EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 325
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 3. april 2009

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Malou Aamund (V), Morten Messerschmidt (DF), Pia

Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Yil-

diz Akdogan (S), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lone

Dybkjær (RV)

Justitsminister Brian Mikkelsen og integrationsminister

Birthe Rønn Hornbech.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2936 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. april

2009

Punkterne 1-13 og 20-21 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt

af justitsministeren.

Punkterne 14-19 hører under Integrationsministeriets ressort og blev forelagt af

integrationsministeren.

Justitsministeren:

Mandag i næste uge afholder Rådet møde i Luxembourg om

retlige og indre anliggender. Rådsmødet var planlagt til at vare to dage, men er

nu skåret ned til en enkelt dag.

Udvalget har modtaget et samlenotat om de væsentligste sager på rådsmødet.

Udvalget har endvidere med kort varsel modtaget et supplerende samlenotat

vedrørende to yderligere sager, og jeg vil gerne starte med at beklage den sene

fremsendelse af det sidste notat.

Når jeg har fundet det rigtigst at medtage de to nye sager, er det fordi vi netop har

erfaret, at sagerne snart kan være klar til vedtagelse i Rådet, da formandskabet

er ved at få en førstebehandlingsaftale på plads med Parlamentet.

Indledningsvis kan jeg i øvrigt oplyse, at alle sager forelægges til orientering.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men ud-

valget er naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv

nævner.

Integrationsministeren:

Jeg kan sige med det samme, at det ikke er noget langt

møde. Jeg forelægger dagsordenspunkterner 14-19. De er alle til orientering. Jeg

vil alene nævne punkterne 14, 16 og 19 og i øvrigt henvise til samlenotatet.

1076

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

Dagsordenspunkt 17 om Marokko er taget af dagsordenen, men enkelte lande

har efterfølgende udtrykte ønske om, at der alligevel orienteres om sagen.

Rådsmødet varer kun én dag. Der er ikke så meget på dagsordenen.

Dagsordenen for rådsmødet og det blandede udvalg indeholder alene to punkter

inden for mit område, ligesom der er enkelte punkter til orientering under eventu-

elt.

For så vidt angår eventueltpunkterne vil jeg afslutte med en kort omtale af for-

mandskabets og Kommissionens USA-besøg den 16.-17. marts. Jeg har kun

oplysningerne herom på tredjehånd, kan man sige.

1. SIS II: Statusorientering

–

Orientering

KOM (2005) 0236, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 804 (senest behandlet i EUU

20/2-09)

EUU alm. del (08) – bilag 109, side 260 (behandlet i EUU 14/11-08)

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 51 (behandlet i EUU 10/10-08)

Rådsmøde 2887 – bilag 4 (skriftlig forelæggelse i forbindelse med

RIA 24-25/7-08)

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 504 (behandlet i EUU 22/2-08)

Justitsministeren:

Punktet er sat på dagsordenen for mødet i det blandede ud-

valg med Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, der finder sted i tilknytning til

rådsmødet.

Det er jo en sag, som Rådet følger ganske nøje, og som også er blevet nævnt her

i udvalget flere gange.

Senest har Rådet tilsluttet sig, at Kommissionen skal gennemføre en tilbundsgå-

ende analyse af problemerne og af mulige løsninger. Analysen skal være klar

senest til maj, så Rådet herefter senest på mødet i juni måned kan træffe beslut-

ning om den videre proces.

Som anført i samlenotatet vil formandskabet på rådsmødet orientere om status

for arbejdet med SIS II.

Som jeg har nævnt tidligere, støtter vi fra dansk side, at fokus på problemerne

fastholdes og søges løst hurtigst muligt. Og der skal ikke være tvivl om, at vi fort-

sat ser SIS II som det endelige mål.

1077

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

2. Udkast til rådskonklusioner om SIRENE-kontorernes udvikling inden

for rammerne af Schengen-informationssystemet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

3. Schengen-evaluering af Schweiz: Orientering om ophævelse af

luftgrænsekontrollen i forhold til Schweiz

–

Orientering

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 809 (senest behandlet i EUU

20/2-09 – ikke omtalt)

EUU alm. del (08) – bilag 109, side 261 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 14/11-08)

(041) side 178 (behandlet i EUU 12/11-04)

Justitsministeren:

Jeg vil også kort nævne dagsordenens punkt 3 om Schen-

gen-evaluering af Schweiz. Blot for at informere om, at Schweiz nu som planlagt

deltager fuldt ud i Schengensamarbejdet, idet den sidste del af grænsekontrollen

– nemlig i lufthavnene – blev ophævet pr. 29. marts.

4. Udnævnelse af direktøren for Europol

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 804 (senest behandlet i EUU

20/2-09)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 4 angår udnævnelse af ny direktør for

Europol. Jeg omtalte også sagen forud for det seneste rådsmøde vedrørende

retlige og indre anliggender.

På det seneste rådsmøde orienterede formandskabet om status for udnævnel-

sesprocessen, og medlemsstaterne havde en udveksling af synspunkter. For-

mandskabet har sat sagen på igen med henblik på, at Rådet nu træffer formel

beslutning om udnævnelse af den nye direktør.

