Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 397
Offentligt

EU 2008BErETNINg TIl folKETINgETvEdrørENdE udvIKlINgENI dEN EuroPæISKE uNIoN2008helsinkistockholmtallinnrigakøbenhavnvilnius

dublin

london

amsterdambruxellesluxembourgparisstrasbourg

berlinpragwien

warszawa

bratislavabudapestljubljanabukarest

rommadridlissabon

sofia

athenvallettanicosia

indhold

3 4 4 6 8 10 11 13 14 16 17 19 20 21 22 23 24 25 26 28 29 30 31 32 33 34 35 37 38 40 41 42 43 44 45 46 48

forordrammerne for eu-samarbejdetden økonomiske og finansielle kriseirlands nejudvidelsenlissabon-strategieneuroens 10-års jubilæumdet klassiske samarbejdeklima- og energipakkenenergisikkerhedstyr på sprøjtemidlerne – og det danske grundvandtænk småt først – ny fokus på smv’erne i eusikkert legetøjet indre marked for videnloft over arbejdstidenpatientrettigheder over grænsernebedre og renere lufttrafik i europasikkerhed og miljø til søsfødevarer, landbrug og fiskeri: mange resultater i 2008wto og doha-rundenfrihed, sikkerhed og retfærdighedeu-borgernes ret til fri bevægelighed og metock-dommenstyrket fokus på indvandring og asylnye krav til visumfri indrejse i usaudvidelse af schengengensidig anerkendelseindsatsen mod terrorismeden fælles udenrigs- og sikkerhedspolitikstyrkede bånd til eu’s naboerkosovo – eulex, eu’s største civile missioneu’s indsats mod piratermenneskerettighedermellemøsteneu’s udviklingsbistandeu og afrikaeu og asieneu og latinamerika

UdenrigsministerietEU 2008Beretning til Folketingetvedrørende udviklingeni Den Europæiske Union 2008Maj 2009UdgiverUdenrigsministerietAsiatisk Plads 21448 København KTelefon:Fax:E-mail:Internet:33 92 00 0032 54 05 33[email protected]www.um.dk

DesignDesigngrafikTrykUdenrigsministerietTeksten kan citeres frit

ISBN 978-87-7089-178-5 (trykt version)ISBN 978-87-7089-179-2 (elektronisk version)

forord

2008 –SAMMEnholdi KriSETidEr

Der er god grund til at glæde sig over, at EU i 2008 viste sammenhold i krisetider og leveredevigtige politiske resultater.Omfanget af den finansielle og økonomiske krise kom bag på mange i 2008. Men EU formåedemed det aktive franske formandskab i spidsen at reagere hurtigt og koordineret på krisen.EU-landene vedtog bl.a. en økonomisk genopretningsplan, der indebærer finanspolitisk lettelsepå 1,5 pct. af EU’s BNP. Europa-Kommissionen kontrollerede ligeledes, at de mange nationalehjælpepakker ikke stred mod de fælles regler om konkurrence og statsstøtte.Igen i 2008 blev det klart, at EU er en vigtig udenrigspolitisk aktør. EU kom til at spille en førenderolle i forhandlingerne om en våbenhvile i sommerens konflikt mellem Rusland og Georgien. EUudsendte mere end 200 observatører, der skulle overvåge, om aftalen blev overholdt.EU var også aktiv i Kosovo, hvor den hidtil største og mest komplekse civile EU-missionblev påbegyndt. Fremover står EU i spidsen for den internationale indsats i Kosovo, der skalhjælpe til med at skabe et stabilt, demokratisk og multietnisk samfund. Jeg er personligt gladfor, at EU har spillet en så konstruktiv rolle i vore nærområder.Konkrete resultater for EU’s borgere er kernen i store dele af EU-samarbejdet. På trods afkrisetider formåede EU at nå til enighed om en flot klima- og energipakke. Pakken fastsætterambitiøse målsætninger for EU’s klimaindsats. Det blev bl.a. besluttet at øge EU’s andel afvedvarende energi til 20 pct. i 2020, ligesom udledning af drivhusgasser skal reduceres med 20pct. inden 2020. Med vedtagelsen af klima- og energipakken har EU sendt et stærkt signal tilforhandlingerne om en global FN-klimaaftale, der kulminerer i København i december 2009.2008 bød på en europapolitisk debat om de fire danske EU-forbehold. I årets løb var derfokus på det økonomiske og monetære forbehold, forsvarsforbeholdet og forbeholdet omretlige og indre anliggender. Spørgsmålet var bl.a., om Danmark mister politisk indflydelseved at stå uden for så vigtige dele af det europæiske samarbejde. Over sommeren satteEF-dommen i den såkaldte Metock-sag både EU-borgeres ret til fri bevægelighed ogEF-Domstolens rolle på dagsordenen.Desværre lykkedes det ikke i 2008 at vedtage Lissabon-traktaten. Irland valgte som det enesteEU-land at sende traktaten til folkeafstemning, og det endte med et irsk nej den 12. juni.Derfor må vi i det efterhånden store EU-samarbejde fortsat følge de arbejdsredskaber, som blevskabt til et meget mindre EU. Det gør det sværere for EU at handle hurtigt, når det gælder. Jeghåber, at 2009 må blive året, hvor vi kan få afsluttet usikkerheden om EU’s spilleregler.Jeg byder læseren velkommen til en beretning om et begivenhedsrigt år for EU-samarbejdet.God læselyst.

foto: torben nielsen

per stig møller

r AMMErNE for EU-SAMArBEJdET

dEnøKonoMiSKEog FinAnSiEllEKriSE

kontrolleret på en effektiv måde, ligesomder skal skabes større gennemsigtighedomkring de finansielle transaktioner.Partierne blev også enige om, at EU skalgøre en stor indsats for at udarbejde enstrategi for at imødegå den økonomiskeafmatning og sikre vækst og beskæftigelse.en økonomisk genopretningsplan

Den finansielle og økonomiske krise sattei høj grad sit præg på EU’s dagsorden i2008, og igen beviste EU-samarbejdet sinværdi. Krisen viste behov for en fælles til-gang, og et aktivt fransk EU-formandskabfik i andet halvår af 2008 gennemført enrække tiltag, der vil dæmme op for nogleaf krisens uheldige virkninger.På den danske politiske scene var derogså stort fokus på krisen, og hvilken rolleEU skal spille. Den 12. november 2008blev der afholdt forespørgselsdebat iFolketinget om euroen og den finansielleog økonomiske krise. De fem ja-partier ogLiberal Alliance blev under debatten enigeom, at EU skal spille en central rolle i atsikre, at finansielle institutioner bliverfoto: scanpix

Som svar på krisen vedtog EU-landene idecember en økonomisk genopretnings-plan. Planens hovedelement er en finans-politisk lettelse på i alt 1,5 pct. af EU’sBNP i form af finanspolitiske lempelser iEU-landene og EU-finansierede initiati-ver. Med planen fik EU en fælles rammemed principper og retningslinjer for dissetiltag på nationalt og europæisk niveau.Den største del af planen skal gennemfø-res af medlemslandene, og flere lande gen-nemførte allerede i 2008 en række hjælpe-pakker, der skal stimulere økonomierne.Målet med en koordineret fælles indsatsblandt EU-landene er at opnå maksimaleffekt af den finanspolitiske lettelse. Deneuropæiske genopretningsplan er samtidiget signal om lederskab og sammenhold iEU, som kan påvirke markederne positivt.Allerede i 2007, hvor problemet medde amerikanske såkaldte subprimelån blev

kendt, iværksatte EU en handlingsplan forat forbedre den finansielle regulering iEU-regi. En del af problemet med deamerikanske subprimelån var den storeusikkerhed om, hvor og hos hvem, risi-koen var placeret. Derfor var et af formå-lene med handlingsplanen øget gennem-sigtighed for investorer, markedet ogmyndigheder. EU iværksatte ligeledes til-tag, der forbedrede standarder for værdi-fastsættelse, øgede tilsynet med den finan-sielle sektor og undersøgtekreditbureauernes rolle i finanskrisen.Handlingsplanen udmøntede sig i enrække andre konkrete tiltag på EU-plan i2008. Der blev bl.a. gennemført en har-monisering af indskydergarantiordningen,så indskydernes beskyttelse blev forøgetfor derigennem at undgå, at indskydernetrækker penge ud af bankerne i vanskeligetider. Indskydergarantien til bankkunderblev hævet til 50.000 euro mod tidligere20.000 euro som bundgrænse. Kapital-kravsdirektiverne blev ligeledes ændret ilyset af krisen, så de i højere grad under-støttede den finansielle stabilitet vedeksempelvis at ændre reglerne om styringaf bankers likviditetsrisiko og kvaliteten afbankernes kapital. Endelig blev der ind-ført forbedringer i de europæiske tilsyns-komitéer, og de nationale tilsynsmyndig-heder skal nu være opmærksomme påkonsekvenser i andre lande i forhold tilfinansiel stabilitet.fra finansiel til økonomisk krise

I december vedtog EU-landene en økonomisk genopretningsplan som svar påden finansielle og økonomiske krise.

