EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

8. oktober 2008

Kl. 13.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael

Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh

(V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjel-

le (KF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S), Anne

Grete Holmsgaard (SF), Astrid Krag (SF), Hanne Ager-

snap (SF), Villy Søvndal (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne

Laustsen (S), Per Clausen (EL)

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med statsministeren vedr. samrådsspørgsmål A (om

Metock-dommen)

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

Punkt 2. Samråd med statsministeren vedr. samrådsspørgsmål B (om

statsministerens/regeringens forhandlinger med EU-Kommissionen

om virkningerne for dansk udlændingepolitik af EF-Domstolens

kendelser)

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål B (vedlagt)

Statsministeren besvarede samrådsspørgsmålene under ét.

Samrådsspørgsmål A (i den tidligere samling samrådsspørgsmål Q) havde

følgende ordlyd:

”Hvilke skridt vil statsministeren tage i forhold til EU’s institutioner og i forhold

til de øvrige medlemsstater i anledning af den nyligt afsagte Metockdom, her-

under hvad der kan gøres for at sikre den rette balance mellem EF-Domstolen

og EU’s lovgivende instanser og mellem EU-retten og de nationale retsrgler?

Besvarelsen bedes set i lyset af de sidste års afsagte domme, hvor EF-

Domstolen har truffet afgørelser i strid med Danmarks holdninger.”

Samrådsspørgsmål B (i den tidligere samling samrådsspørgsmål R) havde

følgende ordlyd:

”Hvilke oplysninger kan gives om statsministerens/regeringens forhandlinger

med EU-Kommissionen om virkningen for dansk udlændingepolitik af EF-

Domstolens kendelser, og hvilke initiativer agter regeringen at tage i konse-

kvens heraf?”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålene og sagde, at han havde aftalt

med statsministeren, at hvis tiden tillod det, ville statsministeren efter besvarelsen

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

af samrådsspørgsmålene også sige lidt om EU’s indsats i forhold til den finansiel-

le krise, som ryster verden.

Statsministeren:

Som bekendt afsagde EF-Domstolen den 25. juli 2008 en dom

i den såkaldte Metocksag om familiesammenføring efter EU-reglerne om fri be-

vægelighed. Regeringen har efterfølgende foretaget en juridisk analyse af dom-

mens konsekvenser, og vi har drøftet denne analyse med EU-Kommissionen.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at regeringen selvfølgelig vil følge dom-

men fra EF-Domstolen i Metocksagen.

Samtidig skal der ikke herske tvivl om, at regeringen står vagt om den faste og

fair udlændingepolitik, som vi har været garant for siden 2001.

Regeringen har på den baggrund indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti

om håndteringen af EU’s regler om fri bevægelighed i forhold til reglerne om fami-

liesammenføring.

For at imødegå de uheldige konsekvenser af Metockdommen er regeringen og

Dansk Folkeparti blevet enige om at indføre nye kontrolkrav i udlændingeadmini-

strationen – kontrolkrav som vil få betydning for administrationen af familiesam-

menføringssager i relation til EU-borgere.

Jeg vil gerne sige, at ændringerne er sket i forståelse med Kommissionen for at

sikre, at den skærpede kontrol er i overensstemmelse med EU-reglerne.

Med andre ord har vi søgt at opbygge et solidt nationalt værn mod et muligt mis-

brug, som Metockdommen ville kunne have i forhold til Danmark. Samtidig arbej-

der regeringen i EU for en mere varig løsning, der skal sikre, at den fri bevæge-

lighed ikke bliver misbrugt til systematisk at lovliggøre illegal indvandring.

Det er afgørende at forhindre misbrug f.eks. i form af lovliggørelse af ulovlig ind-

vandring. Lovliggørelse af ulovlig indvandring betragter vi som misbrug. Det er

derfor regeringens opfattelse, at vi skal tage alle de nødvendige skridt for effektivt

at forhindre et sådant misbrug.

Vi ønsker derfor bl.a., at medlemsstaterne igen skal kunne kræve, at en tredje-

landsstatsborger skal have haft forudgående lovligt ophold i et andet EU-land, før

der kan opnås familiesammenføring med en EU-borger efter reglerne om den fri

bevægelighed. Regeringen finder med andre ord, at reglerne om fri bevægelig-

hed handler om fri bevægelighed inden for EU og ikke ind i EU.

Det er klart, at en ændring af det såkaldte opholdsdirektiv – som sagen drejer sig

om – kræver, at Kommissionen er villig til at fremsætte et forslag om det, og at

såvel medlemslandene som Europa-Parlamentet vil bakke op om at vedtage et

sådant forslag. Derfor er der ingen grund til at skjule, at det er en både omstæn-

delig og muligvis også langvarig proces. Sådan er det, når så mange skal involve-

res.

Et vigtigt skridt i den retning blev taget på rådsmødet for retlige og indre anliggen-

der den 25. september 2008. På mødet var der stor forståelse for det danske

synspunkt om, at det er problematisk, at retten til fri bevægelighed efter Metock-

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

dommen risikerer at undergrave EU’s mål om effektivt at imødegå ulovlig indvan-

dring.

Netop bekæmpelse af ulovlig indvandring er jo et af hovedformålene med den

asyl- og indvandringspagt, som i næste uge ventes at blive endeligt godkendt på

EU-topmødet.

Derfor har jeg også med tilfredshed noteret mig, at dette problem nu på dansk

foranledning er direkte afspejlet i asyl- og indvandringspagten. Her fremgår det

nemlig, at der skal være sammenhæng mellem målet om bekæmpelse af ulovlig

indvandring og så EU’s øvrige politikker. Det vil altså sige, at reglerne om fri be-

vægelighed ikke må stå i vejen for bekæmpelsen af den ulovlige indvandring.

På rådsmødet den 25. september var der desuden en klar erkendelse af, at Me-

tockdommen ikke blot er en dansk, men en europæisk udfordring. Derfor var der

også fuld enighed om, at sagen kræver nøje overvejelser på europæisk plan. Rå-

det blev enig om at følge sagen tæt. Og der er nu igangsat en proces, hvor Kom-

missionen inden udgangen af i år vil præsenterer en rapport om de praktiske erfa-

ringer med gennemførelsen af opholdsdirektivet.

