliver enige om, at det er mest

hensigtsmæssigt, at man fører sagen i Holland, vil man kunne overføre per-

sonen i overensstemmelse med reglerne i den europæiske konvention fra

1972.

3. Forhandlingsmandat for en aftale om gensidig retshjælp mellem Den

Europæiske Union og Japan

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 21)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 3 angår et forslag om, at Rådet be-

myndiger formandskabet til at indlede forhandlinger mellem EU og Japan om

en retshjælpsaftale på det strafferetlige område. Det er Japan, som gennem

længere tid har udtrykt ønske om en sådan aftale.

Jeg tror, at det er rigtigst af mig ikke at gå nærmere ind i detaljerne i mandat-

udkastet, da medlemsstaterne jo ikke på forhånd bør afsløre deres positioner i

forhold til, hvor langt man er villig til at gå i forhandlingerne med Japan.

Men jeg kan sige så meget, at mandatudkastet tager udgangspunkt i rets-

hjælpsaftalen mellem EU og USA. Og det fremhæves bl.a. som noget helt

centralt, at en retshjælpsaftale skal indeholde de nødvendige garantier vedrø-

rende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder

navnlig i forbindelse med spørgsmålet om dødsstraf, som stadig er en del af

japansk ret.

Fra dansk side støtter vi, at EU nu indleder forhandlinger med Japan, så med-

lemsstaterne kan få et mere ensartet grundlag for at behandle sager om rets-

hjælp i straffesager i forhold til Japan.

803

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

4. Udnævnelse af direktøren for Europol

–

Drøftelse

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 26)

Justitsministeren:

Herudover vil jeg kort nævne dagsordenens punkt 4 om

udnævnelse af ny direktør for Europol. Sagen er beskrevet nærmere i samle-

notatet, side 26, hvortil jeg kan henvise.

Som det fremgår af samlenotatet, udløber den nuværende direktørs embeds-

periode til april, og der skal derfor udpeges en ny direktør.

Formandskabet har lagt op til at drøfte sagen under frokosten torsdag, og det

er håbet, at Rådet hurtigt kan samles om en kandidat. Det kan vi fra dansk

side naturligvis kun støtte, så Europol ikke kommer til at stå uden direktør fra

april.

Jeg håber i øvrigt på udvalgets forståelse for, at jeg ikke i dag kan komme

nærmere ind på de enkelte kandidaters forhold. Det skylder man efter min

opfattelse både den kandidat, som vælges, og de kandidater, som ikke væl-

ges.

5. SIS II

a) Status

–

Orientering

KOM (2005) 0236, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 29)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 109, side 260 (seneste behandling i

EUU 14/11-08)

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 51 (behandlet i EUU 10/10-08)

Rådsmøde 2887 – bilag 4 (skriftligt forelagt i forbindelse med RIA

24-25/07-08)

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 504 (behandlet i EUU 22/2-08)

b) Rådskonklusioner om det videre arbejde med projektet

–

Vedtagelse

KOM (2005) 0236, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 29)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 51 (senest behandlet i EUU

10/10-08)

Rådsmøde 2887 – bilag 4 (skriftligt forelagt i forbindelse med RIA

24-25/07-08)

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 504 (behandlet i EUU 22/2-08)

Justitsministeren:

Den sidste sag, som jeg vil nævne, er punkt 5 om SIS II –

altså anden generation af Schengeninformationssystemet. Punktet er sat på

804

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

dagsordenen for mødet i de blandede udvalg med Norge, Island, Schweiz og

Liechtenstein, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.

Det er jo en sag, som har været forelagt for udvalget flere gange, senest forud

for rådsmødet om retlige og indre anliggender i november måned.

Som det fremgår af det oversendte samlenotat, vil formandskabet orientere

om status for arbejdet med SIS II, og der er i den forbindelse lagt op til vedta-

gelse af nogle rådskonklusioner om den videre proces med projektet.

Som udvalget tidligere er blevet orienteret om, har arbejdet med at udvikle

anden generation af Schengeninformationssystemet været præget af en ræk-

ke tekniske vanskeligheder.

Da Rådet drøftede sagen i november, var det forventningen, at overgangen til

SIS II kunne finde sted i september i år. Sagen er efterfølgende blevet drøftet

på et uformelt rådsmøde i januar måned, og det står nu klart, at tidsplanen

ikke kan overholdes.

På den baggrund lægger formandskabet nu op til, at Kommissionen skal gen-

nemføre en tilbundsgående analyse af problemerne og af de mulige løsnin-

ger. Analysen skal være klar senest til maj, så Rådet herefter hurtigt kan træf-

fe beslutning om den videre proces.

Fra dansk side støtter vi, at fokus på problemerne fastholdes og søges løst

hurtigst muligt. Og der skal ikke være tvivl om, at vi fortsat ser SIS II som det

endelige mål.

Vi vil selvfølgelig følge sagen ganske nøje, og det er utvivlsomt ikke sidste

gang, udvalget kommer til at høre om SIS II-projektet.

805

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelsen af sanktioner

for overtrædelser

–

Orientering

KOM (2008) 0134

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 33)

KOM (2008) 0134 – bilag 2 (grundnotat af 15/4-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 315, side 963 (seneste behandling i

EUU 30/5-08)

Justitsministeren:

Den første sag, som jeg vil komme ind på, er dagsorde-

nens punkt 6 om forslaget til direktiv om skibsforurening, der som nævnt fore-

lægges med henblik på forhandlingsoplæg.

Direktivforslaget er fremsat som opfølgning på EF-Domstolens dom fra efter-

året 2007, der annullerede rammeafgørelsen om skibsforurening. Med forsla-

get lægges der op til at flytte visse dele af den annullerede rammeafgørelse

over i direktivet om skibsforurening.

Sagen blev senest forelagt for udvalget forud for rådsmødet om retlige og in-

dre anliggender i juni sidste år.

Siden da er der på arbejdsgruppeniveau opnået enighed om forslaget, og det

tidligere franske formandskab og nu det tjekkiske formandskab har derfor haft

drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til enighed om for-

slaget.

