Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 352
Offentligt
675943_0001.png
675943_0002.png
675943_0003.png
675943_0004.png
675943_0005.png
675943_0006.png
675943_0007.png
675943_0008.png
675943_0009.png
675943_0010.png
675943_0011.png
675943_0012.png
675943_0013.png
675943_0014.png
675943_0015.png
675943_0016.png
675943_0017.png
675943_0018.png
675943_0019.png
675943_0020.png
675943_0021.png
675943_0022.png
675943_0023.png
675943_0024.png
675943_0025.png
675943_0026.png
675943_0027.png
675943_0028.png
675943_0029.png
675943_0030.png
675943_0031.png
675943_0032.png
675943_0033.png
675943_0034.png
675943_0035.png
675943_0036.png
675943_0037.png
675943_0038.png
675943_0039.png
675943_0040.png
675943_0041.png
675943_0042.png
675943_0043.png
675943_0044.png
675943_0045.png
675943_0046.png
675943_0047.png
675943_0048.png
675943_0049.png
675943_0050.png
675943_0051.png
675943_0052.png
Grøn VækstApril 2009
Regeringen
IndholdGrøn Vækst
Del 1Grøn Vækst
Del 2Miljø- og
April 2009:6
Publikationen kan bestilleseller afhentes hos:Schultz DistributionHerstedvang 102620DanmarkNaturplanAlbertslund2020Telefon 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.schultz-grafisk.dk
Del 3Design omslag:BGRAPHICDesign indhold:IdentityPeople | PeopleGroupStrategi for et grønt
landbrugs-og fødevareerhverv i vækstTryk:Print DivisionFotoEt mere3.1.omslag:selvbærende landbrugserhvervRudy Hemmingsen, Scanpix3.2.indhold:FotoMere enkel og smidig reguleringside3.3.2 Jørgen Bausager, ScanpixLandbruget som leverandør af grøn energiside 3 Henrik Vering, ScanpixsideFremme af markedsbaseret økologi3.4.6-7 Lars Laursen, Scanpixside 11 Bert Wiklund3.5.12 Eva Rosenqvist, ScanpixsideDanmark som grønt vækstlaboratoriumside3.6.13 Terkel Broe Christensen, ScanpixInvesteringer i nye grønne teknologierside 18 Terkel Broe Christensen, ScanpixsideEn mere værdiskabende3.7.20 Gert S Laursen, Scanpixfødevareindustriside 24 Henning Bagger, Scanpixside 28 Henrik Pyndt Sørensen, Scanpixside 31 Jørgen Schytte, Scanpixside 32 Henning Bagger, Scanpixside 33 Bert Wiklundside 36 Lars Bahlside 41 Torben Skøttside 43 Jens Nørgaard Larsen, Scanpixside 45 Henrik Vering, Scanpixside 46 Javier Larrea
1.1. Grøn Vækst1.2. En grøn vækstvision for natur,miljø, klima og landbrug1.3. Investeringer i Grøn Vækst1.4. Grøn Vækst balance
35810
2.1. Et vandmiljø af god kvalitet2.2.2.3.2.4.2.5.
15
35373942444647
2.6. Mere og bedre tilgængelig natur
Henvendelse om udgivelsenReduktion af pesticiders skadevirkninger19kan i øvrigt ske til:Økonomi- og ErhvervsministerietReduceret ammoniakbelastning23Slotsholmsgade 10–121216Færre drivhusgasserKøbenhavn K25Telefon: 33 92 33 50Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet27E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.oem.dk
29
Publikationen kan også2.7. Forbedret miljø- og naturovervågninghentes31samt planlægningpå ministeriets hjemmeside:www.oem.dk
Oplag: 1.500 stk.Pris: GratisISBN trykt udgave:978-87-92480-08-8ISBN elektronisk udgave:978-87-92480-09-5
G RØ N VÆ KST
1
Grøn Vækst
1
• Grøn Vækst• En grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrug• Investeringer i Grøn Vækst• Grøn Vækst balance
1.1 Grøn vækstRegeringens vision er at skabe en ny grønvækstøkonomi.En økonomi hvor grønne løsninger – indenfor bl.a. transport,byggeri, og landbrugs- og fødevareproduktion – bidrager tilat løse miljø-, klima- og naturudfordringer og samtidig skabernye job i grønne væksterhverv.Som led heri fremlægger regeringen en plan forGrøn Vækst,hvor et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse gårhånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig land-brugs- og fødevareproduktion.Udspillet skal ses i sammenhæng med regeringens øvrigegrønne initiativer, herunder bl.a.Energiaftalenfra februar2008, Engrøn transportpolitikfra januar 2009Forårspakke2.0 –Vækst, klima, lavere skatfra marts 2009 ogStrategifor reduktion af energiforbruget i bygningerfra april 2009.Grøn Vækst skal bl.a. sikre:• Et vandmiljø af god kvalitet• En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til natur, dyr og mennesker• Reduceret ammoniakbelastning • Biodiversitet og mere og bedre tilgængelig natur• Færre drivhusgasser• Et mere selvbærende landbrugserhverv som leverer grøn energi• Enkel og smidig regulering – herunder hurtigere miljøgodkendelser• Fremme af markedsbaseret økologi• En styrket og mere målrettet forsknings- og innovationsindsats• Investeringer i nye grønne teknologier• En mere værdiskabende fødevareindustriDanmark har allerede et stærkt udgangspunkt på disseområder.Danmark er blandt de bedste lande i Europa, når det gælderindsatsen for at reducere udledningen af næringsstoffer tilåer, søer og fjorde. Vi er blandt dem i EU, som har begræn-set udledningen mest siden 1990´erne.Den danske natur er en uvurderlig ressource. Strandene,havet, søerne, engene, skoven og landskabet rummer et rigtdyre- og planteliv og byder på mange muligheder for oplevel-ser og friluftsliv til gavn for borgerne.Landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark har en interna-tional styrkeposition. Med et stort fokus på innovation, harerhvervet bl.a. formået at udvikle fødevarer af høj kvalitet,som kan afsættes til høje priser på de globale markeder.Erhvervet har stor betydning for Danmarks samhandel medudlandet og tegner sig for ca. 14 pct. af Danmarks samledevareeksport.Vi har i Danmark vist, at det kan lade sig gøre at bryde sam-menhængen mellem vækst og belastning af natur, miljø ogklima.Men vi står også over for betydelige udfordringer:• Omkring 2/3 af Danmarks samlede areal anvendes i dag som led i landbrugsproduktionen, hvoraf meget jorddyrkes intensivt. Det sætter naturen og den biologiskemangfoldighed under pres, og nogle steder genererproduktionen naboerne.• Selvom vi er nået langt på en række områder, har den hidtidige indsats for at forbedre vandmiljøet og reducerebrugen af pesticider ikke levet op til de forventede mål.• Danmark skal i forlængelse af EU’s klima- og energipakke reducere udledningerne af drivhusgasser i de ikke-kvote-belagte sektorer, herunder landbruget, med 20 pct. i2020 i forhold til 2005.• Kravene til en effektiv landbrugs- og fødevareproduktion skærpes i disse år for at kunne levere konkurrencedyg-tige produkter af en høj kvalitet på de globale markeder.Den danske fødevareindustri har i de senere år tabt mar-kedsandele i forhold til udenlandske konkurrenter.Svaret på disse udfordringer er et konkurrencedygtigt land-brugserhverv, der lever side om side med en rig og varieretnatur og et rent vandmiljø.
G RØ N VÆ KST
3
Et landbrugserhverv der bidrager aktivt til miljø- og natur-beskyttelsen og samtidig udvikler sin produktion og skabervækst.Vi skal tilstræbe i højere grad at udnytte løsninger, som bådegavner miljøet og erhvervets konkurrenceevne.Det er afgørende, at landbrugs- og fødevareerhvervet bidra-ger aktivt til denne udvikling. De øgede miljø-, klima- ognaturkrav skal indfases med en tidshorisont, hvor erhvervetkan følge med samtidig med, at målene opfyldes til tiden.Regeringen er opmærksom på, at erhvervets muligheder forat tiltrække kapital til nødvendige investeringer i fx nye grønneteknologier i øjeblikket hæmmes af den finansielle krise og faldende økonomiske konjunkturer.Regeringen følger nøje udviklingen i jordpriserne og landbru-gets finansieringsmuligheder i lyset af den finansielle krise. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget med kredit- og bankpakkerne iværksat initiativer, der styrkerlånemulighederne for kreditværdige borgere, bedrifter ogvirksomheder.Med dette udspil fremlægger regeringen en langsigtet planfor grøn vækst. Udspillet indeholder en Miljø- og NaturplanDanmark 2020 og en Strategi for et Grønt landbrugs- ogfødevareerhverv i vækst.Grøn Vækst erstatter og supplerer regeringens vedtagneVandmiljøplan III fra 2004, og er endvidere regeringens op-følgning på Pesticidplan 2004-2009.Grøn Vækst følges desuden senere på året op af bl.a.regeringensErhvervsklimastrategi,regionalpolitisk udspil om”Danmarki balance”,”Dansklandbrug 2022”samt regerin-gens samlede oplæg til enOmkostningseffektiv klimastrategifor det ikke-kvotebelagte område for 2013-2020.
Miljø- og Naturplan Danmark 2020Grøn Vækst indeholder en langsigtet planfor mere og bedre natur.Planen skal sikre en endnu bedre beskyt-telse af miljøet, naturen og klimaet end idag og en natur i fremgang. Udledningenaf næringsstoffer og sprøjtegifte skalnedbringes og tilbagegangen i denbiologiske mangfoldighed skal standses.Planen indebærer:• Et vandmiljø af god kvalitet• Reduktion af pesticiders skadevirkninger• Reduceret ammoniakbelastning• Færre drivhusgasser• Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet• Mere og bedre tilgængelig natur• Forbedret miljø- og naturovervågningsamt planlægning
Strategi for et grønt landbrugs-og fødevareerhverv i vækstGrøn Vækst indeholder en strategi for at
Principper forGrøn VækstKlare mål for indsatsenGrøn markedsbaseretreguleringØget fleksibilitet forlandmandenAnsvarlighed og grønnepartnerskaberUdnyttelse af grønnesynergier og erhvervs-mæssige potentialer
skabe et mere vækstorienteret landbrugs-og fødevareerhverv.Strategien skal skabe rammerne for etmere moderne landbrug, som beskyttermiljø, natur og klima samtidig med, at derfindes nye måder at skabe værdi på.Erhvervet skal have mere frie rammer og ihøjere grad producere grøn energi.Strategien indebærer:• Et mere selvbærende landbrugserhverv• Mere enkel og smidig regulering• Landbruget som leverandør af grønenergi• Fremme af markedsbaseret økologi• Danmark som grønt vækstlaboratorium• Investeringer i nye grønne teknologier• En mere værdiskabende fødevareindustri
4
G RØ N VÆ KST
1.2 En grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrugRegeringens vision for grøn vækst baserer sig på femgrundlæggende principper:• Klare mål for indsatsen• Grøn markedsbaseret regulering• Øget fleksibilitet for landmanden• Ansvarlighed og grønne partnerskaber• Udnyttelse af grønne synergier og erhvervsmæssige potentialermarkedsbaserede instrumenter til landbrug, skovbrug oggartnerier via nedsættelser af jordskatterne.
Udnyttelse af grønne synergier og erhvervs-mæssige potentialerRegeringen vil med Grøn Vækst anlægge en helhedsorien-teret tilgang til den fremtidige indsats.Grøn Vækst handler om at identificere og drage fordel af de grønne synergier, der eksisterer mellem henholdsvismiljø, natur og klima og vækst i landbrugs- og fødevareer-hvervet.Miljøbeskyttelse og konkurrencedygtighed er ikke hinan-dens modsætninger, men kan med fordel gå hånd i hånd.Grønne synergier kan bl.a. opnås på følgende områder:Landbruget som leverandør af grøn energi. Øget energiudnyttelse af husdyrgødning vil give husdyr-brugene bedre vækstmuligheder samtidig med, at detbaner vej for et mere miljø- og klimavenligt landbrugs-erhverv.Fremme af økologisk landbrug. Økologi er en produk-tionsform, som et stigende antal forbrugere er villige til at betale for. Økologi er samtidig en produktionsform, der bidrager til bedre miljø, natur og dyrevelfærd ogvækst i landbruget.Ny grøn teknologi og innovationkan bl.a. bidrage til enmere bæredygtig landbrugsproduktion, bedre dyre-velfærd og øget produktivitetsvækst og værdiskabelsei landbrugs- og fødevareerhvervet.Innovative løsninger på disse områder vil ikke kun være tilgavn for naturen, miljøet og landbruget i Danmark, menrummer også et erhvervsmæssigt potentiale i form af eks-port af nye grønne teknologier til udlandet og dermed øgetvækst og beskæftigelse i Danmark.
Øget fleksibilitet for landmandenRegeringen vil samtidig give landmanden større fleksibilitet og flere handlemuligheder for at kunne skabe en mere grøn landbrugsproduktion.Det skal bl.a. være nemmere at drive landbrugserhvervi selskabsform og dermed udvide adgangen til kapital tilfinansiering af fx ny miljø- og klimateknologi.Mulighederne for at tilrettelægge landbrugsproduktionenpå en mere miljø- og naturvenlig måde skal øges – fx vedi højere grad at udnytte husdyrgødningen til grøn energi istedet for at sprede den ubehandlet på markerne og vedat dyrke flerårige energiafgrøder.
Klare mål for indsatsenMed Grøn Vækst sætter regeringen klare mål for bl.a. ud-vaskningen af næringsstoffer og anvendelsen af pesticidertil naturen og vandmiljøet.Som noget nyt er målene for vandmiljøet og naturbeskyt-telsen i Grøn Vækst defineret ud fra den tilstand, der ønskes opnået – og ikke ud fra udledningen.Målene følges op af en omfattende indsats, som skalbidrage til, at vi når målene.
Ansvarlighed og grønne partnerskaberLandbruget skal være et erhverv, der forvalter miljø, naturog klima på ansvarlig og forbilledlig vis, og som er kendt ogrespekteret for sin høje grad af dyrevelfærd.Landbruget skal tage et aktivt ansvar for, at også kom-mende generationer har adgang til rent vand, en varieretnatur samt et sundt miljø uden skadelige pesticider.Stærke grønne partnerskaber mellem erhvervet, erhvervetsorganisationer og de offentlige myndigheder skal udgøre etcentralt fundament for fremtidens grønne vækst.Det gælder bl.a. på innovationsområdet, hvor det er vigtigtat sikre et tæt samspil mellem det offentlige og erhvervetom udvikling af nye grønne teknologier og løsninger i helekæden fra forskning til marked.
Grøn markedsbaseret reguleringRegeringen ønsker, at miljø- og naturmålene i størst muligudstrækning indfries gennem en omkostningseffektiv ind-sats, der sikrer reel miljøeffekt.Regeringen vil derfor give prioritet til grønne markedsbaseredeinstrumenter hvor landmanden har et økonomisk incitament tilat tilrettelægge sin drift, så den på den mest omkostningsef-fektive måde mindsker miljø- og klimapåvirkningen.Regeringen vil tilbageføre et eventuelt provenu fra nye
G RØ N VÆ KST
5
Miljø- og naturplan Danmark 2020Det vil regeringenReduktion i udvaskningen af kvælstof med ca.19.000 tons og fosfor med ca. 210 tons i 2015.Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte stræk-ninger af 7.300 km vandløb.Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til enbehandlingshyppighed på 1,7.Reduktion af ammoniakbelastningen med henblik påat beskytte sårbar natur og styrke biodiversiteten.Yderligere reduktion i landbrugets udledning af driv-husgasser i 2020.Etablering af mere og bedre tilgængelig natur.Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldig-hed i bl.a. 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesom-råder.Bedre overvågning af den danske naturtilstand.
Det gør regeringenMarkedsbaseret regulering med udgangspunkt i etsystem med omsættelige kvælstofkvoter, etableringaf 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrierandzoner samt ca. 13.000 ha vådområder og ådalemv.Fjernelse af fysiske spærringer, genopretning afvandløbs naturlige løb samt ophør med eller reduce-ret vandløbsvedligeholdelse.Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften påde mest miljøbelastende pesticider bliver højest.Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i2011 og den specifikke ammoniakregulering skærpesmed nye krav til totalbelastningen.Reduktion af landbrugets drivhusgasudledning på ca.700.000 tons CO2-ækv. Desuden undersøges mulig-hederne for en yderligere reduktion, bl.a. gennem enmarkedsbaseret model (afgift/kvoter).Op til 75.000 ha ny natur frem til 2015 gennem bl.a.skovrejsning, dyrkningsfrie randzoner og vådområ-der. Bedre tilgængelighed gennem nationalparkerm.v.Ekstensiv drift og pleje af ca. 130.000 ha natur iNatura 2000-områderne samt pleje af ca. 40.000 halysåben natur udenfor Natura 2000-områderne.Forbedret miljø- og naturovervågning samt etable-ring af et digitalt, Grønt Danmarkskort.
6
G RØ N VÆ KST
Et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækstDet vil regeringenSkabe rammerne for et mere selvbærende land-brugserhverv.Skabe rammerne for at op mod 40 pct. af husdyr-gødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i2020. På sigt er det visionen, at alt husdyrgødnin-gen energiudnyttes.Fjerne unødige administrative barrierer og nedbringesagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser af hus-dyrbrug markant.Skabe rammer for en markedsbaseret fordobling afdet økologiske areal i 2020.Målrette og styrke forskning, innovation og udviklingpå landbrugs- og fødevareområdet, så Danmarkbliver et grønt vækstlaboratorium – Agro Food Valley.Fremme en mere værdiskabende fødevareindustri.
Det gør regeringenLandbrugsloven moderniseres ved at ophæve mak-simalgrænsen for antal dyreenheder og hektar samtafskaffelse af arealkravet og kravet om selveje.Bedre rammer for lokalisering af biogasanlæg,etablering af en Igangsætningspulje til etableringaf biogasanlæg samt tilskudsmæssig ligestilling afafsætning af biogas til henholdsvis kraftvarmeværkerog naturgasnettet.Indførelse af maksimale afgørelsesfrister for husdyr-godkendelser på 6-9 måneder, fjernelse af sagspuk-len inden 1. oktober 2010 samt forenklinger af denøvrige miljø- og fødevareregulering.Markant udvidelse af den økonomiske ramme forøkologitilskuddene, fortsættelse af forsknings oginnovationsindsatsen, styrkelse af indsatsen forafsætningsfremme samt tilskud til ERFA-grupper ogomlægningstjek.En mere slagkraftig organisering og fokusering afforsknings- og innovationsindsatsen på miljø- ogfødevareområdet gennem etablering af et GrøntTeknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram(GUDP), et Innovationspartnerskab for Agro Foodsamt en tilskudspulje til anvendelsen af nye grønneteknologier.Etablering af et MadExperimentarium og en Oplevel-seszone for madkultur.
G RØ N VÆ KST
7