Fra dansk side støtter vi, at Rådet hurtigst muligt træffer en afgørelse, så Europol

ikke kommer til at stå uden direktør fra midt i april.

1078

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

5. Slutrapport fra ESRIF

–

Orientering

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg,

kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser samt

administrative foranstaltninger på arverets- og testamentsområdet*

–

Præsentation af forslaget

KOM (2005) 0065

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 19)

KOM (2005) 0065 – bilag 2 (grundnotat af 14/7-05 om grønbog

om arv og testamente)

KOM (2005) 0065 – bilag 3 (høringssvar vedr. grønbog om arv

og testamente)

* Forslaget er endnu ikke fremsat, men forventes at have helt eller delvist

hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 6 angår et forslag fra Kommissionen på

arverets- og testamentsområdet.

Jeg vil starte med at sige, at forslaget stadig ikke er fremsat, så vi kender derfor

ikke det nærmere indhold. Og vi forstår i øvrigt, at det er meget usikkert, om for-

slaget når at komme, og om punktet derfor bliver på dagsordenen.

Jeg vil derfor nøjes med at sige, at forslaget vil være omfattet af det danske for-

behold på retsområdet. Danmark deltager derfor ikke i en eventuel vedtagelse af

forslaget.

Fra dansk side vil vi imidlertid som altid tage aktiv del i drøftelserne og søge at

sætte vores præg på forslaget.

7. Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse af bilæggelse af

konflikter om jurisdiktion i straffesager

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 30)

EUU alm. del (08) – bilag 212 (grundnotat af 10/2-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 802 (senest behandlet i EUU

20/2-09)

1079

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

Justitsministeren:

Jeg nævnte også forslaget forud for det seneste RIA-

rådsmøde, hvor Rådet drøftede hovedlinjerne i forslaget.

Denne gang er der lagt op til en samlet politisk enighed om forslaget, idet der ale-

ne udestår enkelte spørgsmål.

Det drejer sig navnlig om, hvilken rolle Eurojust skal spille ved løsning af jurisdik-

tionskonflikter.

Nogle medlemsstater har ønsket, at der skulle være pligt for medlemsstaterne til

at inddrage Eurojust, mens andre medlemsstater, herunder Danmark, har været

imod en sådan pligtmæssig forelæggelse – også selv om Eurojust kun skal kunne

afgive en ikke-bindende udtalelse.

Fra dansk side har man bl.a. peget på, at Eurojust generelt bør forblive et tilbud til

medlemsstaterne, når de finder det hensigtsmæssigt at søge bistand som led i

deres indbyrdes samarbejde på det strafferetlige område.

Vi har endvidere peget på, at det kun er få måneder siden, at man justerede Eu-

rojusts beføjelser på grundlag af et velafbalanceret kompromis blandt alle med-

lemsstater.

Det er derfor efter vores opfattelse ikke allerede nu tiden at ændre ved Eurojusts

beføjelser, herunder ved at foreslå en pligt for medlemsstaterne til at inddrage

Eurojust.

Fra dansk side har vi søgt at finde en løsning, som alle kan samles om. Kompro-

miset går ud på, at det i selve rammeafgørelsen slås fast, at medlemsstaterne –

også ved jurisdiktionskonflikter – naturligvis kan inddrage Eurojust, hvis landene

finder en sådan inddragelse hensigtsmæssig.

Samtidig foreslås det, at man i en præambelbetragtning fremhæver, at Eurojust

udgør et velegnet forum for løsning af jurisdiktionskonflikter, og at medlemssta-

terne derfor opfordres til at gøre brug af Eurojust, hvis de ikke kan finde en løs-

ning bilateralt.

Endvidere fremhæves det i den foreslåede præambelbetragtning, at Eurojust kan

inddrages, hvis blot én af de involverede medlemsstater ønsker dette.

Det er indtrykket, at kompromiset kan samle bred opbakning, men vi er naturligvis

parate til at se på andre kompromisløsninger, så der kan opnås samlet politisk

enighed om forslaget til rammeafgørelse.

Morten Messerschmidt

undrede sig over, at EU kunne blande sig i denne sag,

idet det fremgår af høringssvarene – bl.a. fra rigsadvokaten – at der ikke er nogen

problemer. Derfor mente han ikke, subsidiaritetsprincippet var opfyldt, idet EU kun

kan beskæftige sig med sager, som landene ikke kan klare selv.

Justitsministeren

forstod godt, at Morten Messerschmidt nævnte sagen, men

mente ikke, der var noget problem med subsidiaritetsprincippet, idet der er tale

om grænseoverskridende sager. Ganske vist har vi ikke problemer herhjemme,

men forslaget kan få betydning i nogle af de nye lande.

1080

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

Morten Messerschmidt

var ikke tilfreds med svaret, idet han pegede på, at de

nye lande blot kunne anvende de modeller, vi bruger i Danmark.