Under drøftelserne med Parlamentet er der fremkommet nogle ændringsfor-

slag. Jeg kan herom henvise til samlenotatet, side 35 og 36. Ændringsforsla-

gene vurderes umiddelbart ikke at kunne samle støtte i Rådet, men det kan

naturligvis ikke udelukkes, at medlemsstaterne i sidste ende vil være parat til

at acceptere et eller flere af ændringsforslagene som led i et kompromis med

Europa-Parlamentet.

Jeg vil i den forbindelse gerne nævne, at det fortsat er vores opfattelse, at

direktivforslaget ikke har lovgivningsmæssige konsekvenser og heller ikke

giver problemer i forhold til den grænsedragning, som Domstolen har foreta-

get mellem søjle 1 og søjle 3. Det gælder, uanset om ændringsforslagene fra

Parlamentet måtte blive medtaget.

På rådsmødet vil formandskabet orientere om drøftelserne med Europa-

Parlamentet. Som det ser ud nu, er det vurderingen, at der inden længe kan

indgås en førstebehandlingsaftale med Parlamentet, og at direktivet derfor

meget snart vil være klar til vedtagelse.

I det lys er det forventningen, at formandskabet vil lægge op til politisk enig-

hed om direktivet.

Det vil vi fra dansk side tilslutte os. Danmark vil herefter kunne medvirke til, at

medlemsstaterne på et kommende møde i Coreper tilslutter sig et udkast til

førstebehandlingsaftale med parlamentet og efterfølgende formel vedtagelse i

Rådet. Vi vil samtidig være parate til at acceptere eventuelle ændringsforslag,

der ikke har lovgivningsmæssige konsekvenser.

806

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Lone Dybkjær

fremhævede det, justitsministeren sagde om, at Danmark er

villig til at kigge på ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet – bl.a. fordi

man er indstillet på at indgå en førstebehandlingsaftale – og understregede

det, justitsministeren havde sagt til sidst om, at man forholder sig fleksibelt til

ændringsforslag, som ikke har lovgivningsmæssige konsekvenser. I den for-

bindelse mente hun godt, man kan gå ind for uagtsom forurening.

Karina Lorentzen Dehnhardt

havde ingen indvendinger imod regeringens

forhandlingsoplæg.

Frank Aaen

spurgte, om det er korrekt forstået, at i dag er forurening til søs

ikke kriminelt efter EU-lovgivningen, men at det efter det udkast til forfatnings-

traktat, som ikke er blevet vedtaget, ville være det.

Svend Auken

syntes, mange af de punkter, som justitsministeren ikke nævn-

te, vidner om et meget fornuftigt praktisk samarbejde mellem forskellige myn-

digheder, som Socialdemokraterne er interesseret i udvikler sig på en god

måde. Det havde altid været et ønske fra Europaudvalget og Miljøudvalget, at

man skulle gøre en større indsats på europæisk plan for at bekæmpe forure-

ningen til søs. Når det ikke kan klares ved en rammeafgørelse, må vi klare det

på anden vis.

Der er stillet nogle ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som vi i en dansk

sammenhæng må være betænkelige ved. Men der kunne også være nogle,

som vi kan gå ind for, idet de ikke krænker vores strafferetlige principper, og

han gik ud fra, at det var de sidstnævnte, regeringen vil være positiv over for.

Justitsministeren

sagde til Lone Dybkjær, at man godt efter dansk strafferet

kan dømme for skibsforurening til søs. Vi vil prøve på at opnå enighed, idet

forslaget skal vedtages i overensstemmelse med proceduren for fælles be-

slutningstagning. Derfor er den danske holdning fleksibel i forhold til det resul-

tat, der vil komme ud af forhandlingerne. Men vi foretrækker, at direktivforsla-

get vedtages uden ændringer.

Justitsministeren sagde i svaret til Svend Auken, at Europa-Parlamentet har

stillet et ændringsforslag om tilbageholdelse af mistænkelige skibe. Det kan vi

ikke støtte, men det har heller ikke støtte blandt de øvrige medlemsstater.

Justitsministeren sagde til Frank Aaen, at forslaget netop går ud på at forplig-

te landene til at sørge for, at forurening til søs bliver straffet, men det er stadig

væk op til de enkelte lande at fastsatte straffens længde og størrelsen af bø-

derne. I dag er forurening til søs ikke kriminaliseret efter EU-retten.

Han henviste Frank Aaen til at stille et skriftligt spørgsmål om forfatnings-

traktaten.

Lone Dybkjær

syntes, hun havde fået et uklart svar. I dag har vi en straffebe-

stemmelse, hvis der begås uagtsom forurening. Der er stillet to ændringsfor-

slag fra Parlamentet. I det ene vil man begrænse det til groft uagtsom forure-

ning. I det andet vil man ikke. Hun ville markere over for justitsministeren, at vi

godt kan tage uagtsom forurening med.

Justitsministeren

gentog, at det gælder i dansk ret. Da det gælder om at

opnå enighed, mente hun, man måtte tale sig til rette om det landene imellem.

807

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Lone Dybkjær

pegede på, at der i papirerne står, at vi helst ser, at direktiv-

forslaget bliver vedtaget uændret, og direktivforslaget taler om groft uagtsom

forurening.

Justitsministeren

sagde, at nogle af landene har store problemer med be-

stemmelsen om uagtsom forurening, og vi prøver at opnå enighed. Fra dansk

side vil vi godt have, at det kommer med, men vi vil også gerne have, at der

bliver enighed.

Lone Dybkjær

accepterede dette, men mente, vores holdning under forhand-

lingerne måtte være, at vi godt kunne gå med til uagtsom forurening.

Anne Grete Holmsgaard

tilsluttede sig dette synspunkt.

Formanden

bad justitsministeren bekræfte, at EF-Domstolen havde tilsidesat

de tidligere vedtagne rammeafgørelser, som skulle sikre en effektiv europæ-

isk retsforfølgning af forurening til søs, idet der ikke var tilstrækkelig hjemmel

til dem. Han havde forestået, at det foreliggende direktivforslag var i fuld over-

ensstemmelse med de tidligere rammeafgørelser.

Justitsministeren

delte Lone Dybkjærs synspunkt, og regeringen vil på

rådsmødet kæmpe for, at uagtsomhed også kommer med. Men den vil stem-

me for det, der kan opnås enighed om.

Han bekræftede det, formanden sagde om de tidligere rammeafgørelser.