På baggrund af den rapport er Kommissionen så parat til at komme med nød-

vendige initiativer til at bekæmpe omgåelse og misbrug af reglerne om fri bevæ-

gelighed.

Jeg synes, der er sat en god proces i gang i Rådet og i Kommissionen for at følge

op på sagen. Jeg gentager, at det er en besværlig proces, men der er sat en pro-

ces i gang. Danmark deltager naturligvis aktivt i evalueringen af opholdsdirektivet

og vil i den kommende tid følge sagen tæt.

Vi vil arbejde målrettet og konstruktivt for opnå de bedst mulige løsninger.

Det er klart, at Metockdommen her i landet har givet anledning til en mere generel

debat om EF-Domstolen. Jeg skylder at sige, at Danmark stort set er det eneste

land, hvor der overhovedet har været en debat om Metockdommen. Den debat

eksisterer ikke i noget andet land – heller ikke i Irland. Det er nærmest kommet til

at fremstå, som om det var en sag mod Danmark, at Danmark havde tabt en sag.

Dommen handler ikke om Danmark. Det er en sag mod Irland. Hvis der endelig

er nogen, der har tabt sagen, er det den irske regering. Danmark er altså det

eneste land, hvor der har været en debat om dommen. Det har givet anledning til

en mere generel debat om EF-Domstolen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen er uenig i den afgørelse, som EF-

Domstolen har truffet i Metocksagen. Vi er absolut uenige. Det er jo sund fornuft,

at mennesker, der bevæger sig over landegrænsen for at arbejde i et andet land,

kan tage deres familie med, og at de også kan tage den med tilbage, når de ven-

der hjem. Det er sund fornuft, og sådan har det i øvrigt været lige siden 1973,

hvor vi trådte ind i EF. Men jeg må sige, at jeg betragter det også som sund for-

nuft, at den, man vil have familiesammenføring med, skal have lovligt ophold.

Sådan har et jo været hidtil, baseret på tidligere afgørelser fra EF-Domstolen. Nu

kommer den så og siger det modsatte, nemlig at nu kan man også få familie-

sammenføring, selv om ægtefællen ikke har lovligt ophold. Det er uforståeligt.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

Men sådan er det i et retssamfund. Hvis en domstol er kommet med en afgørelse,

så må man rette sig efter afgørelsen. Hvis man synes, der er skabt en utilfredsstil-

lende retstilstand, forsøger man at ændre lovgivningsgrundlaget. Det er lige præ-

cis den strategi, regeringen har valgt. Det synes jeg er den rigtige fremgangsmå-

de. I et retssamfund må man holde tingene adskilt og sige, at domstolene døm-

mer, og det må vi rette os efter, men politikerne lovgiver, og hvis vi ikke er tilfred-

se med det, domstolene når frem til er retstilstanden, så ændrer vi retstilstanden

gennem lovgivning. Det er den måde, vi gør det på.

Jeg tror også, der fremover fra tid til anden vil komme sager, hvor vi vil være

uenige i Domstolens afgørelse. Sådan er det også i andre lande. Men jeg vil godt

sige, at uenighed om konkrete domme i konkrete sager bør ikke vendes til et ge-

nerelt angreb mod EF-Domstolen – eller i det hele taget mod det retligt forpligten-

de samarbejde i EU.

Det er efter min opfattelse ganske klart i både danske borgeres og danske virk-

somheders interesse, at EF-Domstolen sikrer, at de fælles regler bliver overholdt

af alle – og at store såvel som små lande bliver behandlet ens. Det gælder altså

også, når en dom går imod os.

I det hele taget er det jo sådan, at det tætte og forpligtende samarbejde i EU er

afhængig af, at de fælles regler bliver håndhævet, og at der er effektive meka-

nismer til at bilægge tvister og afklare fortolkningsspørgsmål.

Derfor vil regeringen altså også i den konkrete sag om Metockdommen respekte-

re EF-Domstolens afgørelse, samtidig med at vi politisk vil arbejde målrettet og

ihærdigt for at få ændret reglerne – ikke mindst det såkaldte opholdsdirektiv.

Lad mig runde af med at sige i forbindelse med hele debatten om, hvor stor Dom-

stolens rolle er, at jeg tror, vi også som politikere skal hanke op i os selv og være

opmærksom på, at jo klarere regler vi fastsætter politisk, desto mindre rum er der

for Domstolen til at gå ind og fortolke. Jo mere uklare regler, vi vedtager, desto

mere rum er der for Domstolen til at fortolke. Det kan vi også lære af denne sag –

og af andre sager i øvrigt – at EU’s lovgivningsproces nok bør være præget af

den størst mulige præcision med hensyn til, hvad der egentlig er den politiske

hensigt. Men ofte sker der jo det, at man under politiske forhandlinger skal nå til et

kompromis, og kompromisset består i, at der en lillebitte smule uklarhed. Så

kommer der nogen ind og fylder uklarheden ud med klar tolkning. Så det vender

mange veje.

Det er i hvert fald en af mine konklusioner, at vi i EU skal tilstræbe et så klart poli-

tisk lovgivningsgrundlag som overhovedet muligt.

Formanden

takkede statsministeren og sagde, at det papir, statsministeren hav-

de læst op, bestemt egnede sig til, at man modtog det i Europaudvalget.

Per Clausen

spurgte, om han havde forstået statsministeren rigtigt, når han for-

stod, at der ville komme et nyt direktiv om, hvordan man holdt de europæiske

grænser lukkede, som ville være overordnet princippet om den frie bevægelig-

hed.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

Han ville gerne vide, om der er andre lande, som går ind for, at vi laver opholdsdi-

rektivet om, eller om der bare er tale om en øvelse af hensyn til Dansk Folkepartis

nattesøvn.

Per Clausen spurgte, om han skulle forstå statsministerens besvarelse af sam-

rådsspørgsmålet sådan, at han mente, at den måde, EF-Domstolen håndterer

reglerne på, er o.k., og når statsministeren til Jyllands-Posten i 2006 sagde, at

EU-samarbejdet skal udvikle sig på baggrund af demokratiske synspunkter blandt

folkevalgte og ikke ved domme fra EF-Domstolen, var det ikke udtryk for, at

statsministeren kritiserede EF-Domstolen, men kritiserede de aftaler og traktater,

som hans regering havde været med til at lave.