Justitsministeren

fastholdt, at forslaget giver mulighed for at få skabt en fælles

ramme, hvilket han opfattede som en fordel for alle lande og derfor som uproble-

matisk.

8. Forslag til ændring af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

–

Præsentation af forslaget

KOM (2009) 0135

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Justitsministeren:

De næste to punkter på dagsordenen – punkt 8 og 9 – angår

to nye forslag på det strafferetlige område.

Det drejer sig dels om et forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af sek-

suelt misbrug af børn, dels om et forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse

af menneskehandel.

Forslagene er beskrevet nærmere i samlenotatet på henholdsvis side 38 og side

42, og som det fremgår, tager de to forslag sigte på at bringe EU-reglerne i over-

ensstemmelse med nye internationale tiltag på området.

Der er i øvrigt alene tale om en præsentation fra Kommissionens side, og jeg vil

derfor afholde mig fra i dag at gå nærmere ind i forslagene.

Jeg vil blot nævne, at vi fra dansk side generelt ser positivt på de to forslag.

Svend Auken

gik ud fra, at Danmark stod over for at ratificere Europarådets kon-

ventioner om seksuel udnyttelse af børn. Her mente han, det ville være oplagt

med et retligt samarbejde på tværs af grænserne vedrørende seksuel udnyttelse

af børn og menneskehandel. Det er spørgsmål, udvalget har interesseret sig for,

og det er godt, at der nu er ved at ske noget.

Justitsministeren

henviste til, at Folketinget for tiden behandler et forslag om at

ratificere Europarådets konvention om seksuel udnyttelse af børn, nemlig L 86,

som han ventede ville blive vedtaget enstemmigt. Man vurderer i Justitsministeri-

et, at den danske lovgivning i vidt omfang følger konventionen, men at en dansk

ratifikation kræver visse ændringer i vores straffelov.

1081

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

9. Forslag til ændring af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af

menneskehandel

–

Præsentation af forslaget

KOM (2009) 0136

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 42)

Forslaget blev nævnt i forbindelse med dagsordenens punkt 8.

Svend Auken

spurgte, hvordan forslaget forholder sig til Europarådets konventi-

on om handel med kvinder.

Justitsministeren

sagde, at det var Justitsministeriets vurdering, at forslaget til

en ny rammeafgørelse på visse punkter går videre end Europarådets konvention

og FN-protokollen. Der vil blive fremsendt et grundnotat om sagen, og den vil og-

så blive sendt i høring hos organisationer og myndigheder.

10. Ofres stilling i straffesager

–

Orientering

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 45)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. E-justice: Eksisterende EU-finansieringsmuligheder

–

Orientering

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 49)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 802 (senest behandlet i EUU

20/2-09 – ingen omtale)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1432 (behandlet i EUU 8/6-07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. Forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Europol og Israel

–

Godkendelse

A-punkt

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 56)

Justitsministeren:

Herudover vil jeg gerne nævne dagsordenens punkt 12 og

13, der angår spørgsmålet om at give Europol mandat til at indlede forhandlinger

1082

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

med henholdsvis Israel og Rusland om samarbejdsaftaler vedrørende udveksling

af personoplysninger.

Generelt vil jeg gerne sige, at et tæt samarbejde mellem Europol og tredjelande

efter min opfattelse er et meget vigtigt led i den fælles indsats mod den organise-

rede kriminalitet, da de kriminelle jo ikke lader sig begrænse af landegrænser.

Derfor er vi fra dansk side som udgangspunkt åbne over for, at Europol ser på

muligheden for at indgå samarbejdsaftaler med tredjelande.

Det gælder også i forhold til Israel og Rusland.

Som nærmere beskrevet i samlenotatet er der i forhold til begge lande en række

forhold vedrørende databeskyttelse, som bør afklares, hvis der til sin tid skal ind-

gås en samarbejdsaftale med Europol.

Fra dansk side er det imidlertid vurderingen, at disse forhold bedst søges afklaret

under formelle forhandlinger mellem Europol og henholdsvis Israel og Rusland.

Vi er derfor parate til at følge indstillingen fra Europols styrelsesråd om at give

Europol mandat til at indlede forhandlinger med de to lande.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at eventuelle aftaler med Israel og

Rusland naturligvis kun kan komme i stand, hvis Rådet til sin tid kan godkende

dette. I så fald vil jeg vende tilbage over for udvalget.

Karina Lorentzen Dehnhardt

syntes, det var fornuftigt, at man forsøger at indgå

et samarbejde mellem Europol og Israel – og for så vidt også Rusland – da be-

kæmpelse af kriminalitet er enormt vigtig. I den forbindelse spurgte hun, om

justitsministeren har gjort sig nogle overvejelser om, at Israel ikke altid overholder

menneskerettighederne og almindelige retsprincipper. Det gør Rusland i øvrigt

heller ikke. Hun spurgte specifikt, hvordan man sikrer sig, at oplysninger, som

udveksles med disse lande, bliver behandlet korrekt og ordentligt.