Mod slutningen af 2008 blev det tydeligt,at den finansielle krise havde udviklet sigtil en økonomisk krise. Aktiviteten faldt,og recession var en kendsgerning i flereeuropæiske økonomier. I efteråret 2008afholdt Det Europæiske Råd et uformeltmøde, hvor den økonomiske krise og ret-ningslinjer for en fælles reaktion blev drøf-tet blandt EU-landene. Ligeledes blev deri efteråret 2008 for første gang afholdt ettopmøde alene med deltagelse af euro-lande. På tidspunktet for mødet i DetEuropæiske Råd havde flere lande alleredeindført nationale hjælpepakker. De natio-nale initiativer blev koordineret i EU. Derblev bl.a. udarbejdet konkrete retningslin-jer for garantistillelse, ligesom Europa-

r a mmerne For eu-sa m arBeJde T

KriSEn i TAlEfter at EU i en årrække har haft pænevækstrater, senest knap 3 pct. i 2007,faldt væksten til ca. 1 pct. i 2008.Forventningen til 2009 er, at BnP faldermed 1,8 pct. i 2010 ventes væksten igenat stige med 0,5 pct. Vi skal altså et parår ud i fremtiden, før dønningerne afden finansielle krise forventes ataftage.Situationen på arbejdsmarkedetforværredes i de fleste EU-lande modslutningen af 2008, og tendensenforventes at fortsætte ind i 2009.Arbejdsløsheden ventes at stige fra7,0 pct. i 2008 til 8,75 pct. i 2009 i heleEU-området.de dystre udsigter for beskæftigelseog vækst påvirker de offentlige finansernegativt. det forventes derfor, at detoverordnede underskud i EU vil mereend fordobles i 2009 til 4,5 pct. af BnP.Kilde: europa-Kommissionen

foto: scanpix

Sammenhold og handling blev nøgleord i EU i takt med, at krisens omfang voksede.

Kommissionen holdt øje med, at de natio-nale bankpakker ikke stred mod EU’skonkurrence- og statsstøtteregler. Endeligvar det vigtigt at sikre, at landene fortsatkunne overholde kriterierne i stabilitets-og vækstpagten.På det globale niveau koordineredeEU-landene holdninger, så EU talte med

én stemme. Det var bl.a. aktuelt, da derblev afholdt G20-møde i Washington iefteråret 2008 med krisen som emne fordrøftelserne. Resultatet blev et ønske omforbedret håndtering og forudsigelse afkriser, øget finansiel regulering og fokuspå udviklingslandene under krisen.

r a mmerne For eu-sa m arBeJde T

irlAndS nEj

2008 var et vanskeligt år for EU’s fortsattebestræbelser på at vedtage en ny ramme fordet europæiske samarbejde. EU’s stats- ogregeringschefer havde den 13. december2007 underskrevet Lissabon-traktaten, somfoto: polfoto

var blevet resultatet af debatten i kølvandetpå den kuldsejlede forfatningstraktat ogtænkepausen. Det var håbet, at traktatenkunne træde i kraft 1. januar 2009. Detirske nej kom imidlertid i vejen.Efter underskrivelsen af traktaten islutningen af 2007 kunne medlemssta-terne påbegynde national ratifikation(godkendelse). Medlemslandene afgør ioverensstemmelse med national lovgiv-ning, om en traktat skal godkendes i detnationale parlament eller ved en folkeaf-stemning. Danmark afsluttede sin ratifika-tion af traktaten den 24. april 2008 efteren grundig og omfattende debat iFolketinget. Irland var det eneste land, dervalgte at udskrive folkeafstemning. Denblev afholdt den 12. juni 2008 og endte

med et ganske klart nej, idet et flertal på53,4 pct. af de irske vælgere forkastedetraktaten.Da EU-landenes ledere mødtes i slut-ningen af juni 2008, var det irske nejøverst på dagsordenen. På mødet blev detslået fast, at man fuldt ud respekterede detirske folks afgørelse. Det blev ligeledeskonkluderet, at der nu var behov for engrundig analyse af situationen i Irland.Irerne skulle med andre ord have tid ogplads til at overveje, hvordan det varmuligt at komme videre.vejen frem

Efter den irske tænkepause nåede EU-landene på et nyt topmøde den 11.-12.december 2008 til enighed om en løs-ningsmodel og en køreplan for vejen fremi lyset af de irske overvejelser om baggrun-den for nej’et.Det Europæiske Råd erklærede sig klartil at udnytte muligheden for at fastholdeprincippet om én kommissær pr. med-lemsland, såfremt Lissabon-traktatenskulle træde i kraft. Desuden noteredeman sig de irske bekymringer vedrørendeforsvars-, skatte- og sociale/etiske spørgs-mål, som de øvrige stats- og regerings-chefer lovede at finde løsninger på. Irlandkvitterede ved at erklære sig indstillet på atsøge at godkende traktaten, inden udløbetaf den nuværende Kommissions mandatden 31. oktober 2009 – på betingelse afen tilfredsstillende løsning på de irskebekymringer. En ny folkeafstemning iIrland kan på denne baggrund forventes iløbet af efteråret 2009.Sideløbende med det irske nej ogdebatten om elementerne i en ”irsk løs-ning” fortsatte ratifikationsprocesserne ide øvrige EU-medlemslande. Ved udgan-gen af 2008 havde 23 medlemslande rati-ficeret traktaten, mens Tyskland, Polen,Tjekkiet – og Irland – manglede.

Den 12. juni stemte et flertal af irerne nej til Lissabon-traktaten.

r a mmerne For eu-sa m arBeJde T

foto: scanpix

Livet går videre. Udenrigsminister Per Stig Møller og den irske premierminister Brian Cowenunder en pause til topmøde i Bruxelles ugen efter det irske nej.

rESUlTATErnE FrA MødETi dET EUroPæiSKE råddEn 11.-12. dEcEMBEr 2008Af konklusionerne fra topmødet i december fremgår følgende:• ”det Europæiske råd er enigt om, at der, forudsat at lissabon-traktaten træder i kraft, efter denødvendige retlige procedurer vil skulle træffes en beslutning om, at Europa-Kommissionen fortsatskal omfatte én statsborger fra hver medlemsstat.”irland gives ”fornødne retlige garantier” på tre områder:• ”der er for ingen medlemsstaters vedkommende noget i lissabon-traktaten, der på nogen mådeændrer omfanget af EU’s kompetencer eller udøvelsen heraf på skatteområdet.”• ”lissabon-traktaten berører ikke medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder irlandstraditionelle neutralitetspolitik, og de fleste andre medlemsstaters forpligtelser.”• ”En garanti for, at den irske forfatnings bestemmelser om retten til liv, uddannelse og familie på ingenmåde berøres af, at lissabon-traktaten giver juridisk status til EU’s charter om grundlæggenderettigheder, og heller ikke af samme traktats bestemmelser om retlige og indre anliggender.”herudover bekræfter stats- og regeringscheferne den store vægt, EU tillægger arbejdsmarkedsområdet.

r a mmerne For eu-sa m arBeJde T

UdVidElSEn

lever op til alle EU’s krav. Kroatien hardermed taget endnu et skridt på vejenmod EU-medlemskab. Af de i alt 35områder, også kaldet forhandlingskapitler,er der åbnet 22. Af disse er syv midler-tidigt lukkede. Midlertidig lukning bety-der, at EU har vurderet, at kandidatlandetindtil videre har opfyldt betingelserne pådet pågældende område.For så vidt angår Tyrkiet, konklude-rede Europa-Kommissionen, at Tyrkietfortsat i tilstrækkelig grad opfylder detpolitiske Københavnskriterium. Tyrkietfoto: europa-kommissionen

har gjort fremskridt på enkelte områder,herunder ytringsfriheden og de ikke-muslimske trossamfunds rettigheder, mender er stadig mange udeståender. Der erf.eks. behov for en reform af den offentligesektor og af retsvæsnet, styrkelse af dencivile kontrol med militæret samt bekæm-pelse af korruption. Desuden fremhæverEuropa-Kommissionen nødvendighedenaf yderligere fokus på menneskerettighederog beskyttelse af minoriteter. Der er åbnet10 kapitler i forhandlingerne. Et er mid-lertidigt lukket.

I 2008 fortsatte EU udvidelsesforhand-linger med Kroatien og Tyrkiet. SærligtKroatien udviste gode fremskridt, ogudvidelsesforhandlingerne er gået ind i enafgørende fase. Landene på Det VestligeBalkan fortsatte med forskellig hastighedderes vej mod EU. I 2008 underskrev EUstabiliserings- og associeringsaftaler medSerbien og Bosnien-Hercegovina, og islutningen af året indgav Montenegroansøgning om medlemskab af EU.Fra dansk side lægges der vægt på enkonsekvent og forsvarlig udvidelsespolitik,hvor der er fokus på kandidatlandenesopfyldelse af Københavnskriterierne.Fremskridt i forhandlingerne afhænger afkandidatlandenes egen reformproces ogopfyldelse af kriterierne for medlemskab.Danmark støtter det europæiske perspektivfor landene på Det Vestlige Balkan, menlægger også vægt på, at landene opfylder denødvendige betingelser og krav.kroatien og t yrkiet

Udvidelsesforhandlingerne med Kroatien forventes at være færdige i løbet af 2009,hvis Kroatien fortsætter med at arbejde for at leve op til kravene for EU-medlemskab.

