EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 395: Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU's regnskaber for 2007

1. Europa-Parlamentet (herefter Parlamentet) besluttede den 23. april 2009 at godkende af-slutningen af regnskaberne for gennemførelsen af EU’s almindelige budget for 2007. Her-ved meddelte Parlamentet decharge til Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) ogøvrige institutioner, agenturer mv. Rådet havde forinden på sit møde den 10. februar 2009vedtaget en positiv henstilling om decharge til Kommissionen. Parlamentets afgørelse led-sages af en række bemærkninger.2. Som opfølgning på mit notat til Statsrevisorerne fra januar 2009 om Den EuropæiskeRevisionsrets årsberetning for 2007 vil jeg i lighed med tidligere år orientere Statsrevisorer-ne om Parlamentets afgørelse om decharge. Som vanligt fokuserer jeg primært på Parla-mentets bemærkninger til Kommissionens forvaltning. Jeg gennemgår i dette notat først devigtigste elementer i Parlamentets beslutning. Dernæst gennemgår jeg i kap. III udvalgtebemærkninger vedrørende regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktionerslovlighed. Bemærkningerne til samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken gennemgås ikap. IV. Kap. V indeholder Parlamentets kommentarer til kontrol og revision i EU, og i kap.VI følger en gennemgang af bemærkningerne til medlemsstaternes rolle i kontrollen medEU-midler. Kap. VII er en kort afslutning.II.De vigtigste elementer i Parlamentets afgørelse

Parlamentet anerkender Kommissionens fremskridt på en række områder og opfordrerRådet til øget gennemsigtighed3. Overordnet glæder Parlamentet sig over, at der er sket forbedringer af Kommissionensforvaltning på væsentlige områder, selv om kontrolsystemerne på nogle områder fortsat skalforbedres, hvilket også Den Europæiske Revisionsret (herefter Retten) konkluderer i sin års-beretning for 2007. Parlamentet noterer dog med beklagelse, at det for 14. år i træk ikke varmuligt for Retten at afgive en blank erklæring om revisionen af EU’s regnskaber for 2007,da centrale områder af forvaltningen stadig er præget af store forekomster af fejl. Parlamen-tet fastholder, at det må være en fælles målsætning for de 3 institutioner, Kommissionen,Parlamentet og Rådet, at arbejde for en positiv revisionserklæring (Declaration d’Assurance,DAS).4. Parlamentet fremhæver, at der især er sket fremskridt i Kommissionens forvaltning af det7. rammeprogram sammenlignet med tidligere rammeprogrammer, og at der er sket forbed-ringer i forvaltningen af den fælles landbrugspolitik. Det er dog endnu for tidligt at vurdereeffekten af Kommissionens indsats for at forbedre forvaltningen af samhørighedsmidlerne.