Astrid Krag

stillede nogle spørgsmål til statsministeren, som hun ikke havde

kunnet få svar på fra integrationsministeren. Når statsministeren siger, at der er

en del uheldige konsekvenser af Metockdommen, og når integrationsministeren

har sagt, at der vil komme mange flere sager om familiesammenføring, hvor

mange sager drejer det sig da om? Altså hvor stort er problemet?

Er det ikke rigtig forstået, at denne dom kun vil have begrænset virkning, da den

kun giver adgang for EU-borgere fra andre lande, der kommer til Danmark?

Hun var enig i, at vi skal gøre hvad vi kan for at gøre det umuligt at misbruge lov-

givningen og omgå lovgivningen og at snyde og lyve, og derfor kunne hun støtte,

at man skærper kontrollen og tager en diskussion om, hvordan man på EU-plan

kan bekæmpe omgåelser, men hvilke nye kontrolbehov skaber Metockdommen,

som ikke fandtes før dommen? Så vidt hun vidste, havde proformaægteskaber

været ulovlige altid. Astrid Krag spurgte på den baggrund, om den aftale, regerin-

gen har indgået, skyldes, at der hidtil ikke har været kontrol nok.

Morten Messerschmidt

havde hæftet sig ved statsministerens udtalelse om, at

de af EU’s indre marked afledte familiesammenføringsregler først og fremmest

måtte gælde for folk, der ønskede at bevæge sig inden for medlemslandene, og

ikke for folk, der kom udefra og ind i EU-landene. Men mener statsministeren, at

det fænomen, man her adresserer, er noget, der kun vedrører Metockdommen

og den ændring af retsstillingen, den indebærer? I den forbindelse henviste Mor-

ten Messerschmidt til, at Carpenterdommen omhandler en filippinsk statsborger

og dommen siger, at hendes tilstedeværelse er en forudsætning for, at hr. Car-

penter kunne udøve sin rådgivningsvirksomhed i EU.

Morten Messerschmidt var fuldstændig enig med statsministeren i, at det er fuld-

stændig vanvittigt, at man ikke kan kræve lovligt ophold som en forudsætning for

familiesammenføring, men hvad der det præcis for nogle domme, statsministeren

tænker på, når han siger, at Metockdommen er et oprør mod tidligere domme. Er

det Akrichdommen eller er det Carpenterdommen?

Det er svært at være uenig med statsministeren i, at EF-Domstolen er en nød-

vendighed, hvis man følger den Montesquieuske magtfordelingslære, men så må

statsministeren også have en holdning til, hvor delingen skal være. I den forbin-

delse henviste Morten Messerschmidt til, at den danske højesteret allerede i

Maastrichtdommen har sagt, at man godt kunne forestille sig, at EF-Domstolen

gik ud over sine grænser.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

Morten Messerschmidt spurgte, hvornår Danmark har overdraget kompetence til

EF-Domstolen til at afgøre og tilsidesætte dansk udlændingepolitik. Hvis Dan-

mark ikke har gjort det, mente Morten Messerschmidt, der var et problem i forhold

til grundlovens § 20.

Når statsministeren siger, at megen EU-lovgivning bygger på kompromiser, ville

det så ikke være naturligt, at EF-Domstolen foretog en indskrænkende fortolkning

af reglerne i stedet for en udvidende fortolkning, hvilket man i det meste af littera-

turen – også uden for Danmark – mener den foretager.

Den konkrete aftale, der er indgået, indeholder selvfølgelig mange rigtigt gode

initiativer, men Morten Messerschmidt ville gerne have statsministeren til at uddy-

be, hvad der ligger i begrebet ”reel og faktisk etablering”, og hvad menes der

egentlig med misbrug? I den forbindelse henviste Morten Messerschmidt til, at

Akrichdommen er banebrydende, idet den siger, at selv om motivet til at bosætte

sig i et andet land er at omgå de nationale regler, er der ikke tale om misbrug.

Mener statsministeren ligesom Dansk Folkeparti, at vi også skal tage et opgør

med Akrichdommen?

Villy Søvndal

syntes, det var interessant, at Danmark er det eneste land, der

diskuterer Metockdommen. Han ville gerne vide, hvad årsagen er hertil.

Han roste statsministeren for dennes klarhed med hensyn til Montesqueus magt-

fordelingslære, idet der har været noget siksak undervejs med hensyn til, om vi

skulle respektere Domstolen og følge dommen. Han spurgte videre, om det ikke

er svært at få ændret opholdsdirektivet, når det blev til under dansk formand-

skab?

Tør statsministeren give et bud på, hvor lang tid det vil tage at få ændret direkti-

vet? Villy Søvndal tilføjede, at det spørgsmål er interessant, idet Dansk Folkeparti

har sat en deadline, der hedder 1/9 2009.

Det afgørende er vel, at opholdsdirektivet ændrede helt bredt på rettighederne til

familiesammenføring, som blev lettere, hvilket Europaudvalgets medlemmer også

blev gjort opmærksom på i det notat, de fik, da udvalget behandlede sagen.

Statsministeren

sagde i anledning af Per Clausens spørgsmål om den frie be-

vægelighed, at han lagde megen vægt på den frie bevægelighed for arbejdskraf-

ten, som er et afgørende princip i EU og en af de rigtigt gode ting i EU. Den har

været med til at skabe fantastisk mange job i Europa, og også Danmark har haft

stor glæde af at kunne få udenlandsk arbejdskraft i en situation, hvor vi har haft

mangel på arbejdskraft. Derfor ville han stå vagt om den frie bevægelighed i EU.

