EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/2-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 281
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 25. februar 2009

5 min. efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, dog tid-

ligst kl. 9.30

Vær. 2-133

Kim Andersen (V), Michael Aastrup Jensen (V), Erling

Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Morten

Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen

(S) og Hanne Agersnap (SF).

Statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Desuden deltog:

Næstformanden, Henrik Høegh, fungerede som formand.

Punkt 1. Forelæggelse af uformelt topmøde for EU’s stats- og

regeringschefer den 1. marts 2009

Statsministeren:

Der er indkaldt til uformelt topmøde søndag den 1. marts i

Bruxelles, og formålet med det er at drøfte EU’s videre håndtering af den fi-

nansielle og økonomiske krise. Formandskabet ønsker at sende et klart signal

om, at EU fortsat vil tage alle nødvendige skridt og fortsat vil koordinere krise-

tiltag inden for den fælles EU-ramme.

Jeg vil godt understrege, at formandskabet ikke lægger op til, at vi skal træffe

beslutninger på mødet. Men formandskabet har tilkendegivet, at drøftelsen

særligt vil fokusere på fire emner:

For det første situationen i den finansielle sektor, det er en situation, der fort-

sat er meget præget af usikkerhed og tilbageholdenhed i kreditgivningen. En

række lande har vedtaget omfattende hjælpepakker rettet mod banksektoren i

form af rekapitalisering og garantiordninger – det gælder også for Danmark –

og der er behov for fortsat at følge situationen tæt.

For det andet lægger formandskabet op til at drøfte gennemførelsen af den

økonomiske genopretningsplan, som vi besluttede på DER i december. Det er

en plan om at sætte skub i den europæiske økonomi gennem en koordineret

finanspolitisk ekspansion. I den forbindelse ønsker formandskabet bl.a. at

drøfte, hvordan vi sikrer, at de mange nationale hjælpepakker ikke tilsidesæt-

te Det Indre Markeds grundlæggende principper om fri og lige konkurrence.

For det tredje ønsker formandskabet at drøfte beskæftigelsessituationen og

mulige initiativer for at undgå tab af arbejdspladser. Vi venter alene en første

drøftelse, for det er sådan, at vækst og beskæftigelse traditionen tro også vil

være et hovedemne på det ordinære forårstopmøde, som finder sted om få

uger, nemlig den 19.-20. marts.

Så kan jeg i øvrigt oplyse, at formandskabet herudover har planlagt et ekstra-

ordinært topmøde om beskæftigelse i maj.

829

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/2-09

25. Europaudvalgsmøde 25/2-2009

For det fjerde vil formandskabet benytte lejligheden til at drøfte forberedelsen

af G 20-mødet i London den 2. april. G 20-mødet vil fokusere på reformer af

det globale finansielle og økonomiske system i bred forstand, herunder ikke

mindst en styrkelse af det finansielle marked.

Fra dansk side hilser vi formandskabets initiativ velkomment. EU har gennem

det seneste halve år udvist stor beslutsomhed i håndteringen af krisen. Vi har

vedtaget fælles retningslinjer for nationale hjælpepakker rettet mod

banksektoren og realøkonomien, og vi har aftalt en fælles EU-strategi for

styrkelse og regulering af det globale finansmarked.

Det er væsentligt, at vi fortsat håndterer krisen gennem en fælles og

velkoordineret indsats, og mødet på søndag vil give os lejlighed til uformelt at

drøfte mange af de spørgsmål, som vi så vender tilbage til i mere formel

ramme på det ordinære forårstopmøde senere i marts.

Det er også i Danmarks interesse, at EU anlægger en koordineret linje forud

for G 20-mødet i London. EU bør efter vores opfattelse arbejde for en

ambitiøs tilgang. Fra dansk side lægger vi stor vægt på at styrke den

finansielle regulering og overvågen. Der er behov for større gennemsigtighed

og mere ansvarlighed både i EU og globalt.

Vi skal forbedre tilsynet med den finansielle sektor, forbedre reglerne for

kapitalkrav, og vi skal styrke samarbejdet mellem landenes

tilsynsmyndigheder.

Princippet bør være, at alle typer finansielle aktiver og finansielle aktører er

underlagt regulering. Det gælder også kapital- og hedgefonde, sådan som det

fremgår af det danske udspil fra november. Og vi skal lægge større pres på

lande, der reelt fungerer som skattely.