5. Parlamentet hæfter sig ved, at det især er områder under delt forvaltning, hvor EU’s poli-tikker forvaltes i samarbejde med medlemsstaterne, der er årsag til de mange fejl. Kommis-sionen og Rådet opfordres til at arbejde for, at medlemsstaterne i højere grad tager ansvarfor de midler, som forvaltes nationalt. Kommissionen bør samtidig arbejde for forenkling afregelgrundlaget, da komplekse og tvetydige regler er blandt hovedårsagerne til de mangefejl. Parlamentet opfordrer også Kommissionen til at målrette kontrolindsatsen mod de mestrisikofyldte lande og programmer. Endelig opfordres Retten og Kommissionen til i højeregrad at skelne mellem fejl og bevidst svig.6. Som det er fremgået i pressen, vedtog Parlamentet imidlertid at udsætte afgørelsen omdecharge vedrørende Rådets andel af regnskabet for 2007. Dette har dog ikke påvirket be-slutningen om decharge til Kommissionen. Årsagen til udsættelsen er, at det ifølge Parla-mentet ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af regnskabet, hvorvidt Rådet har anvendt sin ad-ministrative driftsbevilling til regulære aktioner under den fælles forsvars- og sikkerhedspo-litik (FUSP). Med udsættelsen har Parlamentet forpligtet sig selv til at fremlægge en ny be-tænkning inden for 6 måneder. Herefter skal Parlamentet enten meddele eller nægte de-charge til Rådet, da beslutningen ikke kan udsættes igen.7. Danmark er fremhævet positivt i Parlamentets betænkning sammen med Holland, Stor-britannien og Sverige som et af de lande, der er gået foran i arbejdet med nationale erklæ-ringer, jf. kap. VI nedenfor.III. Parlamentets bemærkninger til regnskabernes rigtighed og de underliggendetransaktioners lovlighedRegnskabet er retvisende, men der er fortsat mange fejl på væsentlige områder8. Parlamentet glæder sig over, at Retten er af den opfattelse, at EU’s årsregnskab for 2007i alt væsentligt er retvisende.9. Parlamentet beklager, at Retten endnu en gang må konstatere, at der er for mange væ-sentlige fejl på centrale udgiftsområder som landbrugspolitik, forskning, energi og transport,foranstaltninger udadtil samt uddannelse og kultur. Som jeg også har beskrevet i notatet omRettens årsberetning for 2007 (januar 2009), skyldes en stor del af fejlene ifølge Retten kom-plicerede eller upræcise lovgivningsmæssige rammer. Disse fører til fejl i udbetalingerne tilde endelige støttemodtagere, hvorved kontrolsystemerne også bliver mindre effektive.10. Parlamentet bemærker dog med tilfredshed, at de områder, hvor Kommissionen haretableret passende systemer til kontrol og overvågning, er fri for væsentlige fejl. Det drejersig bl.a. om områderne indtægter, forpligtelser og udgifter til administration.11. Parlamentet opfordrer ligesom i tidligere års decharge Kommissionen til at forstærkeovervågningen af medlemsstaternes kontrol og bl.a. bruge suspension af betalinger og fi-nansielle korrektioner mere aktivt for at tvinge medlemsstaterne til at opfylde deres forplig-telser. I den forbindelse kritiserer Parlamentet også, at der fortsat er store problemer medat inddrive EU-midler, som er uretmæssigt udbetalt. Oplysningerne om beløbene er forupræcise, og medlemsstaterne medvirker ikke i tilstrækkeligt omfang til rent faktisk at ind-drive pengene.IV. Parlamentets bemærkninger til samhørighedspolitikken og landbrugspolitikkensamt førtiltrædelsesstøtteSamhørighed er kendetegnet ved mange fejl og høj risiko i visse lande12. Udgifterne til samhørighed (strukturfondene og Samhørighedsfonden) er det næststørsteudgiftsområde i EU’s budget og udgjorde 37 % af det samlede budget i 2007. Det er imidler-tid det område, der tegner sig for flest fejl. Parlamentet er meget bekymret over, at Rettenvurderer, at mindst 11 % af de samlede udgifter ikke skulle have været udbetalt. Parlamen-tet kritiserer også den lave udnyttelsesgrad af midlerne i Regionalfonden og Samhørigheds-fonden og opfordrer Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag til forenkling af regler-