Vi må også stå vagt om, at mennesker, der vil benytte sig af den frie bevægelig-

hed, selvfølgelig skal kunne tage deres familie med. Problemet er bare, om det

også skal gælde, når man gifter sig med en tredjelandsborger, som ikke har lov-

ligt ophold i EU, idet der derved åbnes op for, at folk, der kommer illegalt til EU,

kan gifte sig med en EU-borger og derved legalisere deres ophold, hvis de flytter

til et andet EU-land. Derfor er vi glade for, at vi har fået skrevet ind i teksten til

asyl- og immigrationspagten, at den frie bevægelighed ikke må støde an mod

kampen mod den illegale indvandring. Det er et meget vigtigt håndtag.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

Statsministeren var ikke i stand til i et åbent samråd at svare Per Clausen på,

hvilke lande der støtter os i ønsket om at få direktivet ændret. Det må landene

selv give udtryk for. Men Danmark står ikke alene.

Statsministeren kunne ikke huske sin gamle udtalelse fra 2006, som Per Clausen

refererede, men han syntes, den lød ganske fornuftig. Han forbeholdt sig ret til at

kritisere EF-Domstolen, når den afsiger en dom, han er uenig i. Statsministeren

tilføjede, at andre gange har Domstolen afsagt domme, som vi har været meget

glade for. Hvis man er utilfreds med en dom, så må man ændre lovgivningen. Det

er det, vi prøver at gøre i EU.

Astrid Krag stillede det spændende spørgsmål, hvor stort problemet overhovedet

er. Det havde statsministeren udtalt sig om et par gange, og nogle havde været

mindre tilfredse med den karakteristik, han havde givet af problemets størrelse,

da han kom hjem fra sin sommerferie. Derfor måtte han nok passe på, hvilke ud-

tryk han brugte, men han kunne sige, at i 2007 blev der afgjort 105 sager om fa-

miliesammenføring i relation til opholdsdirektivet, hvilket er mindre end 2 promille i

forhold til de næsten 60.000 ansøgninger om opholdstilladelser, der var. Stats-

ministeren tilføjede, at den debat, der har været, har udgjort mere end 2 promille

opgjort i spaltemillimeter. Men de 2 promille kan godt gå hen og blive noget mere,

hvis et misbrug bliver sat i system. Det er for at forebygge den mulighed, at vi nu

har sat et kraftigt nationalt værn ind.

På Astrid Krags spørgsmål om, hvorvidt aftalen er udtryk for, at der hidtil ikke har

været kontrol nok, og hvor det nye egentlig ligger, svarede statsministeren, at det

afgørende nye er, at et medlemsland ikke længere kan stille krav om forudgåen-

de lovligt ophold i EU som betingelse for familiesammenføring. Det krav har vi

hidtil kunnet stille. Astrid Krag har nok ret i, at der er en række andre forhold, som

man egentlig godt kunne kontrollere, men som vi er gået knap så højt op i.

I anledning af Morten Messerschmidts spørgsmål om, hvad man forstår ved reel

og faktisk etablering, sagde statsministeren, at det kan man kun afgøre ud fra en

konkret vurdering i den enkelte sag, så derfor kunne han ikke give en generel

facitliste, men i aftalen er der angivet en række elementer, vi kan kigge på, her-

under opholdets længde, hvorvidt man reelt er fraflyttet sit hjemland og har solgt

sit hus eller opsagt sin lejekontrakt, om eventuelle børn har skiftet skole, om man

har tilmeldt sig sociale sikringsordninger osv. Efter statsministerens opfattelse var

”reel og faktisk etablering”, stærkere end ”ophold”, og formuleringen findes i

præmisserne til Metockdommen.

Statsministeren svarede Morten Messerschmidt, at den dom, han tænkte på, da

han talte om, at Metockdommen ændrede retstilstanden, var Akrichdommen fra

2003.

Statsministeren kunne ikke præcis sige, hvor delingen mellem Domstolen og lov-

givningen skulle ligge, men han mindede om, at den danske højesteret faktisk i

Maastrichtsagen har taget stilling til dette i 1998.

EF-Domstolen skal ikke kunne tilsidesætte dansk udlændingepolitik, og det har

den heller ikke gjort. Dansk udlændingepolitik står fast, og de hovedregler, der

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

gælder om familiesammenføring, gælder stadig væk – bortset lige fra dem, der

bruger opholdsdirektivets regler om fri bevægelighed over landegrænserne.

I anledning af Villy Søvndals spørgsmål om, om det ikke ville være sværere at

ændre direktivet, fordi Danmark sad for bordenden i 2002, da arbejdet med den

seneste ændring af opholdsdirektivet blev startet, svarede statsministeren: Nej,

for der er sket noget nyt. Han tilføjede, at da man vedtog direktivet endeligt, hav-

de Domstolen forinden afsagt. Akrichdommen faldet. Man lagde dengang til

grund – hvilket også er fuldstændig fornuftigt – at for at kunne søge familiesam-

menføring skal vedkommende have lovligt ophold i EU. I relation til Villy Søvndals

spørgsmål om, hvorfor det kun er i Danmark, Metockdommen har givet anledning

til diskussion, pegede statsministeren på, at en del af forklaringen kan ligge i, at i

Danmark er der kræfter, som i øvrigt er uenige om alting, som her har fundet en

fælles sag – nemlig dem, der ikke bryder sig om EU, og dem, der ikke bryder sig

om den danske udlændingepolitik.

Statsministeren mente, det bliver svært at ændre direktivet, idet vi først skal over-

bevise Kommissionen om, at den skal stille et forslag, derefter skal vi få med-

lemslandene med på det, og så skal vi overbevise et flertal i Europa-Parlamentet.

Det er ikke nogen nem sag, men det er det, vi prøver på.

I anledning af Villy Søvndals spørgsmål om, hvorfor man i aftalen taler om den 1.

september 2009, sagde statsministeren, at skulle det ikke lykkes os at få overbe-

vist et flertal i det nuværende Europa-Parlament, så vil det nyvalgte parlament

begynde sit arbejde den 1. september 2009, og så må vi prøve at overbevise de

nye europaparlamentarikere. Derfor er det klogt at gøre status på det tidspunkt.

I anledning af Villy Søvndals spørgsmål om, hvorvidt det kun er Metockdommen,

regeringen interesserer sig for, eller det er hele opholdsdirektivet, gentog statsmi-

nisteren, at han syntes, det var helt grundløst, at et land ikke kunne stille som be-

tingelse, at der var tale om lovligt ophold. Derfor er det det, vi fokuserer på.