Pia Adelsteen

syntes umiddelbart, det var en god idé, at landene sam-

arbejder, når det drejede sig om havforurening, men hvis Frank Aaen har ret i,

at man forsøger at få smuglet noget ind, der står i forfatningstraktaten, ville

hun være skeptisk over for det. Derfor så hun frem til det skriftlige svar på

Frank Aaens spørgsmål. Dansk Folkeparti kan dog stadig støtte regeringens

forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde ytret sig imod det.

808

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

7. Schengen-evaluering af Schweiz: Orientering og drøftelse om

udfaldet af folkeafstemningen i Schweiz den 8. februar 2009 om

fortsættelse og udvidelse af den bilaterale aftale med EU om fri

personbevægelighed

–

Orientering og indledende drøftelse

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 42)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 109, side 261 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 14/11-08)

(041) side 178 (behandlet i EUU 12/11-04)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs

undertegnelse af konventionen om værnetingsaftaler*

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0538

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 45)

* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-

ten, finder derfor anvendelse.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af

udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem

medlemsstaterne

–

Vedtagelse

KOM (2005) 0690

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 49)

KOM (2005) 0690 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1418 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 8/6-07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Karina Lorentzen Dehnhardt

var opmærksom på, at forslaget var væsentligt

forandret, og spurgte, i hvor høj grad der var taget hensyn til de meget kritiske

høringssvar, der forelå.

Justitsministeren

sagde, at sagen var sat på dagsordenen som et A-punkt

med henblik på formel vedtagelse. Årsagen til, at han ikke nævnte den, er, at

Europaudvalget har givet mandat allerede i 2007. Enhedslisten og Dansk Fol-

keparti var kritiske, men de øvrige partier støttede regeringens forhandlings-

oplæg.

809

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

10. Rådets rammeafgørelse om styrkelse af personers

proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af

princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser

afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen,

og om ændring af:

rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og

om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på bødestraffe

rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation

rammeafgørelse 2008/978/RIA om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af

frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik

på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union

rammeafgørelse 2008/947/RIA om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med

henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative

sanktioner

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2927 – bilag 2 (samlenotat side 69)

EUU alm. del (072) – bilag 183 (grundnotat af 14/3-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 315, side 951 (seneste behandling i EUU

30/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 719 (behandlet i EUU 11/4-08)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

810

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

11. Kommissionens rapport om gennemførelsen af opholdsdirektivet

(2004/38/EF) om EU-borgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

–

Drøftelse

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (08) – E 22 (notat af 17/12-08 om Kommissionens

rapport om opholdsdirektivet)

EUU alm. del (072) – Svar på spørgsmål 180 af 31/10 om ophold

i medlemsstater for tredjelandsstatsborgere

EU-note (072) – E 57 (notat af 26/8-08 om behandling af

opholdsdirektivet)

EU-note (072) – E 56 (oversigt af 21/8-08 over EU-domme om

familiesammenføring og fri bevægelighed)

EU-note (072) – E 51 (notat af 28/7-08 om EF-Domstolens

evaluering af krav om opholdstilladelse for tredjelandsborgere)

EU-note (072) – E 54 (notat af 8/10-03 om dom fra EF-

Domstolen

vedr. retten til opholdstilladelse for udenlandske

ægtefæller)

EU-note (072) – E 53 (notat af 24/7-02 om EF-Domstolens dom

om opholdstilladelse til udlændinge som er gift med EU-

statsborgere)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 129, side 353 (seneste behandling i

EUU 26/11-08)

EUU alm. del (08) – bilag 30, side 2 (besvarelse af samråd om

Metock-dommen)

EUU alm. del (072) – bilag 463, side 1327 (behandlet i EUU

19/9-08)

EUU alm. del (072) – bilag 407, side 1219 (behandlet i EUU

12/8-08)

Integrationsministeren:

Dette dagsordenspunkt er et led i de fortsatte drøf-

telser om Metock-dommens konsekvenser.

Derfor vil jeg gerne lige følge op på, hvad der er sket i sagen siden sidste

gang, jeg forelagde den for udvalget.

På rådsmødet i slutningen af november sidste år havde vi en god drøftelse af

de udfordringer på området for personers fri bevægelighed, der har vist sig i

kølvandet på Metock-dommen.

På rådsmødet vedtog vi konklusioner, hvoraf det blandt andet fremgår, at alle

tiltag må sættes ind for at bekæmpe omgåelse og misbrug af reglerne om

personers fri bevægelighed.

Det fremgår også af rådskonklusionerne, at Rådet opfordrer Kommissionen til

at offentliggøre retningslinjer for fortolkningen af opholdsdirektivet tidligt i

2009, og at Kommissionen skal overveje alle andre relevante og nødvendige

forslag til, at medlemslandene kan imødegå omgåelse og misbrug af EU-

reglerne på området.

811

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Endelig fremgår det, at Rådet vil vende tilbage til sagen, når Kommissionen

har fremlagt sin evalueringsrapport.

Det er derfor, sagen er på dagsordenen til dette rådsmøde, hvor Kommissio-

nen præsenterer sin rapport om medlemslandenes gennemførelse af op-

holdsdirektivet i national ret. Medlemslandene forventes derefter at få mulig-

hed for at komme med deres bemærkninger til rapporten og opholdsdirektivet.

Vedrørende Kommissionens rapport er det værd at bemærke, at rapporten er

baseret på oplysninger fra før Metock-dommen og de seneste danske tilpas-

ninger af bl.a. EU-opholdsbekendtgørelsen. Desuden har Kommissionen, som

det synes, ikke været opmærksom på, at i Danmark er opholdsdirektivet gen-

nemført i forskellige dele af lovgivningen. Noget er gennemført, inden vi fik

direktivet.

Det er min klare opfattelse, at Danmark har gennemført opholdsdirektivets

regler korrekt i dansk ret. Dermed lever vi op til vores forpligtelse.

Det er stadig regeringens mål at få ændret opholdsdirektivet, så medlemslan-

dene igen kan stille krav om forudgående lovligt ophold i en anden medlems-

stat, inden en tredjelandsstatsborger kan familiesammenføres efter reglerne i

opholdsdirektivet.