Justitsministeren

var opmærksom på de specielle forhold, der gør sig gældende

i Israel og i Rusland, i forbindelse med de forhandlinger, der foregår om udveks-

ling af sensitive personoplysninger. Det er en essentiel forudsætning for os, at vi

kan være fuldstændig sikre på, at personoplysninger bliver behandlet ordentligt.

1083

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

13. Forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Europol og Rusland

–

Godkendelse

Rådsmøde 2936 – bilag 1 (samlenotat side 62)

Dette punkt blev nævnt i forbindelse med dagsordenens punkt 12.

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fællesskabskodeks for visa (Visumkodeksen)**

A-punkt

KOM (2006) 0403

Rådsmøde 2936 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 816 (senest behandlet i EUU

20/2-09)

EUU alm. del (08) – bilag 129, side 364 (behandlet i EUU 26/11-08)

** Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Proto-

kollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder der-

for anvendelse

Integrationsministeren:

Forud for rådsmøderne i november 2008 og i februar i

år orienterede jeg udvalget om forslaget til forordning om en fællesskabskodeks

for visa, den såkaldte visumkodeks.

Det fremgår af samlenotatet side 3, at formandskabet på rådsmødet forventes at

give en status for drøftelserne. Der har været nogen tvivl om, hvorvidt sagen ville

komme på dagsordenen i næste uge eller ikke. Men vi har altså formuleret det på

den måde, vi har gjort, på side 3. Samlenotatet er jo sendt på et tidspunkt, hvor

det var, hvad vi vidste. Nu viser det sig så, at sagen ikke er kommet på Rådets

dagsorden. Men jeg synes alligevel, jeg vi benytte lejligheden til at underrette ud-

valget om status.

Der er nu konstateret enighed i Rådet om forslaget, og Europa-Parlamentet har

netop stemt om sagen, så der er en løsning. Der forventes at ske en formel ved-

tagelse i Rådet på det møde, der kommer i juni måned.

Jeg har tidligere orienteret udvalget om de væsentligste nyskabelser i forslaget.

Der er ikke siden foretaget væsentlige ændringer i teksten. Jeg vil derfor i dag

ikke komme nærmere ind på indholdet.

En eventuel gennemførelse af forslaget i Danmark vil medføre visse lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Som jeg tidligere har nævnt, er det

mere tekniske ændringer i udlændingeloven. I det fremsendte samlenotat er der

gjort rede for ændringerne.

1084

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

Med hensyn til merudgifterne regner vi med at skulle have ekstra personaleres-

sourcer for at kunne overholde reglerne om frister og om de it-mæssige forpligtel-

ser. Vi ved endnu ikke helt klart, hvad de udgifter vil være.

Forslaget er omfattet af det retlige forbehold, men det er jo en videreudvikling af

Schengenreglerne, og derfor kan Danmark ifølge protokollen om Danmarks stil-

ling træffe afgørelse om dansk tilslutning til forslaget inden seks måneder efter

vedtagelsen. Det har vi tænkt os at benytte os af.

Jeg forventer at fremsætte lovforslag om disse tekniske ændringer i begyndelsen

af næste samling.

Svend Auken

mindede om, at man havde en spændende debat om denne sag,

sidst udvalget snakkede med integrationsministeren, hvor denne lovede at æde

sin gamle hat, hvis hun ikke have overholdt proceduren med forelæggelse af for-

handlingsoplæg. Nu viser det sig, at regeringen mener, den efter reglerne slet

ikke skal forelægge forhandlingsoplæg, idet forslaget er omfattet af det retlige

forbehold. Det havde imidlertid givet Svend Auken anledning til eftertanke, idet

han mente, man måtte finde frem til en metode, så regeringen også skulle fore-

lægge forhandlingsoplæg, når det drejede sig om Schengensagerne. Men det

måtte man vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Integrationsministeren

var glad for, at hun ikke skulle æde sin gamle hat.

15. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

–

Orientering om status

Rådsmøde 2936 – bilag 2 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 819 (senest behandlet i EUU

20/2-09 – ikke omtalt)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1427 (behandlet i EUU 8/6-07)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1085

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

16. Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst på

medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk

aktivitet**

–

Drøftelse

KOM (2007) 0638

Rådsmøde 2936 – bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat af 10/5-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 129, side 361 (senest behandlet i EUU

26/11-08 – ikke omtalt)

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 96 (behandlet i EUU 30/11-07)

EUU alm. del (071) – bilag 51, side 158 (behandlet i EUU 2/11-07)

** Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Proto-

kollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder der-

for anvendelse

Integrationsministeren:

Forslaget er beskrevet i samlenotatet side 20.

Forud for rådsmødet den 6.-7. december 2007 blev udvalget orienteret om forsla-

get til dette rammedirektiv, der skal fastsætte en overordnet procedure for udste-

delsen af én samlet opholds- og arbejdstilladelse og derudover fastsætte et fælles

rettighedssæt for tredjelandsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat og

har adgang til arbejdsmarkedet.

Direktivet er omfattet af det danske forbehold, og vi bliver altså ikke bundet af det.

Rammedirektivet er en del af den politikpakke for lovlig indvandring, som Kom-

missionen vedtog i 2006.