Bjarne Laustsen

havde noteret sig, at statsministeren ikke havde brug for hjælp

fra andre partier, da man lavede aftalen med Dansk Folkeparti. Han ville godt

høre, hvor mange der havde fået afslag på at få deres ægtefælle med til Dan-

mark.

Hvis der er 105 sager, før man lavede aftalen med Dansk Folkeparti, hvor mange

vil det så dreje sig om, efter at man har lavet aftalen?

Anne Grete Holmsgaard

pegede, for at der ikke skulle skabes et falsk billede af

historien, på, at det ikke er rigtigt, når statsministeren siger, at Rådet kendte

Akrichdommen, da det besluttede sig for opholdsdirektivet. Det var helt tydeligt,

da Europaudvalget besøgte EF-Domstolen for nylig, at man dér betragtede

Akrichdommen som den grimme ælling – den var ikke kendetegnede for den må-

de, man fortolkede direktivet på.

Hun kunne forstå, at statsministeren ville stå fast på retten til familiesammenfø-

ring, når det er den lille lyserøde familie, men ikke når det er gule eller brune fami-

lier. Hun forstod også, at man nu vil undersøge, om der er for stor aldersforskel

på dem, der gifter sig – det er det, der også kaldes Camre-reglen.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

Anne Grete Holmsgaard rejste spørgsmålet, hvad man forstår ved lovligt ophold.

Er det lovligt ophold, hvis man har et lovligt visum?

Hvis man kræver reel og fast faktisk etablering, hvilken forskel er der så på lovligt

ophold efter opholdsdirektivet?

Hun ville gerne vide, hvad det er, Danmark har fået ind i immigrationspagten, som

det franske formandskab foreslog.

Lone Dybkjær

var imod illegal indvandring og troede, at de fleste partier var imod

det. Selvfølgelig skal man tilstræbe at have en klar lovgivning, men opholdsdirek-

tivet er temmelig klart.

Statsministerens forklaring på, at der har været så megen diskussion i dette land,

fandt hun ikke fyldestgørende, og spurgte, om regeringen ikke føler, at den selv

har noget af ansvaret, derved at integrationsministeren var ude med, at EF-

Domstolen er utrolig integrationistisk og politiserende.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvad der i de andre lande er kriterierne for, at

statsborgere har lov at gifte sig med ikke-EU-statsborgere og deres rettigheder

som ægtefolk, idet hun ikke havde kunnet få et svar herpå fra integrationsministe-

ren. Mener statsministeren ligesom integrationsministeren, at man kan tilbagehol-

de den slags oplysninger fra Folketinget? Hun spurgte også, om det ikke var det

enkelte land, der definerer, hvad ”lovligt ophold” er. Det er ikke noget, vi kan blan-

de os i.

Yildiz Akdogan

ville gerne vide, hvilke andre medlemslande regeringen er i dia-

log med for at få ændret opholdsdirektivet. Er det 2 eller 14 eller 27?

Hun opfordrede statsministeren til at bruge et andet udtryk end ”nationalt værn”,

som lød meget negativt i hendes øren.

Kim Mortensen

mente, regeringen også bar et vist ansvar for, at medieinteres-

sen i Danmark har været så stor, ved det indlæg, den sendte til Domstolen, inden

dommen blev afsagt, og ved den måde, regeringen modtog dommen på. Han

mente, integrationsministeren var en af dem, der havde talt dette problem vold-

somt op, og hun havde i Europaudvalget sagt, at der ville komme et meget stort

antal sager. Derfor spurgte Kim Mortensen, om regeringen har fortrudt den måde,

man retorisk har angrebet dommen på. Mener statsministeren, at Udlændinge-

service har givet borgerne tilstrækkelig information om de gældende regler?

Svend Auken

syntes, at det, statsministeren sagde, på mange punkter lød for-

nuftigt. I anledning af at man har sagt, at der er tale om et skyde gråspurve med

kanoner, sagde Svend Auken, at der snarere var tale om at skyde kolibrier med

krydsermissiler. Vil statsministeren ikke erkende, at regeringen har gjort for lidt for

at give befolkningen tryghed ved at forklare, at der kun er tale om en lille sag?

Synes statsministeren, at befolkningen har fået tilstrækkelig besked om, hvad

deres rettigheder er, altså at danske statsborgere har fået tilstrækkelig vejled-

ning?

Svend Auken gjorde opmærksom på, at den franske ambassadør ved EU har

sagt, at der ikke er en jordisk chance for at få ændret opholdsdirektivet. Han tilfø-

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

jede, at der slet ikke er sikkerhed for, at Kommissionen overhovedet vil fremsætte

noget forslag.

Svend Auken gjorde i anledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål op-

mærksom på, at immigrationspagten stort set blev fastlagt i juli måned på det uof-

ficielle møde, hvor Danmark ikke var repræsenteret ved en minister. Derfor ville

han gerne vide, hvad det er, Danmark nu tager æren for at have fået ind i immi-

grationspagten.

Han syntes godt, man kunne tage en legitim diskussion om aktivistisk domsprak-

sis, uden at det skal opfattes som negativt over for det europæiske samarbejde

eller som udtryk for, at man ikke skal respektere Domstolens afgørelser.

Statsministeren

måtte blive Bjarne Laustsen svar skyldig på, hvor mange sager

der ville komme, og hvordan det ville se ud efter aftalen med Dansk Folkeparti,

men fremhævede, at netop for at kunne give et svar herpå havde man aftalt med

Dansk Folkeparti, at der skal opbygges en bedre statistik, og at der skal ske en

overvågning af, hvordan situationen udvikler sig. Som Kim Mortensen er inde på,

har integrationsministeren sagt, at det kan blive et stort antal sager. Ja, men det

kan også blive et mindre antal. Det ved vi ikke i dag. Det kan man først se om et

års tid.

Statsministeren oplyste i relation til Anne Grete Holmsgaards bemærkninger om

historien, at Rådet og Europa-Parlamentet vedtog opholdsdirektivet i april 2004,

og at Akrichdommen blev afsagt i september 2003, så den var altså kendt, da

opholdsdirektivet blev vedtaget. Statsministeren tilføjede, at så vidt han huskede,

havde man også før Akrichdommen haft den opfattelse, at man kunne kræve

forudgående lovligt ophold, hvilket blev bekræftet af Akriachdommen.