Vi arbejder målrettet blandt de øvrige EU-lande og over for Kommissionen for

at fremme de danske synspunkter om muligheden for igen at stille krav om

forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat, samt arbejder for andre

tiltag for at bekæmpe misbrug af den frie bevægelighed.

Derfor støtter vi også en drøftelse af Kommissionens evalueringsrapport på

det kommende rådsmøde.

Fra dansk side ser vi gerne, at Kommissionen i overensstemmelse med råds-

konklusionerne fra november sidste år fremlægger sin fortolkende meddelelse

så hurtigt som muligt.

Den fortolkende meddelelse forventes at indeholde Kommissionens bud på

løsning af medlemslandenes problemer i forhold til bl.a. misbrug og omgåelse

inden for opholdsdirektivets rammer. Meddelelsen vil bl.a. bygge på de drøf-

telser, der i øjeblikket finder sted i ekspertgruppen under Kommissionen.

På den måde vil Rådet snarest muligt få et fornyet grundlag til at drøfte

spørgsmålet om omgåelse og misbrug af EU-reglerne – bl.a. Metock-sagen.

Yildiz Akdogan

hæftede sig ved, at integrationsministeren sagde, punktet var

et led i de fortsatte drøftelser af Metock-dommen, og henviste til mødet i no-

vember. Hun kunne se i en artikel i Mandag Morgen, at noget tyder på, at

hverken integrationsministeren eller statsministeren egentlig havde arbejdet

videre for at få vedtaget en ændring af opholdsdirektivet, og at ordføreren i

Europa-Parlamentet havde sagt, at man havde haft fem drøftelser af rappor-

ten i udvalget, men hun havde ikke hørt noget fra nogen danske politikere.

Det undrede hende, idet hun have fået det indtryk, hver gang integrationsmi-

nisteren havde været i Europaudvalget, at der var mange lande, der mente, at

opholdsdirektivet skulle ændres.

Anne Grete Holmsgaard

hæftede sig ved integrationsministerens udtalelse

om, at Danmark arbejder målrettet i forhold til de andre lande, og forstod der-

812

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

for ikke, hvorfor integrationsministeren ikke havde haft kontakt til Europa-

Parlamentet undervejs. Hun spurgte, hvilke kontakter Danmark har haft til an-

dre EU-lande. Europa-Parlamentet, som har medbestemmelse i denne sag,

mener ikke, direktivet skal ændres, og Kommissionen mener heller ikke, det

skal ændres. Derfor spurgte hun, hvad integrationsministerens strategi er på

nuværende tidspunkt. SF mener ikke, opholdsdirektivet skal ændres, men det

mener integrationsministeren jo.

Lone Dybkjær

var dækket af Anne Grete Holmsgaards synspunkt. Hun delte

ikke integrationsministerens opfattelse af opholdsdirektivets forfærdelighed.

Svend Auken

var enig med integrationsministeren i, at ulovligheder skal be-

kæmpes, men det er ikke det, det drejer sig om. Det afgørende er, hvor man-

ge regeringer der er enige med Danmark i, at vi skal ændre opholdsdirektivet.

Integrationsministeren

pointerede med hensyn til status for forhandlingerne

om Metock-dommen, at regeringen har indgået en aftale med Dansk Folke-

parti om at få retstilstanden bragt tilbage til, hvad den var før Metock-dom-

men, og det arbejder den stadig væk på. Integrationsministeren følte ikke, hun

skulle starte med at overbevise Europa-Parlamentet. Hun ville starte med at

overbevise sine kolleger i Rådet, og derefter skulle hun overbevise Kommis-

sionen, idet man ikke kan ændre et direktiv, uden at Kommissionen kommer

med et forslag. Hun vurderede det sådan, at det i de politiske forhandlinger

med kollegerne i Rådet drejede sig om at få større og større forståelse for, at

den dom er fuldstændig skæv og fuldstændig i strid med det, som hele Mini-

sterrådet er enigt om, nemlig at man skal bekæmpe illegal indvandring. Derfor

mente hun, det var utroligt vigtigt, at man på sidste rådsmøde fik vedtaget

nogle rådskonklusioner med enstemmighed, og at man ved en anden lejlig-

hed fik en passus ind i integrationspakken. Vi har nået resultater, hver gang

sagen har været diskuteret på et rådsmøde. Integrationsministeren tilføjede,

at hun aldrig havde lovet, at vi fik ændret opholdsdirektivet fra den ene dag til

den anden. Det er en meget lang proces.

Anne Grete Holmsgaard

undrede sig over, at integrationsministeren ikke

havde taget kontakt til Parlamentet, idet hun ofte havde været ude for, at dan-

ske ministre kontaktede medlemmer af Europa-Parlamentet og skrev breve til

kommissionsformanden og parlamentsformanden. Er det ikke korrekt, at inte-

grationsministeren ikke har taget kontakt til Parlamentet?

Yildiz Akdogan

pegede på, at når Danmark siger, vi arbejder målrettet med

at få ændret opholdsdirektivet, er det vigtigt at få Parlamentet med. Parlamen-

tets udvalg har holdt fem møder, og man har intet hørt fra den danske mini-

ster eller fra de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, som repræsente-

rer regeringspartierne.

Integrationsministeren

fastholdt, at strategien er, at hun først vil overbevise

kollegerne i Ministerrådet om, at retstilstanden bør ændres. Vi taler også med

Kommissionen. Det er da muligt, at man på et tidspunkt også skal tale med

Parlamentet, men det er altså ikke det, der ligger lige for.

Svend Auken

gentog spørgsmålet om, hvor mange regeringer man har over-

bevist. Er det halvdelen eller 2/3 eller kun et par stykker?

Integrationsministeren

gentog, at hele Rådet er enigt om, at man skal be-

kæmpe den illegale indvandring. Hun ville ikke i et åbent møde i Europaud-

813

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

valget sige, hvilke lande der støttede Danmark. Det havde hun ikke engang

gjort over for sig selv, idet hun gjorde opmærksom på, at man kunne støtte os

helt eller delvist.

Anne Grete Holmsgaard

mente ikke, integrationsministeren kunne bortfor-

klare, at Danmarks mulighed for at ændre på opholdsdirektivet er blevet min-

dre, ved hele tiden at tale om illegal indvandring.