Samtidig skal vi styrke de globale finansielle institutioner, så reformarbejdet

får den nødvendige politiske legitimitet. Det gælder ikke mindst IMF, der bør

tilføres øgede ressourcer og større kompetencer, f.eks. når det gælder

finansiel og makroøkonomisk overvågning.

Det er væsentligt, at den økonomiske krise ikke medfører en tilsidesættelse af

EU’s grundlæggende spilleregler på det økonomiske område.

Som en lille og åben økonomi har Danmark en stor interesse i, at nationale

hjælpepakker bliver gennemført i fuld respekt for Det Indre Markeds

grundlæggende principper. Det må være sådan, at eventuelle undtagelser fra

EU’s konkurrence- og statsstøtteregler bliver begrænset mest muligt, både

hvad angår omfang og varighed. Og det er i det hele taget vigtig, at undgå

protektionistiske tendenser både i EU og globalt.

Det er også vigtigt, at vi respekterer vækst- og stabilitetspagten, selvfølgelig

på en sådan måde at den indbyggede fleksibilitet, der jo er i vækst- og

stabilitetspagten, bliver udnyttet fuldt ud i den nuværende situation.

Men det er vigtigt, at finanspolitiske ekspansioner bliver doseret og timet kor-

rekt. Vi må konstatere, at flere EU-lande har oplevet et hurtigt voksende of-

fentligt underskud og rentespænd. Vi bør allerede nu overveje en fælles EU-

strategi for den efterfølgende konsolidering, så vi ikke sætter de offentlige fi-

830

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/2-09

25. Europaudvalgsmøde 25/2-2009

nansers langsigtede holdbarhed over styr, og det vil samtidig være et væsent-

ligt bidrag til at understøtte en høj beskæftigelse også på længere sigt.

Det er også væsentligt, at vi fortsat fokuserer på at fremme Europas langsig-

tede vækst og beskæftigelse gennem Lissabon-strategien. Der er behov for

strukturreformer og en øget fokus på forskning og uddannelse, så Europa og-

så fremover kan begå sig i den globale konkurrence.

Endelig lægger vi fra regeringens side stor vægt på, at den finansielle og

økonomiske krise ikke fjerner opmærksomheden fra andre væsentlige globale

dagsordner. Det gælder bl.a. klimaudfordringen, hvor der er et stort behov for,

at EU fortsat påtager sig et globalt lederskab frem mod klimakonferencen til

december.

I det hele taget er det min opfattelse, at der bør være stærk fokus på at give

det grønne element en stærk placering i de økonomiske stimulanspakker, der

måtte blive introduceret rundt omkring.

Men der er også andre globale dagsordner, der er væsentlige, det gælder

f.eks. den udviklingspolitiske og handelspolitiske dagsorden. EU bør fortsat

presse på for at nå en positiv afslutning på frihandelsforhandlingerne inden for

DOHA-runden.

Jeg vil godt her til sidst endnu en gang understrege, at det er tale om et ufor-

melt møde. Der er ikke lagt op til, at der skal træffes egentlige beslutninger,

og vi vender tilbage til de emner her på de kommende møder i DER, i første

omgang på forårstopmødet den 19.-20. marts.

Kim Mortensen

takkede for orienteringen og sagde, at der jo ingen tvivl var

om, at det var de samme emner, der optog diskussionen her i Danmark som i

hele EU, nemlig den finansielle krise og den hastigt stigende arbejdsløshed

rundt omkring i Europa.

Kim Mortensen sagde, at han havde hørt, at statsministeren havde sagt, at

det var et uformelt møde, hvor man skulle diskutere de almindeligt kendte

emner, og at det første spørgsmål, statsministeren havde berørt, vedrørte

kapital- og hedgefonde.

Kim Mortensen havde bemærket, at den tyske forbundskansler efter det forri-

ge møde i DER havde sagt, at EU nu var klar til at foretage, om ikke indgreb,

så at træffe nogle beslutninger, der rettede sig mod større kontrol med kapi-

talmarkederne. Kim Mortensens første spørgsmål var derfor, hvordan det

danske indspil indgik i drøftelserne, og hvordan regeringen havde placeret det

indspil i forhold til de drøftelser, der skulle foregå omkring det emne.

