Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 375
Offentligt
683299_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 7. maj 2009
Kl. 12.10
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt
(DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Hanne Ager-
snap (SF), Lone Dybkjær (RV)
Undervisningsminister Bertel Haarder
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2941 (uddannelse, ungdom og kultur) den 11.-12.
maj 2009
Ungdom
1. Evaluering af den eksisterende ramme for det europæiske
samarbejde på ungdomsområdet og om fremtidige perspektiver for
et fornyet samarbejde
Udveksling af synspunkter
Vedtagelse
KOM (2009) 0200
Rådsmøde 2941 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 259, side 729 (senest behandlet i EUU
6/2-09)
Undervisningsministeren:
På ungdomsområdet skal vi diskutere en evaluering
af det hidtidige europæiske samarbejde og vedtage et udkast til rådskonklusioner,
som det tjekkiske formandskab har fremsat.
Som jeg fortalte om i februar, ville Kommissionen komme med et udspil herom i
april. Det kom så i sidste uge, i begyndelsen af maj, hvor Kommissionen vedtog
en ny meddelelse om det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområ-
det. Den indeholder en række forslag til nye indsatsområder under følgende tre
overskrifter:
1.
2.
3.
Der skal skabes flere muligheder for unge inden for vores uddannelser
og på beskæftigelsesområdet.
Unges aktive deltagelse i samfundslivet. Et oplagt eksempel er ung-
domsparlamentet, som fandt sted her i Folketinget.
Gensidig solidaritet mellem unge og samfundet som helhed. Det har lidt
at gøre med ekstreme holdninger, bandekriminalitet osv.
1174
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 375: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-09
683299_0002.png
36. Europaudvalgsmøde 7/5-09
Det er jo mål, som vi selvfølgelig skal støtte op om. Det handler jo ikke om at ved-
tage regler, men om at inspirere hinanden. Det er den åbne koordinationsmetode,
der bruges.
Vi vil nu kigge nærmere på indholdet i meddelelsen og diskutere, hvordan vi
kommer videre. Det gør vi sammen med bl.a. de unge og andre aktører på det
ungdomspolitiske område. Svenskerne vil føre det videre under deres formand-
skab.
Uddannelse
2. Partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere
Vedtagelse
KOM (2008) 0868
Rådsmøde 2941 – bilag 2 (samlenotat side 5)
Undervisningsministeren:
Rådskonklusionerne har til hensigt at motivere ud-
dannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter til at gå i dialog og sikre, at
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne producerer et udbud af højt
kvalificerede personer, der kan imødekomme skiftende krav på arbejdsmarkedet
og som også fremmer grundlæggende sociale værdier og medborgerkompeten-
cer.
Rådskonklusionerne anerkender, at uddannelser har forskellige formål, men har
fokus på, hvorledes et samspil mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere
kan være med til at forberede de unge på arbejdsmarkedets behov.
Udvalget udtrykte bekymring over det voksende antal unge arbejdsløse i EU, da
jeg var i samråd sidst. Jeg kan forsikre, at det er en bekymring, der deles af alle
kollegerne omkring bordet på rådsmødet.
Der er flere interessante elementer, man kan se nærmere på i rådskonklusioner-
ne. De inviterer blandt andet medlemsstaterne til at gennemføre fælles europæi-
ske redskaber og f.eks. bruge den europæiske referenceramme for kvalifikatio-
ner.
Desuden inviterer rådskonklusionerne blandt andet Kommissionen til at sikre, at
alle interessenter gennem oplysningskampagner gøres bevidste om de mulighe-
der, der er for mobilitet, navnlig med hensyn til praktikpladser. Bemærk at der
faktisk mellem Danmark, Sverige og Tyskland er ganske bemærkelsesværdige
muligheder i mobilitet, eksempelvis svenske lærere i Nordsjælland.