Pakken indeholder i øvrigt fire direktiver, som fastsætter regler for indrejse, op-

hold for kvalificeret arbejdskraft, sæsonarbejdere, udstationerede medarbejdere

og lønnede praktikanter.

Forslaget om kvalificeret arbejdskraft – om det såkaldt EU-Blue-Card – er færdig-

forhandlet, men vi afventer forslag fra Kommissionen vedrørende de andre ting.

Rammedirektivet skal forenkle administrationen af ansøgninger om opholds- og

arbejdstilladelse både for udlændingemyndighederne og for de tredjelandsstats-

borgere, der ønsker at arbejde i en medlemsstat.

Direktivforslaget regulerer ikke medlemsstaternes adgang til at fastsætte betin-

gelser for indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse.

Formandskabet ønsker på rådsmødet at fremme forhandlingerne, idet der er en

række væsentlige punkter, som fortsat er under forhandling. Fokus er bl.a. på

hjemmelsgrundlaget, anvendelsesområdet og forslagets bestemmelser om lige-

behandling.

Som Kommissionens forslag er formuleret, vil direktivets anvendelsesområde

omfatte alle, der har en opholdstilladelse, der giver adgang til at arbejde, uanset

1086

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

om det er hovedformålet eller ikke, og alle arbejdstagere fra tredjelande med lov-

ligt ophold.

Rådets juridiske tjeneste har vurderet, at direktivet i sin nuværende form ikke kan

finde hjemmel i EF-traktatens artikel 63, fordi forslaget også omfatter tredjelands-

borgere, som ikke har et opholdsgrundlag i medfør af EU-retten, men efter natio-

nal ret.

På det kommende rådsmøde ønsker formandskabet at drøfte kernespørgsmål

om direktivets anvendelsesområde med udgangspunkt i et ændringsforslag, som

bl.a. skal imødegå den tvivl, der er opstået om direktivet retsgrundlag.

Formandskabet lægger op til, at direktivets anvendelsesområde ændres, således

at det alene omfatter tredjelandsstatsborgere, som søger opholdstilladelse med

henblik på beskæftigelse, og personer, som faktisk opnår en ensartet opholdstil-

ladelse efter direktivets procedurebestemmelser. Det er fordi nogle lande har det

på en anden måde, end vi har.

Samtidig kan medlemslandene selv beslutte at udvide direktivets bestemmelser til

andre grupper.

Det har været vigtigt for regeringen, at direktivets retsgrundlag blev afklaret, og at

direktivets anvendelsesområde i den forbindelse eventuelt blev tilpasset.

Regeringen finder, at formandskabet med deres ændringsforslag lægger op til en

god løsningsmodel, hvis der skal opnås fremdrift i sagen.

Lone Dybkjær

forstod nærmest på samlenotatet, at hvis vi får ophævet vores

forbehold, kan regeringen gå ind for forlaget. Hun opfordrede til, at vi begynder at

forholde os til, hvad vi skal gøre, hvis Lissabontraktaten vedtages. Hun havde

ikke indtryk af, at dette forslag ville falde ind under vores nye forbehold, for det har

jo noget at gøre med folk, der er i EU-systemet og opholder sig lovligt dér.

Svend Auken

havde netop fået besked om, at i Europa-Parlamentets udvalg

havde 41 ud af 43 støttet den såkaldte Valean-rapport, som priser opholdsdirekti-

vet i høje toner, og som opfordrer Kommissionen til at skride hårdt ind over for

lande, der ikke overholder opholdsdirektivet. Man venter, at rapporten i nær frem-

tid vil blive vedtaget næsten enstemmigt i Parlamentet. Regeringen har sagt, at

den ønsker at ændre opholdsdirektivet. Svend Auken forstod, at der var enighed

mellem Kommissionen og Parlamentet om, at opholdsdirektivet er godt, og at der

ikke skal ændres på det. På denne baggrund stillede han det spørgsmål til inte-

grationsministeren, hvordan hun selv syntes, det gik med hendes projekt om at få

ændret opholdsdirektivet.

Integrationsministeren

sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål, at vi har

fået et flot forhandlingsresultat i forbindelse med Lissabontraktaten, at vi kan væl-

ge, om vi vil være med. Men hun ville betragte det som et hypotetisk spørgsmål,

som hun ikke i dag ville svare på, hvad vi vil gøre, når Lissabontraktaten træder i

kraft. Hvis hun får et skriftligt spørgsmål, ville hun også kun kunne sige dette.