I november 2008 fremlagde Europa-Kommissionen sine fremskridtsrapporterfor Kroatien og Tyrkiet. Kroatien har i åretsløb vist gode fremskridt i forhandlingerne.Men der er stadig en række områder, hvorder er brug for en yderligere indsats. Detdrejer sig bl.a. om en reform af den offent-lige forvaltning og af retsvæsnet, bekæm-pelse af korruption samt mindretalsrettig-heder og flygtninges tilbagevenden.Europa-Kommissionen præsenteredeogså en vejledende tidsplan for afslutningaf forhandlingerne med Kroatien. Tids-planens ambition er at afslutte forhand-lingerne i 2009. Planen forudsætter, atKroatien fortsætter reformprocessen og

KroATiEnS VEj Mod EUJuni 1991Oktober 2001Februar 2003Juni 2004December 2004Kroatien bliver selvstændigt.Stabiliserings- og associeringsaftale med EU underskrives.Kroatien ansøger om EU-medlemskab.Kroatien får kandidatstatus.det Europæiske råd fastsætter marts 2005 som startdato for forhand-lingerne.Marts 2005optagelsesforhandlingerne udskydes, indtil fuldt samarbejde medKrigsforbrydertribunalet for det tidligere jugoslavien er sikret.Oktober 2005Forhandlingerne indledes.November 2008Europa-Kommissionen præsenterer en vejledende tidsplan for afslutning afforhandlingerne under forudsætning af, at Kroatien lever op til alle krav.

r a mmerne For eu-sa m arBeJde T

9det vestlige balk an

Landene på Det Vestlige Balkan er på for-skellige trin i deres tilnærmelse til EU.I 2008 underskrev EU stabiliserings- ogassocieringsaftaler med henholdsvisSerbien og Bosnien-Hercegovina. Aftalenmed Serbien er dog fastfrosset, mens derventes på fuldt samarbejde med Krigs-forbrydertribunalet for det tidligereJugoslavien. Alle landene – bortset fraKosovo – har dermed opnået stabilise-rings- og associeringsaftaler med EU. Dentidligere jugoslaviske republik Makedonienblev i 2005 anerkendt som kandidatlanduden at få en dato for indledning af for-handlinger om medlemskab. I december2008 indgav Montenegro ansøgning ommedlemskab af EU.

slovenienkroatien

ungarnrumænien

bosnien-hercegovina

serbien

monte-negroitalien

kosovomakedonien

bulgarien

albaniengrækenland

hVAd Er STABiliSEringS- ogASSociEringSAFTAlEr?Særligt for landene på det Vestlige Balkan foregår tilknytningen til EU inden for rammerne afden såkaldtestabiliserings- og associeringsproces(SA-proces), der er EU’s generelle politikover for landene i regionen. En stabiliserings- og associeringsaftale handler frem for alt om engradvis etablering af et frihandelsområde og tilpasning af lovgivning til EU’s regler samtpolitisk dialog.det enkelte lands fremskridt i tilnærmelsen til EU afhænger af dets egen indsats for at opfyldeKøbenhavnskriterierne og betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen.SA-processen indledtes i 2000 med det formål at bidrage til fred, stabilisering og økonomiskudvikling i regionen.Processen tilbyder landene i regionen væsentlige fordele, men sætter samtidig politiske ogøkonomiske betingelser, herunder forudsættes et regionalt samarbejde og godt naboskab.landene skal tilpasse deres politiske, økonomiske og institutionelle udvikling til grundlæg-gende værdier i EU – dvs. demokrati, respekt for menneskerettigheder samt markedsøkonomi.

r a mmerne For eu-sa m arBeJde T

liSSABon-STrATEgiEn

foto: rådet for den europæiske union

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse blev relanceret for en ny treårig periode på forårstopmødet i marts 2008.

På forårstopmødet i marts 2008 beslut-tede EU’s stats- og regeringschefer atrelancere Lissabon-strategien for vækst ogbeskæftigelse for en ny treårig periode(2008-2010). Strategien blev oprindeligtpræsenteret i 2000 med en målsætning omat ”blive den mest konkurrencedygtige ogdynamiske vidensbaserede økonomi i ver-den” inden 2010.Otte år senere – og tre år efter midt-vejsevalueringen i 2005 – konkluderedeman, at Lissabon-strategien var begyndt atlevere de ønskede resultater. Bl.a. kunneman konstatere en stigning i den samledebeskæftigelse i Europa. Der var dermedenighed om, at man i den kommendeperiode primært skulle koncentrere sig om

at gennemføre den eksisterende strategi,og at de fire prioritetsområder, som blevvedtaget af Det Europæiske Råd i 2006,fortsat skulle udgøre strategiens hjørne-sten.Nemlig:1. Investering i mennesker og modernise-ring af arbejdsmarkedet.2. Frigørelse af erhvervspotentialet.3. Investering i viden og innovation.4. Energi og klimaændringer.Med ambitionen at styrke Europas kon-kurrenceevne besluttede man på topmødetat rette særlig fokus mod viden- og inno-vationsområdet og udvide det indre

markeds fire friheder (personer, varer, tje-nesteydelser, kapital) til at omfatte enfemte – fri bevægelighed for viden.Efter EU’s beslutning om at relancereLissabon-strategien for endnu en periodehar Danmark i lighed med de øvrige med-lemslande udarbejdet sit andet treårigereformprogram (det såkaldte NationaleReformprogram) for den planlagte gen-nemførelse af Lissabon-strategien. Dettesåkaldte reformprogram har dermed afløstprogrammet fra 2005.

R A MMERNE FOR EU-SA M ARBEJDE T

EUroENS10-årSjUBIlæUM

I anledning af 10-året for ØMU’en den1. januar 2009 præsenterede Europa-Kommissionen en stor analyse af euroensførste 10 år. Finanskrisen aktualisererspørgsmålet om euroens betydning forøkonomisk og finansiel stabilitet, og også iDanmark førte krisen i 2008 til en fornyetdebat om Danmarks tilknytning til euroen.Debatten opstod bl.a. på baggrund af stig-ningen i rentespændet mellem Danmarkog Eurozonen, som den økonomiske ogfinansielle krise medførte, jf. figur på side12. Konsekvensen af et stigende rente-foto: statsministeriet

spænd er, at danske forbrugere og virk-somheder skal betale højere rente for låntil f.eks. bolig, end hvis renten var påniveau med euroen. Rentespændet mellemlandene i eurozonen og Danmark opstår,fordi Nationalbanken hæver den danskerente for at forsvare den danske krone.Danmark fører fastkurspolitik over foreuroen, og i perioder med finansiel turbu-lens kan det være nødvendigt at hæve ren-ten for at fastholde kursen over for euroen.Flere EU-lande, der ikke har bundet deresvaluta til euroen, oplevede i stedet fald iværdien af deres valuta. Det skete forSverige og Storbritannien, der i 2008 ople-vede et større fald i værdien af deres valutapå henholdsvis 13 og 17 pct.Euroen blev indført som elektroniskvaluta den 1. januar 1999 og den 1. januar2002 lanceret som fysisk betalingsmiddel i12 af EU’s medlemslande. Kredsen af euro-lande er siden blevet udvidet til 16 med-lemslande. Formålet med euroen var atfremme den økonomiske integration i EU,undgå valutakriser inden for EU og give EUen stærkere global platform.

Europa-Kommissionen skriver i sinanalyse, at euroen har betydet øget finan-siel integration og bidraget til øget internhandel mellem EU-landene. Den fællesvaluta har fjernet vekselomkostninger,øget gennemsigtigheden og på den mådeyderligere bidraget til realiseringen af detindre marked i EU. Dollaren er stadig denmest populære valuta i de internationalecentralbankers valutareserve, men andelenaf euro er stigende. Den fælles pengepoli-tik fastlægges i Den Europæiske Central-bank (ECB), og den overordnede målsæt-ning er stabile priser, altså lav inflation.Målsætningen er nået de seneste 10 år,hvor inflationen har været omkring to pct.om året, hvilket er mindre end i den fore-gående periode. Der er dog også områder,hvor Europa-Kommissionen mener, ateurosamarbejdet ikke har levet op til sitpotentiale. Bl.a. påpeger analysen, at akti-viteten og produktivitetsvæksten i euro-området har været for lav og lavere end iandre udviklede økonomier.

”Jeg betragter deltagelse i euro-samarbejdet som en udvidet mulighed for at arbejde for Danmarks holdninger politisk.”Daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen i en kronik i Berlingske Tidende den 7. maj 2008.

R A MMERNE FOR EU-SA M ARBEJDE T

rentespænd mellem danmark og eurozonen*Procentpoint2,252,001,751,501,251,000,750,500,250,001. kvartal 20082. kvartal 20083. kvartal 20084. kvartal 20081. kvartal 2009Kort rentespænd (3 mdr.) til euroområdetkilde: ecowin

Langt rentespænd til Tyskland (10-årige statsobligationer)

*) Det lange rentespænd opgøres i forhold til tyske statsobligationer, da statsobligationer udstedes af de enkelte landeog ikke i eurozonen. Der er derfor også forskel på renten på statsobligationer i eurolandene.