1.3 Investeringer i grøn vækstRegeringen lægger med dette udspil op til betydelige inve-steringer i Grøn Vækst. Investeringerne skal både bidragetil at opnå de ambitiøse mål vedrørende vand, natur ogklima, og til at styrke rammerne for et innovativt og værdi-skabende landbrugs- og fødevareerhverv.Samlet set afsætter regeringen i alt ca. 13,5 mia. kr. tilGrøn Vækst i perioden 2010-2015. Det svarer til en gen-nemsnitlig årlig indsats på ca. 2,3 mia. kr., inklusiv EU-medfinansiering.Det er en stigning på ca. 750 mio. kr. årligt eller ca. 50 pct.i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2006-2009.Regeringen lægger bl.a. op til at afsætte samlet ca. 1.2mia. kr. årligt fra 2010-2015 til indsatsen i forhold til vand,natur og pesticider. Dette inkluderer i væsentligt omfangkompensation og tilskud til landbrugserhvervet for de nyemiljø- og naturforpligtelser.Regeringen lægger desuden op til at afsætte midler til atskabe gode rammer for vækst i landbrugs- og fødevare-erhvervet. Der afsættes 65 mio. kr. årligt til at skabe bedremuligheder for landbrugets produktion af grøn energi samtGrøn Vækst 2010-2015VandindsatsNaturindsatsPesticidindsatsLandbruget som energileverandør(biogas mv.)Økologi inkl. arealtilskudDanmark som grønt vækstlaboratorium(forskning og udvikling), Investeringspulje til nyegrønne teknologier, hurtigere miljøgodkendelser mv
årligt gns.(mio. kr.)4047348166346
I 2015 evalueres Grøn Vækst, hvorefter der træffes beslut-ning om de konkrete indsatsers videre forløb.
Finansiering af Grøn VækstRegeringen lægger op til at finansiere Grøn Vækst ved en kombination af nationale midler og midler fra EU.De nationale midler knytter sig – foruden eksisterendestatslige og kommunale bevillinger og videreførsler på om-rådet – primært til miljømilliard II og en ændret tilbageførselaf pesticidafgiftsprovenuet til landbrugets fonde.Det fremgår af regeringsgrundlag II (2007), at regeringen vilafsætte en milliard til natur- og miljøindsatsen i 2010-2013.Milliarden skal i henhold til regeringsgrundlaget anvendes efterde hidtidige retningslinjer for miljømilliard I i perioden 2006-2009, hvor 2/3 af midlerne blev anvendt til natur og miljø. Der er i Grøn Vækst budgetteret med tilsvarende fordeling.Tilbageførslen af midler til landbrugets fonde er i dag direktekoblet til landbrugets forbrug af pesticider. Landbrugetsfonde får dermed tilbageført flere midler i perioder, hvor landbruget belaster miljøet med et for højt forbrug af pesti-cider, som det er tilfældet i dag, hvor målsætningen om enbehandlingshyppighed for pesticider på 1,7 ikke opfyldes.Der lægges op til, at landbrugets fonde i 2010 og fremtilføres midler fra pesticidafgiften svarende til indtægtenved en behandlingshyppighed på 1,7, dvs. ca. 250 mio. kr.årligt. Et provenu fra pesticidafgiften, som ligger herover,anvendes til Grøn Vækst initiativer.Regeringen ønsker at omlægge pesticidafgiften. Såfremtomlægningen medfører et merprovenu, vil regeringen tilba-geføre det til erhvervet via sænkede jordskatter i overens-stemmelse med regeringens skattestop.
3791221422.273
Initiativer i Landdistriktsprogrammet uden for Grøn VækstGrøn Vækst reserveGrøn Vækst og LDP i alt
ca. 345 mio. kr. årligt til at skabe rammerne for en fordob-ling af det økologiske areal i 2020.Regeringen lægger desuden op til at afsætte ca. 379mio. kr. årligt til at udvikle Danmark som et Grønt vækst-laboratorium. Herudover lægger regeringen op til at drøfteen styrkelse af forsknings- og innovationsindsatsen påmiljø- og fødevareområdet med forligskredsen bag globali-seringsmidlerne.Regeringen ønsker desuden at fortsætte aktiviteter underlanddistriktsprogrammet, som ikke direkte er relateret tilGrøn Vækst.
Samlede udgifter i Grøn Vækst – før og efter2.5002.0001.5001.00050002006-2009, årlig gns.Grøn Vækst 2010-2015, årlig gns.Mio. kr.
Endelig afsættes en Grøn Vækst reserve til kompensationaf erhvervets omkostninger ved at tilpasse sig den nyekvælstofregulering samt til at dække uforudsete udgifter iforbindelse med Grøn Vækst.
8
G RØ N VÆ KST
Herudover finansieres Grøn Vækst af landdistriktsmidler fra EU. Grøn Vækst er således regeringens forslag til udmønt-ningen af det danske landdistriktsprogram 2010-2013.En række af de initiativer, der forudsættes finansieret af landdistriktsmidler, fortsætter frem til 2015. Det er derforlagt til grund for finansieringen af Grøn Vækst, at det Land-distriktsprogram, der løber fra 2014 og frem, som mini-mum er af samme størrelse som for perioden 2010-2013,og at de igangsatte initiativer i Grøn Vækst finansieret af Landdistriktsprogrammet for 2010-2013 forlænges i ud-møntningen af Landdistriktsprogrammet fra 2014 og frem.
EU’s landbrugspolitik rummer desuden mulighed for at anvende op til 10 pct. af den direkte landbrugsstøtte til mil-jøformål – de såkaldte artikel 68-midler (frivillig modulation).Der lægges i Grøn Vækst op til at anvende uudnyttedemidler under den direkte støtte, som ellers ville tilfalde EU,p.t. 1,6 pct. (svarende til ca. 120 mio. kr. årligt). Midlernekommer fra en uforbrugt pulje fra enkeltbetalingsordningenog tages således ikke direkte fra landmændene.Regeringen ønsker ikke for nuværende at anvende yder-ligere midler under art. 68, da dette ikke vurderes hen-sigtsmæssigt med den nuværende økonomiske situation ilandbruget.Visse dele af landdistriktsprogrammets konkrete gen-nemførelsesbestemmelser vedtages først ultimo 2009. Deter en forudsætning for den samlede finansiering af Grøn Vækst, at gennemførelsesbestemmelserne vil gøre det
muligt at finansiere de forudsatte initiativer med Landdi-striktsmidler.Regeringen har som pejlemærke, at 75 pct. af midlerneunder landdistriktsprogrammet skal afsættes til natur- ogmiljøindsatser og 25 pct. af midlerne til erhvervsrettede ogøvrige aktiviteter i landdistrikterne, jf. Regeringsgrundlaget”Mulighedernes samfund”.Indsatsen i Grøn Vækst er sammensat med udgangs-punkt i dette pejlemærke. Miljø- og naturinitiativer udgørsåledes ca. 80 pct. af det samlede landdistriktsprogram2009-2013. Inkluderet heri er en række grønne initiativer,som også har en positiv effekt på væksten i landbrugs- ogfødevareerhvervet. Det gælder bl.a. arealtilskud til økologiog tilskud til anvendelse af nye grønne teknologier.
Hjemtagning af EU-midlerDen samlede ramme under landdistriktsprogrammet skøn-nes at udgøre ca. 1.750 mio. kr. årligt.De foreslåede initiativer i Grøn Vækst indebærer en udnyt-telse af EU-rammen på 1.317 mio. kr. årligt.For at understøtte en bredt funderet indsats reserveres enandel af EU-rammen til kommuner og regioner (200 mio.kr.) samt til landbrugets fonde (80 mio. kr.), så de – somdet også er tilfældet i dag – får mulighed for at opnå medfi-nansiering fra EU til igangsættelse af egne aktiviteter.Herudover afsættes en Grøn Vækst-kapacitetsrammepå 153 mio. kr. til at dække usikkerheden i den endeligefastlæggelse af EU-rammens størrelse. Denne afhængerblandt andet af den konkrete udmøntning af initiativerneunder Grøn Vækst og de konkrete rammer for hjemtagnin-gen af EU-midler, som først senere i 2009 fastlægges afEU-Kommissionen.Grøn Vækst understøtter dermed, at der vil kunne ske fuldhjemtagning af landdistriktsmidler under EU.
Anvendelse af landsdistriktmidlerne i Grøn VækstHjemtagning af Landsdistriktsmidler under EU Initiativer - GennemsnitligEU-medfinansieringRamme reserveret tilkommuner og regionerRamme reserveret tillandbrugets fondeKapacitetsrammeGrøn Vækst og land-distriktsprogram i altSkønnede maksimaleEU-rammerI alt 1.317200801531.7501.750EU 84210040951.0781.078Nationalt4751004057673Miljø- og naturinitiativer(inkl. tilskud til økologiog til anvendelse af nye grønne teknologier)Procent
1009080706050403020100
673
Erhvervsrettede og øvrige initiativer
G RØ N VÆ KST
9
1.4 Grøn vækst balanceMed Grøn Vækst ønsker regeringen en udvikling i land-brugserhvervet, som er i harmoni med miljø, natur, klimaog omgivelserne i det åbne land.Grøn Vækst vil betyde nogle forandringer i den måde,landbrugsproduktionen foregår på i dag, og det vil medføreøkonomiske omkostninger for erhvervet.
Erhvervsøkonomiske konsekvenserDe samlede kvantificerbare erhvervsøkonomiske omkost-ninger for landbrugs- og fødevareerhvervet som følge afde nye natur- og miljøforpligtigelser i Grøn Vækst skønnesat udgøre gennemsnitligt ca. 621 mio. kr. årligt i perioden2010-2015.Af de 621 mio. kr. lægges der op til at kompensere erhver-vet for direkte pålagte natur- og miljøforpligtelser og ydetilskud til frivillige forpligtelser for i alt ca. 513 mio. kr. årligt.
stilling til, hvorvidt der skal ydes kompensation for reduce-ret eller ophør med markvanding, når omfanget og intensi-teten af indsatsen er blevet klargjort i forbindelse med dekommunale handleplaner på vandområdet.Herudover vil der være erhvervsøkonomiske omkostnin-ger forbundet med omlægningen af pesticidafgiften ogkvælstofreguleringen. Disse omkostninger kan først endeligopgøres, når der foreligger konkrete modeller herfor.Der lægges op til, at indtægter fra et eventuelt salg afkvælstofkvoter og merprovenuet fra pesticidafgiften tilba-geføres til erhvervet via jordskatterne. Når den konkretemodel foreligger, vil der endvidere blive taget stilling tilkompensation af erhvervets omkostninger ved at tilpassesig den nye kvælstofregulering.Håndtering af miljø- og naturopgaverne fordrer, at landbru-get også fremover har indtjeningsmuligheder, som muliggørnye investeringer i bl.a. miljø- og klimateknologi.Regeringen lægger derfor op til at øge udgifterne til initia-tiver i landbrugs- og fødevareerhvervet med 235 mio. kr.årligt i 2010-2015 med hovedvægten på tilskud til inve-steringer i nye grønne teknologier samt øget arealtilskudtil økologisk produktion. Initiativernes værdi for erhvervetforventes, at være betydeligt større end niveauet for initiati-vernes direkte udgifter.Det øgede aktivitetsniveau skal dog ses i forhold til, at deri finansieringen af Grøn Vækst lægges op til, at reducere den hidtidige tilbageføring til landbrugets fonde.Herudover lægger regeringen op til at drøfte en styrkelse afforsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevare-området med forligskredsen bag globaliseringsmidlerne.Desuden lægges der i Grøn Vækst op til en række ikke-kvantificerbare initiativer, der udgør et positivt bidrag til
Erhvervsøkonomiske konsekvenser af Grøn Vækst8007006005004003002001000Erhvervsøkonomiske omkostninger somfølge af miljø- og naturinitiativerKompensation til erhvervslivetfor miljø- og naturinitiativerYderligere nye initiativer ilandbrugs- og fødevareerhvervetMio. kr.
Kompensation og tilskud i Grøn VækstKompensation til landbruget for pålagte natur- og miljøforpligtelserSprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzonerReduceret / ophør med vandløbsvedligeholdelseTilskud til landbruget til frivillige natur- og miljøforpligtelserÅdaleVådområderNaturpleje og -forvaltning af private og statsligeNatura 2000-arealerLandskabs- og biotopforbedrende beplantningerPleje af § 3-områder udenfor Natura 2000Tilskud til privat skovrejsning
Kompensationen skal ses i lyset af, at indsatsen vil mind-ske mulighederne for at dyrke visse arealer og derved re-ducere produktion og indtjening for de berørte landmænd.Regeringen lægger op til, at der ikke ydes kompensationfor krav om udlægning af efterafgrøder. Regeringen vil tage
Note: Belastning og kompensation er varige indkomsteffekter, mensinitiativerne i landbrugs- og fødevareerhvervet afspejler det gennemsnitligeinvesteringstilskud i perioden 2010-2015.
10
G RØ N VÆ KST
landbrugets vækstvilkår, herunder bl.a. modernisering aflandbrugsloven.Der lægges i Grøn Vækst generelt op til, at vækstinitia-tiverne indtræder enten før eller samtidigt med miljø- ognaturinitiativerne. Vækstinitiativerne vil i de fleste tilfælde at have effekt fra 2010.
BeskæftigelseseffekterGrøn Vækst vil have en række effekter på beskæftigelsen,både positive og negative. De positive effekter kommer fraen række vækstinitiativer, mens de negative effekter følgeraf initiativer på natur- og miljøsiden. På kort sigt vurderesden samlede beskæftigelseseffekt at være positiv.
G RØ N VÆ KST
11
Miljø- og NaturplanDanmark 2020• Et vandmiljø af god kvalitet
2
• Reduktion af pesticiders skadevirkninger• Reduceret ammoniakbelastning• Færre drivhusgasser• Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet• Mere og bedre tilgængelig natur• Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning
2. Miljø- og Naturplan Danmark 2020Regeringen ønsker en samletMiljø- og Naturplanfor Dan-mark frem mod 2020, som sikrer et bedre vandmiljø ogmere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle.Regeringen vil med en samlet og fokuseret indsats sikre:• Et vandmiljø af god kvalitet gennem en markant reduk-tion af udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet.Vandløb, søer og fjorde skal være sunde levesteder fordyr og planter, og vi skal fortsat have rent drikkevand.• En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til mennesker, dyr og natur.• Reduktion af ammoniakbelastningen fra landbrugets husdyrproduktion til gavn for naturen og biodiversiteten isærligt de sårbare naturområder.• Øget naturbeskyttelse og biodiversitet. • Mere og bedre tilgængelig natur. Der skal etableres større og mere sammenhængende naturarealer og detskal sikres, at stadig flere danskere får mulighed for at nyde og bruge den smukke danske natur.• En forbedret overvågning af den danske naturtilstand, som bidrager til at skabe et solidt grundlag for en effektivfremtidig naturindsats.• Et bedre klima gennem betydelige reduktioner i udled-ningen af drivhusgasser fra landbruget på mindst ca.700.000 tons årligt.Regeringen prioriterer en miljø- og naturindsats, hvorgrønne synergier udnyttes, så vi får mest mulig miljø, klimaog natur for pengene.Vådområder er et godt eksempel på en grøn synergi. Våd-områder bidrager både til et bedre vandmiljø ved at mindskeudvaskningen af kvælstof og fosfor, men også til reduktionenaf drivhusgasser og til at skabe nye levesteder for dyr og planter.G RØ N VÆ KST
Regeringen vil med Miljø- og Naturplan Danmark 2020neutralisere effekterne for natur og miljø af ophævelsenaf EU’s brakordning og den deraf følgende opdyrkning af hovedparten af brakarealet.Dette opnås ved hjælp af en række nye initiativer, herunderved at der etableres sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie
randzoner langs vandløb og søer, og samlet set etableringaf 75.000 ha ny natur. Hertil kommer støtte til en væsentligudvidelse af det økologisk dyrkede landbrugsareal.Regeringen lægger op til, at Miljø- og Naturplanen evalu-eres i 2015 med henblik på at vurdere effekten og eventu-elle tilpasningsbehov frem mod 2020.
13
Miljø- og Naturplan Danmark 2020Det vil regeringenEt vandmiljø af god kvalitetReduktion i udvaskningen af kvælstof med ca. 19.000 tonsog fosfor med ca. 210 tons i 2015.Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af7.300 km vandløb.
Det gør regeringenEt vandmiljø af god kvalitetOmlægning af kvælstofreguleringen til et system baseret på omsættelige kvoter i 2012 med en merreduktion i udvaskningen af kvælstofpå forventet 10.000 tons i 2015. Sammensætningen af virkemidler vurderes igen senest i 2011, når kvotemodellen foreligger.Etablering af 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner, 13.000 ha vådområder og ådale.Indsats på udvalgte vandløbsstrækninger: Genopretning af vandløbs naturlige løb, fjernelse af fysiske spærringer og reduceret vandløbs-vedligeholdelse.Markant reduktion af pesticiders skadevirkningerPesticidafgiften omlægges og forhøjes, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest.50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner ved udgangen af 2012.Fortsat grundvandsbeskyttelse gennem restriktiv godkendelsesordning og effektiv varsling.
Markant reduktion af pesticiders skadevirkningerReduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en reduktion ibehandlingshyppighed fra 2,5 til 1,7.
Reduceret ammoniakbelastningAmmoniakbelastningen skal reduceres med henblik på atbeskytte sårbar natur og biodiversiteten.Færre drivhusgasserYderligere reduktion af landbrugets udledning af drivhusgas-ser i 2020.
Reduceret ammoniakbelastningDet generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i 2011, og indsatsen evalueres i 2012 med henblik på evt. yderligere skærpelser i 2013.Den specifikke ammoniakregulering ændres til et krav om maksimal totalbelastning i naturfølsomme områder.Færre drivhusgasserYderligere reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser på ca. 700.000 tons CO2-ækv. gennem bl.a. kvotesystem for kvælstof,flere vådområder og randzoner. Desuden undersøges mulighederne for en markedsbaseret model (afgift/kvoter) for reduktion af driv-husgasser.Bedre naturbeskyttelse og biodiversitetEkstensiv drift og pleje af ca. 130.000 ha heder, klitheder og anden tør natur.Pleje af 40.000 ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne.Mere og bedre tilgængelig naturEtablering af op til 75.000 ha ny natur frem mod 2015, herunder bl.a. mere skov og dyrkningsfrie randzoner.
Bedre naturbeskyttelse og biodiversitetStandse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed, bl.a.i de 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder.Mere og bedre tilgængelig natur
Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægningEn forbedret overvågning af den danske miljøtilstand.
Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægningForbedring af miljø- og naturovervågningsprogrammet og etablering af et Grønt Danmarkskort.
14
G RØ N VÆ KST