Med hensyn til immigrationspagten henviste statsministeren til, at det fremgår af

papiret fra Rådet fra den 24. september under punkt II, at vi skal forebygge illegal

indvandring, og at andre politikker – og her er udtrykkeligt nævnt den frie bevæ-

gelighed – ikke må være i modstrid med dette. Det er den platform, vi har at ar-

bejde videre på. Statsministeren tilføjede, at vi i det hele taget er glade for immi-

grationspagten, som netop lægger op til en forstærket indsats for at bekæmpe

illegal indvandring.

I relation til de udtalelser fra integrationsministeren, som Lone Dybkjær refererer,

sagde statsministeren, at regeringens linje – og integrationsministerens linje – er,

at vi respekterer de afgørelser, der træffes af Domstolen. Men selvfølgelig kan

man have en debat om det, nogle kalder Domstolens aktivisme. Det har man og-

så nævnt i den europapolitiske aftale, som et meget bredt flertal i Folketinget står

bag.

Statsministeren ville ikke bevæge sig ind på en juridisk redegørelse for, hvad man

forstår ved lovligt ophold, men bekræftede, at det selvfølgelig er op til hvert enkelt

land at fastsætte regler for familiesammenføring for egne statsborgere, ligesom

det er det enkelte land, der fastsætter regler for ægteskab. Men det betyder også,

at et land skal kunne stille krav om forudgående lovligt ophold i EU for at tillade

familiesammenføring på sit territorium. Et visum er ikke tilstrækkeligt til at statuere

lovligt ophold.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

Statsministeren sagde til Yildiz Akdogan, at han godt kunne lide udtrykket natio-

nalt værn, for der er tale om et værn mod misbrug, og da det ikke er EU-regler,

kan man godt tale om, at det er nationalt. Han fandt logik i, at man også skærper

kravene for at blive dansk statsborger, og at man gør det mindre attraktivt øko-

nomisk at få familiesammenføring. Man vil også stramme kontrollen med, at stu-

derende er reelt studerende.

Statsministeren afviste i svaret til Yildiz Akdogan igen at udtale sig om andre lan-

des holdninger, men gentog, at Danmark absolut ikke står alene.

Med hensyn til Kim Mortensens spørgsmål om Udlændingeservice sagde stats-

ministeren, at han gik ud fra som en selvfølge, at enhver offentlig myndighed gi-

ver borgerne de oplysninger, de har krav på. I øvrigt henviste han til, at sagen

behandles af ombudsmanden, og at der forventes at foreligge en rapport i slut-

ningen af måneden.

I anledning af Svend Auken bemærkninger om, hvad den franske ambassadør

har sagt, gentog statsministeren, at han ikke har lagt skjul på, at det vil blive en

meget vanskelig sag at få ændret direktivet. Han henviste dog til, at man på

rådsmødet den 25. september i rådskonklusionerne noterer sig, at Kommissionen

er parat til at præsentere alle de passende retningslinjer eller forslag, der er nød-

vendigt for at bekæmpe eventuelle omgåelser og misbrug.

Morten Messerschmidt

betegnede det som interessant, at man kan bruge gam-

le tal til at analysere, hvordan det vil udvikle sig med hensyn til antallet af sager i

den nye situation, hvor retstilstanden er ændret.

Han gjorde opmærksom på, at Akrichdommen også tillader, at en unionsborger

kan anvende EU-reglerne om familiesammenføring alene fordi han ikke kan få

familiesammenføring efter de nationale regler. Er det et misbrug, eller synes

statsministeren, det er helt uproblematisk?

Er det ikke rigtigt, at den danske højesteret i Maastrichtdommen siger, at man kan

forestille sig, at EU kan gå ud over de beføjelser, som ved tiltrædelsesloven er

overdraget til EU efter grundlovens § 20, og så vil reglerne være uanvendelige i

Danmark. Derfor ville han gerne vide, hvornår Danmark har overdraget kompe-

tence til EU vedrørende udlændingepolitik.

Anne Grete Holmsgaard

fastholdt, at Rådet havde sin egentlige afsluttende be-

handling af opholdsdirektivet, inden Akrichdommen blev afsagt.

Lone Dybkjær

gentog, at når hun spurgte om lovligt ophold, er det fordi integrati-

onsministeren ikke vil fortælle, hvordan reglerne for ægteskab og ophold er i an-

dre EU-lande. Synes statsministeren ikke, det er rimeligt, at Europaudvalget får

disse oplysninger, så man kan føre diskussionen på et ordentligt grundlag?

Bjarne Laustsen

efterlyste en kommentar fra statsministeren til, at man kun la-

vede aftalen med Dansk Folkeparti.

Statsministeren

svarede Morten Messerschmidt vedrørende Akrichdommens

anden del, at udgangspunktet er, at man behandler sagerne konkret, men det er

meget svært at granske folks motiver. Derfor har vi opstillet et regelsæt, hvor man

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

kontrollerer nogle faktiske forhold. Statsministeren mente, det var et ganske kraf-

tigt værn, man havde bygget op.

Statsministeren gentog, at EU ikke går ind og regulerer dansk udlændingepolitik.

Domstolen fortolker blot opholdsdirektivet.

Til Lone Dybkjær sagde statsministeren, at selvfølgelig skal Europaudvalget have

et ordentligt vidensgrundlag, men han var i hvert fald ikke i besiddelse af en over-

sigt over, hvordan reglerne er i andre EU-lande. Det må Lone Dybkjær tale med

integrationsministeren om.

I svaret til Bjarne Laustsen sagde statsministeren, at det var meget fornuftigt at

træffe en aftale med Dansk Folkeparti, da regeringen i forvejen har aftalt de punk-

ter i udlændingepolitikken, sagen drejer sig om, med Dansk Folkeparti.