EUroEN• Deltagerlandene er Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, luxembourg,Holland, Østrig, Portugal, Finland (1. januar 1999), Grækenland (1. januar 2001), Slovenien(1. januar 2007), Malta og Cypern (1. januar 2008) og Slovakiet (1. januar 2009).• Danmark deltager ikke i eurosamarbejdet, men den danske krone har fra begyndelsenværet tæt knyttet til euroen via fastkurssamarbejdet ErM II.• Euroen er verdens næststørste valuta og udgør nu 25 pct. af alle transaktioner mod18 pct. i 1999.• renten i eurozonen er faldet til under fire pct., hvilket er en halvering i forhold til 1990’erne.

rAPPorT oM DE FIrE DANSKEEU-ForBEHolDDanmark har siden 1993 haft fire forbehold i EU-samarbejdet inden for retlige og indreanliggender, forsvar,euroenog unionsborgerskabet. I juni 2008 præsenterede Dansk Institutfor Internationale Studier en udredning om de fire forbehold. Udredningen var bestilt af Folke-tinget, og den handler om forbeholdenes konsekvenser i lyset af udviklingen på de områder,som forbeholdene omfatter. Udredningen kan downloades på www.diis.dk.

dET KL A SSISKE SAMArBEJdE

DET KLASSISKESAMARBEJDE

Det klassiske EU-samarbejde handler ompolitiske beslutninger, der har direkte ind-flydelse på hverdagen. Det drejer sig omfødevaresikkerhed, klimaforandringer,miljø, landbrugspolitik, forskning, vilkårfor erhvervslivet, energisikkerhed, arbejds-markedspolitik, uddannelse og megetmere. Det giver god mening, at EU’s med-lemslande samarbejder om disse emner.Inden for det klassiske EU-samarbejde erder tale om fælles udfordringer, som bedstløses i fællesskab for alle EU’s borgere.Resultaternes Europa er kernen i detklassiske samarbejde. I 2008 blev der skabtmange håndgribelige resultater, der kom-mer til at påvirke menneskers hverdagfremover.Et af de områder, som ikke bare påvir-ker ét land, men hele EU – ja faktisk heleverden – er de globale klimaforandringer.Derfor har en stor del af EU’s arbejde i2008 været koncentreret om at skabe enig-hed om fælles målsætninger inden forklima- og energipolitik. EU’s klima ogenergipakke fastsætter ambitiøse målsæt-ninger for EU’s klimaindsats. Det er bl.a.blevet besluttet at øge EU’s andel af vedva-rende energi til 20 pct. i 2020, ligesomudledning af drivhusgasser skal reduceresmed 20 pct. inden 2020 eller helt op til30 pct. som led i en global klimaaftale.

Spørgsmålet om energisikkerhed ertæt forbundet med klimapolitikken.Hvis Europa vil opretholde et højt vel-standsniveau og økonomisk vækst, erenergisikkerhed en central faktor. Europa-Kommissionen fremlagde i november2008 sin anden strategiske energiredegø-relse. Her fastsættes målsætninger om øgetenergieffektivitet, bedre udnyttelse af EU’segne energiressourcer og udbygning afenergiinfrastrukturen.2008 blev også året, hvor EU’s land-brugsministre blev enige om, at land-brugspolitikken skal bevæge sig i en meregrøn og konkurrencedygtig retning. Flerepenge til miljøfremmende tiltag og enreduktion af den direkte landbrugsstøttevar nogle af elementerne i den vigtigeaftale. Reformen betyder også, at der skeren udfasning af mælkekvoterne og enafvikling af braklægningsordningen.Dermed vil landmændene kunne udvideproduktionen i takt med efterspørgslen påmarkedet. Det er vigtigt i en tid, hvorfødevarepriserne svinger meget.Landbruget bliver også påvirket af denye skrappere regler om brug af pesticider,der blev skabt enighed om i slutningen af2008. Formålet med reglerne er at passebedre på miljøet og menneskers helbredog at lette medlemslandenes arbejde medat godkende pesticiderne. Meget farligekemiske stoffer forbydes fremover, og detbliver et krav, at mennesker, der arbejdermed sprøjtemidler, først skal gennemføreet uddannelsesforløb.

Der er 23 millioner små og mellem-store virksomheder i Europa, og de skaberlangt de fleste nye arbejdspladser. Europa-Kommissionens forslag fra 2008 om bedrevilkår for SMV’erne indeholder en rækkeinitiativer, som skal gøre livet lettere forSMV’erne. Formålet med forslaget er at”tænke småt først”, fordi SMV’erne ofteoplever, at de støder på mange forhindrin-ger, eftersom regler og procedurer ikkeskelner mellem store og små virksom-heder.Mange europæere vælger at flyve, nårde skal på ferie. Det stiller krav til udnyt-telsen af det europæiske luftrum. Denneudfordring blev der taget hul på i 2008,da der blev skabt enighed om en ny euro-pæisk luftfartspakke. Målet er færre forsin-kelser, større kapacitet og lavere CO2-udledning.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

KliMA- ogEnErgiPAKKEn

foto: scanpix

Klima har stået højt på EU’s dagsorden i2008. I december blev EU-landene ogEuropa-Parlamentet enige om en vidt-gående klima- og energipakke. Pakkenudmønter den forpligtelse om at ned-bringe udslippet af drivhusgasser med 20pct. i 2020, som EU-landene påtog sig påtopmødet i marts 2007.Klima- og energipakken fastsætter,hvordan fordelingen af EU’s samlede mål-sætninger om drivhusgasreduktion ogudbygning af vedvarende energi skal for-deles mellem de enkelte EU-lande. Bl.a.skal industrier, der er omfattet af det euro-pæiske kvotehandelssystem, nu i langthøjere grad selv betale for at udlede CO2.Der fastsættes også som noget nyt nyebetydelige krav til drivhusgasreduktioninden for landbruget, transport og hus-holdninger, og EU-landene skal i højeregrad satse på vedvarende energi i deres”energi-mix”. Der blev endvidere vedtagetfælles regler om opsamling og lagring afCO2, såkaldte CCS-anlæg (”CarbonCapture and Storage”), og det blev beslut-tet, at EU skal støtte CCS-demonstra-tionsanlæg og vedvarende energi.Danmark har fra første færd arbejdetfor at fastholde forhandlingerne på enambitiøs kurs. Det er bemærkelsesværdigt,at EU kom i mål med et flot resultat gen-nem et efterår med finansiel krise og begyn-dende økonomisk afmatning. Succesenskyldes først og fremmest, at EU-landene,Europa-Parlamentet og Europa-Kommis-sionen i fællesskab har vist stor vilje til atfastholde førerpositionen i den globaleklimaindsats.Klima- og energipakken vil medføreflere gevinster. Investeringer i grøn tekno-

EU har påtaget sig vidtgående konkrete forpligtelser på klimaområdet.

logi vil reducere afhængigheden af fossilebrændstoffer som kul og olie og dervedskabe muligheder for vækst og nyearbejdspladser samt øge EU’s energisikker-hed. Med vedtagelsen af klima- og energi-pakken har EU sendt et stærkt signal tilforhandlingerne om en global klimaaftale,der kulminerer i København i december2009. Den danske regering er vært ved

FN’s klimakonference i december 2009,hvor ledere fra hele verden skal forsøge atnå til enighed om en efterfølger til Kyoto-protokollen, der udløber i 2012.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

20-20-20 i 2020EU-landene har besluttet følgende målsætninger frem mod 2020:• Bindende målsætning om at øge EU’s andel af vedvarende energi til20 pct. i 2020(i 2005 var tallet 8,3 pct.). der fastsættes desuden en bindende målsætning på mindst10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. dansk påvirkning har bl.a. betydet,at elbiler, som har en høj energieffektivitet, vægtes højere i indfrielsen af transportmålet.• Bindende målsætning om at reducere drivhusgasudledningerne med20 pct. i 2020eller 30 pct. som led i en global klimaaftale.• Stigning i energieffektiviteten med20 pct. i 2020.det vil sige, at EU skal være bedre til atudnytte sin energi. denne målsætning arbejdes der videre med i 2009.

BEgrænSning AF co2-UdSliPFrA BilErEU-landene er nået til enighed om at reducere co2-udslippet fra biler.det betyder skærpede krav til bilproducenterne i form af præstationsnormer for udledning afco2 fra nye personbiler.danmark har arbejdet ambitiøst i forhandlingerne. det er bl.a. lykkedes at sikre et langsigtetmål i 2020 på gennemsnitlig 95 gram co2/km. (i dag er tallet ca. 160 gram co2/km).

EU’S KVoTEhAndElSSySTEM• Blev iværksat i 2005 og er verdens første internationale handelssystem for co2.• Fastsætter et loft for udledninger fra kvotebelagte virksomheder svarende til ca. 42 pct. afEU’s samlede emissioner. Kvoter uddeles indtil 2013 overvejende gratis. En kvote givertilladelse til udledning af ét ton co2.• Sikrer, at reduktionsforpligtigelser opnås omkostningseffektivt.• hvis en virksomhed vil udlede mere end de tildelte kvoter, kan den købe ekstra kvoter.Alternativt kan den vælge at gennemføre emissionsreducerende foranstaltninger,herunder ved at bruge vedvarende energi.• ændringer af kvotedirektivet i 2008 indebærer, at kvotemængden fastsættes på EU-niveaufra 2013.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

EnErgi-SiKKErhEd

Pålidelig energiforsyning er en livsnervefor økonomisk vækst og velfærd i Europa.Det er helt centralt, at EU-landene har enhøj grad af energisikkerhed og samtidig etvelfungerende indre marked for energi.Europa-Kommissionen fremlagde inovember 2008 sin anden strategiskeenergiredegørelse, som med lanceringen af”EU’s Handlingsplan for Energisikkerhedog Energisolidaritet” fastsætter et højtambitionsniveau for EU’s fremtidige

energipolitik. Blandt de vigtigste indsats-områder er øget energieffektivitet, bedreudnyttelse af EU’s egne energiressourcerog udbygning af energiinfrastrukturen.Energisikkerhed er kommet højt op påden politiske dagsorden i takt med EU’sstigende afhængighed af energiimport ogsvingende energipriser på olie og naturgas.Politiske spændinger i relation til transit-lande, bl.a. krisen mellem Rusland ogUkraine, har ført til afbrydelser i energi-forsyningen.Set med danske øjne er det vigtigt, atEU’s energipolitik fremmer udbygning afvedvarende energi, samtidig med at denøger energieffektiviteten, så vi får mere udaf den energi, der produceres. I forhold tileksterne partnere er det væsentligt at sikrepålidelige, konstante leverancer. EU børsikre sig så mange forskellige eksterne leve-randører som muligt.Et velfungerende indre marked forenergi er nødvendigt for at sikre pålideligog tilstrækkelig energiforsyning. Med den”Tredje Liberaliseringspakke for El ogGas” har Europa-Kommissionen stilletskarpt på at øge konkurrenceevnen.Pakken stiller bl.a. større krav om atadskille ejerskabet af el- og gasnettet fraproduktionsinteresser.

foto: scanpix

gEnSidigEgEVinSTEr”Energisikkerhed er i høj grad etspørgsmål om at beskytte og maksime-re nationale interesser. Varetagelse afnationale interesser behøver imidlertidikke at ske på bekostning af andre.hvis vi griber det rigtigt an, kan vi sikre,at der høstes gensidige gevinster frasamarbejde om energi både inden forEU og med strategiske partnere somrusland”.Udenrigsminister Per Stig Møllerpå DIIS-seminar 13. november 2008.