2.1 Et vandmiljø af god kvalitetRegeringen vil understøtte et rigt vandmiljø af god kvalitet.Vandløb, søer og fjorde skal beskyttes mod skadevirknin-gerne af næringsstoffer, pesticider og andre forurenendestoffer.Det danske vandmiljø skal være et sundt levested for dyrog planter og til glæde for borgere, der ønsker friluftsople-velser ved og på vandet. Danmark er blandt de lande i EU,som har sænket udledningen af næringsstoffer mest siden1990’erne.Regeringen vil med Miljø- og Naturplan Danmark gennem-føre en ambitiøs indsats for det danske vandmiljø.Med Grøn Vækst introducerer regeringen – i overensstem-melse med EU’s Vandrammedirektiv – en ny måde at sætte mål for vandmiljøet. Der tages nu udgangspunkt i dennødvendige indsats for at nå en bestemt tilstand – ikke iudledningen.For at opnå god økologisk tilstand i alle danske søer, vand-løb og kystvande vil regeringen frem mod 2015 reducereudvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 19.000tons og udvaskning af fosfor med ca. 210 tons i forhold tildet nuværende niveau.Det vil indebære, at vi opfylder de mål vi satte os medVandmiljøplan III, og at vi lever op til forpligtelserne i EU’s Nitratdirektiv og Vandrammedirektiv.Forud for direktivets 2. planperiode (2016-2021) vurderesbehovet for yderligere indsatser for at leve op til Vandram-medirektivets mål om god tilstand i alle danske søer, vand-løb og kystvande. Vurderingen foretages bl.a. på baggrundaf ny indsamlet viden, herunder ny viden om klimaændrin-ger i forholdet til vandmiljøet.Som led i indsatsen opdeles Danmark i 23 vandoplande,hvortil der udarbejdes individuelle og målrettede vandpla-Udvaskning af kvælstof til vandmiljøettons N
• Målrettede tiltag, herunder sprøjte-, gødnings- og dyrk-ningsfrie randzoner, vådområder, ekstensiverede ådaleog efterafgrøder• Forbedrede fysiske forhold på udvalgte strækninger af 7.300 km vandløb• Forbedret rensning af regnvand og spildevand• Styrket beskyttelse af grundvandsressourcer
90.00080.00070.00060.00050.00040.00030.0002001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015Udvaskning til recipientenMålsætning i VPMIIIPrognose VPMIIIGrøn Vækst målsætning
Grøn omlægning af kvælstofreguleringenRegeringen vil sikre en yderligere reduktion i udvaskningenaf kvælstof til det danske vandmiljø ved at gennemføre engrøn omlægning af kvælstofreguleringen.Regeringen igangsætter derfor et udredningsarbejde, derhar til formål at udarbejde forslag til en konkret model forindførelsen af et mere markedsorienteret system medomsættelige kvælstofkvoter. Udredningsarbejdet vil herun-der også belyse fordele og ulemper ved kvotemodellen iforhold til alternativer.Udredningsarbejdet skal være afsluttet primo 2011. Rege-ringen træffer i forlængelse af udredningsarbejdet beslut-ning om valg af de konkrete virkemidler.Målet med omlægningen er, at:• give landmanden et stærkt incitament til at reducere belastningen af naturen, miljøet og klimaet mest muligt.• vandmiljøindsatsen tilrettelægges, så der opnås den største miljøeffekt for pengene.Et system med kvælstofkvoter indebærer, at der fastsæt-tes et loft for den årlige maksimale kvælstofudvaskning tilvandmiljøet.
ner. Planerne giver et detaljeret overblik over det danskevandmiljøs tilstand og vil udgøre krumtappen i de kom-mende års ambitiøse indsats for at skabe et vandmiljø afgod kvalitet.Regeringen vil for at opnå et vandmiljø af god kvalitet gen-nemføre en ambitiøs indsats, som bl.a. vil inkludere:• En grøn omlægning af kvælstofreguleringen• Yderligere generel regulering til reduktion af kvælstof og fosfor, fx forbud mod jordbearbejdning i efteråret
G RØ N VÆ KST
15
Principper for en grøn omlægning afkvælstofreguleringenDer tages udgangspunkt i en model med omsætte-lige kvælstofkvoter. Omlægningen skal bidrage til enomkostningseffektiv indsats til reduktion af kvælstof-belastningen af natur og miljø samt til en reduktionaf landbrugets drivhusgasudledning. Modellen skaldesuden bidrage til, at de opstillede mål for reduktioni udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet realiseresinden for den opstillede tidsramme (2015).Modellen sigter mod, at give den enkelte landmandstørre handlefrihed og klare incitamenter til at re-ducere kvælstofudledningen mest muligt og handlemiljømæssigt forsvarligt.Omlægningen skal som udgangspunkt sikre, at derikke sker dobbeltregulering og i videst muligt omfangbidrage til administrative lettelser for landbruget.Omlægningen skal tilsigte, at den samlede kvælstof-indsats i tilstrækkeligt omfang tager højde for geo-grafiske forskelle i naturens og miljøets sårbarhed, fxi kombination med målrettede indsatser, som under-støttes af øvrige Grøn Vækst initiativer, herunder bl.a.Grønt Danmarkskort og forsknings- og innovations-programmet GUDP.Eventuelle indtægter skal tilbageføres til erhvervet viajordskatterne.
Den maksimale kvælstofudvaskning opdeles derefter ikvoter, som fordeles til erhvervet, fx ved en auktion ellerved gratis uddeling. Kvælstofkvoterne gøres herefter om-sættelige ved at virksomhederne får mulighed for at handlemed dem.Et system med omsættelige kvælstofkvoter indebærer, atden enkelte landmand får et klart økonomisk incitamenttil at reducere kvælstofbelastningen mest muligt samtidigmed, at det bliver mere attraktivt at tage nye miljøteknolo-gier i anvendelse, da det reducerer landmandens behov forkvoter.Regeringen ønsker at systemet som udgangspunkt skalgive en merreduktion i udvaskningen af kvælstof på forven-tet 10.000 tons kvælstof i forhold til den nuværende regu-lering. Det vil samtidig bidrage med en skønnet reduktioni udledningen af drivhusgasser på mindst 430.000 tonsCO2-ækvivalenter i 2015. Reduktionskravet til systemet re-duceres, hvis andre virkemidler i Grøn Vækst bidrager meden større reduktion end forventet ligesom reduktionskravetsamtidig skal ses i lyset af ny indsamlet viden, herunder nyviden om klimaændringer i forhold til vandmiljøet.Indtægterne fra et evt. salg af kvoter tilbageføres til erhver-vet via jordskatterne. Når den konkrete model foreligger, vilder desuden blive taget stilling til kompensation af erhver-vets omkostninger ved at tilpasse sig den nye regulering.Den nye regulering skal være på plads senest 1. januar2012 og skal som udgangspunkt erstatte det eksisterendenormreguleringssystem. Den nye model for regulering afkvælstof skal godkendes i EU, før den kan træde i kraft.
Yderligere generel regulering til reduktion afkvælstof og fosforRegeringen vil supplere den generelle kvælstofreguleringmed en række yderligere tiltag:• Neutralisering af kvælstofeffekt ved udtagning af land-brugsjord til byudvikling, natur mv.• Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret, der fremmer udvaskningen• Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder i løbet af åretDisse justeringer af den generelle regulering vil blive indar-bejdet i eksisterende regulering. Den skærpede generelleregulering vil samlet set reducere kvælstofudvaskningenmed ca. 2.000 tons kvælstof og ca. 20 tons fosfor.
Målrettede indsatser til reduktion af kvælstof ogfosforRegeringen vil desuden gennemføre en række målrettedelokale indsatser. Det skal supplere den generelle indsats isårbare vandområder og bidrage til yderligere at reducereudvaskningen af kvælstof og fosfor i disse områder.Regeringen vil for det første stille krav om, at landmæn-dene etablerer 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrk-ningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer, svarendetil ca. 50.000 ha. Regeringen lægger her op til at kompen-sere landmændene for evt. tabt indtjening. Kravet om dyrk-ningsfrihed gælder dog ikke, hvis der dyrkes vedvarendegræs eller flerårige energiafgrøder uden brug af gødning eller sprøjtemidler.Regeringen vil for det andet skabe rammerne for udlæg-ning af ca. 10.000 ha vådområder samt ekstensivering af
16
G RØ N VÆ KST
3.000 ha ådale ved periodevist at oversvømme ådalene ioplande til søer. Vådområder og ekstensivering af ådaleneindføres via frivillige ordninger, hvor der ydes tilskud. Detgøres muligt i helt særlige tilfælde at ekspropriere arealer.For det tredje skal der udlægges yderligere efterafgrødersvarende til ca. 140.000 ha i landbrugsområder medsårbare vandoplande. Samtidig fjernes muligheden forat erstatte efterafgrøder med vintergrønne marker i helelandet, svarende til udlæg af yderligere 50.000 ha efteraf-grøder. Baggrunden er, at efterafgrøder har en større effektend vintergrønne marker i forhold til reduktion af kvælstof.Til gengæld foreslår regeringen, at der gives større flek-sibilitet, så landmanden kan vælge mellem at etablereefterafgrøder eller sænke kvælstofnormen.Randzoner, vådområder, ådale og efterafgrøder forven-tes samlet set reducere udledningen af kvælstof med ca.6.300 tons og fosfor med ca. 190 tons og dermed sikre etsundt vandmiljø til gavn for planter, dyr og mennesker.
• Reduktion af ammoniakbelastningen• Tilskud til anvendelse af nye grønne teknologierRegeringen foreslår derfor, at den samlede sammensæt-ning af virkemidler og deres bidrag til reduktion af kvælstof-udvaskningen vurderes igen senest i 2011, når kvotemo-dellen foreligger.
fektive renseanlæg, før det ledes ud i vandmiljøet.Regeringen ønsker, at der med Grøn Vækst gennemføresen yderligere forbedring af rensningen af regnvand og spil-devand fra husholdninger, industri og rensningsanlæg.Regeringen lægger særlig vægt på at forbedre spilde-vandsrensningen i det åbne land. Her ledes spildevandetofte urenset ud til vandmiljøet. Det sker også fra tid til an-den, at der løber urenset spildevand ud fra kloakkerne, nårdet regner meget. Det er ikke blot uhygiejnisk, men også etproblem for vandmiljøet.Derfor ønsker regeringen, at indsatsen overfor de såkaldteregnvandsbetingede overløb styrkes, så både menneskerog miljø bliver skånet for unødvendige påvirkninger.Indsatserne på regnvands- og spildevandsområdet indgår ivandplanlægningen og skal som udgangspunkt være gen-nemført i 2015.
Flere naturlige levesteder for dyr og planter idanske vandløbDe danske vandløb er vigtige levesteder for en lang rækkeplanter og dyr. Fysiske ændringer har imidlertid over en år-række gjort vandløbene fattigere på plante- og dyreliv.Regeringen vil forbedre de fysiske forhold for udvalgtestrækninger af 7.300 km vandløb.Indsatsen vil omfatte tiltag, som er målrettet og tilpassetbehovene i det enkelte vandløb.Der lægges både op til restaurering af og genopretningaf vandløbs naturlige løb, fjernelse af fysiske spærringerfor vandgennemstrømningen samt at vedligeholdelsen afudvalgte strækninger af vandløb ophører eller reduceres.Indsatsen vil forbedre livsbetingelserne for fiskene og andre vandorganismer samt give en større mangfoldighed afvandplanter. Vandløbenes forbedrede tilstand hænger godtsammen med flere af regeringens øvrige tiltag, fx vådom-råder og ådale.
Styrket beskyttelse af grundvandsressourcerVandressourcerne er begrænset og der er stor efterspørg-sel efter dem til en række forskellige behov. Forbrugerneskal have rent vand i hanerne, dyr og planter i naturen harbrug for vand, industrien skal have procesvand til produk-tionen og landbruget har behov for at kunne kunstvandeforskellige specialafgrøder.Derfor styrker regeringen beskyttelsen af grundvands-ressourcerne. I fremtiden vil alle interesser blive taget ibetragtning, så naturen ikke løber tør. Det betyder, at dervil være behov for at omlægge og visse steder begrænseindvindingen af vand til fx markvanding.
Øvrige indsatser i Grøn Vækst som vil mindskekvælstofudvaskningenI Grøn Vækst indgår desuden en række øvrige indsatser,som ikke er kvantificeret, men som forventes at ville have en positiv effekt på reduktionen i kvælstofudvaskningen.Det gælder bl.a. indsatserne for:• Skovrejsning• Indsats i Natura 2000-områder• Fremme af markedsbaseret økologi• Øget energiudnyttelse af husdyrgødning• Fradragsret for energiafgrøderG RØ N VÆ KST
Forbedret rensning af regnvand og spildevandDanmark har de sidste 25 år foretaget markante investerin-ger i et effektivt spildevandssystem. I dag ledes det mestehusholdnings- og industrispildevand således gennem ef-
17
18
G RØ N VÆ KST
2.2 Markant reduktion af pesticiders skadevirkningerMed Grøn Vækst lægger regeringen op til en væsentligomlægning og skærpelse af indsatsen for at begrænsebrugen af pesticider. Målet er en markant reduktion af pe-sticiders skadevirkninger for mennesker, dyr og natur.Pesticider er stoffer, som har til formål at har til formål atbeskytte afgrøder mod uønskede organismer eller planter.Pesticider skal i Danmark godkendes for at kunne anven-des. Dette sker ved en restriktiv godkendelsesordning.Der vil imidlertid stadigvæk være en risiko for skader på dedyr og planter, der lever i og omkring markerne. Jo størrepesticidforbrug, jo større risiko for belastning af naturen– og jo større risiko er der derfor for at få pesticidrester ifødevarer og drikkevand.Målene i den nuværende Pesticidplan 2004-2009 er endnuikke nået. Det gælder både målet om en behandlingshyp-pighed på 1,7 og målet om frivillig udlægning af 25.000 hasprøjtefri randzoner langs vandløb og søer. Det skal derrettes op på med Grøn Vækst.Regeringen ønsker at fastholde ambitionsniveauet fraPesticidplan 2004-2009. Der skal ikke sprøjtes mere, endnaturen og miljøet kan bære.Regeringen erstatter den hidtidige indikator behandlings-hyppighed med en ny indikator for belastningsomfang.Regeringens mål er, at belastningsomfanget nedsættes til1,4 ved udgangen af 2013.Herudover øger regeringen ambitionsniveauet for målet omudlægning af sprøjtefri randzoner.Danmark får næsten alt sit drikkevand fra grundvandet.Regeringen vil fortsat prioritere beskyttelsen af de danskegrundvandsreserver højt.
Det vil regeringenBelastningsomfanget skal nedsættes til 1,4 indenudgangen af 2013. Det svarer til en reduktion afbehandlingshyppigheden fra 2,5 til 1,7.Den nye indikator for belastningsomfanget ser i mod-sætning til behandlingshyppigheden på pesticidan-vendelsen på det samlede landbrugsareal og ikke kundet konventionelt dyrkede. Ekstensiverede arealer ogarealer, der omlægges til økologiske drift vil dermedtælle positivt i regnskabet.Regeringen vil desuden inddrage oplysninger ompesticidernes sundheds- og miljømæssige belastningi beregningen af indikatoren for belastningsomfang.50.000 ha. sprøjte-, gødnings- og dyrknings-frierandzoner langs vandløb og søer ved udgangen af2012.Regeringen vil skabe rammerne for en markedsbase-ret fordobling i det økologiske areal i 2020.Miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticidanvendel-sen i gartneri og frugtavl skal nedsættes mest muligt.Restindholdet af pesticider i dansk produceredefødevarer skal være mindst muligt.Godkendte pesticider skal ikke udvaskes til grundvan-det over grænseværdien på 0,1 �g.
Grøn omlægning af pesticidafgiftenRegeringen vil gennemføre en grøn omlægning af pesticid-afgiften, så de mest miljø- og sundhedsbelastende pestici-der pålægges den højeste afgift, mens mere skånsommepesticider pålægges en relativt lavere afgift.Omlægningen skal gennemføres på en måde, som sikrer en markant reduktion i pesticidforbruget og -belastningen.Landmændene skal gives et klart incitament til at bruge demindst miljøbelastende pesticider.
Det gør regeringenGrøn omlægning af pesticidafgiften.Lovkrav om udlægning af sprøjte-, gødnings- ogdyrkningsfri randzoner, som skal sikre, at der vedudgangen af 2012 er udlagt i alt 50.000 ha sprøjtefrirandzoner.Etablering af pointsystem for pesticider der skalhjælpe landmanden til at vælge de mindst miljø- ogsundhedsbelastende pesticider.Restriktiv godkendelsesordning.Fremme af pesticidfri dyrkning.Styrkelse af rådgivningen om anvendelse af pesticidermed fokus på integreret plantebeskyttelse.Indberetning af jordbrugerens sprøjtejournaler.Øget forskningsindsats i bl.a. integreret plante-beskyttelse, beslutningsstøttesystemer og pesticidersskadevirkninger.
G RØ N VÆ KST
19
Belastningsomfanget med pesticider, 2001-20133,53,02,52,01,71,51,41,00,5020002002200420062008201020122014
BehandlingshyppighedBelastningsomfang
Belastningsomfangsom følge af Grøn Vækst
Priserne på pesticider i forhold til markedsprisen på kornvar i 2008 på det laveste niveau siden 1990. Jo laverepesticiderne er i pris i forhold til de forventede afregnings-priser for landbrugsprodukterne, jo større incitament harerhvervet til at anvende pesticider.Regeringen vurderer derfor, at det er nødvendigt at hæveafgiftsniveauet for at nå målsætningen. Det gælder især forde mest sundheds- og miljøbelastende pesticider. Detteskal også ses i lyset af, at den eksisterende pesticidafgiftikke har virket efter hensigten.
20
G RØ N VÆ KST
I dag betaler landmændene en såkaldt værdiafgift, hvor-med de dyreste pesticider pålægges den højeste afgift,mens billige pesticider får en lavere afgift. Der er imidlertidikke sammenhæng mellem prisen på pesticider og dereseffekt på natur, miljø og sundhed.Regeringen vil derfor omlægge værdiafgiften til en stykaf-gift, hvor afgiften differentieres efter pesticidernes sund-heds- og miljømæssige belastning.Efter afgiftsomlægningen vil der derfor være et økonomiskincitament til at vælge de mindst skadelige sprøjtemidler.Omlægningen af pesticidafgiften skal bidrage til en bedre beskyttelse af dyr og planter, der lever i og omkring mar-kerne samt til at reducere pesticidrester i drikkevand ogfødevarer.Omlægningen af pesticidafgiften skal ske inden for skatte-stoppets rammer. Et eventuelt merprovenu tilbageføres tilerhvervet via jordskatterne.Regeringen vil fremsætte lovforslag om den nye pesticidaf-gift i efteråret 2009.