Kim Mortensens andet spørgsmål vedrørte landenes enkeltbidrag til den sam-

lede EU-vækstpakke og den samlede økonomi. Han nævnte, at det af en hi-

storie i Børsen var fremgået, at Danmark faktisk havde endnu bedre økono-

miske muligheder for at skyde ind i forhold til den samlede EU-pakke, og hans

spørgsmål var, om Danmark underspillede de reelle økonomiske muligheder,

vi havde, eller om Danmark bidrog til den samlede EU-strategi med den øko-

nomi, vi havde til rådighed.

831

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/2-09

25. Europaudvalgsmøde 25/2-2009

Kim Mortensens sagde, at hans sidste spørgsmål var et mindre spørgsmål,

som vedrørte diskussionen om beskæftigelse. Han gjorde opmærksom på, at

man tidligere i Europaudvalget havde prøvet at sætte fokus på ungdomsar-

bejdsløsheden og på ungdomsarbejdsløsheden som et selvstændigt emne i

forhold til både den nationale, men også den europæiske fremtid, og at stats-

ministeren selv havde nævnt den langsigtede strukturreform og Lissabon-

strategien, der skulle følges op på. Kim Mortensen mente, at den stigende

ungdomsarbejdsløshed isoleret set udgjorde et kæmpe problem i de langsig-

tede strategier, og at den måske derfor fortjente en selvstændig plads i dis-

kussionerne.

Hanne Agersnap

takkede statsministeren for orienteringen og sagde, at de jo

tidligere havde diskuteret koordinationen i EU, den fælles regulering og gen-

nemsigtigheden, som de alle var meget interesserede i, og at hun havde tre

spørgsmål.

Det ene var rent teknisk. Statsministeren havde nævnt, at IMF skulle have

kompetence til mere overvågning, men sagde Hanne Agersnap, hun var ikke

klar over, om EU var selvstændigt medlem af IMF, eller om det var som med-

lemsstat man skulle prøve at koordinere et pres på IMF, som jo var en ver-

densbankorganisation.

Hanne Agersnap bad statsministeren kommentere noget, hun dagen før hav-

de læst på Ritzau, at Sarkozy var ude med handelskrigstrommerne i forhold til

USA’s landbrugsstøtte og protektionisme. Hun havde forstået, at statsministe-

ren mente, at det var det, man skulle undgå, men hun ville gerne have en re-

aktion på det, Sarkozy havde sagt.

Hanne Agersnap sagde, at hendes sidste spørgsmål selvfølgelig vedrørte

klimaet, der, som statsministeren havde sagt, kom meget ind i løsningspak-

kerne. Hun syntes, det ville være interessant, hvis man via disse pakker

umiddelbart kunne få sat gang i økonomien, og at klimatiltag dér lå naturligt

for, fordi de tidligere havde været forberedt, og fordi der i forvejen et sted på

dagsordenen stod, at de skulle fremskyndes. Hanne Agersnap spurgte, om

man også i snakken om de mere strategisk langsigtede løsninger kunne få

drejet snakket hen på nogle af de tiltag, altså få løftet den dagsorden på det

uformelle topmøde.

Den fungerende formand

sagde, at han ligesom Hanne Agersnap kunne

tænke sig at høre lidt om den diskussion, der var startet i USA om protektio-

nisme, om den fare var drevet over, hvordan udmeldingerne var fra USA, og

hvordan reaktionen i øvrigt var i Europa.

Henrik Høegh havde bemærket, at man af hyrdebrevet (xx) kunne se, at den

tjekkiske premierminister specifikt nævnte bilindustrien, og han spurgte, hvor-

dan det på europæisk plan gik med at få det grønne ind over stabiliseringen af

bilindustrien, og de ønsker og principper, der kunne være i den retning.

Statsministeren

svarede Kim Mortensen, at det danske udspil vedrørende en

styrket regulering af kapitalmarkedet, herunder skærpet kontrol med kapital-

og vækstfonde var blevet modtaget positivt af Kommissionen. Kommissionens

formand, Barroso, havde i et brev, som der var sendt en kopi af til Europaud-

832

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/2-09

25. Europaudvalgsmøde 25/2-2009

valget, klart givet udtryk for en positiv holdning. Statsministeren sagde, at vi

derfor havde en forventning om, at de danske tanker ville indgå i de overve-

jelser, Kommissionen havde forud for bl.a. forårstopmødet, hvor det givet ville

blive et af temaerne. Så det havde altså fået en positiv modtagelse, tilføjede

statsministeren.