Integrationsministeren sagde til Svend Auken, at hun fortsat forfølger den taktik,

hun redegjorde for, sidste gang hun diskuterede opholdsdirektivet med Euro-

1087

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

paudvalget, og stadig arbejder for at få det ændret. Hun forsømte ingen lejlighed

til at snakke om Metock-dommens uhensigtsmæssige virkninger. Integrationsmi-

nisteren var ikke enig i den kritik, der har været af Danmark for ikke at overholde

opholdsdirektivet, og pegede på, at vi i Danmark på nogle områder havde regler,

som gav de person, der var omfattet af direktivet, en bedre retsstilling, inden di-

rektivet blev vedtaget. Derfor har vi ikke ændret reglerne på alle områder. Der var

andre, der havde kritiseret Kommissionens evaluering. Integrationsministeren

havde opfattet kommissæren som imødekommende, og hun havde aftalt bilatera-

le drøftelser med kommissæren. Hun var meget optaget af, på hvilke punkter

Kommissionen ikke mener, vi overholder direktivet. Kommissæren var af sig selv

kommet ind på spørgsmålet om misbrug og illegal indvandring og havde sagt, at

han mente, der var de fornødne redskaber i direktivet. Hvis han dermed mener, at

vi kan fortsætte som vi plejer uanset Metock-dommen, så ville det da være herligt.

Integrationsministeren forventede bilaterale drøftelser med kommissæren inden

mødet i juni, hvor man skal drøfte nogle guidelines til fortolkningen af opholdsdi-

rektivet. Integrationsministeren gjorde opmærksom på, at vi har været stærkt

medvirkende til, at der i langt højere grad er fokus på den illegale indvandring.

Integrationsministeren var opmærksom på, at fordi vi har et retligt forbehold, skal

vi være varsomme med at tale alt for meget om opholdsdirektivet, men vi gør det,

hver gang der er lejlighed til det, og der er mange lande, der har fokus på den

illegale indvandring.

Svend Auken

pegede på, at der er tale om fælles beslutningstagning, og når

Europa-Parlamentet nærmest enstemmigt går ind for, at der ikke skal ske nogen

ændring i opholdsdirektivet, og kommissæren synes, det er et fantastisk godt di-

rektiv, er det udelukket, at det bliver ændret. Han mente, den offentlige debat ville

vinde ved, at man accepterede dette og lagde taktikken om, så vi prøvede at be-

kæmpe illegal indvandring inden for direktivets regler, frem for at føre en kamp

mod vejrmøller.

Morten Messerschmidt

ville være meget bekymret, hvis integrationsministeren

delte den vurdering, som oppositionspartierne her fremlægger af mulighederne

for at få ændret på opholdsdirektivet. Det er selvsagt uholdbart, at folk, der ikke er

EU-borgere, alligevel med EU-retten i hånden kan få lovligt ophold, uanset at de

ikke opfylder kriterierne i udlændingeloven, når udlændingeloven fortsat er et

dansk anliggende. Derfor spurgte han, hvad regeringens plan er.

Integrationsministeren

afviste, at regeringen havde anlagt en ny taktik, og sag-

de, at vi stadig væk ved enhver lejlighed vil kritisere Metock-dommens konse-

kvenser. Hun havde en politisk aftale og ville forsøge at overholde den. Hvis det

på et tidspunkt viser sig, at hun ikke kan overholde den, ville hun gå til aftalepart-

neren og diskutere den nye situation.

Hun var fuldstændig enig med Morten Messerschmidt i, at der er tale om en uhyr-

lig retstilstand. Vi ønsker retstilstanden skruet tilbage.

1088

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

Udg.

17. Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en

aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Marokko vedrørende

tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold*

–

Orientering om status

Rådsmøde 2936 – bilag 2 (samlenotat side 25)

* Forslaget er endnu ikke fremsat, men forventes at have helt eller delvist

hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse

Punktet var udgået af dagsordenen.

18. Ministerkonference om styrket samarbejde på migrationsområdet

(Building Migration Partnerships) den 27.-28. april 2009 i Prag,

Tjekkiet

–

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 2936 – bilag 2 (samlenotat side 28)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Karina Lorentzen Dehnhardt

syntes, det var positivt, at man lavede en sådan

konference, og opfordrede til, at trafficking blev en vigtig del af drøftelsen. Lige

præcis i forhold til denne landegruppe er det meget vigtigt, at det bliver et tema.

Integrationsministeren

hørte det, der blev sagt om trafficking.

19. Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk

asylstøttekontor**

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0066

Rådsmøde 2936 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) - bilag 279, side 814 (senest behandlet i EUU

20/2-09)

** Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Proto-

kollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder der-

for anvendelse

Integrationsministeren:

Jeg henviser til det supplerende samlenotat.

1089

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

Kommissionens forslag af 18. februar 2009 om etablering af et asylstøttekontor er

ikke på dagsordenen for rådsmødet. Når der er oversendt et supplerende samle-

notat, og når jeg alligevel nævner sagen, skyldes det, at formandskabet arbejder

på at opnå politisk enighed om sagen forud for valget til Europa-Parlamentet i

juni.

Forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, og

Danmark deltager dermed ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget lægger dog

op til, at det kan være muligt for Danmark at deltage i kontorets konkrete aktivite-

ter.

Det er positivt, at ikke bare Danmark, men også lande som Norge og Schweiz,

der også er med i Dublin- og Schengensamarbejdet, får mulighed for at deltage i

kontorets konkrete aktiviteter.