Principper for omlægning af pesticidafgiften

Omlægningen skal sikre en markant reduktion i pes-ticiders skadevirkninger på mennesker, dyr og natur.Omlægningen skal tilsigte, at målet om et belast-ningsomfang på 1,4 kan realiseres inden udgangenaf 2013.Afgiften skal omlægges fra en værdiafgift til en styk-afgift. Indplaceringen af pesticider i afgiftsklasser vilske på baggrund af klare, enkle og objektive kriterier.Nye pesticider skal kunne afgiftsbelægges uden atændre afgiftsloven.Omlægningen skal sikre, at de mest miljø- og sund-hedsbelastende pesticider pålægges den højesteafgift, så landmændene får et klart incitament til atbruge de mindst belastende pesticider.Generelt forventes det, at afgiftsniveauet vil stigei forhold til i dag. For visse særligt miljøbelastendepesticider kan der blive tale om betydelige afgifts-stigninger.Omlægningen sigter mod at skabe administrative let-telser for erhvervet.Et evt. merprovenu tilbageføres til erhvervet inden forrammerne af skattestoppet via sænkede jordskatter.Iværksættelse af regelmæssig kontrol af alt sprøjte-udstyr.
Derudover vil regeringen understøtte en markedsbaseretudvikling af økologisk landbrugsproduktion, da der pådisse landbrugsarealer ikke må anvendes pesticider.Regeringen vil ligeledes arbejde for, at det bliver lettere atfå godkendt alternative og ikke-kemiske plantebeskyttel-sesmidler, som bl.a. kan anvendes til pesticidfri dyrkning,herunder til økologisk drift.Endelig vil regeringen arbejde for, at der bliver indført sprøj-tefri randzoner rundt om almene vandforsyningsanlæg.Vand- og naturindsatsen vil med etableringen af nye våd-områder og skovrejsning også medvirke til at nedbringepesticidanvendelsen, idet disse arealer udgår af landbrugs-produktionen og derfor ikke har behov for pesticider.
Styrket viden om pesticidanvendelseRegeringen vil supplere den grønne omlægning af pesticid-afgiften med en styrket viden om en miljø- og sundheds-mæssig optimal anvendelse af pesticider.Som supplement til afgiften etableres et pointsystem, hvorde enkelte pesticider grupperes baseret på stoffernesgiftighed. Pointsystemet skal hjælpe landmænd til at vælgede mindst belastende pesticider.Regeringen vil skabe rammer for, at alle afgrøder dyrkesefter retningslinjer for integreret plantebeskyttelse senest 1.januar 2014.Landmænd, gartnerier og frugtavlere skal sikres adgangtil information, vejledning og beslutningsstøtteværktøjerom en miljø- og sundhedsmæssig optimal anvendelse afpesticider. Og der skal stilles krav om uddannelse af for-handlere af pesticider.
Fremme af pesticidfri dyrkningRegeringen vil fremme pesticidfri dyrkning.Med Grøn Vækst skærper regeringen derfor målet for ud-lægning af sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzonerlangs vandløb og søer væsentligt.Regeringen ønsker, at der ved udgangen af 2012 skalvære udlagt 50.000 hektar randzoner langs vandløb ogsøer. Dette skal ses i forhold til det nuværende mål i Pe-sticidplan 2004-2009 om 25.000 ha sprøjtefri randzoneri 2009. Udlægningen af nye randzoner indføres som etlovkrav.G RØ N VÆ KST
21
Samtidig vil regeringen indføre fokuseret rådgivning omintegreret plantebeskyttelse.Det skal bidrage til en minimering af pesticidforbruget, ogtil at erhvervet anvender de mindst miljø- og sundhedsbe-lastende pesticider.
Øget fokus på skadevirkningerRegeringen ønsker en øget viden om skadevirkningerne afpesticider på mennesker, dyr og natur.Regeringen afsætter derfor betydelige midler til forskningi bl.a. effekterne af pesticidanvendelse. Det skal styrkemuligheden for at følge udviklingen over tid samt effekterneaf initiativer til nedbringelse af pesticiders skadevirkninger.Investeringen i forskning skal bidrage til, at der på sigt kanudvikles mere retvisende indikatorer for pesticiders ska-devirkninger. Dette arbejde skal også ses i lyset af, at derindenfor de næste 3-5 år skal udvikles en fælles risikoindi-kator for hele EU.Regeringen vil desuden inddrage oplysninger om pesti-cidernes sundheds- og miljømæssige belastning i bereg-ningen af indikatoren for belastningsomfang. Obligatorisk indberetning af sprøjtejournaler vil give myndighederne denødvendige oplysninger om landmandens sprøjteadfærd.Der skal endvidere forskes i udvikling af integreret plan-tebeskyttelse, herunder udvikling af værktøjer der kanmonitorere og varsle om optimale sprøjtetidspunkter for deenkelte skadegørere.
Grundvandet skal beskyttesRegeringen prioriterer beskyttelsen af de danske grund-vandsressourcer højt. Danmark får næsten alt sit drikke-vand fra grundvandet.Regeringen vil fortsat arbejde for, at godkendte pesticiderikke udvaskes til grundvandet over grænseværdien på 0,1μg.Regeringen vil fastholde en restriktiv godkendelsesordning,som sikrer, at kun de pesticider, der ikke udgør en uaccep-tabel risiko for sundhed og miljø godkendes til markedet.Regeringen vil ligeledes opretholde et effektivt varslings-system for grundvandet, som gør det muligt at gribe hurtigtind ved risiko for grundvandsforurening.Endelig vil regeringen beskytte drikkevandet gennemetablering af 25 meters sprøjtefrie randzoner rundt omalmene vandforsyningsanlæg. Og der indføres obligatorisk kontrol med sprøjteudstyr, som bl.a. skal sikre unødig spildaf pesticidrester.
22
G RØ N VÆ KST
2.3 Reduceret ammoniakbelastningRegeringen ønsker at reducere ammoniakbelastningenfor at sikre en bedre beskyttelse af sårbar natur og for atstyrke den biologiske mangfoldighed. Regeringen vil derforgennemføre en skærpelse af kravene til husdyrproducen-ternes udledning af ammoniak.Regeringen har siden 2001 gennemført en betydelig ind-sats for at reducere ammoniakbelastningen fra husdyrbrug.Regeringen har bl.a. med husdyrgodkendelsesloven i 2006skærpet kravene til overdækning af gyllebeholdere ogudbringning af gylle for alle husdyrbrug. Med loven blev derogså stillet krav til både den generelle ammoniakudledningfra husdyrbrug og til den lokale udledning nær sårbar natur.Senest har regeringen fra den 1. januar 2009 skærpet detgenerelle krav om reduktion af ammoniakudledningen franye stalde fra 20 pct. til 25 pct.Den hidtidige indsats har betydet en omfattende reduktioni udledningen af ammoniak fra ca. 58.000 ton i 2003 til ca.52.000 ton i 2007.Men ammoniakbelastningen er stadig for høj – fx i vissehøjmoser, heder og søer. Regeringen vil derfor yderligereskærpe kravene til ammoniakudledning fra landbrug og tilden lokale udledning i nærheden af særligt sårbar natur.
Det vil regeringenAmmoniakbelastningen skal reduceres med henblikpå at beskytte sårbar natur og styrke den biologiskemangfoldighed.
Der vil derfor blive stillet krav om, at reduktionen af am-moniakudledningen fra nye stalde med slagtesvin, søer ogmalkekøer skærpes fra de nuværende 25 pct. til 30 pct. i2011. Kravet gælder for ansøgninger, som indsendes efter 1. januar 2011.For husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder skal derogså – efter en konkret vurdering – kunne stilles yderligereskærpede krav. Det vil ske i forbindelse med kommunernesvurderinger af den bedste anvendelige teknologi (BAT). For at forenkle kommunernes sagsbehandling – og som etled i aftalen mellem regeringen og KL om afvikling af kom-munernes sagspukkel vedrørende miljøgodkendelserne– vil der blive udarbejdet standardvilkår for den bedsteanvendelige teknologi (BAT).Det skal samtidig fastholdes, at ammoniakkravet ikkeskader hensynet til dyrevelfærd. Visse produktionsformerudleder som udgangspunkt mere ammoniak end gennem-snittet på grund af den højere dyrevelfærd.For at sikre hensynet til dyrevelfærden vil der derfor fortsatvære undtagelser fra ammoniakkravet for fx udegåendehusdyr og økologiske husdyrbrug, husdyr på dybstrøelse,fjerkræ og smågrise. Der indføres samtidig en vis fleksibili-tet i forbindelse med modernisering af staldteknologi, hvisdenne sker med henblik på at tilgodese dyrevelfærden.Der gennemføres en evaluering af det generelle ammoniak-krav i 2012 med henblik på at vurdere behovet for eventu-elle yderligere skærpelser i 2013.
Det gør regeringenDet generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i2011. Indsatsen evalueres i 2012 med henblik påevt. yderligere skærpelser i 2013.Der udarbejdes BAT-standardvilkår for alle relevantetyper husdyrbrug over 250 dyreenheder (DE), herun-der et standardiseret niveau vedr. ammoniakreduk-tion, og der fastlægges særlige BAT-krav for husdyr-brug over 500 DE.Den specifikke ammoniakregulering ændres til etkrav om maksimal totalbelastning for såkaldt Natura2000-natur (max totalbelastning på 0,2-0,7 kg. N/haafhængig af antal husdyrbrug i nærheden) samt ikke-Natura 2000-naturtyper med bufferzonebeskyttelse idag (max. totalbelastning på 1 kg. N/ha.).For visse ikke-Natura 2000-naturtyper uden bufferzo-nebeskyttelse i dag udstedes en statslig retningslinieom en maksimal merbelastning med ammoniak på 1kg. N/ha.
Skærpelse af det generelle ammoniakkravDer opstår løbende nye teknologiske muligheder for at be-grænse ammoniakudledningen. Regeringen ønsker derfor,at det generelle krav til ammoniakudledningen fra husdyr-brug følger med den teknologiske udvikling.
G RØ N VÆ KST
23
Skærpet ammoniakkrav ved særlig sårbar naturRegeringen ønsker desuden at styrke indsatsen for at begræn-se ammoniakbelastningen i særligt sårbare naturområder.Regeringen foreslår derfor, at den nuværende regulering afmerudledning i de særligt ammoniakfølsomme naturområ-der erstattes af en mere ensartet regulering, som fastsæt-ter et samlet loft over den totale ammoniakudledning.
Det vil give en markant bedre beskyttelse af den sårbarenatur. Det indebærer således, at muligheden for yderligereammoniakudledning fra husdyrbrug skal ses i lyset af, omområdet i forvejen har en stor ammoniakpåvirkning, herun-der om den enkelte bedrift i forvejen har en stor ammoni-akudledning.Det vil også gøre det mere enkelt at fastlægge de nød-vendige krav, og dermed forenkles kommunernes sags-
behandling af ansøgningerne om miljøgodkendelser afhusdyrbrug.Endelig kan opfyldelsen af målsætningerne vedrørendeammoniak i de kommende naturplaner ske ud fra detskærpede beskyttelsesniveau. Det betyder, at kommu-nerne kan henvise til husdyrgodkendelseslovens beskyt-telsesniveau for ammoniak frem for at fastsætte dereseget beskyttelsesniveau i de 246 udpegede Natura2000-områder.
Fakta om det generelle ammoniakkravDet generelle ammoniakkrav har til formål at nedbringeden såkaldte baggrundsbelastning med ammoniak.Kravet gælder i dag alle nye staldanlæg på husdyrbrugover 75 dyreenheder, som foretager en ændring ellerudvidelse, og dermed skal miljøgodkendes.
Fakta om det specifikke ammoniakkravDet specifikke ammoniakkrav retter sig mod husdyrbrugi særligt ammoniakfølsomme områder. Kravet betyder,at der ikke må ske en merudledning af ammoniak frahusdyrbrug i den mest følsomme natur (den såkaldtebufferzone I). Der tillades en mindre merudledning iden mindre følsomme natur (bufferzone II).
24
G RØ N VÆ KST
2.4 Færre drivhusgasserDet er en central målsætning for regeringen, at klimaet skalforbedres.Danmark har som opfølgning på EU’s klima- og energi-pakke, der blev vedtaget i december 2008, som mål atreducere drivhusgasudledningerne fra de ikke-kvoteomfat-tede sektorer (dvs. primært landbrug, transport samt ikke-kvoteomfattet energiforbrug i erhverv og husholdninger) i2020 med mindst 20 pct., set i forhold til 2005-niveauet.Som et af de få lande i OECD har det danske landbrugs-erhverv formået at kombinere vækst med en reduktion afdrivhusgasemissionerne.Udledningerne af drivhusgasser fra dansk landbrug er fal-det fra en årlig udledning på 13 mio. tons i 1990 til en årligudledning på ca. 9,9 mio. tons årligt i 2008. Det svarer til etfald på ca. 24 pct.Med den planlagte energi-, natur- og miljøindsats i GrønVækst vil udledningen af drivhusgasser fra landbruget blivereduceret yderligere med ca. 700.000 tons CO2 årligt. Klimaeffekten af Grøn Vækst i tons CO2-ækvivatenterLandbrugetsemissionerNatur- og miljøinitiativerEnergiproduktionTotal520.000180.000700.000Kulstoflagring(sinks)190.000130.000320.00011.00010.50010.0009.500Landbrugets drivhusgasudledning fra 2000 til 2020,(inkl. effekter af Grøn Vækst og Energiaftalen fra 2008)1.000 tons CO2-ækvivatenter
Heraf udgør de energirelaterede tiltag i Grøn Vækst, dvs.en forventet forøgelse af henholdsvis energiudnyttelse afhusdyrgødning samt dyrkning af energiafgrøder, en reduk-tion på 180.000 tons CO2 årligt.Grøn Vækst vil desuden medføre en reduktion på ca.320.000 tons CO2 årligt via kulstoflagring i jorden (sinks). Samlet set skønnes landbrugets udledning af drivhusgas-ser at blive reduceret med ca. 1,3 mio. tons frem mod2020, svarende til en reduktion på ca. 13 pct. i perioden2005 til 2020.En reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasserpå ca. 700.000 tons vil ske gennem en række indsatser,hvoraf følgende kan nævnes.
9.0008.5008.0002000
2004
2008
2012
2016
2020
Fremskrivning uden Grøn VækstFremskrivning med Grøn Vækst
Det vil regeringenReducere udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer – herunder landbruget – medsamlet set 20 pct. i de ikke-kvotebelagte sektorer i2020 set i forhold til 2005-niveauet.Forøge andelen af vedvarende energi i energiforbru-get i Danmark til 30 pct. i 2020 bl.a. gennem en øgetproduktion af grøn energi.Fremme udviklingen af klimavenlige teknologier.
Samlet set vil dette reguleringssystem bidrage til en væ-sentlig reduktion af udledning af drivhusgasserne i landbru-get på minimum 430.000 tons årligt.Derudover vil udlægning af yderligere efterafgrøder have enpositiv klimaeffekt på ca. 35.000 tons CO2 årligt.
Et vandmiljø af god kvalitet og færre drivhus-gasserEt markedsbaseret reguleringssystem på kvælstofområdetbidrager både til at reducere landbrugets udvaskning afdrivhusgasser samtidig med at udledningen af kvælstof tilvandmiljøet mindskes.
G RØ N VÆ KST
25
Bedre klima og mere naturEtablering af naturområder nedsætter landbrugets udled-ning af drivhusgasser samtidigt med, at mere af den dan-ske natur bliver tilgængelig for alle. Regeringen vil blandtandet etablere 7.700 ha ny skov frem til 2015.Derudover vil der blive etableret vådområder i nogle aflandets mest sårbare arealer, som også vil have positiveeffekter på Danmarks klimaregnskab.Samlet set forventes naturindsatsen i Grøn Vækst at redu-cere udledningen af CO2 med ca. 26.000 tons årligt.
