Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 331
Offentligt
670744_0001.png
16. april 2009
6. kontor, LRB
Referat af uformelt økonomi- og finansministermøde den 3. og 4. april
2009 i Prag, Tjekkiet
1. Stabilitets- og vækstpagten
Ministrene drøftede implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten, særligt pro-
ceduren for uforholdsmæssige store underskud, og blev enige om henstillinger til
Frankrig, Irland, Spanien, Grækenland og UK om korrektion heraf.
2. Den globale økonomiske situation
Ministrene drøftede den aktuelle globale makroøkonomiske og finansielle situati-
on, og særligt udviklingen i de finansielle markeder. Første kvartal 2009 var fortsat
præget af negative tal, men der er spæde tegn på, at krisen kan bunde ud i de
kommende måneder.
3. Forårsmøde i IMF og Verdensbanken
Ministrene havde en orienterende debat om IMF og forberedelse af EU’s input til
forårsmødet i IMF og Verdensbanken.
4. Fem år med et udvidet EU
Ministrene drøftede EU’s udvidelse i 2004 med fokus på konsekvenserne for både
nye og gamle medlemslande, særligt de ubalancer mange EU-lande står overfor i
dag og nødvendigheden af at øge effektiviteten af overvågning med landenes
makroøkonomi.
5. Finansielt tilsyn i EU
ECOFIN drøftede tilgangen til udformning af tilsynsrammer i EU, hvor de La-
rosiére-gruppens konklusioner om finansiel overvågning bl.a. blev præsenteret og
drøftet, herunder spørgsmål om bedre sikring af makro-finansiel stabilitet og tilsy-
net med finansielle markeders institutioner.