Formålet med et asylstøttekontor er at få skabt en fast organisatorisk ramme om

det praktiske samarbejde på asylområdet, så samarbejdet bliver styrket mest mu-

ligt.

Kommissionen har fremlagt et forslag, vi finder godt og gennemarbejdet. Det in-

deholder de helt rigtige elementer om vidensdeling, baggrundsoplysninger, prak-

sis, asylstøtteteams og bidrag til kapacitetsopbygning af tredjelande. Det er alt

sammen danske mærkesager.

Jeg vi i øvrig henvise til samlenotatet, hvor der er en glimrende beskrivelse af det.

Vi lægger vægt på det praktiske samarbejde. Derfor er det vigtigt for os at være

med i arbejdet. Men selvfølgelig med fuld respekt af vores forbehold.

Med det indhold, jeg her har nævnt, støtter vi oprettelsen af asylstøttekontoret.

Morten Messerschmidt

syntes, det var godt, at man fik en drøftelse af forslaget,

som det ser ud til, at man vil indgå en aftale om, uden at det har været på et for-

melt rådsmøde. Når der står, at dette nye kontor skal bidrage til gennemførelsen

af det fælles asylsystem, gælder det så kun procedurereglerne, eller er det også i

forhold til det materielle? Han ville gerne vide, hvor vidtgående de ønsker, der

findes i EU-kredsen, er. Vil man harmonisere asylpolitikken i EU i takt med at man

laver dette fælles asylstøttekontor? Agter Danmark at træde ind i dette kontor?

Karina Lorentzen Dehnhardt

syntes, forslaget var positivt – særlig i lyset af at

Grækenland bevisligt ikke overholder asylreglerne.

Lone Dybkjær

rejste spørgsmålet, om man ikke kunne forestille sig, at man mid-

lertidigt stoppede udsendelsen til Grækenland på grund af de fuldstændigt uac-

ceptable forhold for asylsøgere, der eksisterer dér.

Integrationsministeren

sagde i svaret til Morten Messerschmidt, at hvis der var

tale om, at vi skulle have fælles asylsystemer, ville forbeholdet træde i kraft, og

senere ville vi efter Lissabontraktaten også konstatere, at det ikke var noget, vi

ville være med til. Vi mener, vi har fundet den rigtige flygtningedefinition og den

rigtige flygtningelov, og vi har ikke tanker om at svække vores udlændingepolitik.

Vi mener, asylstøttekontoret vil være en styrkelse af bekæmpelsen af illegale

asylsøgere, idet vi hurtigere kan udveksle oplysninger på tværs af landegrænser.

1090

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

Der er ikke noget materielt i det. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal

have en fælles udlændingelov – i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

Vi kan støtte kampen mod misbrug, og det er også naturligt, at vi som et af de

lande, der synes, vi selv har en rimeligt effektiv udlændingepolitik, gerne vil støtte

lande som Grækenland, som har det relativt hårdt, f.eks. ved at sende embeds-

mænd derned. Integrationsministeren tilføjede, at hun lige fra den første dag, hun

blev minister, havde været meget optaget af situationen i Grækenland. Hun syn-

tes, det var en lidt pinagtig diskussion, for Grækenland er et EU-land, som skal

overholde Dublinkonventionen. Integrationsministeren havde været længere nede

i materien, end en minister normalt er, og havde bedt om at få de seneste sager

at se, så vi sikrer, at de personer, vi udviser til Grækenland, får en korrekt asylbe-

handling. Vi har truffet beslutning om, at vi ikke sender børn, som er en særlig

udsat gruppe, tilbage, men vi har ikke suspenderet reglerne i Dublinkonventionen

for voksne. Vi holder imidlertid meget nøje øje med forholdene i Grækenland.

Lone Dybkjær

kvitterede for, at integrationsministeren gik ind i sagen om Græ-

kenland. Hun mente, vi også i EU-systemet har pligt til at sige tingene til hinan-

den, selv om de kan være pinagtige. Hun syntes ikke, et land skulle have lov til at

ødelægge det for andre. Vi må stille samme krav til Grækenland som til Rumæni-

en og Bulgarien. Vi kan ikke sige, det er et smaddergodt system, hvis det i virke-

ligheden ikke er det. Lone Dybkjær gav integrationsministeren den idé, at hun

kunne spørge Kommissionen, hvordan det gik, for så var det Kommissionen, der

havde aben. Lone Dybkjær mente, vi skulle lave et midlertidigt stop for alle ud-

sendelser til Grækenland, men det var hun så ikke enig med integrationsministe-

ren om.

Integrationsministeren

sagde, at hun ikke ville gøre forskel på nye og gamle

EU-lande, men vi må erkende, at Grækenland på grund af sin geografiske belig-

genhed har det meget svært. Derfor har vi sagt til Grækenland, at vi meget gerne

vil sende embedsmænd derned, som kan hjælpe dem med at opbygge det juridi-

ske system. Hun følte det ikke pinagtigt at sige noget til sin græske kollega, men

hun følte det pinagtigt, at situationen i Grækenland udstiller svaghederne i EU.