Grøn energi giver et bedre klimaregnskabRegeringen vil skabe optimale rammer for, at landbrugetkan blive leverandør af grøn energi med en massiv satsningpå energiudnyttelse af husdyrgødning både gennembiogas samt forbrænding af husdyrgødning. Der skabessamtidig bedre rammer for produktion af energiafgrøder.Denne indsats forventes samlet set at reducere landbru-gets CO2 udledning med op til ca. 180.000 tons årligt.
Mere klimateknologi til landbrugetRegeringen skaber samtidig grundlag for en yderligerereduktion af drivhusgasserne ved at fremme udvikling ogdemonstration af klimateknologi både gennem et GrøntUdviklings - og Demonstrationsprogram (GUDP) samt entilskudspulje til anvendelse af nye miljø- og klimavenligeteknologier.Regeringen vil i 2009 også præsentere enErhvervsklima-strategi,som skal styrke udbud og efterspørgsel af danskeklimaløsninger og dermed udbygge danske styrkepositio-ner på dette felt.Strategien forventes at indeholde flere initiativer, som også kan komme det danske landbrugs- og fødevareerhverv tilgode.F.eks. har regeringen tilført 200 mio. kr. til Eksport Kredit Fonden til særlige klimarelaterede tiltag på eksportområdet.Det vil også understøtte eksport af klimateknologi knyttet tillandbruget.Strategien vil derudover også kunne skabe bedre mulighe-der for, at det afprøvede produkt finder vej til markedet. Det kan være med til at fremme klimaløsninger, som også land-bruget kan benytte til at reducere udledning af drivhusgas-ser yderligere.
En samlet klimaindsats for de ikke-kvotebe-lagte sektorer, herunder landbrugetRegeringen ønsker en reduktion af drivhusgasserne fra deikke-kvotebelagte områder, hvilket bl.a. omfatter landbru-get.Regeringen vil derfor analysere mulighederne for en yder-ligere reduktion af landbrugets udledninger bl.a. ved hjælpaf en markedsbaseret model (kvoter/afgifter). Analysen udgør en integreret del af en samlet, tværgående analyse af mulige instrumenter indenfor EU’s klima- og energipakke på hele det ikke-kvotebelagte område.Analysen, der fremlægges i efteråret 2009, vil danne bag-grund for en samlet, omkostningseffektiv klimastrategi fremmod 2020.
Det gør regeringenReducerer landbrugets drivhusgasudledning med700.000 tons CO2 om året.Skaber bedre rammer for øget produktion af grønenergi, som forventes at reducere landbrugets udled-ning af drivhusgasser med 180.000 tons CO2 årligt(ud af de 700.000 tons CO2 om året).Reducerer yderligere 320.000 tons CO2 om året viaet øget kulstofoptag i jorden (sinks).Afsætter midler til et Grønt Udviklings og Demonstra-tions Program og en tilskudspulje til fremme af bl.a.klimavenlige teknologier.Analyserer mulighederne for en yderligere reduktionaf landbrugets udledninger bl.a. ved hjælp af en mar-kedsbaseret model (kvoter/afgifter). Analysen udgøren integreret del af en samlet, tværgående analyse afmulige instrumenter indenfor EU’s klima- og energi-pakke på hele det ikke-kvotebelagte område.
26
G RØ N VÆ KST
2.5 Bedre naturbeskyttelse og biodiversitetRegeringen har som mål at standse tilbagegangen i den bio-logiske mangfoldighed. Derfor skal beskyttelsen af de forskel-lige naturtyper, planter og dyr i den danske natur styrkes.Omkring 25 pct. af Danmarks areal er i dag dækket af natur i form af skove, heder, enge, søer, moser, m.v.Regeringen har over de seneste år gennemført en storindsats for at genoprette vådområder og ådale, genslyngevandløb og etablere våde enge og for at rejse ny skov. Dethar medført, at tidligere tiders tilbagegang i naturarealernenu er vendt til fremgang. Siden 2001 er der skabt i alt ca.24.000 ha ny natur.Regeringen vil styrke denne indsats yderligere og læggermed Grøn Vækst op til at gennemføre en stor og samletindsats for at beskytte den danske natur og sikre biodiver-siteten.Indsatsen vil bl.a. medføre flere sammenhængende og bedre beskyttede naturområder, så plante- og dyrearter fårflere levesteder og bedre mulighed for at sprede sig. Med indsatsen sættes der målrettet ind med forbedringer,der hvor behovet er størst. Indsatsen vil bidrage til på sigtat sikre gunstig bevaringsstatus for de 60 naturtyper og 75særlig udpegede plante- og dyrearter i Danmark.
Det vil regeringenRegeringen har som mål at standse tilbagegangen iden biologiske mangfoldighed.
Øget beskyttelse af den mest værdifulde naturSom en del af Miljø- og Naturplan Danmark 2020 vilregeringen gennemføre en markant indsats for at beskyttedyre- og plantearterne i særligt værdifulde naturområder,de såkaldte Natura 2000-områder.Regeringen har udpeget 246 Natura 2000-områder, somer særlig værdifulde. Områderne udgør i alt 8 pct. af det danske areal og ca. 12 pct. af havarealet.I perioden fra 2010 til 2015 vil regeringen iværksætte enintensiv naturbeskyttelsesindsats i områderne.Der udarbejdes konkrete naturplaner (Natura 2000-planer)for hvert område indeholdende mål for naturens kvalitetog klare rammer for de tiltag, der skal iværksættes. Natura2000-planerne følges op af handleplaner med de konkretetiltag på privat ejede arealer og af en mere målrettet indsatspå de offentligt ejede arealer.Indsatsen vil bl.a. omfatte ekstensiv drift, pleje af heder,sikring af skov og sårbar natur, sammenkædning af op-splittede naturarealer, opsætning af hegn, rydning og for-bedring af hydrologi mv.Natura 2000 i DanmarkHabitatområderHabitat- og fuglebeskyttelsesområderHabitatområderFuglebeskyttelsesområder
Det gør regeringenEn målrettet indsats i Natura 2000-områderne. Om-råderne udgør 8 pct. af det danske areal og ca. 12pct. af havarealet.Etablering af op til 75.000 ha ny natur.Naturpleje af ca. 40.000 ha enge, heder, moser,overdrev, m.v. udenfor Natura 2000-områderne.En indsats for et vandmiljø af god kvalitet (afsnit2.1), en markant reduktion af pesticiders skadevirk-ninger (afsnit 2.2), reduceret ammoniakbelastning(afsnit 2.3) og fremme af markedsbaseret økologi(afsnit 3.4).
Habitat- og fuglebeskyttelsesområderFuglebeskyttelsesområder
G RØ N VÆ KST
27
Indsatsen i Natura 2000-områderne vil bl.a. bidrage til:• Sikring af den tørre natur i områderne, herunder eksten-siv drift og pleje af heder, klitheder og overdrev på ca.130.000 hektar• Sikring af skovnaturtyper i områderne på ca. 15.000 hektar• Etablering af mere naturlige vandstandsforhold på ca. 16.000 hektar• Sikring af sårbar marin natur mod ødelæggelse, bl.a. boblerev og andre rev.
Øvrige indsatser i Grøn Vækst til gavn for biodi-versitetenI det samlede Grøn Vækst udspil indgår en række ind-satser, som sammen med de ovennævnte indsatser vilbidrage til at forbedre biodiversiten.Det gælder bl.a. indsatserne for:• Et vandmiljø af god kvalitet, som vil mindske udvasknin-gen af bl.a. kvælstof og fosfor og derved gavne plante-og dyrelivet i søer, åer, fjorde og kystnære områder.• En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger, som vil gavne såvel biodiversiteten i vandmiljøet som denaturområder, der ligger op til markerne.• Reduktion af ammoniakbelastningen, som vil sikre en bedre beskyttelse af den sårbare natur.• Udvidelse af arealet med økologisk landbrug.Der er desuden udpeget seks strækninger af nationalbetydning i det eksisterende højspændingsnet, bl.a. VejleÅdal, Årslev Engsø og Roskilde Fjord, hvor der vil væresærligt fokus på forskønnelse af det eksisterende net forat styrke de landskabelige og æstetiske hensyn i disseområder.
Naturpleje af lysåben natur (enge, heder, moserog overdrev mv.)En stor del af den danske natur udgøres af enge, moserheder og overdrev.Den biologiske mangfoldighed på disse naturområder erunder pres. Det skyldes bl.a. næringsstofpåvirkning ogtilgroning med ukrudtsarter, buske og træer.Regeringen vil derfor afsætte midler til pleje af lysåbennatur udenfor Natura 2000-områder. Midlerne øremærkestil landmænd, der vil sætte dyr til at græsse disse områdereller vil høste og fjerne plantetilvæksten fra områderne.Ordningen vil kunne sikre pleje af omkring 40.000 ha lysåbne naturområder til gavn for den biologiske mangfol-dighed.
Mindskelse af højspændingsnettets påvirkningaf landskabetRegeringen ønsker desuden at mindske det danske høj-spændingsnets påvirkning af landskabet.Landskabelige hensyn skal derfor have en høj prioritet iforbindelse med kabellægning og udbygning af det over-ordnede eltransmissionsnet.Det betyder, at alle nye højspændingsforbindelser så vidtmuligt skal trækkes under jorden, så de ikke forstyrrerlandskabet. Det skal samtidig bidrage til at forskønne dendanske natur.
28
G RØ N VÆ KST
2.6 Mere og bedre tilgængelig naturEn rig og sammenhængende natur er af afgørende betyd-ning for biodiversiteten. Det giver plante- og dyrearter mu-lighed for at sprede og tilpasse sig ved fx klimaændringer.Samtidig byder naturen med strandene, havet, søerne,engene, skoven og landskabet på rige muligheder for ople-velser og friluftsliv til gavn for borgerne.Regeringen har over de seneste år gennemført en storindsats for at skabe ny natur i form af søer, vådområder,enge og skove. En del af den nye natur er bynære skove,som også har givet nye muligheder for friluftsliv.Regeringen vil styrke denne indsats og sikre, at stadig flere danskere får mulighed for at nyde og bruge den smukkedanske natur.Samlet vil regeringen med Grøn Vækst understøtte etable-ring af op til ca. 75.000 ha ny og mere sammenhængendenatur i form af skove, dyrkningsfrie randzoner, vådområderog ådale. Det svarer til ca. mere end en firedobling af den gennemsnitlige årlige etablering af ny natur fra ca. 3.000 hai dag til knap 12.500 ha årligt frem mod 2015.Som led i sikringen af et bedre vandmiljø etableres ca.10.000 ha nye vådområder og der skabes 3.000 ha nynatur i ådalene. Den særlige naturindsats i Natura 2000områderne vil herudover give over 4.000 ha ny natur.Der skal fortsat gøres en indsats for at øge det danskeskovareal. Samlet vil der herved kunne skabes ca. 7.700ha ny skov frem mod 2015. En del af den kommendeskovrejsning vil have fokus på nye bynære skove (ca. 800ha) anlagt i samarbejde med kommuner, vandværker ogandre interessenter.Regeringen vil desuden stille krav om, at landmandenetablere 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrierandzoner langs alle vandløb og søer, svarende til ca.50.000 ha. Kravet om dyrkningsfrihed gælder dog ikke, hvis der dyrkes vedvarende græs eller flerårige energiafgrø-der uden brug af gødning eller sprøjtemidler.Den nye natur og de nye skove vil skabe nye levesteder forde vilde dyr og planter og give nye muligheder for friluftsliv.Vådområder og skove vil ligeledes bidrage til et forbedretklima ved, at udledningen af drivhusgasser reduceres.Ny naturAntal ha gns/år
14.00012.00010.0008.0006.0004.0002.00002001-20082010-2015
Det gør regeringenMere naturUnderstøtte etablering af i alt op til 75.000 ha nynatur frem til 2015, herunder:- Ca. 800 ha ny bynær skov.- Ca. 6.900 ha ny privat skov.- Ca. 13.000 ha vådområder og ådale.- Ca. 4.300 ha ny natur i Natura 2000-områder.- Ca. 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrierandzoner.Bedre tilgængelig naturEtablering af fem nationalparker med bl.a. vandre-stier, cykel- og ridestier, fugletårne og overnatnings-pladser.Lokale grønne partnerskaber.Styrket formidling og lettere adgang til naturen.
Etableringen af ny natur vil bidrage til at neutralisere ef-fekterne af den nylige ophævelse af EU’s braklægningsord-ningDer er udpeget fem nationalparkområder, som skal væremed til at sikre den særligt værdifulde natur. Parkerne vil bi-drage til at skabe mere sammenhængende natur og bedrerammer for friluftsliv. Med Grøn Vækst afsættes der midlertil at drive og udvikle de fem nationalparker.Naturen med skov og det åbne landskab er et vigtigt rumfor friluftsaktivitet, og giver os mulighed for at dyrke motionog styrke vores sundhed og trivsel. Men flere steder i lan-det er der behov for mere natur tæt på byerne, og der erogså stadig mange befolkningsgrupper, som ikke benytternaturen så meget, som de kunne.For at give bedre tilgængelighed til naturen vil regeringenarbejde for, at der kan etableres nye friluftsfaciliteter som fxvandre-, motions- og løbestier, gerne som et led i sam-
G RØ N VÆ KST
29
menhængende regionale og nationale ruter, samt primitiveovernatningspladser på udvalgte steder langs vores kyster.Regeringen lægger også op til, at gøre en indsats for atde befolkningsgrupper, som i øjeblikket ikke kommer såmeget i naturen, får bedre mulighed for dette. Der kan fxgøres mere for at forbedre adgangen for bevægelseshæm-mede eller udvikles tilbud for særligt udsatte børn.Det skal også gøres endnu nemmere for os alle sammen atfinde oplysninger om friluftsmuligheder på Internettet. En del af indsatsen for mere og bedre tilgængelig naturskal have form af grønne partnerskaber, hvor lokale inddra-ges i projekter, som gavner naturen og friluftslivet. Rege-ringen vil gerne gøre beskyttelsen af naturen til en folkesagbl.a. ved at involvere lokale kræfter.
Nationalpark Thy
Nationalpark Mols BjergeNationalpark Kongens Nordsjælland
Nationalpark Skjern Å
Nationalpark Vadehavet
30
G RØ N VÆ KST
2.7 Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægningRegeringen ønsker at forbedre overvågningen af den dan-ske naturtilstand og skabe et bedre grundlag for planlæg-ningen af den fremtidige miljø- og naturindsats.Regeringen vil derfor revidere det danske natur- og miljø-overvågningsprogram.Det skal bidrage til en målrettet og omkostningseffektivindsats, der sikrer reel miljøeffekt i hele landet – og dervedunderstøtte målene og indsatserne i Miljø- og NaturplanDanmark 2020.Revisionen skal føre til en øget og mere målrettet over-vågningsindsats, som følge af implementering af EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne samt tilindfrielse af evt. øvrige overvågningsbehov, som følger afGrøn Vækst.
Grønt DanmarkskortRegeringen vil desuden igangsætte et projekt om udar-bejdelse af et ”Grønt Danmarkskort”. Kortet skal give et bedre overblik over arealanvendelse og jordbundsforhold iDanmark, og vil bl.a. vise beliggenheden af særligt sårbarearealer. Kortet vil bygge på de kilder til information, der al-lerede findes i bl.a. Danmarks Miljøportal.Det Grønne Danmarkskort skal bl.a. fungere som en vi-denressource for den enkelte landmand i tilrettelæggelsenaf en natur- og miljøvenlig produktion. Det skal endviderebidrage til et fælles og ensartet grundlag for sagsbehand-lingen og for miljø- og naturplanlægningen – både kom-munalt og statsligt – og dermed bidrage til en mere effektivadministration.
G RØ N VÆ KST
31
Strategi for et grøntlandbrugs- og fødevare-erhverv i vækst
3