Krisen på finansmarkederne

Formanden

sagde, at statsministeren havde indvilget i at sige nogle ord om den

aktuelle krise på finansmarkederne i relation til EU. Han påpegede, at krisen er

meget alvorlig og selv områder, der ikke har en finansiel krise, er meget hårdt

ramt. Han havde samme morgen på CNN set, at de asiatiske markeder også

havde et fald på 10 pct. i aktiekurserne, og selv lande med meget solide bankvæ-

sener havde meget alvorlige problemer. Flere analytikere siger, at noget af det,

der er mest skræmmende, er, at EU i en situation, hvor problemet mildest talt er

grænseoverskridende, ikke har kunnet samles om at gøre en fælles indsats, men

kun har kunnet enes om at koordinere de nationale initiativer. I den forbindelse

nævnte Svend Auken, at den danske regering vel var den første til at melde ud, at

man ikke ønskede en fælles EU-indsats.

Statsministeren:

Jeg synes, det er glimrende, at vi lige får lejlighed til vende den

situation, som af gode grunde må optage alle mennesker.

Jeg vil godt starte med at sige i tilslutning til det, formanden her lægger for med,

at jeg deler klart den opfattelse, at det ville have været ønskeligt med en stærkere

fælles EU-indsats. Hvis der har bredt sig det indtryk, at den danske regering skul-

le have været modstander af det, så iler jeg med nu at præcisere, at det er præcis

det modsatte, der er tale om. Faktisk har vi fra dansk side været særdeles aktive i

forsøget på at få en fælles, koordineret EU-indsats. Jeg skylder at sige, at lige

præcis på det punkt, vi sidder med her, er de instrumenter, der skal tages i an-

vendelse, i hovedsagen nationale. Det er faktisk et af de felter, hvor EU-

samarbejdet ikke er så udviklet, som nogle af os måske kunne ønske.

Derfor har vi måttet tage udgangspunkt i, at instrumenterne i vidt omfang er af

national karakter. Men vi har ønsket – og vi har arbejdet på – at man kunne få en

stærkere koordineret indsats. Vi afventede derfor også mødet i Paris i lørdags, før

vi tog national aktion. Da det stod klart efter mødet i lørdags, at der ikke var lagt

op til en større fælles koordineret EU-indsats, fandt vi anledning til at tage natio-

nale skridt, fordi vi har et ansvar for at sikre en stabilisering af det danske finan-

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

sielle marked. Det er det, der har været vores politiske udgangspunkt. Jeg tror

faktisk, jeg er fuldstændig enig med formanden.

Det er jo en meget alvorlig situation, vi står i, hvor der er et oplagt behov for at

understøtte de finansielle markeder for at skabe ro og stabilitet. Der har været

ganske mange drøftelser mellem landene. I forbindelse med FN-mødet i New

York i slutningen af september var der møder mellem en række lande for at drøf-

te, hvordan vi på internationalt plan er i stand til at sætte et fælles regelsæt op.

Der var, som jeg nævnte, mødet i Paris i lørdags mellem nogle af de lidt større

EU-lande og Kommissionen og formanden for eurogruppen samt direktøren for

Den Europæiske Centralbank. Der var økofinmødet i går. Det var ikke mindst ved

forberedelsen af økofinmødet, vi fra dansk side var meget aktive i at forsøge at få

forberedt fælles koordination.

Mødet i går var set fra et dansk synspunkt positivt på den måde, at vi faktisk fik

anerkendende bemærkninger om den måde, Danmark har valgt at gribe det an

på. Dels hvad angår selve modellens indhold. Dels hvad angår proceduren i for-

hold til de andre lande. Vi har været omhyggelige med at give dem en ordentlig

orientering. Den model, vi har valgt, involverer den private banksektor i udstrakt

grad. Det er en model, som omhyggeligt sikrer, at der ikke er diskrimination imod

andre lande. Der er lige behandling af bankvirksomhed i Danmark, uanset om det

er egentlige danske banker, eller det er udenlandske banker, der opererer i Dan-

mark. Det er vores klare opfattelse, at den model, vi har stillet op, er i overens-

stemmelse med principperne for EU-samarbejdet. Den umiddelbare reaktion i

Bruxelles har da også været positiv over for den danske model.

Som jeg sagde, kunne vi godt have ønsket os en mere koordineret aktion. Der er

en række lande, som har valgt at iværksætte nationale foranstaltninger. Det gæl-

der Irland, som har været meget omtalt. Det gælder Tyskland og Grækenland, og

jeg er oplyst om, at Storbritannien i dag har iværksat særlige foranstaltninger. Fra

dansk side er holdningen den, at vi kan støtte foranstaltninger, der ikke skaber

unfair konkurrence, og som er i overensstemmelse med de fælles EU-regler. I

mangel af egentlige EU-redskaber er det afgørende, at de enkelte medlemslande

tager initiativer for at genetablere tillid og stabilitet på finansmarkederne.

Som sagt var der økofinmøde i går, hvor der var en grundig drøftelse af situatio-

nen. Man nåede også frem til en fælles konklusion på økofinmødet med en ræk-

ke vigtige punkter. Det er en tekst, som opstiller en række klare fælles principper,

som skal tjene som rettesnor for de individuelle handlinger, som EU-landene fore-

tager sig. Det drejer sig f.eks. om, at indgreb skal være rettidige, og støttetiltag

skal være tidsbegrænsede. Man skal respektere skatteydernes interesser. Det er

aktionærerne, der først og fremmest må bære tab. Der skal kunne gribes ind over

for bonus- og aftrædelsesordninger. EU’s konkurrence- og statsstøtteregler skal

respekteres.

Økofinrådet har taget udgangspunkt i, at vi står med et regelsæt, hvor det i ho-

vedsagen er nationale instrumenter, vi må bruge. Derfor må vi acceptere, at lan-

dene griber til nationale foranstaltninger, men der er truffet en fælles beslutning

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

om, hvilke overordnede principper disse nationale foranstaltninger skal overholde.

Det synes jeg faktisk i situationen er et ganske godt resultat.

I det lidt længere perspektiv kan jeg godt dele formandens ønske om, at vi i lyset

af dette får en drøftelse af, om ikke der er behov for nogle lidt stærkere EU-

instrumenter. For det er netop i sådanne situationer, der er behov for et fælles-

skab til at undgå, at man begynder at konkurrere mod hinanden. Det er jo det,

EU-samarbejdet går ud på. Man skal væk fra, at statskasserne skal til at konkur-

rere med hinanden. Det ønske, formanden har, deler jeg helt.