Integrationsministeren

sagde, at hun mente, Metock-dommen giver mulig-

hed for illegal indvandring, og hvis man er imod illegal indvandring, må man

selvfølgelig skrue retstilstanden tilbage.

12. Asylstøttekontoret*

–

Præsentation og drøftelse

KOM (2009) 0066

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 6)

* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Dette punkt har også været nævnt før. Jeg forven-

ter, at Kommissionen på mødet vil præsentere sit netop fremlagte forslag om

oprettelse af det europæiske asylstøttekontor.

Forslaget er, som I ved, omfattet af forbeholdet for retlige og indre anliggen-

der.

Formålet med asylstøttekontoret er at få skabt en fast organisatorisk ramme

om det praktiske samarbejde på asylområde, så det kan blive styrket.

Kontoret vil få til opgave at stå for informationsudveksling vedrørende med-

lemslandenes erfaringer og praksis. Baggrundsoplysninger om oprindelses-

lande vil også kunne blive udvekslet og systematiseret.

Asylstøttekontoret vil også kunne bidrage til et bedre overblik over medlems-

landenes praksis og dermed sætte fokus på områder, hvor medlemslandene

måtte have forskellig praksis.

Herudover vil kontoret kunne stå for at arrangere forskellige trænings- og ud-

dannelsesaktiviteter.

Det europæiske asylstøttekontor vil også få opgaver vedrørende koordinerin-

gen af indsættelsen af teams af udstationerede asyleksperter i medlemslan-

de, hvis asylsystemer måtte befinde sig under særligt pres på grund af antal-

let af indgivne asylansøgninger.

Jeg vil igen understrege, at støttekontoret ikke tildeles beslutningskompeten-

ce i asylsager. Kompetencen og ansvaret for at behandle asylsager forbliver i

de enkelte medlemslande.

Fra regeringens side har vi hele tiden anset en styrkelse af det praktiske for at

være en af hovedprioriteterne i forhold til udviklingen af den anden fase af det

fælles europæiske asylsystem.

Vi støtter derfor også oprettelsen af asylstøttekontoret.

Jeg er derfor også tilfreds med, at Kommissionen i sit forslag tager højde for,

at det i et vist omfang skal være muligt for Danmark og Island, Norge og

814

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Schweiz – der alle deltager i Dublinsamarbejdet på mellemstatsligt grundlag –

at deltage i kontorets konkrete aktiviteter, selv om vi ikke deltager i vedtagel-

sen af forslaget.

Det er klart, at vi har behov for at studere detaljerne i Kommissionens forslag,

før vi lægger os helt fast.

Jeg vil derfor vende tilbage til udvalget vedrørende denne sag.

13. Situationen for irakiske flygtninge

–

Drøftelse

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 129, side 368 (seneste behandling i

EUU 26/11-08)

Integrationsministeren:

Denne sag blev diskuteret på det sidste rådsmøde,

hvor vi opfordrede EU-landene til – på frivillig basis – at genbosætte sårbare

grupper og flygtninge med beskyttelsesbehov.

Tallet 10.000 irakiske flygtninge blev nævnt, men det indeholder altså også de

flygtninge, som allerede er genbosat i de enkelte lande.

Det betyder altså, at vi for første gang får en fælles, koordineret genbosæt-

ning i EU. Det er vi tilfredse med.

Vi har også sagt, at vi gerne vil være med til at bidrage til en fælles EU-

indsats – naturligvis under den forudsætning at der rent faktisk bliver tale om

en fælles EU-indsats, og at der er tale om personer, som i øvrigt opfylder be-

tingelserne for at blive genbosat i Danmark.

Medlemslandene er blevet opfordret til at oplyse Kommissionen og de øvrige

medlemslande om deres hensigter med hensyn til den fælles indsats.

Jeg har gjort det, at jeg ud af den kvote, vi har, har reserveret 100-200 plad-

ser til en eventuel gennemførelse af en kvoterejse til Jordan eller Syrien for at

genbosætte irakiske flygtninge som led i EU-indsatsen. Det er altså inden for

den kvote, som vi har vedtaget for hvert år.

Det har vi orienteret Kommissionen og de andre lande om, men vi forudsætter

selvfølgelig – det har vi også meddelt de andre lande – at der er en generel

opbakning til initiativet.

På rådsmødet skal der også ske en orientering om resultaterne af et em-

bedsmandsmøde i Haag den 1.-2. december 2008, hvor der var enighed om

at arbejde videre mod en samlet løsning for den irakiske flygtningesituation.

Genbosætning er blot et vigtigt tiltag blandt flere i en samlet løsning, og der

skal sættes yderligere aktiviteter i værk for at skabe forhold i Irak, der tillader,

at de irakiske flygtninge kan vende tilbage til hjemlandet.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der bliver tale om en bæredygtig tilbage-

venden.

Dette sikres blandt andet ved kapacitetsopbygning i landet i samarbejde med

de irakiske myndigheder samt ved hjælp af skræddersyede programmer for

tilbagevenden og for reintegration.

815

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Jeg ser frem til at høre nærmere om, hvorledes formandskabet agter at følge

op på mødet i Haag, og vi vil fra dansk side bakke op om fælles EU-tiltag på

dette område.

14. Ulovlig indvandring via Middelhavet – ministerhenvendelse fra

Cypern, Grækenland, Italien og Malta

–

Præsentation og drøftelse

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Integrationsministeren:

Cypern, Grækenland, Italien og Malta præsenterede

på det uformelle rådsmøde den 13. januar 2009 et fælles papir, hvori de an-

moder om yderligere støtte til at løse den udfordring, de fire lande har, idet de

har mange ulovligt indrejsende ad søvejen.

Landene foreslår, at de eksisterende indsatser ved de sydlige søgrænser

styrkes, og at der i forbindelse med eksisterende og nye tiltag gennemføres

en øget grad af byrdefordeling.

Der opfordres til, at der arbejdes med overførelse af såvel asylansøgere som

anerkendte flygtninge for at lette presset på de fire lande.

Der lægges også op til en styrkelse af det europæiske grænseagentur,

FRONTEX, og en fortsat indsats med fælles operationer i Middelhavet. Hertil

kommer en øget diplomatisk indsats i forhold til samarbejde med tredjelande

og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler.