Svend Auken
mindede om, at man frygter 25 millioner arbejdsløse i Europa,
hvoraf en uforholdsmæssig stor del vil være unge, og henviste til, at også i
Danmark kan vi se, hvordan ungdomsarbejdsløsheden begynder at melde
sig. Han syntes, det var noget af det mest deprimerende, at dørene er lukke-
de for de unge, der melder sig og gerne vil ud på arbejdsmarkedet. Man skal
ikke i Europaudvalget diktere ungdomsarbejdsløshedspolitikken, men udval-
1175
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 375: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-09
36. Europaudvalgsmøde 7/5-09
get interesserer sig for, hvordan det ligger i andre lande, og hvordan vi kan
bruge den åbne koordinationsmetode og få gode ideer. Han spurgte, om man
i nogle lande, f.eks. i Østeuropa, nærmer sig en situation, hvor der er en ung-
domsarbejdsløshedskatastrofe på vej.
Undervisningsministeren
var ganske enig med Svend Auken med hensyn til
ungdomsarbejdsløsheden. I Spanien nærmer man sig en arbejdsløshed på 20
pct., og man kan forestille sig, at ungdomsarbejdsløsheden ligger endnu høje-
re.
3. En strategiramme for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet (”ET 2020”)
Udveksling af synspunkter
Vedtagelse
KOM (2008) 0865
Rådsmøde 2941 – bilag 2 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 259, side 733 (senest behandlet i EUU
6/2-09)
Undervisningsministeren:
Jeg fortalte om strategirammen sidst. Den forventes
vedtaget den 12. maj.
Strategirammen for det europæiske samarbejde for perioden 2010-2020 indehol-
der fire strategiske mål, fem benchmarks, en invitation til Kommissionen om at
komme med forslag til hensigtsmæssige benchmarks på områderne mobilitet,
beskæftigelsesegnethed og sprog, en invitation til Kommissionen om at udvikle
en indikator på innovationsområdet og sidst men ikke mindst femten prioriterede
områder.
Lad mig kort gennemgå de fem foreslåede europæiske benchmarks i den opda-
terede version af strategirammen, for det var noget, vi drøftede sidst. Det er dér,
vi kan se, hvad det er for principper, vi vil måle os med og sammenligne os på.
De fem benchmarks i rådskonklusionerne er, at:
1.
2.
Inden 2020 bør gennemsnitligt mindst 15 pct. af de voksne deltage i livs-
lang læring. Vi ligger vist på 20 pct. i Danmark.
Inden 2020 bør andelen af 15-årige med dårlige færdigheder i læsning,
matematik og naturvidenskab reduceres til 15 pct. Det er vores mål at
komme ned på 5 pct. ligesom i Finland.
Inden 2020 bør andelen af 30-34-årige med en gennemført videregående
uddannelse være på mindst 40 pct. I Danmark er det 47 pct.
Inden 2020 bør andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tid-
ligt, være under 10 pct. Det lever vi ikke helt op til. Men det er et mål.
Inden 2020 bør mindst 95 pct. af børn mellem 4 år og skolestartalderen
deltage i førskoleundervisning
3.
4.
5.
1176
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 375: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-09
683299_0004.png
36. Europaudvalgsmøde 7/5-09
Det er jo interessante mål. Jeg vil gerne understrege, at selv om Danmark har
passeret de fleste af målepunkterne, er det yderst interessant at sammenligne os
med de lande, vi plejer at sammenligne os med. Man kan altid lære af det. F.eks.
er Finland betydeligt længere fremme end Danmark. Så uanset at målepunkterne
måske er sat lavt set fra et dansk synspunkt, så handler det jo ikke bare om må-
lepunkterne, det handler om de retninger, vi vil bestræbe os på at gå i.