Lad mig lige slutte af med at sige i lyset af formandens indledende bemærkning

om, at nu rasler kurserne ned. Det var også rigtigt først på dagen. Nu har de rettet

sig igen. Det skyldes faktisk, at der er iværksat en koordineret rentesænkning i en

række lande. Det gælder også Den Europæiske Centralbank. Det er centralban-

kerne i USA, Canada, Storbritannien, Schweiz og Sverige og så altså Den Euro-

pæiske Centralbank, som i en koordineret aktion har sat renten ned. I lyset af den

rentesænkning har aktiekurserne så rettet sig, hvilket vil være en normal økono-

misk reaktion på en rentesænkning.

Den danske nationalbank har officielt meddelt, at man indtil videre fastholder den

rente, som i går blev sat en lille smule op. Vi var jo kommet i den situation, at den

danske rente – undskyld jeg siger det: i kraft af den stærke danske økonomi – var

komme ned under ECB-renten. I denne situation førte det til noget kapitalud-

strømning. Her betaler vi, kan man sige, prisen for at være uden for euroen. Vi

var nødt til at hæve renten, så den kom over eurorenten.

Vel, det er ikke noget, der har decideret noget med den finansielle pakke at gøre.

Men det hører med til billedet af den samlede situation, at her sidst på dagen har

kurserne rettet sig, fordi en koordineret rentesænkning har haft en effekt.

Formanden

takkede statsministeren for de gode nyheder.

Lone Dybkjær

spurgte, om det var statsministerens vurdering, at vi ville have

været bedre stillet, hvis vi havde været med i eurosamarbejdet.

Hun spurgte videre, om det, vi har gjort herhjemme med den aftale, som nu skal

omsættes til lovgivning, sådan at bankerne kan få den tilstrækkelige likvide kapital

tilført fra udenlandske banker ligesom ikke er gået op for alle? Mange i udlandet

forveksler kronerne og ser på den islandske krone. Derfor spurgte hun, om der er

behov for, at vi på statsministerniveau eller finansministerniveau gør noget for at

sige, at der ikke bare er tale om en garanti for indskyderne, men en ubegrænset

garanti til banksektoren.

Bjarne Laustsen

pegede på, at statsministeren havde haft ansvaret for den dan-

ske økonomi igennem de sidste 7 år, og spurgte på den baggrund, om der var

nogle ting, man ville have gjort anderledes, når man ser det i lyset af, hvad der nu

er sket. Prisen på boliger er kommet alt for højt op i USA og andre lande, og vi

har også herhjemme set, at boligpriserne nu er på vej ned. Han spurgte, om det

har noget at gøre med den måde, vi har indrettet belåningen på, og at vi har ind-

ført afdragsfri lån og pauselån, som har været med til at drive priserne i vejret.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 30: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-08

1. Europaudvalgsmøde 8/10-08

Med det, vi har gjort nu, kan statsministeren så sige, at regeringen ikke går ind og

redder spekulanterne, men kun redder småsparerne?

Formanden

mente, det var relevante spørgsmål, Bjarne Laustsen rejste, men

henviste til, at dem kunne man diskutere i forbindelse med åbningsdebatten da-

gen efter, idet de faldt lidt uden for det, Europaudvalget beskæftiger sig med.

Svend Auken

pegede på, at vi vel er et af de få lande, der har en ubegrænset

indskydergaranti, som er bakket op af statskassen. Vil det ikke betyde, at vi til-

trækker international likviditet specielt til det danske finansielle marked, og at vi

derved kan siges at ”bringe vore naboer til tiggerstaven”? I den forbindelse pege-

de han på, at man i EU er blevet enige om en fælles minimumsgaranti, mens vi i

Danmark har en ubegrænset garanti. Han understregede, at der står et bredt fler-

tal bag regeringens politik på det område.

Statsministeren

svarede Lone Dybkjær, at når det drejer sig om ustabiliteten på

de finansielle markeder og risikoen for, at banker, der har været ude i uansvarlig

spekulation, kan gå ned, så troede han ikke, det gjorde nogen forskel, om vi hav-

de været med i eurosamarbejdet. Men når Nationalbanken i går hævede den

danske rente for at undgå kapitaludstrømning, så er det en del af prisen for at stå

udenfor eurosamarbejdet, idet den danske rente var kommet under eurorenten.

Han gav Lone Dybkjær ret i, at det måske endnu ikke er blevet helt opfattet af

udlandet, hvor solid den danske garantiordning i virkeligheden er. Det er vigtigt at

gøre opmærksom på, at der er to elementer i den danske garantiordning: Det er i

virkeligheden en ubegrænset indskydergaranti, og vi erstatter også, hvis uden-

landske banker giver lån til danske banker. I forbindelse med det sidste sagde

statsministeren, at det er et meget vigtigt formål at sikre, at der kan komme til-

strækkelig kapitaltilførsel til danske banker. Den sidste del af vor udmærkede af-

tale er måske knap så kendt som den første. Derfor ville statsministeren på den

givne foranledning se på, om man i samarbejde med Folketinget kunne gøre afta-

len til lov hurtigere, idet de udenlandske banker nok vil lægge mere vægt på en

vedtaget lov end på en politisk aftale. Regeringen ville tage kontakt til partierne for

at se, om man i fællesskab kunne være enige om at gennemføre lovgivningen i

en hurtigere – men naturligvis stadig forsvarlig – procedure.

I relation til Svend Aukens bemærkninger pegede statsministeren på, at vi faktisk

fik anerkendende bemærkninger fra de andre EU-lande, som ikke opfatter os

som usolidariske. Vi har valgt en anden model end mange andre lande, men vi

mener, den er bedre egnet til det danske kapitalmarked – som er karakteriseret

ved, at vi har mange små banker – og samtidig er den generel og dermed i over-

ensstemmelse med EU’s principper. Endelig pointerede statsministeren, at det er

en model, som bankerne betaler til, og som er sådan indrettet, at bankerne har et

stærkt incitament til, at banksektoren løser problemerne selv.

Formanden

takkede statsministeren for, at man fik arrangeret samrådene, og for,

at han også havde sagt noget om den finansielle krise i relation til EU.