Det er regeringens holdning, at indsatsen for at styrke sikkerheden på EU’s

ydre grænser er væsentlig. Regeringen kan derfor tilslutte sig nødvendighe-

den af at vise solidaritet over for de sydeuropæiske medlemsstater, som mod-

tager et stort antal ulovlige indvandrere.

Vi finder imidlertid også, at der bør tages højde for de tiltag, der allerede er

etableret, herunder etableringen af FRONTEX, grænsefonden – hvorfra de

fire lande tilsammen modtager knap en tredjedel af de afsatte midler for 2009

– og det kommende asylstøttekontor, som jeg netop har orienteret om.

Regeringen har støttet disse tiltag og er endvidere positiv over for, at FRON-

TEX styrkes og videreudvikler sin koordinerende rolle og samarbejdet med

tredjelande.

Jeg skal understrege, at regeringen ikke kan støtte en tilgang, der betyder, at

andre EU-lande skal overtage ansvaret for asylansøgere eller anerkendte

flygtninge, der er indrejst i EU via de sydlige søgrænser.

Regeringen finder, at man – ud over de allerede nævnte iværksatte tiltag –

bør satse på de langsigtede initiativer, som øget samarbejde med oprindel-

ses- og transitlande og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler for at forebygge

den ulovlige indrejse.

Vi ser også positivt på andre former for støtte – eksempelvis bistand til kapa-

citetsopbygning vedrørende modtagelsesordninger eller tilbagevenden.

Udg.

15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) *

–

Orientering om status

816

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

KOM(2006) 0403

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 129, side 364 (seneste behandling i

EUU 26/11-08)

* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Forud for rådsmødet i november 2008 orienterede

jeg kort udvalget om status på drøftelserne af forslaget til forordning om en

fællesskabskodeks for visa, den såkaldte Visumkodeks.

Sagen er som sagt taget af dagsordenen for rådsmødet i næste uge, men jeg

vil alligevel gerne benytte lejligheden til at underrette udvalget om status for

forhandlingerne.

Forslaget drøftes fortsat på embedsmandsniveau med henblik på afklaring af

enkelte udeståender. Sideløbende med drøftelserne i Rådet søges der opnået

enighed med Europa-Parlamentet i proceduren for fælles beslutningstagen,

og der forventes en løsning i første behandling.

Jeg vil derfor gerne orientere om de væsentligste nyskabelser i forslaget.

Forslaget er som tidligere oplyst først og fremmest en sammenskrivning af de

gældende regler om visum i én samlet retsakt – visumkodeksen – der skal

gælde direkte i alle Schengenlande.

Regeringen støtter en sådan sammenskrivning af de gældende regler i én

retsakt. Det vil være et godt instrument til at skabe overblik over de gældende

regler på området både for administrationen og for visumansøgerne.

Regeringen kan derfor også støtte, at der gennemføres de ændringer af mere

teknisk karakter, der vil indebære lovændringer i Danmark – som nævnt i

samlenotatet.

Forslaget tilføjer også nye regler, især i forhold til den udvikling der er sket

med visumreglerne i de seneste år. Det gælder blandt andet i forhold til etab-

leringen af visuminformationssystemet, idet der indføjes bestemmelser om

pligten til opdatering af VIS.

Forslaget lægger op til en højere grad af harmonisering af Schengenreglerne

om, hvilken dokumentation der skal vedlægges en ansøgning, hvornår an-

søgningen kan anses for modtaget, hvornår en ansøgning skal afvises, og i

hvilke tilfælde der kan udstedes længerevarende visa til flere indrejser.

En tredje nyskabelse er, at Kommissionen forslår indførelse af en sagsbe-

handlingsfrist på 15 kalenderdage, der i individuelle tilfælde skal kunne for-

længes op til 30 dage.

Danmark har sammen med en række andre medlemslande arbejdet for, at

fristen for behandlingen af de visumansøgninger, der er af en mere vanskelig

karakter, forlænges til 60 dage – i hvert fald i særlige tilfælde. Dette arbejde

har nu givet resultat, idet der er indsat en ny bestemmelse om, at sagsbe-

handlingstiden undtagelsesvis kan gå op til 60 dage.

817

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Som noget nyt indsættes der også en bestemmelse, der styrker de procedu-

remæssige garantier ved, at der fastsættes regler om pligten til at begrunde

afslag på visum og ret til at klage i tilfælde af afslag på visum. Dette er nyt i

Schengenreglerne om visum og et af kernepunkterne for uenigheden under

forhandlingerne.

Af hensyn til de medlemslande, der har modsat sig begrundede afslag og kla-

geadgang, er gennemførelsesfristen for begrundede afslag på visum og kla-

geadgang forlænget til 18 måneder.

Regeringen støtter, at der fastsættes fælles regler om pligten til at begrunde

afslag på visum, samt at der etableres en klageadgang for visumansøgere,

der har fået afslag på visum. Regeringen har ingen indvendinger imod, at im-

plementeringsfristen forlænges til 18 måneder.

Regeringen støtter ligeledes, at der indføres krav om begrundelse og klage-

adgang i forbindelse med afgørelser om annullation og inddragelse af et vi-

sum.

Som noget nyt etableres der desuden en mulighed for, at en medlemsstat i

forbindelse med en aftale om repræsentation giver den repræsenterende

medlemsstat lov til at give afslag på visum på sine vegne. Der etableres kun

en mulighed herfor, idet det fortsat vil være op til den enkelte medlemsstat,

om man ønsker en sådan procedure.

Regeringen kan støtte etableringen af en sådan mulighed. Det er i den forbin-

delse afgørende, at man selv kan vurdere behovet for en sådan procedure.

Forslaget er omfattet af det retlige forbehold, men forslaget anses som en

videreudvikling af Schengenreglerne.

Formanden

gjorde opmærksom på, at Europaudvalget ikke havde fået fore-

lagt forhandlingsoplæg om denne sag. Men det lyder på det, integrationsmini-

steren sagde, som om man stod lige over for at indgå en førstebehandlings-

aftale med Europa-Parlamentet.

Integrationsministeren

svarede, at et forhandlingsoplæg kommer, når tidens

fylde er inde. Regeringen forelægger forhandlingsoplæg, når den skal gøre

det.