Den nuværende strategiramme er fra 2001, og den har haft en merværdi, når det
gælder samarbejdet på uddannelsesområdet. Den åbne koordinationsmetode har
vist sig at have et stort potentiale. Vi kan på den måde komme et spadestik dybe-
re, uden at vi ender i harmoniseringer. Man kan også sige, at udvekslinger af er-
faringer om bedste praksis bliver mere struktureret, når man har fælles målestok-
ke.
Københavnerprocessen er i strategirammen fremhævet som et værdifuldt instru-
ment inden for erhvervsuddannelsesområdet under den åbne koordinationsme-
tode. Det er noget, vi har været med til at igangsætte i 2002.
Den opdaterede strategiramme har til hensigt at fortsætte det positive samarbej-
de, der blev sat i gang for 8 år siden. Regeringen er af den holdning, at en ny
strategiramme kan være til stor gavn for det fortsatte europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet. Det er jo ikke sådan, at det hele startede for 8 år siden. Jeg
ved godt, det startede meget tidligere. Men dengang fik vi altså opsat disse
benchmarks.
Svend Auken
syntes, de nævnte benchmarks var meget interessante. Han
bad om, at udvalget fik oversendt noget tilgængeligt materiale om, hvordan
Danmark ligger i forhold til de andre lande på de forskellige områder.
Han forstod, at vi ikke opfylder målsætningen om, at andelen af unge, der for-
lader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 pct.
Undervisningsministeren
havde set nogle tal og ville sende de tal, man havde,
over til udvalget, ligesom han lovede at sende de tal, man får senere, over til ud-
valget. Selv om vi opfylder de fleste af målene, er tallene meget interessante, idet
vi kan sammenligne os med andre lande på de enkelte punkter og se, at man
f.eks. ligger bedre i Finland. Undervisningsministeren tilføjede, at han også ville
rapportere, hvis der kom gode ideer frem på mødet, og nævnte i den forbindelse,
at den hollandske minister på det sidste møde havde holdt et interessant indlæg
om den hollandske strategi.
Kultur
4. Kultur som katalysator for kreativitet og innovation
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2941 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Undervisningsministeren:
Dagsordenspunkt 4 drejer sig om forslag til råds-
konklusioner om kulturens vigtige rolle, når det gælder fremme af kreativitet og
NOT
1177
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 375: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-09
36. Europaudvalgsmøde 7/5-09
innovation. Vi er jo i gang med det europæiske temaår om kreativitet og innovati-
on. Men det er ikke kun i dette år, vi skal beskæftige os med det. Det er helt fast,
at det indgår i kulturarbejdsplanen.
5.
Den Europæiske Kulturhovedstad
a) Indstilling af Rådets medlemmer til juryen for
fællesskabsaktionen vedr. ”Den Europæiske Kulturhovedstad”
for 2010-2012
Rådsmøde 2941 – bilag 1 (samlenotat side 5)
b) Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2012
Vedtagelse
KOM (2009) 0167
Rådsmøde 2941 – bilag 1 (samlenotat side 6)
c) Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2013
Vedtagelse
KOM (2009) 0176
Rådsmøde 2941 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Undervisningsministeren
nævnte ikke dette punkt.
6. Kreativt onlineindhold
Udveksling af synspunkter
KOM (2007) 0836
Rådsmøde 2941 – bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2007) 0836 – bilag 1 (grundnotat af 10/3-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 109, side 278 (senest behandlet i EUU
14/11-08)
Undervisningsministeren:
Dagsordenspunkt 6 – det tidligere punkt 7 – handler
om kreativt onlineindhold. Formandskabet har sat sagen på rådsmødedagsorde-
nen med henblik på en udveksling af synspunkter om, hvordan de enkelte lande
har fulgt op på de gamle rådskonklusioner om udvikling af lovlige onlinetilbud med
et kreativt indhold, og hvordan de har fulgt op på bekæmpelse af pirateri, samt på
hvordan de har fulgt op på Kommissionens meddelelse om kreativt onlineindhold
fra januar 2008.