• Et mere selvbærende landbrugserhverv• Mere enkel og smidig regulering• Landbruget som leverandør af grøn energi• Fremme af markedsbaseret økologi• Danmark som grønt vækstlaboratorium• Investering i nye grønne teknologier• En mere værdiskabende fødevareindustri
3. Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækstRegeringen lægger med Grøn Vækst op til en samletStrategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst.Regeringen vil med en samlet og fokuseret indsats skabebedre rammer for et selvbærende landbrugserhverv, derudvikler sig på markedsvilkår, beskytter miljøet og naturenog leverer grøn energi.Det skal bl.a. ske gennem:• Gode rammer for en moderne og effektiv landbrugs- og fødevareproduktion, hvor det er lettere at etablere oginvestere i landbrug.• Enklere og mere smidige regler, herunder især hurtigere miljøgodkendelser af husdyrbrug.• Bedre muligheder for landbrugets produktion af grøn energi og lavere udledning af drivhusgasser.• Et mere markedsbaseret og vækstorienteret økologisk landbrugserhverv.• En styrket og mere målrettet forsknings- og innovations-indsats på landbrugs- og fødevareområdet.• En værdiskabende og konkurrencedygtig fødevareindu-stri, der bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark.Regeringen er opmærksom på, at erhvervets mulighederfor at tiltrække kapital til nødvendige investeringer i fx nyegrønne teknologier i øjeblikket hæmmes af den finansielle krise og faldende økonomiske konjunkturer.Regeringen følger nøje udviklingen i jordpriserne og land-brugets finansieringsmuligheder i lyset af den finansielle krise. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Fol-ketinget med kredit- og bankpakkerne iværksat initiativer,der styrker lånemulighederne for kreditværdige borgere,bedrifter og virksomheder.
G RØ N VÆ KST
33
Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækstDet vil regeringenEt mere selvbærende landbrugserhvervStyrket konkurrence på alle niveauer, herunder fsva. ejer-skab, finansiering, etablering og afsætning.Mere enkel og smidig miljø- og landbrugsreguleringMere smidig og effektiv miljø- og fødevareregulering,herunder hurtigere miljøgodkendelser.
Det gør regeringenEt mere selvbærende landbrugserhvervLandbrugsloven moderniseres ved at ophæve maksimalgrænserne for antal dyr og hektar per bedrift. Desuden afskaffes arealkravet,ligesom kravet om selveje ophæves, så landbruget i højere grad får mulighed for at organisere sig i selskabsform.Mere enkel og smidig miljø- og landbrugsreguleringDer er indgået en mål – og rammeaftale med KL, som indebærer maksimale afgørelsesfrister (6-9 måneder) og en fuldstændig afviklingaf sagspuklen inden 1. oktober 2010.Yderligere forenkling og sammentænkning af den øvrige miljø- og fødevareregulering.
Landbruget som leverandør af grøn energiSkabe rammerne for at op til 40 pct. af husdyrgødningen iDanmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. På sigt er detvisionen, at alt husdyrgødning energiudnyttes.
Landbruget som leverandør af grøn energiBedre rammer for placering af biogasanlæg (aftale med KL, ændring af planloven mv.).Etablering af en Igangsætningspulje for at fremme etablering af biogasanlæg.Tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til henholdsvis kraftvarmeværker og naturgasnettet samt fradrag for flerårige energiafgrøder.
Fremme af markedsbaseret økologiSkabe rammerne for en markedsbaseret fordobling i detøkologiske areal i 2020.
Fremme af markedsbaseret økologiTilskudsrammen udvides, så der er plads til en udvidelse af det økologiske areal på 11.000 ha årligt, svarende til en fordobling af detøkologiske areal i 2020.Forsknings- og innovationsindsatsen vedr. økologi fortsættes, og afsætningsfremmeindsatsen styrkes markant. Desuden igangsættes’omlægningstjek’ og ’erfa-grupper’.
Danmark som grønt vækstlaboratoriumStyrke forskning, innovation og udvikling, så Danmarkbliver et grønt vækstlaboratorium – Agro Food Valley.
Danmark som grønt vækstlaboratoriumDer lægges op til at drøfte en styrkelse af forskning og innovationsindsatsen på landbrugs- og fødevareområdet med forligspartiernebag Globaliseringsaftalen.Oprettelse af et Grønt Udvikling og Demonstrationsprogram samt et strategisk Innovationspartnerskab for Agro Food.Oprettelse af en tilskudspulje til anvendelse af nye miljø- og klimavenlige teknologier i det primære erhverv.
En værdiskabende fødevareindustriDanmark skal være et gourmetland i kraft af produktion afkvalitetsfødevarer.
En værdiskabende fødevareindustriEtablering af et MadExperimentarium og en Oplevelseszone for madkultur samt styrkelse af den internationale markedsføring af Dan-mark som leverandør af Gourmetprodukter.Styrkelse af Netværksordningen og iværksættelse af en Kvalitetsfødevareordning med fokus på rådgivning omkring markedsføring afkvalitetsfødevarer.
34
G RØ N VÆ KST
3.1 Et mere selvbærende landbrugserhvervRegeringen ønsker et mere selvbærende landbrugserhverv.Regeringen vil derfor gennemføre en modernisering aflandbrugsloven, som skal give landbrugserhvervet bedremuligheder for at udvide produktionen under hensyntagentil miljøet og naturen.
Det vil regeringenEt mere selvbærende landbrugserhverv, som harbedre vækstmuligheder under hensyntagen til miljøetog naturen.
Maksimalgrænserne ophævesRegeringen vil ophæve grænserne for, hvor mange husdyrder må være per bedrift, og hvor mange hektar jord enlandmand må eje.Fremover skal det afgørende for reguleringen af landbrugetikke være, hvor mange dyr, der er på bedrifterne, men istedet bedrifternes reelle miljø- og naturbelastning.Den teknologiske udvikling har gjort det muligt, løbende atøge produktionen samtidig med, at miljø- og naturbelast-ningen reduceres.Større driftsenheder vil i kraft af stordriftsfordelene også let-tere kunne finansiere de nødvendige investeringer til mere natur- og dyrevenlige produktionssystemer.På mindre landbrugsejendomme er det oftest en enkeltperson, der står med ansvaret for ledelsen og dermed bl.a.dyrevelfærden.Med større driftsenheder vil selskabsformen betyde, at flere bedrifter vil blive drevet af professionelle driftsledere, somkan have bedre forudsætninger for en effektiv og ressour-cebevidst drift, der også værner om dyrevelfærden.Samtidig vil stigende krav til dokumentation for efterlevelseaf krav om miljø, klima- og fødevaresikkerhed understøtteudviklingen mod en mere professionel driftsledelse.Afskaffelse af maksimalkravet kan medføre, at bedrifter får en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener, ammo-niak og øget transport til og fra landbrugene.Regeringen vil derfor sikre, at miljøbelastningen ikke øgesved at lave BAT-standardvilkår for ammoniakudledning fra store brug. Kravene bliver således indfaset i takt med strukturudviklingen.
Behov for en modernisering af reglerneLandbruget står i disse år overfor en øget internationalkonkurrence – bl.a. fra lande som USA, Canada og Brasi-lien – og der et stigende pres for at udvikle større og mereeffektive bedrifter.De nye miljø-, natur- og dyrevelfærdskrav øger samtidigtbehovet for at udvikle og investere i nye miljøteknologier,hvis erhvervets konkurrenceposition skal fastholdes.Dansk landbrug gennemgår en markant strukturudvikling iretning af større brug, øget specialisering, og dermed ogsået større behov for mere driftskapital. Siden 2000 er antal-let af store bedrifter fordoblet til ca. 3.800 bedrifter.Landbrugsloven er løbende blevet justeret i takt med struk-turudviklingen i erhvervet.I forhold til andre erhverv er landbrugserhvervet imidlertidstadigvæk underlagt særlige begrænsninger i forhold tilbl.a., hvor store landbrugene må være, og hvem der måeje et landbrug.Dette lægger uhensigtsmæssige begrænsninger pålandbrugets muligheder for at kunne klare sig i den globalekonkurrence.
Det gør regeringenOphævelse af grænsen for hvor mange dyreenheder,der maksimalt må være per bedrift (maksimalkravetfor antal dyreenheder er i dag 950 dyreenheder perbedrift).Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar jord,en landmand maksimalt må eje (maksimalkravet forantal hektar er i dag 400 ha).Afskaffelse af kravet om, at 25-30 pct. af jorden skalejes indenfor husdyrbedriften (arealkravet).Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendommeskal ejes som personlig ejendom (ejerkravet) .Mulighed at drive husdyrproduktion på ikke-land-brugsnoterede ejendomme uden tilhørende jord .Sikrer at miljøbelastningen ikke øges ved at lave BAT-standardvilkår for ammoniakudledning fra store brug.Ændring af planloven, så kommunerne skal inddragede nye store husdyrbrug i den almindelige planlæg-ning.
G RØ N VÆ KST
35
For at sikre en hensigtsmæssig placering af nye storehusdyrbrug – bl.a. i forhold til landskabet samt natur- ogmiljømæssige hensyn – lægger regeringen desuden op til,at kommunerne fremover inddrager lokaliseringen af hus-dyrbrugene i kommunernes almindelige planlægning.
Det skal fortsat være et krav, at landbrugsbedrifter skaldrives af en person med en landbrugsmæssig uddannelse.Afskaffelsen af ejerkravet vil især være en fordel for yngre landmænd, som i dag skal rejse betydelig kapital på opimod 10-20 mio. kr. i egenkapital ved køb af en landbrugs-ejendom. Initiativet vil dermed også lette det generations-skifte, som dansk landbrug står over for.
Afskaffelsen af ejerkravet vil også gøre det muligt fremover at etablere husdyrproduktion på ikke-landbrugsnoteredeejendomme – fx industrigrunde.Husdyrproduktionerne skal naturligvis stadigvæk leve op tilgældende regler for bl.a. miljø og dyrevelfærd.Lokaliseringen af husdyrbrugene skal desuden ske som ledi kommunernes almindelige planlægning.
Frigørelse af kapitalRegeringen foreslår, at kravet om at landmanden skal eje25-30 pct. af jorden afskaffes (arealkravet).Afskaffelsen af arealkravet vil indebære, at husdyrprodu-center ikke længere er nødt til at investere i mere jord, nårproduktionen udvides. Det øger landmandens fleksibilitet og frigør kapital til andre investeringer – fx investeringer i nymiljøteknologi og øget dyrevelfærd.De eksisterende miljøregler om, at der skal være et vistareal til stede til udbringning af husdyrgødning i forhold tilantal husdyr på den enkelte bedrift (de såkaldte harmoni-regler) vil fortsat gælde.I det omfang at landmanden ikke ejer den nødvendige jordtil at udbringe husdyrgødningen på, vil han derfor skullefinde alternative måder at anvende gødningen på fx gen-nem øget energiudnyttelse og/eller indgåelse af gylleaftaler.
Lettere at starte landbrugsvirksomhedFor yderligere at styrke landbrugets muligheder for at tiltræk-ke ny kapital vil regeringen afskaffe det eksisterende krav om,at landbrugsejendomme skal ejes som personligt ejendom.Det skal således fremover i højere grad være muligt forlandbrugsbedrifter – som det er tilfældet for andre virksom-heder – at organisere sig i selskabsform, og dermed kunnetiltrække kapital fra fx private investorer, pensionskasser mv.
36
G RØ N VÆ KST
3.2 Mere enkel og smidig reguleringRegeringen ønsker en mere enkel og smidig regulering aflandbruget. Unødige administrative byrder skal fjernes, ogreguleringen skal indrettes, så landmændene får mere frihedtil selv at tilrettelægge produktionen mest hensigtsmæssigt.
Det gør regeringenHurtige miljøgodkendelserDer fastsættes en frist for kommunerne til senest 21dage efter modtagelse af en ansøgning at visitereansøgningen og oplyse landmanden, om ansøg-ningen er fuldstændig, eller om der er behov foryderligere oplysninger.Der fastsættes maksimale afgørelsestider for bådeeksisterende og nye sager:- Fra 1. august 2009 er fristen 12 måneder.
Med aftalen sikres landmændene med andre ord enhurtigere og mere effektiv behandling, og kommunerne fårbedre rammer for at yde en god og smidig service.Aftalen indebærer desuden et stærkt økonomisk incita-ment for kommunerne til at afgøre flere sager end hidtil. Der oprettes således en aktivitetsafhængig pulje på godt40 mio. kr. med henblik på at belønne de kommuner, derafgør flere sager end forventet.Regeringen og KL vil i fællesskab overvåge udviklingen i antallet af miljøgodkendelser meget tæt i form af månedligeopfølgningsmøder.Den 1. oktober 2009 vil regeringen og KL desuden første gang gøre status over aftalen. Såfremt aftalen mod forvent-ning ikke overholdes, vil regeringen og KL drøfte dette med henblik på at iværksætte yderligere tiltag til opfyldelse afaftalen.
Det vil regeringenEn mere smidig og enkel miljø- og fødevareregule-ring, herunder hurtigere miljøgodkendelser af hus-dyrbrug.
Hurtigere miljøgodkendelserRegeringen lægger vægt på, at der sker en grundig, meneffektiv behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser afhusdyrbrug i kommunerne.Fornyelser i landbruget i form af nybyggeri eller effektivi-seringer begrænses i dag af uacceptabelt lange sagsbe-handlingstider i kommunernes behandling af de miljøgod-kendelser, som skal give mulighed for nye investeringer iproduktionskapacitet, ny miljøteknologi mv.Regeringen har derfor i februar 2009 som et led i GrønVækst indgået en Mål- og rammeaftale med KL. Aftalen skal sikre, at kommunerne fremover behandler ansøgnin-gerne om miljøgodkendelser inden for faste, maksimaleafgørelsestider. Aftalen indebærer, at sagspuklen er helt fjernet senest 1. oktober 2010.Med aftalen skal der laves tre gange så mange sager i2009 som i 2008. Der investeres derfor godt 100 mio. kr. tilat forbedre rammerne for sagsbehandlingen og bidrage til,at aftalen overholdes.G RØ N VÆ KST
- Fra 1. april 2010 er fristen 9 måneder.- Fra 1. oktober 2010 er fristen 9 måneder for storebedrifter (over 250 dyreenheder) og 6 måneder formindre bedrifter.Staten styrker rammebetingelserne for kommunernessagsbehandling gennem:- Etablering af rejsehold og øget kompetence-udvikling.- Standardiseret krav til bedste anvendelig teknologi(BAT).- Forbedret IT-system.- Forbedrede administrative services.- Kommunerne bidrager desuden med etvidenscenter.Endelig etableres der en aktivitetsafhængig pulje,som kan udbetales til de kommuner, der afgør fleresager end forventet.
Enklere og mere sammentænkt husdyr-reguleringRegeringen ønsker, at husdyrreglerne på lidt længere sigtgøres mere enkle, og at de i højere grad sammentænkesmed den øvrige miljø- og fødevareregulering.Der nedsætters derfor et bredt sammensat udvalg, somskal identificere forslag til yderligere at forenkle, forbedre og sammentænke husdyrloven med den øvrige miljø- ogfødevareregulering.Udvalget skal præsentere forslag til forenklinger sammenmed de øvrige ændringer af Husdyrloven, som bl.a. følgeraf vand- og naturindsatsen, inden udgangen af 2010.
37