Formanden

gjorde opmærksom på, at Europaudvalget ikke accepterer for-

handlingsoplæg, efter at der er indgået en førstebehandlingsaftale. Derfor er

spørgsmålet, hvornår der bliver indgået en sådan.

Integrationsministeren

sagde, at det bliver engang i løbet af foråret.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at der stod i samlenotatet: ”Der opnåe-

des i december 2008 enighed med Europa-Parlamentet om de vigtigste punk-

ter i forhold til de nævnte holdninger. Der pågår fortsatte forhandlinger mellem

Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på opnåelse af en mulig løsning i

første behandling af sagen.” Der har altså været forhandlinger med Europa-

Parlamentet i to måneder. Derfor forstod hun ikke integrationsministerens

svar om, at regeringen forelægger forhandlingsoplæg, når tiden fylde er inde.

Svend Auken

sagde, at det præcis var den passus, Anne Grete Holmsgaard

læste op, der gav ham det indtryk, at der kun manglede de sidste søm. Han

gentog, at regeringen skal forelægge forhandlingsoplæg, før man overhove-

818

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

det begynder at slå nogen søm i. Der er ikke meget grin ved, at Europaudval-

get tager stilling til sagen, når Danmark for længst har tilkendegivet sin hold-

ning.

Integrationsministeren

sagde, at regeringen overholder proceduren. Hun

syntes, man skulle vente med at mistænkeliggøre hende, til man har en do-

kumentation. Hun overholdt reglerne. Ellers tilbød hun at æde sin gamle hat.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det var risiko for, at integrationsministeren

kom til at æde sin gamle hat. I notatet står der, at der har været forhandlet

med Europa-Parlamentet siden 2008. Skal det, integrationsministeren siger,

forstås sådan, at der ikke er givet nogen som helst instruktion til ambassadø-

ren? Der går formentlig et par måneder, før integrationsministeren igen kom-

mer i Europaudvalget. Hun syntes, det ville være bedre, hvis integrationsmini-

steren var lidt forhandlingsvenlig og sagde, hun var ked af det.

Integrationsministeren

gentog, at regeringen overholder reglerne.

16. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

–

Orientering om status

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 31)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 129 (punktet blev ikke omtalt)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1427 (sidst behandlet i EUU

8/6-07)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

17. Præsentation af kommende forslag fra Kommissionen om etablering

af en mekanisme for styringen af store IT-systemer

–

Præsentation og drøftelse

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Punktet var udgået.

18. Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede

forhandlinger om indgåelse at en aftale mellem Det Europæiske

Fællesskab og Kap Verde vedrørende lempelser af reglerne for

udstedelse af visa til korttidsophold*

–

Vedtagelse

SEK (2008) 2817

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

19. Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede

forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske

Fællesskab og Kap Verde om tilbagetagelse*

–

Vedtagelse

819

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

SEK (2008) 2819

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 41)

* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

820

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

20. Guantánamo

–

Drøftelse

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 44)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 213, side 703 (seneste behandling i

EUU 23/1-09 på rådsmøde almindelige anliggender og eksterne

forbindelser)

Integrationsministeren:

Formandskabet agter at drøfte sagen om Guantána-

mo under ”eventuelt”.

Emnet blev også drøftet på rådsmødet for almindelige anliggender og ekster-

ne forbindelser i januar 2009. Udvalget blev orienteret om sagen forud for det-

te rådsmøde.

Ved udenrigsministerrådsmødet i januar konkluderede formandskabet, at sa-

gen skulle forelægges for Rådet for retlige og indre anliggender.

Jeg er enig i, at det er en god idé at sikre en bred drøftelse af sagen, der in-

deholder mange aspekter.

Regeringen er meget tilfreds med, at USA er i færd med at konkretisere pla-

nerne om at lukke fangelejren i Guantánamo.

Således har regeringen konsekvent fastholdt, at tidsubegrænset tilbagehol-

delse af fanger på Guantánamo-basen er uacceptabel.

Det har regeringen lagt stor vægt på i dialogen med USA, siden fangelejren

blev etableret.

Som regeringen tidligere har redegjort for bl.a. i Udenrigspolitisk Nævn, er det

ikke i medfør af de gældende udlændingeretlige regler muligt at give løsladte

fra Guantánamo opholdstilladelse i Danmark.

Regeringen støtter, at sagen drøftes i EU, og at vi herunder får skabt klarhed

over, hvorvidt der er andre EU-partnere, som står klar til at modtage løsladte

personer fra Guantánamo.

821

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

22. Siden sidst

a) EU's samlede migrationsstrategi

Rådsmøde 2927 – bilag 1 (samlenotat side 47)

Integrationsministeren:

Jeg har forstået, at Hanne Agersnap tidligere har

ønsket en orientering om EU’s samlede migrationsstrategi. Punktet er ikke på

dagsordenen for det kommende rådsmøde.

Formanden

afbrød og forslog, at man på grund af tidspresset ventede med

en nærmere orientering.

Anne Grete Holmsgaard

bad om, at man fik oversendt integrationsministe-

rens talepapir på dette punkt skriftligt.

Integrationsministeren

gav tilsagn herom.

822

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2925+2926 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 23.-24. februar 2009:

Genopretningsplan

Kommissionens forslag til udvikling af landdistrikterne (bredbånd og

nye udfordringer)

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0038

KOM (2009) 0038 – bilag 1 (samlenotat af 12/2-09)

Formanden

nævnte, at sagen ville blive forelagt af integrationsministeren, da

fødevareministeren ikke var i Danmark.

Integrationsministeren:

Ja, fødevareministeren er til økologimese i Nürnberg

og kan derfor ikke være her. Jeg forelægger sagen på vegne af fødevaremini-

steren. Punktet forelægges til orientering.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den samlede økonomiske genopret-

ningsplan, som indeholder et forslag om at anvende 5 mia. euro dels til ener-

giinfrastruktur – 3,5 mia. euro – dels til bredbånd og nye udfordringer i landdi-

strikterne, 1,5 mia. euro.

Den økonomiske genopretningsplan blev forelagt Europaudvalget forud for

økofinrådsmødet den 2. december 2008, hvor EU-budgetmæssige aspekter

blev forelagt til forhandlingsoplæg.