Kommissionens meddelelse, som altså er fra januar 2008, dannede grundlag for
rådskonklusionerne fra november 2008. Essensen af rådskonklusionerne er, at
der skal flere faktorer i spil for at sikre en positiv udvikling af informationssamfun-
det, samtidig med at vi udvikler den kulturelle mangfoldighed. Disse faktorer er
1178
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 375: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-09
36. Europaudvalgsmøde 7/5-09
bl.a. udviklingen af lovlige onlinetilbud, sikringen af passende vederlag til op-
havsmændene samt forebyggelse og bekæmpelse af piratkopiering.
Regeringen anerkender naturligvis, at det er væsentligt. Vi skal fremme udviklin-
gen af nye tjenester og nye forretningsmodeller for at udbrede kreativt online-
indhold. Det er også vigtigt, at der bliver taget nødvendigt hensyn til de forskellige
interessenter på markedet for kreativt onlineindhold, dvs. forbrugerne, rettigheds-
haverne, indholdsudbyderne og hardwareproducenterne.
Ikke mindst når det gælder piratkopiering, er der behov for en styrket indsats, fordi
piratkopiering risikerer at underminere incitamentet til innovation og kan svække
værdien af ophavsret som en konkurrenceparameter til skade for vidensøkono-
mien.
Vi vil på rådsmødet kort orientere om den møderække, der har været i Danmark,
som blev indledt i maj 2008, og som inddrog alle de væsentligste aktører på om-
rådet. Der har været afholdt 4 møder i møderækken. Her skulle vi netop identifi-
cere ophavsretskrænkelser og mulighederne for at imødegå dem samt tekniske
muligheder for at blokere for disse krænkelser. Møderækkens rapport indeholder
også en redegørelse for alle de retsregler, som regulerer området, samt et over-
blik over de overvejelser, man skal inddrage, hvis man vil gøre mere ved sagen.
Hanne Agersnap
syntes, det var fint, at der var fokus på kreativt onlineind-
hold, og advarede mod at flytte fokus over på piratkopiering. Hun fandt det
interessant, om man fra de andre lande kunne få nogle gode ideer til, hvordan
vi kan fremme lovligt kreativt onlineindhold, og mente, det på sigt kunne være
med til at bekæmpe piratkopiering, at man effektivt kunne bruge lovlige alter-
nativer.
Undervisningsministeren
takkede for det venlige råd, som han ville tage ad
notam.
7. Eventuelt
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
oprettelse af et program for audiovisuelt samarbejde med
branchefolk fra tredjelande MEDIA Mundus
Formandskabets orientering
KOM (2008) 0892
Rådsmøde 2941 – bilag 1 (samlenotat side 9)
KOM (2008) 0892 – bilag 1 (grundnotat af 26/2-09)
Undervisningsministeren:
Under punktet ”eventuelt” vil jeg nævne støttepro-
grammet Media Mundus, der er en global udgave af Mediaprogrammerne, helt
svarende til Erasmus Mundus på undervisningsområdet. Det er også en opfølg-
1179
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 375: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-09
36. Europaudvalgsmøde 7/5-09
ning på pilotprogrammet Media International, som Europa-Parlamentet satte i
gang i 2007.
Det nye program, Media Mundus, skal løbe fra 2011 til 2013 med et samlet bud-
get på 15 mio. euro. Det kan støtte projekter mellem europæiske lande og tredje-
lande om informationsudveksling, uddannelse, markedsinformation og filmdistri-
bution.
En af den europæiske filmindustris største udfordringer er jo konkurrencen på det
internationale marked. Gennem støtte til projekter med deltagere fra Europa og
tredjelande vil Media Mundus kunne bidrage til at styrke også dansk films interna-
tionale muligheder i resten af verden – og i øvrigt også bidrage til at øge udbuddet
af kultur fra verden uden for Europa. Derfor kan man også se det som et led i op-
følgningen på UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed.
1180