EU’s energiforsyning skal både være effektiv og sikker. Her ses et russisk olieanlæg.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

STyr PåSPrøjTE-MidlErnE –og dET dAnSKEgrUndVAndReglerne for brug af pesticider er blevetskrappere i EU-landene. I slutning af 2008blev Rådet og Europa-Parlamentet enigeom fælles nye regler for brug af pesticider iform af en forordning om markedsføringaf plantebeskyttelsesmidler og et direktivom bæredygtig anvendelse af pesticider.Formålet med reglerne er for det første atpasse bedre på miljøet og menneskers hel-bred. For det andet skal forslaget lettemedlemslandenes arbejde med vurderingog godkendelse af pesticiderne ved at øgesamarbejdet mellem medlemslandene.I EU-landene er der stor forskel på, hvor-dan og hvor meget pesticider bruges.I Danmark og flere andre lande er der alle-rede blevet gjort en stor indsats for atbegrænse brugen af sprøjtemidler og for-byde problematiske pesticider. AndreEU-lande er ikke nået helt så langt.Eksempelvis sprøjtes de danske hvede-marker i gennemsnit 2,3 gange om åretmed pesticider. Mens man i Storbritanniensprøjter hvedemarkerne 7,6 gange og iTyskland 5,2 gange.handel og brug af sprøjtemidler

over godkendte stoffer. Et andet resultat erbeslutningen om at indføre princippet omsubstitution. Det betyder, at farlige stofferskal erstattes med mindre farlige stoffer,når sådanne findes.danmark og drikkevandet

Forordningen opdeler EU i tre zoner.Danmark er en del af den nordiske zonesammen med Sverige, Finland og de balti-ske lande. Når et land i zonen godkender

et sprøjtemiddel, skal de andre lande izonen også godkende midlet. Det kaldesprincippet om gensidig anerkendelse. Detletter arbejdet for både myndigheder ogfirmaer, fordi Danmark nu skal bruge desvenske myndigheders vurderinger og god-kendelser af stofferne i stedet for selv atlave dem. På samme måde skal virksomhe-derne ikke forholde sig til godkendelserhos 27 landes myndigheder, men alene ide tre zoner. Med held kæmpede den dan-

foto: scanpix

Et af forordningens hovedresultater er, atder som noget nyt indføres såkaldte afskæ-ringskriterier, når der i EU laves lister overgodkendte kemiske stoffer. Det betyder, atfarlige stoffer, der i en anden sammen-hæng f.eks. er blevet vurderet kræftfrem-kaldende eller farlige for menneskes for-plantningsevne, helt kan afskæres fra atblive vurderet og dermed godkendt. Deter forskelligt end reglerne i dag, hvor stof-ferne løbende bliver risikovurderet. Lov-lige pesticider i EU må kun indeholdekemiske stoffer, som står på EU’s lister

Danmark er et af de få lande i EU, hvor vi drikker vores grundvand urenset.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

foto: scanpix

Kanotur på Mølleåen. EU støtter med 17 millioner kroner til naturgenopretning.

ske regering dog i forhandlingerne for, atDanmark skal kunne nægte at godkendeet sprøjtemiddel, hvis det er til fare for detdanske grundvand. Det er en meget vigtigundtagelse, fordi Danmark er et af de fålande i EU, hvor vi drikker vores grund-vand urenset.kontrol over sprøjterne

fastsætter endvidere, at landene regelmæs-sigt skal kontrollere sprøjter og sprøjteud-styr, og EU-landene har også besluttet, atbåde de, der sælger pesticider, og de, derudfører sprøjtearbejdet, skal gennemføreet undervisningsforløb først.

MillionEr iMøllEåEni sommeren 2008 fik danmark 17millioner kroner fra EU til et projekt omnaturgenopretning af Mølleåen inordsjælland. Projektet handler om atgenskabe den naturlige vandføring iMølleå-systemet, så den økologiskebalance i søer og vandløb forbedres.de 17 millioner kroner skal bl.a. bruges tilat lede renset spildevand tilbage i denøverste del af åen. i dag ledes detrensede vand direkte ud i øresund.regeringen har søgt penge til projektetvia EU’s liFE-program. liFE-programmeter med til at gennemføre EU’s fugle-beskyttelsesdirektiv og det såkaldtehabitatdirektiv, der handler om at bevarenatur, vilde dyr og planter i EU.

Direktivet om bæredygtig anvendelse afpesticider handler om at begrænse risi-koen ved at bruge pesticider og om atanvende alternativer til pesticiderne. Forat opnå dette indgår der i direktivet etkrav om, at alle medlemsstaterne skal ved-tage nationale handlingsplaner med mål-sætninger og tidsplaner for at reducererisici forbundet med anvendelsen af pesti-cider. Medlemsstaterne skal nøje følgeudviklingen i salget af de mest problema-tiske pesticider og sætte mål for reduktio-nen i anvendelsen af sådanne. Direktivet

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

TænK SMåTFørST –ny FoKUSPå SMV’ErnEi EUEfter flere års debat fremlagde Europa-Kommissionen i 2008 et forslag om atforbedre vilkårene for små og mellemstorevirksomheder – i daglig tale kaldet SMV’-ere. SMV’ere er virksomheder med højst250 ansatte. Den såkaldte ”Small BusinessAct” for Europa indeholder en række initi-ativer, som skal gøre livet nemmere forfoto: europa-kommissionen

SMV’er. Der er 23 millioner SMV’ere iEuropa, og de skaber langt de fleste nyearbejdspladser. SMV’erne oplever dogofte, at de støder på alt for mange forhin-dringer, fordi regler og procedurer ikkeskelner mellem store og små virksom-heder.mindre administrativt bøvl

”Small Business Act” er drevet af princip-pet om at ”tænke småt først”. SMV’ernesadministrative byrder – eller bøvl, somEU-politikere ofte siger – skal reduceres.EU’s medlemslande har i første omgangvalgt at fokusere på tre indsatsområder.For det første skal adgang til finansieringforbedres. Manglende finansiering harvist sig at være et særligt problem for demest innovative SMV’er i stærk vækst.Den Europæiske Investeringsbank harderfor besluttet at stille 30 mia. euro til

rådighed til dækning af SMV’ers låne-behov.For det andet arbejdes der for at letteadgangen for SMV’er til markedet. Hertænkes bl.a. på markedet for offentligeindkøb, der er vigtigt for SMV’er, menhvor de administrative byrder kan værestore. SMV’er skal i højere grad tilskyndestil at byde på opgaver. Desuden lægges optil at hjælpe SMV’er med at få adgang tiltredjelandes markeder, bl.a. ved oprettelseaf europæiske erhvervsfremmecentre.For det tredje fokuseres der på at til-passe de administrative regler til SMV’ernesbehov. Fokusområderne er bl.a. målsætnin-gen om reduktionen af virksomhedernesadministrative byrder med 25 pct. senest i2012, etablering af kvikskranker med hen-blik på at lette procedurerne med virksom-hedsoprettelse og rekruttering, indførelse afen ”SMV-test” i alle konsekvensanalyser iforbindelse med ny lovgivning samt mulig-hed for at indføre mindre besværlige regn-skabskrav for de allermindste virksomheder.Med ”Small Business Act” for Europaforeslår Europa-Kommissionen endvidere,at SMV’er skal have mulighed for atanvende den samme fælles selskabsformoveralt i EU. Et ”europæisk privat sel-skab”, der drives efter samme principper ialle EU-landene, vil gøre det lettere forSMV’erne at bevæge sig inden for EU’sgrænser, og virksomhederne vil bedrekunne udnytte det økonomiske potentialei hele EU.

”Tænk småt først” er princippet bag hjælpen til små- og mellemstore virksomheder i EU.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

SiKKErT lEgETøj

ForBUdTESToFFErdet er de såkaldte cMr-stoffer, derforbydes i legetøjet. cMr-stofferneanvendes bl.a. i fremstillingen af visseplastiktyper. cMr-stoffer kan fremkaldekræft, arvelige skader, forringeforplantningen eller skade fostre.

foto: scanpix

EU’s skærpede regler for, hvad legetøj må være lavet af, gør børns leg mere sikker.