Det gør regeringen

Enklere og mere sammentænkt husdyrregulering Der nedsættes et bredt sammensat udvalg, som bl.a.kan se nærmere på følgende:Bedre koordinering og sammentænkning af miljøgod-kendelserne og Fødevareministeriets og Miljøministe-riets regulering.Bedre overblik over jordbrugerens miljøforhold vedkoordinering af den digitale lagring af miljøgodken-delserne med gødningsregnskabet og det CentraleHusdyrRegister.Mere risiko- og behovsbaseret kontrol af miljø-godkendelserne rettet mod bedrifter med særligemiljømæssige udfordringer.Muligheder for en yderligere standardisering af bådeansøgninger og kommunernes sagsbehandling.Muligheder for bedre udnyttelse af kortgrundlag tilstøtte for og standardisering af ansøgningerne ogadministration i kommunerne.Muligheder for bedre arbejdsdeling – fx i forhold tilhenholdsvis kommunernes og Plantedirektoratetskontrolopgaver.Eventuel udvidelse af bagatelgrænsen for ændringer,der ikke udløser krav om miljøgodkendelse og enevt. justering af grænsen for godkendelsespligtigehusdyrbrug.Identificere forenklingspotentiale på EU-plan.
Et bæredygtigt akvakulturerhverv i vækstRegeringen ønsker også at understøtte Grøn Vækst blandtdambrug og havbrug (akvakulturerhvervet). Væksten ierhvervet skal således ske under hensynstagen til en godøkologisk tilstand i de danske fjorde, søer og vandløb.Regeringen vil skabe bedre vækstmuligheder gennem enenstrenget og mere enkel miljøregulering til gavn for bådekommuner og erhvervet.Fremover skal kun én myndighed således have ansvaretfor sagsbehandlingen, som samtidig smidiggøres ved nyedigitale løsninger, og ved etablering af en ’fast track’ god-kendelsesprocedure for anlæg med de nyeste dambrugs-teknologier.Målet er, at alle dambrug er omfattet af en miljøgodken-delse inden 2012. Desuden skal den nyeste forureningsbe-kæmpende teknologi lægges til grund for reguleringen.

Det gør regeringen

Følgende yderligere forenklinger gennemføres:Forenkling og modernisering af reglerne for grønneregnskaber med henblik på at et antal virksomhederfritages for den grønne regnskabspligt. Ændringernelanceres i 2010. Forenklingen kan medføre admini-strative lettelser for erhvervet på ca. 30 mio. kr. årligt.Samling af landbrugsstøttens enkeltbetalingsordningi nyt IT-system, som tages gradvist i brug fra 2010.Systemet skal give mulighed for datagenbrug ogspare den enkelte virksomheds tid ved indberetningertil det offentlige.Hurtigere GMO-godkendelser i EU. Der arbejdes forat smidiggøre GMO-godkendelsesprocedurerne i EUuden, at det medfører skadevirkninger for menne-sker, dyr eller miljø.Markedsbaseret kvælstofregulering. Omlægningen afkvælstofreguleringen til et markedsbaseret systemskal som udgangspunkt sikre, at der ikke sker dob-beltregulering og i videst muligt omfang bidrage tiladministrative lettelser for landbruget.Omlægning af pesticidafgiften skal sikre en markantreduktion i pesticiders skadevirkninger samtidigt med,at der skabes administrative lettelser for erhvervet.En forenkling af næringsbrevet for virksomheder, somønsker at etablere flere typer fødevarevirksomhedsamtidigt.Der gennemføres et projekt vedr. lettere opstart af føde-varevirksomhed. Forenklingen kan medføre administra-tive lettelser for erhvervet på op mod 30 mio. kr. årligt.
Yderligere regelforenklingerRegeringen lægger desuden op til at gennemføre en rækkeyderligere forenklinger af miljø- og fødevarereguleringen,herunder bl.a. en modernisering af de grønne regnskaberog samling af landbrugsstøttens enkeltbetalingsordning i etnyt IT-system.
38
G RØ N VÆ KST
3.3 Landbruget som leverandør af grøn energiLandbruget er en vigtig aktør som energileverandør.Biomasse fra landbruget indgår allerede i dag som enenergikilde i den danske energiforsyning.Regeringen ønsker, at landbrugets rolle som leverandør afgrøn energi styrkes væsentligt. Derfor igangsætter rege-ringen en markant indsats for at øge energiudnyttelsen afhusdyrgødning.I dag anvendes kun en lille del af landbrugets husdyrgød-ning (ca. 5 pct.) til biogas.Regeringen vil skabe rammerne for, at op til 40 pct. af hus-dyrgødningen i Danmark udnyttes til grøn energi i 2020. Påsigt er det visionen, at alt husdyrgødningen energiudnyttes.

Det vil regeringen

Regeringen vil skabe rammerne for, at op til 40 pct.af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grønenergi i 2020. På sigt skal alt husdyrgødning energi-udnyttes.
Mere biogas bidrager til et mere klima- og miljøvenligterhverv. Separeret eller afgasset husdyrgødning er meremiljøvenligt, da det bedre end ubehandlet husdyrgødningkan erstatte kunstgødning og ikke udvaskes i lige så højgrad som ubehandlet husdyrgødning.Konkret baner regeringen vejen for en øget rolle til landbru-get som energileverandør gennem en ambitiøs pakke afinitiativer.Indsatsen evalueres i 2015 med henblik på at vurderebehovet for yderligere tiltag.Samlet set forventes tiltagene i Grøn Vækst for at fremmeen øget energiudnyttelse af husdyrgødning samt dyrkningaf energiafgrøder at medføre en reduktion af landbrugetsCO2-udledninger på 180.000 tons CO2 årligt.Herudover betyder initiativerne en øget kulstoflagring i jorden (sinks) på 130.000 tons CO2 årligt. Tiltagende skaber samtidig et endnu bedre grundlag forden udbygning af biogas i Danmark, der forventes på bag-grund af energiaftalen.
Endvidere vil regeringen gennemføre en ændring af planlo-ven, så kommunerne forpligtes til at inddrage placering afnye biogasanlæg i kommuneplanlægningen.For at understøtte kommunerne med denne opgave vil derblive etableret et statsligt rejsehold, som skal rådgive kom-munerne om planlægning af nye biogasanlæg.Der vil også blive udarbejdet en drejebog, som skal gøredet nemmere at indpasse biogas til erstatning af naturgaspå de decentrale kraftvarmeværker.

Det gør regeringen

Fremme placering af biogasanlægUdarbejdelse af en drejebog for effektiv indpasningaf biogas.Udarbejdelse af en koordineringsplan for biogas oggødningsformidling.Etablering af et statsligt biogas-rejsehold.Dialog med KL med henblik på aftale om lokaliseringaf biogasanlæg.Ændring af Planloven med henblik på at forpligtekommunerne til at inddrage lokalisering af biogasan-læg i kommuneplanlægningen.
Øget produktion af grøn energi vil styrke uafhængigheden af fossile brændsler. Øget energiudnyttelse af husdyrgød-ningen vil – i sammenhæng med bl.a. en moderniseringaf landbrugsloven – desuden give husdyrbrugene bedrevækstmuligheder.Landmandens muligheder for at udvide bedriften med flere husdyr forbedres, da en øget energiudnyttelse af husdyrgød-ning reducerer behovet for areal til at sprede gødningen på.Regeringen har med energiaftalen fra februar 2008 sikreten attraktiv afregningspris på biomasse og især biogas.Det er forventningen, at biogasproduktionen på den bag-grund vil tredobles fra 4 PJ til 12 PJ i 2020.G RØ N VÆ KST
Lokaliseringen af biogasanlæg skal fremmesMed Grøn Vækst går regeringen et skridt videre for at sikreudbygningen af biogasanlæg.Regeringen ønsker at reducere de barrierer, der kan værefor placeringen af biogasanlæggene rundt omkring i landet.For at sikre fremdriften og den bedst mulige koordineringaf de forskellige tiltag vil der i løbet af 2009 blive udarbejdeten koordineringsplan for biogas og gødningsformidling.På baggrund af koordineringsplanen vil regeringen gå i dialogmed KL om en aftale om lokalisering af nye biogasanlæg.
39
Igangsætningspulje til etablering af biogas-anlægFor at understøtte udbygningen af biogasanlæg tages derinitiativ til en ”Igangsætningspulje” på 85 mio. kr. årligt, somskal virke fra 2010 til 2012.Der vil primært kunne ydes støtte til fælles biogasanlæg.Dog vil der også kunne ydes støtte til bedriftsrelaterede in-vesteringer på gårdene som separationsanlæg og lignendei forbindelse med tilslutning til fælles biogasanlæg.For også at fremme energiudnyttelse af husdyrgødning fraøkologiske landbrug vil der blive ydet tilskud til gårdanlægpå økologiske brug. Økologiske brug ligger ofte så spredt, at det ikke er rentabelt at oprette fællesanlæg, der alenebaseres på økologisk husdyrgødning.
Bedre rammer for afbrænding af husdyrgødningFor at forbedre rammerne for afbrænding af husdyrgød-ning har regeringen fremsat lovforslag om at gennemføreen omlægning af affaldsforbrændingsafgiften til en energi-og CO2-afgift. Regeringen vil desuden undersøge mulighederne for enyderligere afgiftsmæssig ligestilling mellem vegetabilskbiomasse og husdyrgødning.Regeringen vil også arbejde for, at man i EU lemper affalds-forbrændingsdirektivets krav om monitorering af forureningog rensning på mindre anlæg, som skal gøre det mererentabelt at afbrænde husdyrgødning på gårdanlæg.
Mulighed for distribution af biogas gennemnaturgasnettetRegeringen ønsker også at fjerne barrierer for distributionaf biogas gennem naturgasnettet ved tilskudsmæssigt atligestille afsætningen af biogas til henholdsvis kraftvarme-værkerne og naturgasnettet.Det vil gøre det fleksibelt for biogasproducenterne at koble sig på enten naturgas eller kraftvarmeværkerne bl.a.afhængig af, hvad der er mest rentabelt for den enkeltebiogasproducent.Ordningen vil samtidig skabe bedre afsætningsmuligheder for biogas, hvis der er sæsonudsving i det lokale kraftvar-meværks efterspørgsel fx i sommerperioden.
Bedre rammer for dyrkning af energiafgrøder

Det gør regeringen

Bedre rammer for afbrænding af husdyrgødningOmlægning af affaldsforbrændingsafgiften til enenergi- og CO2-afgift.Arbejder for en yderligere afgiftsmæssig ligestillingmellem vegetabilsk biomasse og husdyrgødning.Arbejder for at lempe affaldsforbrændingsdirektivetskrav om monitering af forurening og rensning påmindre anlæg.