På Kim Mortensens spørgsmål, om Danmark underspillede en stimulanspak-

ke i forhold til anbefalingen fra EU, svarede statsministeren, at man havde

drøftet det på topmødet i december, hvor anbefalingerne fra mødet var, at

man totalt i EU gennemførte en stimulans af økonomien svarende til 1,5 pct.

af BNP, hvoraf de 1,2 pct. kom fra nationale pakker og 0,3 pct. fra en EU-

pakke. Statsministeren sagde, at i forhold til kriteriet om 1,2 pct. fra nationale

pakker, lå det, Danmark gjorde her i 2009 nogenlunde på linje med anbefalin-

gen fra EU, så vi underspillede bestemt ikke noget her. Vi lå stort set på linje

med den anbefaling, der var givet, tilføjede han.

Statsministeren understregede, at det var en national beslutning, at der altså

lå en anbefaling fra topmødet, men at der ikke var nogen pligt til, at de enkelte

lande skulle følge den. Man kunne ligge over, man kunne ligge under, som

man selv ville, men Danmark lå altså nogenlunde på den linje, der var anbefa-

let.

Statsministeren sagde, at han var fuldstændigt enig med Kim Mortensen i, at i

nogle lande var ungdomsarbejdsløsheden absolut et specifikt tema og et væ-

sentligt tema, og at han også syntes det var et relevant tema i forbindelse

med Lissabon-strategien. Men der var store nationale forskelle på, hvordan

arbejdsmarkederne fungerede, og hvad der skulle til for at afhjælpe ung-

domsarbejdsløsheden, men, gentog statsministeren, han syntes bestemt, at

Kim Mortensen havde ret i, at det var en udfordring.

Statsministeren svarede Hanne Agersnap, at det var de enkelte lande, der var

medlemmer af IMF og skød kapital ind, og at regeringens anbefaling var, at vi

øgede kapitalgrundlaget for IMF, så man på globalt plan havde en stærk

bankorganisation. Vi måtte så også se i øjnene, tilføjede statsministeren, at

en række af de lande, f.eks. de bedre stillede udviklingslande, som i dag stod

relativt svagt, så ville kræve at få mere indflydelse, stærkere stemmevægt

osv.. Men det havde man også signaleret en klar vilje til at gå ombord i som

led i en reform af det globale system.

Statsministeren sagde, at han også havde bemærket sig Sarkozys udtalelser,

som han imidlertid ikke var alene om. Der var også andre europæere, som

havde udtalt sig kritisk i forbindelse med, at der i USA nu var en debat om

”køb amerikansk klausuler” osv. Og det var lige præcis her, sagde statsmini-

steren, at han satte en fod ned og sagde: Nu var det altså vigtigt, at det ikke

greb om sig, og at der ikke bredte sig protektionistiske tendenser verden over:

Hvis alle lande krøb ind i sig selv og sagde: Nu skal vi lægge restriktioner på

den frie bevægelse over landegrænserne, nu skal vi lægge restriktioner på

den frie handel, nu skal vi beskytte vores egne varer ved at sige: køb dansk –

køb fransk – køb amerikansk osv., så ville det gå præcis nedad i en grum spi-

833

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/2-09

25. Europaudvalgsmøde 25/2-2009

ral, hvor man trak økonomien længere og længere ned i et sort dyb. Det var,

hvad der ville ske, hvis protektionismen bredte sig, sagde statsministeren.

Der var kun ét svar på at få vækst og velstand i verden, og det var at åbne for

mere frihandel. Frihandel var ubetinget til gavn for alle. Det var til gavn for de

industrialiserede lande såvel som til gavn for udviklingslandene, og derfor ville

det være en stor ulykke for verden, hvis svaret på finanskrisen blev stadig

mere protektionisme, sagde statsministeren. Derfor støttede han formand-

skabet i at få at det tema på topmødets dagsorden. Men han kunne godt for-

stå, at Sarkozy og andre raslede med sablen, hvis det nu var sådan, at man

endte med en situation, hvor der blev givet statsstøtte eller anden form for

støtte til den amerikanske bilindustri, for så ville det jo udsætte europæiske

bilproducenter for en urimelig konkurrence. Og hvis det begyndte at brede sig,

ville man få den der globale nedadgående onde spiral, og det var det, man

måtte advare imod, sagde statsministeren. Men det krævede selvfølgelig, at

der var en god vilje på begge sider af Atlanten til at undgå den form for pro-

tektionisme, tilføjede han.