EU ser legetøj og sikkerhed som to sideraf samme sag. I december 2008 vedtogEU’s medlemslande og Europa-Parlamen-tet en revision af det 20 år gamle lege-tøjsdirektiv. De nye regler indfører et for-bud mod farlige kemiske stoffer i legetøjog strenge krav til sammenblandingen affødevarer og legetøj. Samtidig skærpeskravene til både fabrikanter og importø-rer af legetøj.Børn er en sårbar forbrugergruppe, ogny viden om især brugen af kemiske stof-fer og deres effekt på børn har gjort detmuligt at skærpe kravene til legetøj.Konkret betyder de nye regler, at det bl.a.

bliver forbudt at anvende kræftfremkal-dende stoffer i legetøj samt stoffer, der kanforårsage skade på arveanlæg og forplant-ningsevne.ikke lege med maden

Legetøj, der er fast indesluttet i et mad-produkt, som børn skal ”spise sig ind til”,bliver også forbudt. Det sker for at undgårisikoen for kvælningsulykker. Fremoverskal legetøj, der er sammenblandet medfødevarer, pakkes ind i hver sin emballage,og emballagen skal have en størrelse, sombørn ikke kan sluge. Legetøj som f.eks.indeholder små magneter skal fremover

forsynes med obligatoriske advarsels-mærkater.Derudover skærpes reglerne for, atlegetøjsfabrikanterne og importørernelever op til deres ansvar. De skal kunnedokumentere, at legetøjsprodukter – f.eks.fra lande uden for EU – opfylder reglernefor sikkerhed, sundhed og miljø. Samtidigfår EU-landenes markedstilsynsmyndig-heder flere beføjelser til at kontrollere, omfabrikanten, importøren og distributørenhar overholdt deres forpligtelser.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

ET indrEMArKEd ForVidEn

Med vedtagelsen i december 2008 af enlangsigtet vision for det EuropæiskeForskningsrum – ”Vision 2020” – togEU’s medlemslande endnu et vigtigt skridti etableringen af et indre marked for viden.EU’s klassiske indre marked bygger påfire friheder: fri bevægelighed for personer,varer, tjenesteydelser og kapital. Nu skaldette suppleres med en ”femte frihed”, dersikrer fri bevægelighed for viden. Tankener, at idéer, studerende, undervisere og for-skere frit skal kunne bevæge sig over græn-serne og dermed skabe et egentligt indremarked for viden.foto: scanpix

EU-landene har en fælles målsætningom at gøre Europa til førende videns-økonomi og videnssamfund. I 2010 skalinvesteringer i forskning og udvikling igennemsnit udgøre tre pct. af BNP. Dethandler om, at EU-landene skal blivebedre rustet til at imødegå fremtidens fæl-les samfundsmæssige udfordringer, f.eks.klimaforandringer, miljøkatastrofer ogkroniske sygdomme. Derfor fokusererEU-landene ikke kun på moderne univer-siteter og forskningsinstitutioner samtattraktive karriereudsigter, der kan kon-kurrere med de bedste i verden. Det hand-ler også om at skabe et bedre samarbejdemellem forskningsinstitutionerne ogerhvervslivet.Der vil også blive tale om at styrkeudvekslingsprogrammerne for studerende,forskere og undervisere. F.eks. deltog 1,7millioner studerende i 2007 i Erasmus-programmet. Det antal skal øges til 3 mil-lioner studerende i 2012. Derudover skalden gensidige anerkendelse af kvalifikatio-ner for studerende, forskere og undervisereforbedres.

ET EUroPæiSKinSTiTUT ForinnoVATion ogTEKnologiFor at gøre Europa til et spændende ogtiltrækkende sted for studerende ogforskere fra hele verden har EUetableret det Europæiske institut forinnovation og Teknologi (EiT).Sekretariatet placeres i Budapest. EiTskal skabe netværk inden for forskning,uddannelse og innovation på tværs aflandegrænserne i Europa. Forskning ivedvarende energi og klimaforandringervil være et af de væsentlige fokus-områder for EiT.

Hvert år benytter ca. 2.000 danske studerende EU’s udviklingsprogram Erasmus til at tage en del af deres uddannelse i et andet EU-land.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

loFT oVErArBEjdSTidEn

foto: scanpix

Klare og ensartede regler for arbejdstidenfor lønmodtagere i alle EU-lande. Det ermålet med forhandlingerne om et nytdirektiv om arbejdstid.Forhandlingerne om direktivet harværet lange og svære. Det skyldes, at der iEuropa er meget forskellige holdninger til,hvordan arbejdstiden skal reguleres. Skalreglerne være ens for alle? Eller skal denenkelte lønmodtager selv kunne foretageet valg? Den 9. juni 2008 nåede medlems-landene i Rådet endelig til enighed om etkompromis. Løsningen fastsætter et loftpå 48 timer over den ugentlige arbejdstid.Samtidig begrænses muligheden for, atden enkelte lønmodtager selv kan vælge atarbejde mere. Europa-Parlamentet afvisteimidlertid i december Rådets løsnings-forslag. Forhandlingerne mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet brød efterfølgendesammen.Den danske regering har arbejdetaktivt for en løsning. Første prioritet harværet at undgå et resultat, der vil kræveindgreb i de danske overenskomster. Rege-ringen har også arbejdet for at begrænsemuligheden for at arbejde mere end 48timer. Denne mulighed benyttes ikke iDanmark i dag.

Formålet med direktivet om arbejdstid er klare og ensartede regler for lønmodtagerne i EU.

ArBEjdSTidSdirEKTiVET– dE STørSTE KnASTEr• der er fastsat et loft på 48 timer over den ugentlige arbejdstid. Skal det være muligt forden enkelte lønmodtager at aftale en længere arbejdstid med sin arbejdsgiver?• hvis en lønmodtager har flere jobs, skal loftet på 48 timer så gælde for hvert job eller fordem alle tilsammen?• Skal den del af en rådighedsvagt, hvor der ikke arbejdes aktivt, medregnes fuldt ud vedopgørelsen af de 48 timer?• der er enighed om, at lønmodtagere skal tilbydes kompenserende hviletid, hvis den almin-delige hviletid ikke kan holdes. Skal den kompenserende hviletid holdes med det sammeeller blot inden for en rimelig frist?

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

PATiEnT-rETTighEdEroVErgrænSErnE

foto: scanpix

Hvornår kan borgerne søge behandling iudlandet med offentlig dækning? Hvordanfår man information om sine rettigheder?Og hvem skal betale? Nye EU-regler skalskabe klarhed om borgernes adgang tilbehandling i andre EU- eller EØS-lande.Kommissionen har i 2008 fremlagt etforslag til et direktiv om patientrettighe-der. Forslaget præciserer bl.a. patienters rettil behandling i andre medlemslande.Europa-Kommissionen foreslår samtidigen række tiltag, der skal gøre det praktiskmuligt for borgerne at gøre brug af denneret. Det gælder bl.a. bedre informationom adgangen til behandling i andre EU-eller EØS-lande, brug af udenlandskerecepter og adgang til klage og erstatning.Baggrunden for forslaget er, at EF-Domstolen i flere sager har givet patienterret til behandling i andre medlemslandemed efterfølgende refusion fra deresopholdsland. Men EF-Domstolens praksiser ikke klar på alle punkter. Forslaget skalderfor skabe en klar retstilstand i hele EU.Rådet og Europa-Parlamentet har tagethul på forhandlingerne om forslaget og vilfortsætte arbejdet i 2009.

Direktivforslaget om patientrettigheder skal give klar besked om ret til behandlingi andre EU-lande.

KAn jEg Få BETAlTSygEhUSBEhAndling i UdlAndET?du kan allerede i dag efter EF-retten søge om at få dækket behandling i andre EU-lande ellerEøS-lande. der er følgende krav:• din læge har henvist dig til sygehusbehandling i danmark.• din region kan ikke tilbyde dig behandlingrettidigti forhold til dit behandlingsbehov ellerinden fornormale ventetider.• du må ikke påbegynde behandlingen i udlandet, før din region har taget stilling til dinansøgning. det skal ske inden for 14 dage.• du skal selv indhente et behandlingstilbud fra et sygehus i et andet EU-land ellerEøS-land.• du skal i nogle tilfælde selv lægge ud for behandlingen.Vær også opmærksom på, at du kan have ret til tilskud fra din region eller kommune til enrække sundhedsydelser, f.eks. speciallægehjælp, tandbehandling, kiropraktorbehandling ogfysioterapi, når du søger behandling hos læger, tandlæger m.fl. i andre EU- og EøS-lande.Flere oplysninger kan fås på regionernes patientkontorer eller på Ministeriet for Sundhed ogForebyggelses hjemmeside www.sum.dk. her kan du også få oplysning om, hvornår du kan fådækket hele behandlingsudgiften, og hvornår du kan få den refunderet delvist.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

BEdrE ogrEnErElUFTTrAFiKi EUroPA

foto: scanpix

Flytrafikken vokser inden for EU. Progno-ser tyder på en fordobling i 2030 i forholdtil i dag. Det øger kravene til udnyttelsenaf det europæiske luftrum, og der er behovfor forbedringer for at følge med.I 2008 blev EU-landene enige omprincipperne i en ny europæisk luftfarts-pakke. Den såkaldte ”Single European SkyII” skal skabe fornyet dynamik i udviklin-gen af det fælles europæiske luftrum.Der er store gevinster ved en fællesindsats. Det europæiske luftrum er i dagpræget af forskellige nationale regler, somforsinker trafikken. F.eks. må flyselska-berne ofte flyve zigzag gennem Europa.Med den nye luftfartspakke oprettes bl.a.såkaldte ”funktionelle luftrumsblokke”,som vil forkorte flyveruterne. Målet er enbedre og renere lufttrafik i Europa.

EU’s nye luftfartspakke betyder mindre zigzagflyvning i Europa.

ForVEnTEdE gEVinSTErFor ForBrUgErnE og MiljøETVEd dEn nyE lUFTFArTSPAKKE•••••40 pct. færre forsinkelser.73 pct. forøget kapacitet.10 pct. reduktion i luftfartens co2-udledning.øget sikkerhed.lavere omkostninger.

kilde: transportministeriet

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

SiKKErhEd ogMiljø Til SøS

Kvalitetsskibsfart er en prioritet for EU ogfor Danmark. Kvalitetsskibsfart betyderøget sikkerhed for passagerer og besætningsamt beskyttelse af havmiljøet. EU-landeneog Europa-Parlamentet blev i 2008 enigeom principperne i en ny søsikkerheds-pakke.