ne. Kommissionen anmodes desuden om at vurdere effekten af samhørighedspolitikken ide enkelte medlemslande.13. Parlamentet bemærker, at en meget stor del af fejlene i samhørighedspolitikken findersted i ganske få lande. Spanien tegnede sig fx for en betragtelig del af de finansielle korrek-tioner for Regionalfonden (59 %), Socialfonden (46 %) og Samhørighedsfonden (43 %) i pe-rioden 2000-2006. Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til at fokusere kontrollen påde medlemsstater med de fleste og mest alvorlige fejl og anmoder Kommissionen om årligtat opgøre fejlfrekvensen for hver enkelt fond i de enkelte medlemsstater. Retten anmodesom at udarbejde en tilsvarende opgørelse på baggrund af den udførte revision. Parlamentetanbefaler desuden, at Kommissionen og Retten i fremtiden skelner klart mellem fejl og ek-sempler på svig.14. Jeg er enig i Parlamentets anbefaling om, at kontrol og revision i langt højere grad børfokuseres på lande og programmer med særlige risici. Det vil også være hensigtsmæssigt,at Retten og Kommissionen fremover i højere grad skelner mellem systematiske fejl og svigpå den ene side og hændelige eller tilfældige fejl på den anden side.Fortsat mange fejl i forvaltningen af støtte til udvikling af landdistrikter15. EU’s fælles landbrugspolitik tegnede sig for 45 % af udgifterne i det samlede budget i2007 og var dermed det største samlede udgiftsområde. Parlamentet udtrykker bekymringover det store antal fejl i de underliggende transaktioner, som særligt er konstateret indenfor udvikling af landdistrikterne. Dette område udgør ca. 20 % af de samlede midler til land-brugspolitikken. Parlamentet peger på, at kontrollerne er mangelfulde på grund af komplek-se regler og upræcise definitioner vedrørende støtteberettigelse i visse medlemsstaters lov-givning.16. Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) dækker 85 % af de øvrige udgif-ter til landbrugspolitikken, som udbetales gennem Den Europæiske Garantifond for Land-bruget (EGFL). Parlamentet konstaterer, at IFKS-systemet fortsat fungerer effektivt, når detanvendes korrekt. Parlamentet finder det derfor uacceptabelt, at der stadig er problemer iGrækenlands anvendelse af systemet, og kræver betalingerne til Grækenland suspende-ret, hvis de græske myndigheder ikke kan løse problemerne inden udgangen af 2009.Problemer med støtte til Bulgarien og Rumænien17. Parlamentet er foruroliget over, at Kommissionen har standset betalinger fra bl.a. før-tiltrædelsesprogrammer på i alt 200 mio. euro til Rumænien og indefrosset i alt 470 mio.euro til Bulgarien på grund af upålidelige kontrolsystemer og problemer med forvaltningenaf EU-midler i de 2 medlemsstater. Parlamentet kritiserer i forlængelse heraf Kommissio-nen for ikke at have forberedt Rumænien og Bulgarien godt nok på at udnytte midlerne in-den for landbrugs- og samhørighedspolitikken og for at være kommet med vildledende ud-talelser om, at disse 2 kandidatlande var klar til udvidelsen.V.Parlamentets bemærkninger til kontrol og revision i EU

Parlamentet understreger, at diskussionen om acceptabel fejlrisiko er både teknisk og poli-tisk vanskelig at håndtere, men Kommissionen opfordres alligevel til at arbejde videre medbegrebet med teknisk bistand fra Retten.20. Parlamentet udtrykker desuden stor bekymring for de arbejdsvilkår, der hersker i DetEuropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). OLAF’s arbejde vanskeliggøres afmanglende adgang til information og af, at samarbejdet med myndighederne i medlems-staterne er vanskeligt. OLAF har indtil nu haft meget ringe gennemslagskraft i sine sager.Således har kun 6,7 % af OLAF’s anbefalinger om retslig opfølgning resulteret i faktiskeretssager, selv om OLAF i 2007 anbefalede retslig opfølgning i 60 % af sine undersøgel-ser. Kun 37 ud af 222 interne undersøgelser i perioden 2006-2008 har desuden medførtdisciplinærsager. Ud af disse 37 var det kun 2 sager, som fik reelle konsekvenser.21. I mit forrige notat til Statsrevisorerne om Parlamentets decharge for 2006 (juni 2008)omtalte jeg Kommissionens såkaldte ”åbenhedsinitiativ”, som medførte, at oplysninger ommodtagere af EU-støtte blev offentliggjort i 2008. Parlamentet beklager i forbindelse meddechargen for 2007, at der ikke eksisterer nogen vision for, hvad offentliggørelsen af op-lysningerne om modtagere af EU-støtte skal bruges til, ligesom oplysningerne fortsat ikkeindgår i en fælles, let tilgængelig database. I Danmark har FødevareErhverv offentliggjortoplysninger om modtagere af EU’s landbrugsstøtte via deres hjemmeside.22. Parlamentet bemærker vedrørende Rettens del af regnskabet, at Retten fik 2 nye med-lemmer i løbet af 2007 (Rumænien og Bulgarien). Det er således nu et kollegium på 27, derstyrer organisationen. Parlamentet er overbevist om, at denne struktur har nået sine græn-ser, og at der er behov for en gennemgribende reform og styrkelse af EU’s eksterne revi-sionsordning.VI.Medlemsstaternes involvering i kontrollen med EU-midler under delt forvaltning