Vedrørende klimaet sagde statsministeren, at han ville gøre det til et tema på

topmødet og endnu en gang, som han havde gjort det før, gøre det klart, at

der ikke var nogen modsætning mellem at bekæmpe den finansielle krise og

at bekæmpe klimaforandringer. Tværtimod, det var det samme, der skulle til,

nemlig at man udviklede en ny grøn økonomi, at man skabte en grøn vækst,

der kunne skabe grønne arbejdspladser, det ville være hans tema på mødet.

Statsministeren sagde, at han et par dage tidligere havde talt med premiermi-

nister Gordon Brown om G20-mødet i London den 2. april, som denne skulle

være vært for, og dér havde han spurgt, om det var en mulighed, at klimaet

også kunne gøres til et tema på det møde. Om det kunne det, vidste statsmi-

nisteren ikke, for det møde skulle først og fremmest dreje sig om finansiel re-

gulering, men vi havde en interesse i fra dansk side, at det grønne tema kom

op i så mange globale sammenhænge som overhovedet muligt, tilføjede han.

Statsministeren sagde, at han delvis havde svaret på Henrik Høeghs spørgs-

mål vedrørende de protektionistiske tendenser i USA og navnlig bilindustrien.

Han tilføjede, at det var klart, at det tjekkiske formandskab netop havde fokus

på den risiko, der var for protektionisme, når det gjaldt bilindustrien, og at han

støttede det tjekkiske formandskab i at advare imod protektionistiske tenden-

ser.

Hanne Agersnap

takkede for svarerne og sagde, at hun syntes, de var posi-

tive både omkring det protektionistiske og omkring klimaet, og at det, statsmi-

nisteren havde tænkt sig at sige, lød fornuftigt.

Men vedrørende IMF mente Hanne Agersnap, at det måtte være forbigået

hendes opmærksomhed, hvad det var for forslag, der lå om øget medlemsbi-

drag til IMF, og hvad det ville betyde på stemmevægtene, som statsministe-

ren havde været inde på. Det ville måske være bedre at få et skriftligt svar

eller et notat om det, tilføjede Hanne Agersnap.

834

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/2-09

25. Europaudvalgsmøde 25/2-2009

Statsministeren

svarede, at på indeværende tidspunkt lå der ham bekendt

ingen konkrete papirer om det tema. Det var et tema, der var til drøftelse, det

var nogle tanker, der cirkulerede, det var et tema, der var oppe bl.a. på G20-

møderne og i EU-kredsen. Der var i hvert fald ham bekendt ikke udarbejdet

noget dansk papir om det, tilføjede statsministeren, men vi havde givet udtryk

for de nævnte synspunkter på globalt plan.

Hanne Agersnap

sagde, at hun ikke forstod, hvorfor det skulle ændre på

stemmevægtene, at der var foreslået øgede bidrag til IMF. Statsministeren

havde sagt, at det ville betyde, at der var nogle af de ulande, der nu var bi-

dragsydere, der ville få en øget stemmevægt i IMF.

Statsministeren

svarede, at stemmevægtene var knyttet til kapitalindskud-

dene. Hvis man skulle sige det meget kort og forenklet, var det sådan, at jo

støre kapitalindskud jo større stemmevægt. Det system var blevet oprettet lige

efter anden verdenskrig, og det var klart, at man roligt kunne sige, at dengang

var fordelingen af velstanden i verden lidt anderledes, end den er i dag. Men

dengang blev grundlaget altså lagt.

Så var der faktisk undervejs siden da med mellemrum sket justeringer, men

det var stadig væk sådan, at kapitalindskuddet såvel som stemmevægtene

ikke afspejlede, hvordan verden i dag så ud. Det var stadig væk sådan, at

grundtegningen fra 1940erne var den, der bestod, selv om der var justeret

mange gange siden. Så humlen her var, at det, forenklet sagt, gjaldt, at jo

større kapitalindskud ,jo støre stemmevægt, og det var derfor, det var relevant

at drøfte stemmevægte i relation til kapitalindskud, når man ville øge den

samlede kapital.

Formanden

takkede statsministeren for svarene og for fremmødet.

835