Skibsulykker med forliste tankskibe ogstore olieudslip ud for bl.a. den franske ogspanske kyst har skærpet EU’s fokus påkvalitetsskibsfart over de seneste 10 år.Den nye søsikkerhedspakke er EU’s tredjelovgivningspakke, som har til formål atforebygge ulykker i de europæiske far-vande.Danmark har sat flere fingeraftryk påpakken. Der indføres bl.a. et nyt kontrol-system, som vil sikre kvalitetsskibsfart, ogder vil komme større fokus på arbejds-ulykker ved opklaring af ulykker til søs.Det er ligeledes lykkedes at indføre skær-pede foranstaltninger over for skibe, somikke følger lodsanbefalingerne i Storebæltog Øresund.

EU’S TrEdjESøSiKKErhEdS-PAKKE• Skærpet indsats mod risikoskibe/lempetkontrol af kvalitetsskibe.• Skærpet overvågning af skibstrafikken.• Fastsættelse af fælles regler for ulykkes-opklaring og forebyggelse af ulykker.• Bedre erstatningsmuligheder forpassagerer i tilfælde af ulykker.• opdatering af de fælles regler ogstandarder for inspektionerog syn af skibe.• Tvungen ansvarsforsikring forstørre skibe.• Større forpligtelser for EU-landenessøfartsadministrationer.

foto: scanpix

EU’s politik om søsikkerhed skal beskytte havmiljøet og skabe bedre sikkerhed for passagererne.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

FødEVArEr,lAndBrUg ogFiSKEri: MAngErESUlTATEr i2008I 2008 blev der inden for både fødevarer,landbrug og fiskeri opnået vigtige resul-tater, som flugter med danske ønsker ogprioriteter. Det mest iøjnefaldende resultatkom på landbrugsområdet, hvor det lyk-kedes at få en aftale, der ændrer politikkeni en mere konkurrencedygtig og grøn ret-ning. Et andet vigtigt resultat var styrkel-sen af forbrugernes fødevaresikkerhed iform af nye, ensartede regler for tilsæt-ningsstoffer, aromastoffer og enzymer.Endelig blev 2008 året, hvor EU’s indsatsfor at sikre et bæredygtigt torskefiskeribegyndte at vise resultater.en mere grøn og konkurrence-dygtig landbrugspolitik

foto: europa-kommissionen

EU’s landbrugsministre vedtog i 2008 deforeløbige rammer for den fælles land-brugspolitik for de næste år. Flere penge tilmiljøfremmende tiltag og en reduktion afden direkte landbrugsstøtte var nogle afelementerne i aftalen. Samtidig vil der skeen gradvis udfasning af mælkekvoterne ogen afvikling af braklægningsordningen,som betyder, at landmændene vil kunneudvide produktionen i takt med efter-spørgslen på markedet. Det er ikke mindstvigtigt i en tid, hvor verden oplever megetsvingende fødevarepriser.Fra dansk side blev der lagt stor vægtpå, at aftalen samtidig sikrer penge tilmiljøtiltag, som fuldt ud kompenserer forde miljøkonsekvenser, en øget produktionkan have. Under forhandlingerne omlandbrugsaftalen stod de forskellige landemeget langt fra hinanden, og Danmarkhavde gerne set endnu flere ændringer aflandbrugspolitikken.

Gensyn med krumme agurker og anden frugt og grønt i atypiske faconer.

MErE MiljøFor lAndBrUgSSTøTTEnUnder forhandlingerne om landbrugspolitikken lykkedes det fra dansk side at få prioriteretpenge fra landbrugsstøtten til nye udfordringer, som natur, miljø og klima. det blev aftalt at:• den direkte landbrugsstøtte beskæres med fem pct. frem til 2013. Pengene skal i stedetbruges på projekter, der imødekommer nye udfordringer i forhold til miljø, klima ogvedvarende energi. For danmark vil det frigøre 880 mio. kr. fra EU til nye, innovativeprojekter inden for natur og miljø.• de enkelte lande kan desuden vælge frivilligt at beskære landbrugsstøtten med yderligereop til 10 pct. for i stedet at anvende midlerne til formål som f.eks. miljø og økologi. det vilfor danmark kunne give et beløb på op til 750 mio. kr. om året i 2010-2013.Sammenlagt betyder den nye aftale om landbrugspolitikken derfor, at danmark kan vælge atbruge knap fire mia. kr. af landbrugsstøtten på grønne initiativer.

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

27ens krav til tilsætning i fødevarer

Når man som forbruger i fremtiden køberfødevarer fra et andet EU-land, kan manvære sikker på, at varerne overholdersamme krav som i Danmark, når det gæl-der indholdet af tilsætningsstoffer, aromaerog enzymer. EU-landene nåede nemlig i2008 til enighed om et omfattende regel-kompleks, som sikrer en ensartet, samletregulering af området. Det er første gang,der laves fælles EU-regler for brugen afenzymer. Den nye lovgivning forventes atøge beskyttelsesniveauet både i Danmarkog i resten af EU. Ud over at give meresikkerhed for forbrugerne, indebærerregelharmoniseringen også væsentlige for-dele for industrien, da virksomhederneikke længere skal have det samme produktgodkendt i flere lande, men kan nøjes medat få det godkendt ét sted.på vej mod et bæredygtigt fiskeri

KrUMME AgUrKEr På VEj TilBAgEEU’s regler om agurkers krumning har i mange EU-lande stået som symbol på EU-bureaukrati ogreguleringsiver. På initiativ fra den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel harEU-landene i 2008 besluttet at fjerne de regler, der hidtil har defineret kvaliteten af agurker udfra deres størrelse og udseende. de tilsvarende regler for 25 andre typer frugt og grønt – heri-blandt gulerødder, meloner og rosenkål – blev skrottet sammen med agurke-reglerne.

EU’s fiskeripolitik har som målsætning atsikre et bæredygtigt fiskeri, så der også ifremtiden er fisk at fange i havet. Eftermange år med dystre vurderinger aftorskebestandens tilstand, begyndte arbej-det med at sikre torsken at give resultater iØstersøen i 2008. Torskebestanden i denøstlige Østersø viste sig nemlig at være ihurtig fremgang, og den ventes i 2009 atvære fuldt genoprettet til de målsætninger,som den biologiske rådgivning har opstil-let. Den aktive indsats for at sikre en posi-tiv udvikling for torskebestandene i andrefarvande som Nordsøen, Skagerrak ogKattegat blev samtidig intensiveret yder-ligere. Bl.a. med en særlig dansk-svenskaftale for Kattegat og med en genereltilpasning af genopretningsplanen forNordsøen, Skagerrak og Kattegat, der vilfremme brugen af selektive fangstredska-ber og reducere fiskernes udsmid.EU’s indsats for at sikre bæredygtigefiskeri havde i 2008 ikke kun fokus på deeuropæiske farvande. EU satte sig også ifront i den globale kamp mod ulovligtfiskeri i internationalt farvand. For atsikre, at de ulovlige fangster ikke ender påde europæiske middagsborde, vil der frem-over komme en omfattende kontrol og en”sort-liste” over fartøjer, der har fisketulovligt.

FødEVArEMiniSTErEVA KjEr hAnSEnoM Sin ViSion For EU’SFiSKEriPoliTiK”jeg ønsker en fiskeripolitik i EU, hvorudsmid af fisk ophører og hvor fangsten affisk fra den enkelte bestand svarer til, hvadbestanden optimalt kan yde. Til gavn forvores ressourcer, fiskersamfundenesøkonomi og verdens fødevareforsyning”.”En helt ny kurs for EU’s fiskeripolitik”– kronik i Berlingske Tidendeden 15. august 2008.foto: jens honoré

de T Kl a ssisKe sa m arBeJde

WTo og dohA-rUndEn

Det er vigtigt for Danmark og EU, at deigangværende forhandlinger i verdens-handelsorganisationen WTO – også kalderDoha-runden – afsluttes succesfuldt. Etpositivt resultat af Doha-runden vil være ettiltrængt pust til den globale samhandel ogverdensøkonomien. Det vil også betyde, atudviklingslandene bliver bedre integreret idet multilaterale handelssystem.I begyndelsen af 2008 skete der frem-skridt i de tekniske forhandlinger omkring

både landbrugs- og industrivarer. Frem-skridtene banede vejen for, at der kunnefremlægges revidere tekstforslag i de rele-vante forhandlingsgrupper i WTO.Det var håbet, at man med disse teksterville kunne opnå enighed om en samletrammeaftale inden udgangen af 2008.Derfor indkaldte WTO’s generaldirek-tør Pascal Lamy ca. 35 ministre fra demest toneangivende medlemmer til etmini-ministermøde i juli. Det lykkedes atfå ryddet et stort antal forhindringer afvejen i et intensivt forløb fra den 21. tilden 30. juli. Fokus var på landbrugsstøtte,landbrugs- og industritold samt at givepositive signaler i forhold til mulighedernefor markedsåbning for tjenesteydelser.Forhandlingerne brød imidlertid sam-men den 29. juli, da man måtte erkende,at der ikke kunne opnås enighed om enrammeaftale. Selv om man var ganske tætpå en aftale, var den afgørende politiskevilje til et gennembrud ikke til stede. Detvar ikke muligt at finde et kompromis

mellem især USA’s ønske om øgetmarkedsadgang for (subsidierede) land-brugsprodukter og i første række Indiensbehov for beskyttelse af hjemligt landbrugog fødevareproduktion.I erklæringen fra G20-mødet iWashington den 15. november om denfinansielle krise opfordrer G20-landene til,at man ikke reagerede på krisen ved at blivemere protektionistisk, men holdt fast iprincipperne om frihandel og markeds-økonomi. Det blev også understreget, atmedlemmerne igen ville forsøge at opnåenighed om en rammeaftale for Doha-runden. Derfor intensiverede man atterforhandlingerne, så der kunne blive basisfor et nyt mini-ministermøde i december.Til trods for opfordringen fra G20-mødetog yderligere fremskridt i forhandlingernevurderede Lamy imidlertid, at der ikke vartilstrækkeligt politisk momentum i for-handlingerne til at indkalde til et nyt mini-stermøde på dette tidspunkt.