Med forsikringen fra de græske myndigheder i hånden ville hun på et tidspunkt

tage en drøftelse med grækerne og høre, hvad de har at sige om situationen.

1091

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

20. Forslag til Rådets forordning om indførelse af en procedure for

forhandling og indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstater

og tredjelande om sektorspørgsmål vedrørende retternes

kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og

retsafgørelser i ægteskabssager, forældreansvar og underholdspligt

samt lovvalgsregler i forbindelse med underholdspligt**

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0894

Rådsmøde 2936 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

KOM (2008) 0894 – bilag 2 (grundnotat af 23/3-09)

** Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Proto-

kollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder der-

for anvendelse

Justitsministeren:

Jeg vil herudover gerne nævne de to nye sager, som er om-

talt i det supplerende samlenotat som punkt 20 og 21.

Der er tale om to forslag, som begge går ud på at fastsætte en procedure, hvor-

ved Fællesskabet kan bemyndige medlemsstater til at indgå bilaterale aftaler med

tredjelande om henholdsvis retternes kompetence i ægteskabssager mv. og sa-

ger om lovvalg i og uden for kontrakt.

Det er nu forventningen, at formandskabet på rådsmødet kort vil orientere om

forslagene og den videre proces. Vi har i den forbindelse forstået, at der er gode

udsigter til, at der inden for kort tid kan indgås en førstebehandlingsaftale med

Europa-Parlamentet om forslagene.

Som anført i det supplerende samlenotat er forslagene omfattet af det danske

retsforbehold, og Danmark deltager derfor ikke i en eventuel vedtagelse af forsla-

gene.

Fra dansk side vil vi imidlertid tage aktiv del i drøftelserne og søge at sætte vores

præg på forslagene.

21. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse

af en procedure for forhandling og indgåelse af bilaterale aftaler

mellem medlemsstater og tredjelande om sektorspørgsmål

vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og

forpligtelser uden for kontraktforhold**

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0893

Rådsmøde 2936 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

KOM (2008) 0893 – bilag 2 (grundnotat af 23/3-09)

1092

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

** Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Proto-

kollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder der-

for anvendelse

Dette punkt blev nævnt under dagsordenens punkt 20.

22. Eventuelt – skibsforurening – USA-besøg

Justitsministeren:

Til sidst vil jeg gerne kort vende tilbage til sagen om skibsfor-

urening, som jeg forelagde til forhandlingsoplæg forud for RIA-rådsmødet i febru-

ar måned.

Der ser nu ud til, at sagen bliver forelagt for Coreper i næste uge med henblik på

indgåelse af en førstebehandlingsaftale med Parlamentet.

Udkastet til førstebehandlingsaftalen følger de linjer, som jeg skitserede forud for

det seneste rådsmøde. Vi havde også en lille dialog om det her i udvalget. Vi vil

fra dansk side – i overensstemmelse med forhandlingsoplægget – kunne støtte

aftalen og en senere vedtagelse i Rådet.

Integrationsministeren:

Min kollega Ivan Langers og kommissær Jacques

Barrot har været i USA på en høflighedstur, fordi der er kommet en ny præsi-

dent i USA. Jeg kender den selvfølgelig kun fra deres referat, men de gav

udtryk for på et lukket møde i Rådet, at de selvfølgelig ville drøfte de fælles

områder, der er inden for deres ressort.

Jeg har forstået, at man under besøget har drøftet spørgsmålet om modtagel-

se i Europa af fanger fra Guantánamo og det amerikanske visumfritagelses-

program. Jeg har ikke fået nogen egentlig afrapportering, så jeg ved sådan

set ikke andet end det. Der kan jo blive tale om, at man ønsker at sige mere til

det kommende møde.

Om der kan blive tale om en fælles EU-tilgang tør jeg slet ikke sige noget om

på nuværende tidspunkt.

Inden der træffes nogen beslutning i sagen, skal den også drøftes af uden-

rigsministrene i Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser.

Det er den 27-28. april.

RIA-rådet vil skulle håndtere eventuelle yderligere drøftelser om, hvorvidt der

skal meddeles opholdstilladelse til nogen af fangerne – hvis det overhovedet

skulle komme på tale – og behovet for informationsudveksling. Jeg vil selvføl-

gelig komme tilbage til sagen, hvis der skulle ske noget spændende.

Det er vigtigt at sige, at det vil være den nationale ret, der afgør en eventuel

opholdstilladelse. Det er dansk lovgivning ikke åben for. Det vil ikke være mu-

ligt. Vi har også det system, at det er Flygtningenævnet, der afgøre konkrete

sager om asyl, hvis det var det, der skulle komme på tale.

1093

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-09

31. Europaudvalgsmøde 3/4 2009

Svend Auken

bad integrationsministeren sige et par ord om Guantánamo.

Integrationsministeren

var klar over, at nogle EU-lande havde fået en henven-

delse fra USA vedrørende Guantánamo, men hun var ikke bekendt med, at EU

som sådan havde fået en henvendelse fra USA, og hun vidste, at Danmark ikke

havde fået en sådan henvendelse.

1094