23. Medlemsstaterne indgår i kontrollen med EU-midler på 2 niveauer: De nationale myndig-heder indgår i de interne kontrolstrukturer på områder med delt forvaltning, mens rigsrevi-sionerne varetager den eksterne kontrol på nationalt niveau. Ifølge Parlamentet bør beggedisse niveauer i medlemsstaterne inddrages aktivt i bestræbelserne på at sikre en blankrevisionserklæring fremover.Årlige oversigter skal forbedres24. De nationale myndigheder har siden 2008 fremlagt en årlig oversigt over de udførte re-visioner og kontroller. Danmark har også i 2009 afgivet en årlig oversigt i overensstemmel-se med retningslinjerne. Det er FødevareErhverv, der i samarbejde med Erhvervs- og Byg-gestyrelsen udarbejder den danske oversigt. Parlamentet er positiv over for udviklingen afde nationale årlige oversigter, men beklager, at Kommissionen ikke har udarbejdet en sam-let kvalitativ analyse af oversigternes anvendelighed med henblik på at bedømme de natio-nale kontrolsystemers effektivitet. Parlamentet ønsker desuden, at de årlige oversigter skalvære offentlige dokumenter.Nationale erklæringer bør være obligatoriske25. Parlamentet ser både de årlige oversigter og de nationale erklæringer, som en rækkelande udarbejder, som første skridt i retning mod, at alle medlemsstater afgiver erklæringerom forvaltningen af EU-midler. Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde forat gøre de nationale erklæringer obligatoriske.I Danmark er det Rigsrevisionen, der afgiver en revisionserklæring om forvaltningen af EU-midler på baggrund af egen revision. Rigsrevisionen har samarbejdet med Finansministe-riet om at samle EU-posterne i et særligt bilag til statsregnskabet for 2008. Rigsrevisionenvil revidere forvaltningen af EU-midler i Danmark med udgangspunkt i denne opstilling ograpportere om resultaterne til Statsrevisorerne i en særskilt beretning om revisionen af EU-midler, som jeg forventer at afgive i november 2009.

Dialog mellem Retten og Rigsrevisionen26. Som jeg også nævnte i notatet fra januar 2009, har Retten i 2008 taget initiativ til en dia-log med Rigsrevisionen om revisionen af de EU-midler, som forvaltes i Danmark. Retten harudvalgt en række lande til en foreløbig vurdering af mulighederne for styrket bilateralt sam-arbejde om revisionen. Formålet er at vurdere, hvordan den samlede revisionsindsats kantilrettelægges mere hensigtsmæssigt. Drøftelserne fortsættes i 2009, og jeg vil løbende ori-entere Statsrevisorerne om resultaterne. Jeg hilser et styrket samarbejde velkomment ogser frem til, at det tilrettelægges i respekt for indbyrdes forskelle i tilgang og metoder.VII. Afslutning27. Parlamentet godkendte den 23. april 2009 afslutningen af regnskaberne for gennemfø-relsen af EU’s almindelige budget for 2007. Dermed gav Parlamentet decharge til Kommis-sionen for dens forvaltning vedrørende dette finansår. De overordnede konklusioner i Parla-mentets bemærkninger til dechargen er, at der på trods af fremskridt på nogle områder fort-sat sker for mange fejl i forvaltningen på en række væsentlige områder.28. Parlamentet understreger, at en forenkling af regelgrundlaget for forvaltningen af EU-midler er en afgørende forudsætning for at mindske antallet af fejl. Fordelingen af fejl erimidlertid særligt koncentreret på bestemte programmer og bestemte medlemsstater. Jeger derfor enig i Parlamentets opfordring til Kommissionen om at målrette fremtidige kontrol-tiltag efter områderne med størst risiko. En risikobaseret tilgang bør også være udgangs-punktet for en øget inddragelse af nationale forvaltningsmyndigheder og rigsrevisioner.Parlamentets bemærkninger harmonerer fint med Rigsrevisionens nuværende tilgang tilrevisionen af EU-midler samt mine intentioner bag det styrkede samarbejde med Retten.Det er fortsat min opfattelse, at også Rettens resurser kan anvendes mere optimalt ved ihøjere grad at fokusere på særlige risici i enkelte medlemsstater. Jeg mener sammenfat-tende, at disse tiltag både er nødvendige og samtidig er de mest effektive på sigt i forholdtil at opnå en blank revisionserklæring for forvaltningen af EU-midler.29. Jeg vil også fremover orientere Statsrevisorerne om udviklingen inden for forvaltningog revision af EU-midler. I november 2009 forventer jeg at afgive en beretning med Rigs-revisionens erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark. Desuden vil jeg orientereStatsrevisorerne om de væsentligste konklusioner i Rettens årsberetning for 2008, somogså bliver offentliggjort i november 2009.