Desuden orienterede finansministeren den 6. februar 2009 forud for økofin-

mødet den 10. februar om drøftelserne om de EU-budgetmæssige aspekter af

genopretningsplanen. Finansministeren vil desuden vende tilbage til Euro-

paudvalget om spørgsmålet forud for økofinmødet den 10. marts.

Klima- og energiministeren forelagde endvidere klimadelen den 17. februar

2009. Udenrigsministeren har også tidligere i dag, forstår jeg, kort forelagt

sagen.

Kommissionen foreslår i forhold til landdistriktsdelen, at der afsættes 1 mia.

euro til bredbåndsprojekter og 0,5 mia. euro til de nye udfordringer fastlagt

med sundhedstjekket af landbrugspolitikken i efteråret 2008.

Der er lige kommet nogle papirer om, at efter de seneste drøftelser ser det ud

til, at det kun er 250 mio. euro, der afsættes til de nye udfordringer under

landdistriktspolitikken. De overskydende 250 mio. euro anvendes i stedet til

energiinfrastruktur under budgetkategori 1a – spørg mig ikke, hvad det er for

noget – oven i de allerede foreslåede 3,5 mia. euro.

Jeg vil ikke fokusere på budgetspørgsmålene – det vil sige hvor mange bud-

getmidler der skal afsættes, og hvorfra finansieringen skal komme – da det er

en del af den overordnede budgetforhandling. Jeg vil derimod fokusere på

forslagets anvendelsesområde.

Enkelt sagt indeholder Kommissionens forslag en mulighed for at finansiere

de nye udfordringer under landdistriktspolitikken allerede fra 2009 i stedet for

først fra 2010. Derudover sikres de nye medlemsstater mulighed for yderlige-

re finansiering, hvilket ellers først vil ske fra 2013.

823

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

De nye udfordringer vedrører tiltag i forhold til klimaforandringer, vedvarende

energi, vandforvaltning, biodiversitet – og innovation i forhold til de fire områ-

der – samt ledsageforanstaltninger til at understøtte omstrukturering af mæl-

kesektoren.

I forhold til bredbånd sker der en udvidelse af hjemmelsgrundlaget, således at

det ikke længere er begrænset til mindre projekter.

Grundlæggende foretrækker regeringen, at yderligere EU-budgetmidler for-

trinsvis anvendes til projekter inden for klima- og energiområdet under bud-

getkategori 1a.

Regeringen anerkender dog, at udbredelsen af hurtige internetforbindelser i

landdistrikterne kan bidrage til økonomisk vækst. I Danmark vil det dog mest

af alt betyde opgradering af eksisterende bredbåndsløsninger.

Hvad angår nye EU-midler til nye udfordringer i landdistriktspolitikken vil rege-

ringen kunne acceptere, at midlerne målrettes klimaforandringer, vedvarende

energi, vandforvaltning, biodiversitet og innovation.

Regeringen finder imidlertid ikke, at der bør sættes midler af til kortsigtede

foranstaltninger i mælkesektoren eller andre sektorer.

For så vidt angår en mulig udmøntning af forslaget i dansk sammenhæng, vil

der blive taget stilling hertil efterfølgende, og fødevareministeren vil orientere

herom.

Formanden

var godt klar over, at finansministeren havde fået forhandlingsop-

læg vedrørende de EU-budgetmæssige aspekter af genopretningsplanen,

men i tirsdags havde klima- og energiministeren forelagt forhandlingsoplæg

vedrørende de 3,5 af de 5 mia. euro, som vedrørte hendes område, og udval-

get havde haft en meget indgående drøftelse. Men nu forelægger den funge-

rende fødevareminister de resterende 1,5 mia. euro – som ser ud til at være

skrumpet ind til 1,25 mia. euro – uden forhandlingsoplæg, blot til orientering.

Det virkede ejendommeligt.

Integrationsministeren

svarede, at det var fordi klima- og energiministeren

forelagde en helt ny forordning, mens der her kun er tale om nogle mindre

ændringer af landdistriktforordningen.

Formanden

mente ikke, klima- og energiministeren havde sagt noget om, at

der var tale om en helt ny forordning. Hun forelagde de forskellige projekter,

og udvalget talte om CO

-lagring. Han havde aldrig hørt om, at man havde et

stort bredbåndsnetprogram inden for landdistriktforordningen.

Integrationsministeren

sagde, at der med hensyn til bredbånd blot var tale

om, at der skulle skabes en hjemmel.

Pia Adelsteen

havde forstået det sådan, at landdistriktsmidlerne skulle bru-

ges til at skaffe arbejde i yderområderne samt bevare bosætningen i yderom-

råderne. Det, man nu taler om, er at bruge nogle af landdistriktmidlerne til at

lave bredbånd. Hvor skal de penge ellers komme fra? Har man ikke brugt

midlerne fra landdistriktforordningen?

Integrationsministeren

henviste til, at klima- og energiministerens talepapir

starter med at sige, at hun forelægger en forordning. Hun selv forelagde kun

en mindre teknisk ting, og den er ikke til forhandlingsoplæg.

824

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 279: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/2-09

24. Europaudvalgsmøde 20/2 2009

Anders Mikkelsen,

afdelingschef i Fødevareministeriet, fik på opfordring fra

integrationsministeren og med udvalget tilladelse ordet og sagde, at der ikke

er tale om, at man konverterer nogle landdistriktmidler til et andet formål. Der

er tale om nye midler, som man på topmødet har besluttet at anvende til en

økonomisk genopretning. De tages fra uforbrugte midler på EU’s budget ge-

nerelt. Som integrationsministeren sagde, er der tale om en mindre ændring

af landdistriktforordningen, idet man fremrykker muligheden for at finansiere

de nye udfordringer, så pengene kan bruges allerede i 2009 i stedet for i

2010, og så vil man udvide hjemmelsgrundlaget for midlerne til bredbånd, så

det ikke længere er begrænset til mindre projekter. Den ene milliard euro, der

skal bruges hertil, er som sagt nye midler, idet der er ledige midler i budgettet.

Diskussionen om, hvordan man genererer midlerne, udestår stadig væk, men

det tager finansministrene sig af.

825