Det gør regeringen

Styrket økonomisk incitament for energiudnyttelse af husdyrgødning og grøn biomasseEtablering af en Igangsætningspulje til etablering afbiogasanlæg mv. for perioden fra 2010-2012.Analyse af en justering af varmeforsyningsloven mhp.at ligestille biogasleverandører med naturgasleveran-dører.Tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas tilhhv. kraftvarmeværker og naturgasnettet.Gør plantning af energiafgrøder skattemæssigt fra-dragsberettigede.
Anvendelsen af flerårige energiafgrøder til grøn energi bidrager positivt til reduktionen i udledningen af både driv-husgasser, kvælstof og pesticider.For at forbedre landbrugets muligheder for at produceregrøn energi baseret på energiafgrøder vil regeringen ændrelovgivningen, så udgifter til plantning af energiafgrøder sompil og popler bliver skattemæssigt fradragsberettigede.Endvidere vil afstandskravene op til vandløb og søer blivelempet med henblik på at smidiggøre muligheden for atetablere energiafgrøder uden at dette forringer varetagel-sen af naturhensyn.
40
G RØ N VÆ KST
G RØ N VÆ KST
41
3.4 Fremme af markedsbaseret økologiØkologi er en produktionsform, som på en række parame-tre bidrager til bedre miljø, natur og dyrevelfærd. Det er etstigende antal forbrugere villige til at betale for.Økologien har således i dag fået et solidt fodfæste i Dan-mark, og økologiske fødevarer bidrager i stigende grad tilvækst og eksport.Regeringen ønsker derfor at fremme en mere markedsba-seret udvikling af den økologiske sektor.
Øget økologisk vækst og værdiskabelseØkologien har de senere år haft en betydelig vækst i Dan-mark. Det skyldes bl.a. en målrettet og ambitiøs økologiind-sats. Indsatsen har bl.a. betydet, at Danmark i 2009 er kåretsom årets land på verdens største økologimesse – Biofach.Den danske detailomsætning med økologiske fødevarerudgjorde i 2007 ca. 3,6 mia. kr., hvilket er en stigning på33 pct. i forhold til 2006. I samme periode er eksportenvokset med godt 70 pct. til i alt 477 mio. kr.Der er imidlertid basis for en yderligere markedsdrevet væksti den økologiske sektor. Danmark er i dag nettoimportør aføkologiske fødevarer, og det hjemlige udbud kan altså ikkealtid følge med efterspørgslen efter økologiske varer.
Det gør regeringenBedre muligheder for økologisk produktionUdvidelse af rammerne for de arealbaserede tilskud(omlægningstilskud og miljøbetinget tilskud), så dekan understøtte en årlig vækst i det økologiske arealpå op til 11.000 ha.Løbende justering af tilskudssatserne, så de matchermarkedsudviklingen.’Omlægningstjek’ hos konventionelle landmænd for atfremme omlægningen til økologisk drift.Tilskud til nedsættelse af ERFA-grupper, som skalfremme nyetablering samt omlægning til økologiskdrift.Øget afsætningsfremmeAfsætningsfremmeindsatsen styrkes med henblikpå at bidrage til en yderligere vækst i eksporten aføkologiske fødevarer.Fortsat forskning og innovationEn fortsættelse af den ambitiøse satsning på detinternationale økologiske forskningscenter (ICROFS)drøftes med forligspartierne bag globaliseringsafta-len.
Det vil regeringenRegeringen vil skabe rammerne for en markedsba-seret fordobling i det økologiske areal i 2020.
Yderligere omlægning og produktionRegeringen styrker med Grøn Vækst rammebetingelsernefor økologi, så vejen banes for en fordobling i det økologi-ske areal frem mod 2020 set i forhold til 2007-niveauet.Regeringen vil afsætte økologitilskud (omlægnings- ogmiljøbetinget tilskud), som svarer til en gennemsnitlig årligudvidelse af det økologiske areal på 11.000 ha.Regeringen vil samtidig sikre, at der løbende sker en mar-kedsbaseret justering af tilskudssatserne, så de matchermarkedsudviklingen.2008201020122014201620182020
Fremskrivningen af det økologiske areal frem til 2020med Grøn Vækst350.000300.000250.000200.000150.000100.000Økologisk areal i ha
Fremskrivning med Grøn Vækst
Derudover vil regeringen igangsætte en række ’omlægnings-tjek’, som skal bidrage med viden og rådgivning hos konventio-nelle landmænd, der overvejer at omlægge til økologisk drift.Endelig vil regeringen yde tilskud til nedsættelse af ’ERFA-grupper’, som skal fremme nyetablering samt omlægning til økologisk drift.
42
G RØ N VÆ KST
Øget afsætningsfremmeRegeringen ønsker fortsat at bidrage til, at de økologiskeproducenter kan afsætte deres økologiske fødevarer iDanmark og i udlandet.Regeringen vil derfor styrke den indsats for økologisk af-sætningsfremme, som blev igangsat i 2007. Indsatsen skalbidrage til, at især mindre økologiske producenter letterekan afsætte deres økologiske fødevarer.
Det gør regeringenØvrige tiltag med betydning for økologisk vækst og værdiskabelse Omlægning af pesticidafgiften samt fremme af alter-native bekæmpelsesmidler vil styrke incitamenternetil økologisk drift.Indsatsen for øget energiudnyttelsen af husdyrgød-ning og produktion af biomasse til energi vil ogsåskabe bedre forhold for den økologiske produktion.Moderniseringen af Landbrugsloven vil bl.a. lette ad-gangen til kapital gennem nye selskabsformer mv.Hurtigere og mere effektive miljøgodkendelser vilgøre det lettere at udvide og optimere bedrifterne –også de økologiske.
Fortsat forskning og udviklingRegeringen har i 2008 igangsat en ambitiøs satsning påforskning og innovation inden for økologi med etableringendet Internationale økologiske forskningscenter (ICROFS). Regeringen vil drøfte en fortsættelse af denne indsats medforligspartierne bag Globaliseringsaftalen i efteråret 2009.Fremadrettet vil den økologiske forsknings- og innovati-onsindsats desuden indgå i det nye Grønne Udviklings- ogDemonstrationsprogram (GUDP), hvor økologi er et affokusområderne.
Yderligere Grøn Vækst-tiltag fremmer økologienEn række af de øvrige Grøn Vækst-initiativer vil desudenbidrage til at fremme økologien i Danmark. Det gælder bl.a.pesticidindsatsen og indsatsen for øget energiudnyttelse afhusdyrgødning.
G RØ N VÆ KST
43
3.5 Danmark som grønt vækstlaboratoriumDet danske landbrugs- og fødevareerhverv er i dag blandtde mest konkurrencedygtige i verden. Den danske styr-keposition er bl.a. resultatet af en langvarig forsknings- oginnovationsindsats.Regeringen ønsker at styrke indsatsen og gøre Danmark tilet Grøn Vækstlaboratorium.Regeringen vil derfor drøfte en styrkelse af forsknings- oginnovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet medforligskredsen bag globaliseringsaftalen i efteråret 2009.• En højere produktivitetsvækst og øget værdiskabelse, så forbrugerkrav om kvalitet, fødevaresikkerhed, sundhed,ernæring, smag og individuelle oplevelser imødekom-mes, samtidig med at konkurrenceevnen styrkes.
Fokuseret og styrket forsknings- og innova-tionsindsatsRegeringen vil fremover i højere grad fokusere forsknings-og innovationsindsatsen på landbrugs- og fødevareområ-det på de hovedudfordringer, som erhvervet står over for idag.Erhvervet mødes bl.a. af en række nye krav til miljø, naturog klima, som kræver en målrettet indsats. Dertil kommeren skarp international konkurrence, som stiller store krav tilerhvervets innovationsevne og produktivitet.Forsknings- og innovationsindsatsen skal derfor bl.a. foku-seres på at udvikle:• En mere bæredygtig planteproduktion, således at en mere optimal udnyttelse af jorden sker på bæredygtigevilkår, dvs. under hensyntagen til miljø, natur og klima.• En mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dy-revelfærd, herunder ny viden om fodring samt udviklingaf nye staldanlæg og renseteknologier, som begrænserhusdyrproduktionens emission af ammoniak, lugt, klima-gasser mv.• En mere CO2-neutral energiproduktion i landbruget� der bidrager til at sikre, at en større andel af dansk husdyrgød-ning og anden biomasse anvendes til energiproduktion.• En mere markedsdrevet økologisk produktion, som i endnu højere grad bidrager til løsning af aktuelle sam-fundsudfordringer vedr. natur, miljø, klima og dyrevel-færd, samtidigt med at produktiviteten styrkes.
Ny og mere sammenhængende organiseringMed henblik på at understøtte visionen om Danmark somet grønt vækstlaboratorium ønsker regeringen at skabe enny og mere sammenhængende organisering af forsknings-og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet.Der skal bl.a. foretages en koordineret prioritering af midlermv. på de hovedudfordringer og udviklingstrin, hvor indsatsengiver den største effekt i forhold til målet om Grøn Vækst.Regeringen foreslår derfor, at de eksisterende kompetenceri det tidligere Innovationsudvalg og det Rådgivende Udvalgfor Fødevareforskning forenkles og samles i et nyt GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), inspireretaf det tilsvarende program på energiområdet (EUDP).GUDP’et skal bidrage til udviklingen af miljøteknolo-gier, som kan understøtte et mere miljøvenligt og kon-kurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv. Program-met skal bl.a. styrke den internationale udviklings- ogdemonstrationsindsats og bidrage til at fx miljøteknologi,bioteknologi, gastronomi og viden på ernæringsområdeti højere grad tænkes sammen. Programmet skal ses isammenhæng med den strategiske forskningsindsats i DetStrategiske Forskningsråd.Derudover oprettes der et strategisk Innovationspartner-skab for Agro Food, som bringer erhvervslivet tættere på forskere, myndigheder og forbrugere. Partnerskabet skaltegne de overordnede, strategiske linier i forsknings- og in-novationsindsatsen på tværs af miljø- og fødevareområdet.
Det vil regeringenRegeringen vil styrke forskning, innovation og udvik-ling så Danmark bliver et Grønt Vækstlaboratorium –Agro Food Valley.
Det gør regeringenEn styrket strategisk forsknings-, udviklings- ogdemonstrationsindsats på miljø- og fødevareområdetsom et led i globaliseringsforhandlingerne i efteråret2009.En mere fokuseret forsknings- og innovationsindsats.En ny og mere sammenhængende organisering afforsknings- og innovationsindsatsen i et strategiskInnovationspartnerskab for Agro Food og et GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).Et program for markedsmodning af nye grønne tek-nologier.Øget eksport af grøn teknologi og viden.
44
G RØ N VÆ KST
Innovationspartnerskabfor Agro Food
Producenterne af de nye teknologier savner ofte markedsfor-ståelse og mødes af tekniske udfordringer, lange tidshorison-ter samt utilstrækkelige låne- og finansieringsmuligheder mv. Regeringen lægger derfor op til, at der etableres et tværgå-ende program for markedsmodning af nye grønne teknolo-gier. Programmet vil bidrage til at omsætte nye innovativeløsninger til markedsmodne produkter.Det nærmere indhold af programmet vil blive fastlagt i forbin-delse med globaliseringsforhandlingerne i efteråret 2009.
Regeringen vil endvidere i 2009 offentliggøre en Virksom-hedsrettet innovationsstrategi, som skal bidrage til, atvirksomhederne har de rette rammevilkår for deres innova-tionsaktiviteter.I den sammenhæng skal der bl.a. sikres en bedre koordi-nering af den virksomhedsrettede innovationspolitik for atsikre større sammenhæng mellem erhvervslivets fremadret-tede behov og innovationssystemet.
Grønt Udviklings- ogDemonstrationsprogram(GUDP)
Bæredygtigplante-produktion
CO2-neutralenergi-produktion
Øget eksport af grøn teknologi og videnUdviklingen af nye innovative teknologier, der beskytternatur, miljø og klima, kan både forbedre erhvervets konkur-renceevne og skabe nye eksportindtægter.Grøn viden og teknologi efterspørges således i stigendegrad i udlandet, og regeringen ønsker, at dansk erhvervslivfår en del af dette voksende marked.Forsknings- og innovationsindsatsen kan således øgeeksporten, skabe nye grønne arbejdspladser og samtidigbidrage til, at Danmark også i fremtiden er et førende,grønt vidensamfund.
Bæredygtighusdyr-produktion
Markedsdrevetøkologi
Øgetværdiskabelse
Partnerskabet skal skabe overblik og koordination i helekæden fra grundforskningen til den mere markedsnæreinnovationsindsats. Det skal samtidig sørge for, at der heletiden er fokus på at skabe innovative og brugbare resulta-ter til gavn for erhvervet.
Yderligere indsats for grøn innovationVisionen om Danmark som et Grønt Vækstlaboratoriumskal desuden ses i sammenhæng med at regeringen sna-rest offentliggør en Erhvervsklimastrategi.Strategien skal styrke rammebetingelserne for danskecleantech virksomheder og sikre, at danske virksomhederudnytter det erhvervsmæssige potentiale i udvikling og salgaf grøn teknologi og viden.
Program for markedsmodning af nye grønneteknologierDer er i dag risiko for, at lovende grønne teknologier aldrigfinder vej fra udvikling og demonstration til egentlig, kom-merciel anvendelse.
G RØ N VÆ KST
45
3.6 Investering i nye grønne teknologierFor at landbrugserhvervet kan opretholde en konkurren-cedygtig position, er det nødvendigt, at der fortsat skerinnovation og teknologisk udvikling i erhvervet.Investeringer i nye grønne teknologier skal medvirke tilbåde at øge produktiviteten i erhvervet og samtidig med-føre en positiv effekt for natur, miljø og klima på bedriftsni-veau.Derudover kan investeringer i grøn teknologi skabegrundlag for yderligere vækst i tilknyttede industrier såsomforarbejdning, forædling og afsætning.Regeringen vil derfor oprette en tilskudspulje til anvendelseaf nye miljø- og klimavenlige teknologier i det primæreerhverv.Tilskudspuljen vil bl.a. målrettes anvendelse af teknologi til:• Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning,herunder gylleseparations-, forarbejdnings- og udbring-ningsteknologier.• Reduktion af pesticidanvendelsen. Dette kan eksempel-vis være GPS-baserede teknologier til såning af rækkeaf-grøder, som optimerer afgrødevækst og som begrænseranvendelse af pesticider.• Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse afhusdyrgødning.• Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticid-forbruget i gartnerisektoren. Eksempelvis investeringer iforbedrede drivhus- eller energilagringsteknologier.
46
G RØ N VÆ KST
3.7 En mere værdiskabende fødevareindustriDen danske fødevareindustri har et godt udgangspunkt forat klare sig internationalt. Værdiskabelsen pr. medarbejderer høj, og industrien har gennemført store investeringer ividen og ny teknologi efter både danske og internationalestandarder.Fødevareindustrien har imidlertid i de senere år tabt mar-kedsandele i forhold til sine udenlandske konkurrenter.En fortsat moderne og konkurrencedygtig fødevareindustrikræver øget fokus på at minimere produktionsomkostnin-gerne og på at styrke værdiskabelsen.Regeringen har for nyligt offentliggjort en handlingsplanfor nedbringelse af omkostningerne til kødkontrol. Hand-lingsplanen skal bidrage til, at kontrolomkostningerne ikkehæmmer de danske virksomheders internationale konkur-renceevne. Regeringen vil løbende følge op på handlings-planen.Regeringen har desuden styrket rammevilkårene for danskeksport. Virksomheder med korte kreditter, herunder føde-varevirksomheder, får bedre muligheder for at forsikre sigvia genforsikringsaftaler mellem Eksport Kredit Fonden og de private kreditforsikringsselskaber for omkring 10 mia. kr.årligt. Dette er sket som led i udmøntningen af kreditpak-ken.Yderligere vil regeringen iværksætte en kvalitetsfødevare-ordning, hvor der fokuseres på rådgivning om markedsfø-ring og forretningsplaner for producenter af kvalitetsføde-varer.
Det vil regeringenDanmark skal være et Gourmetland i kraft af pro-duktion af kvalitetsfødevarer.

Det gør regeringen

• Effektivisering af kødkontrollen, således at denbliver mere omkostningseffektiv.• Etablering af en genforsikringsaftale under EksportKredit Fonden, der anslås at kunne understøttekortfristet eksport for bl.a. fødevarevirksomheder foromkring 10 mia. kr. årligt. Dette er sket som led iudmøntningen af kreditpakken.Tilskudspuljetil fortsat understøttelse af den tek-nologiske udvikling i fødevareindustrien for at styrkeproduktiviteten og værdiskabelsen.• Bidrage til mangfoldigheden af fødevarer gennem en styrkelse afNetværksordningensamt iværksæt-telse af enKvalitetsfødevareordningmed fokus pårådgivning omkring markedsføring og forretningspla-ner.• Oprettelse af madkulturzonen – ”Danmark somGourmetland”, som styrker udbudet af oplevelses-baserede højværdiprodukter på fødevareområdet.• Etablering af et MadExperimentarium, der kanbidrage til øget innovation og værdiskabelse i føde-vare- og gastronomisektoren.Branding af Danmark som gourmetlandved etable-ring af et offentlig-privat partnerskab, som skalbidrage til en mere samlet, målrettet og koordineretinternational markedsføring af Danmark som leve-randør af kvalitetsfødevarer og gourmetoplevelser.
Ny madkulturzoneDerudover vil regeringen i foråret 2009 oprette en ople-velseszone for madkultur, der skal styrke udbuddet afoplevelsesbaserede højværdiprodukter på fødevareområ-det. Dette skal bl.a. ske gennem øget viden, etablering aftværfaglige samarbejder, konkrete projekter og afsætnings-mæssige indsatser.
MadExperimentariumRegeringen ønsker endvidere at etablere et MadExperi-mentarium, som med fødevarekvalitet som udgangspunktog værdiskabelse som mål kan fremme innovation ogudvikling i erhvervet.MadExperimentariet skal benyttes til udviklingsseancer forfødevarevirksomheder, forskning og til diverse cross-eventsmellem industri, kokke og forbrugere.Der skal med Experimentariet udvikles nye uddannelserog kursusaktiviteter, ligesom Experimentariet skal være et
Øget værdiskabelseRegeringen vil desuden fortsat understøtte en teknologiskudvikling og effektivisering i fødevareindustrien, som vilbidrage til at styrke produktiviteten i erhvervet.Dette sker gennem en styrkelse af netværksordningen,som understøtter dannelse af netværk mellem aktører, somisær kan medvirke til at fremme afsætningen af ikke-mas-seproducerede kvalitetsfødevarer.G RØ N VÆ KST
47
samlingssted for udvikling af gourmetmad i verdensklasse.Endelig skal Experimentariet indeholde faciliteter, hvor børnog voksne kan lære om og fremstille sunde måltider afdanske kvalitetsfødevarer.Det er tiltænkt, at MadExperimentariet etableres som etoffentlig-privat partnerskab, som bl.a. skal huse en rækkebrugerfinansierede aktiviteter inden for uddannelse, pro-duktudvikling, udstillinger og konkurrencer.
Branding af Danmark som gourmetlandRegeringen vil etablere et offentlig-privat partnerskab for atbidrage til en samlet, målrettet og koordineret internationalmarkedsføring af Danmark som leverandør af kvalitetsføde-varer og gourmetoplevelser.Indsatsen skal bidrage til, at Danmark udbygger sin inter-nationale styrkeposition på området og at værditilvækstenstyrkes i de danske fødevareerhverv, hotel- og restaurati-onsbranchen og relaterede erhverv.
48
G RØ N VÆ KST
Grøn VækstApril 2009:6Publikationen kan bestilleseller afhentes hos:Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.schultz-grafisk.dkHenvendelse om udgivelsenkan i øvrigt ske til:Økonomi- og ErhvervsministerietSlotsholmsgade 10–121216 København KTelefon: 33 92 33 50E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.oem.dkPublikationen kan også hentespå ministeriets hjemmeside:www.oem.dkOplag: 1.500 stk.Pris: GratisISBN trykt udgave:978-87-92480-08-8ISBN elektronisk udgave:978-87-92480-09-5Design omslag:BGRAPHICDesign indhold:IdentityPeople | PeopleGroupTryk:Print DivisionFoto omslag:Rudy Hemmingsen, ScanpixFoto indhold:side 2 Jørgen Bausager, Scanpixside 3 Henrik Vering, Scanpixside 6-7 Lars Laursen, Scanpixside 11 Bert Wiklundside 12 Eva Rosenqvist, Scanpixside 13 Terkel Broe Christensen, Scanpixside 18 Terkel Broe Christensen, Scanpixside 20 Gert S Laursen, Scanpixside 24 Henning Bagger, Scanpixside 28 Henrik Pyndt Sørensen, Scanpixside 31 Jørgen Schytte, Scanpixside 32 Henning Bagger, Scanpixside 33 Bert Wiklundside 36 Lars Bahlside 41 Torben Skøttside 43 Jens Nørgaard Larsen, Scanpixside 45 Henrik Vering, Scanpixside 46 Javier Larrea