FrEMSKridT ForEU’S BilATErAlEFrihAndElS-AFTAlErdanmark arbejder for, at EU supplererdet multilaterale spor i WTo medbilaterale og regionale handels- oginvesteringsaftaler. Forhandlingernemed Sydkorea er længst fremme, og enpositiv afslutning synes at være indenfor rækkevidde i 2009. EU’s forhandlin-ger med indien, ASEAn-landene og enrække latinamerikanske samtmellemøstlige lande om frihandels-aftaler pågår. Endelig undersøgesmulighederne for og potentialet ved enfrihandelsaftale mellem EU og canada,da der ikke foreligger endelig beslutningom at påbegynde forhandlingerne.danmark søger endvidere at få skabtbasis for, at EU også indleder frihandels-forhandlinger med japan.

foto: scanpix

Vietnam er medlem af ASEAN og WTO og samarbejder derfor med EU både multilateralt ogbilateralt.

frIHEd, SIKKErHEd oG rETfÆrdIGHEd

FRIHED, SIKKERHED OGRETFÆRDIGHEDDer er flere formål med EU’s samarbejdeinden for frihed, sikkerhed og retfærdig-hed. EU-borgere skal sikres ret til at fær-des frit inden for EU, ligesom samarbejdetskal sikre kontrollen ved EU’s ydre græn-ser for effektivt at bekæmpe ulovlig ind-vandring, organiseret kriminalitet og ter-rorisme. Endvidere skal samarbejdetmellem EU-landene på politi- og retsom-rådet styrkes for at gøre EU sikrere ogmere trygt.Udviklingen af et område med frihed,sikkerhed og retfærdighed blev i 2008præget af balancen mellem styrkelse afEU-borgernes sikkerhed og overholdelse afde grundlæggende rettigheder samt fribevægelighed for personer. Personers fribevægelighed sikres bl.a. gennemSchengen-samarbejdet, der er blevet udvi-det i de seneste år med de østeuropæiskelande og Schweiz. Når de indre grænserophæves, stiller det krav om et styrketinternationalt samarbejde.Derfor har der også i 2008 været fokuspå, at det fremtidige samarbejde mellemde nationale politimyndigheder skal sikreen effektiv og øget grænsekontrol for athåndtere det stigende antal indvandrere,som kommer til EU.I 2008 har der været særlig fokus på atstyrke det praktiske og operationelle sam-arbejde mellem EU-landene. Det gælderinden for samarbejdet om styring afmigrationsstrømme og samtænkning afEU’s øvrige mobilitetspolitikker. Detmundede bl.a. ud i vedtagelsen af en euro-pæisk pagt om indvandring og asyl. Derhar også været fokus på forbedret samar-bejde med lande uden for EU om de ret-lige politikker.Generelt har samarbejdet inden for detpoliti- og strafferetlige område i 2008 dogværet præget af usikkerhed om Lissabon-traktatens ikrafttræden.Såfremt Lissabon-traktaten bliver enrealitet, vil det politi- og strafferetlige sam-arbejde grundlæggende ændre karakter, ogDanmark vil glide ud af samarbejdet somen konsekvens af det retlige forbehold.På grund af det danske retsforbeholddeltager Danmark ikke i samarbejdet omcivilret, asyl og indvandring. Danmark hardog som Schengen-land mulighed for attilslutte sig Schengen-regler angåendeudsendelse og ulovligt ophold samt visumog grænsekontrol på mellemstatsligtgrundlag.

FriHed, siKKerHed oG re TFÆrdiGHed

EU-BorgErnESrET Til FriBEVægElighEdog METocK-doMMEnEF-Domstolens dom i Metock-sagen sattei 2008 EU-borgeres ret til fri bevægelighedpå dagsordenen.En af grundpillerne i EU-samarbejdeter EU-borgernes ret til at bevæge sig fritinden for EU og arbejde, studere eller blottage ophold for egne midler i et andetEU-land end deres eget. Denne ret til atbevæge sig frit med sin familie er regulereti det såkaldte opholdsdirektiv.Den 25. juli 2008 afsagde EF-Dom-stolen dom i sagen Metock m.fl. modIrland. Der var tale om en sag, hvor fleretredjelandsstatsborgere havde opholdt sigulovligt i Irland f.eks. som afviste asyl-ansøgere. De giftede sig efterfølgende meden EU-borger, der havde benyttet sig afretten til fri bevægelighed til at tage opholdi Irland. Derefter søgte de om opholds-tilladelse som ægtefælle til en EU-borger.De irske myndigheder afslog ansøgnin-gerne med den begrundelse, at de pågæl-dende tredjelandsstatsborgere ikke havdehaft lovligt ophold i et andet EU-landforud for indgivelse af ansøgning omfamiliesammenføring i Irland.De danske udlændingemyndighederstillede som de irske myndigheder kravom forudgående lovligt ophold for atopnå familiesammenføring efter EU-reglerne. Metock-dommen fastslog, at dettekrav ikke er foreneligt med EU-retten, somden fremgår af opholdsdirektivet fra 2004.Dermed omgjorde EF-Domstolen sinegen dom i en tidligere sag (Akrich-dommen).Reglerne om EU-borgeres ret til fribevægelighed er ikke omfattet af det dan-ske retsforbehold. De danske myndighe-der ændrede derfor i oktober 2008 dedanske regler. Der stilles nu ikke længerekrav om, at et familiemedlem fra tredje-lande til en EU-borger skal have haft etforudgående lovligt ophold i et andetEU-land for at blive familiesammenførtmed EU-borgeren. For at modvirke even-tuelle uheldige konsekvenser af denneændring blev der i dansk ret til gengældindført krav om, at EU-borgeren reelt ogfaktisk skal have etableret sig i Danmarkeller et andet EU-land for at kunne opnåfamiliesammenføring. Der er endvidereindført en skærpet indsats mod misbrug afEU-reglerne og svig.Danmark er bekymret for, at Metock-dommen kan føre til, at ulovlig indvan-dring til EU-landene bliver mere attraktivtfor personer fra lande uden for EU. Der-med kan EU-retten ufrivilligt komme til atfremme ulovlig indvandring, som EU imange andre sammenhænge forsøger atbekæmpe. Derfor ønsker Danmark enændring af opholdsdirektivet, så der igenkan stilles krav om forudgående lovligtophold.På dansk foranledning blev konse-kvenserne af Metock-dommen drøftet påjustits- og integrationsministrenes råds-møder i september og igen i november2008. Ministrene blev enige om, at alletiltag må sættes ind for at bekæmpeomgåelse og misbrug af reglerne om per-soners fri bevægelighed samt alvorligeeller gentagne lovovertrædelser. Rådetopfordrede derfor Europa-Kommissionentil at offentliggøre retningslinjer for for-tolkningen af direktivet og til at overvejealle andre relevante og nødvendige for-slag og tiltag for at imødegå misbrug ogomgåelse.Europa-Kommissionen har nedsat enekspertgruppe, som skal belyse EU-lande-nes bekymringer om misbrug af reglerneom fri bevægelighed. Danmark har væretmeget aktiv i dette arbejde, der forventesafsluttet i første halvår af 2009 med for-tolkende retningslinjer fra Europa-Kommissionen.I 2008 fik 155 personer familie-sammenføring efter EU-reglerne, hvorreferencepersonen var en dansk statsborger(den såkaldte Malmø-model). Det skal sesi forhold til et samlet antal familie-sammenføringstilladelser i 2008 på 3.749.Udviklingen i antallet af familiesammen-føringer efter EU-reglerne overvåges nøje.

FriHed, siKKerHed oG re TFÆrdiGHed

STyrKET FoKUSPå indVAndringog ASyl

foto: scanpix

EU skal styrke sit fokus på indvandringog asyl. Det er formålet med den europæ-iske pagt om indvandring og asyl, somEU’s stats- og regeringschefer blev enigeom i oktober 2008. Pagten var en hoved-prioritet for det franske EU-formandskabi andet halvår af 2008.Formålet med pagten er at sende etklart signal om det store arbejde, som EUgør for at styre indvandringen. Det skalbl.a. ske gennem øget fokus på bekæm-pelse af ulovlig indvandring, herundergennem styrket samarbejde med tredje-lande.Pagten afspejler, at EU-samarbejdetpå udlændinge- og integrationsområdethar et bredt fokus. Den har fem hoved-afsnit:1. Lovlig indvandring og integration.2. Øget effektivitet, når det kommer tiludsendelse af ulovlige indvandrere.3. Styrket grænsekontrol.4. Opbygning af et fælles europæiskasylsystem.5. Samarbejde med tredjelande for atopnå den bedst mulige synergi mel-lem migration og udvikling.Pagten er et politisk dokument og er ikkeomfattet af det danske retsforbehold. Deter derimod tilfældet for flere af de rets-akter, som pagten henviser til eller søgerat fremme.Pagten skal også ses som en strategiskramme for politikudviklingen på områdetfor retlige og indre anliggender og som etindspil til arbejdet med et nyt femårs-program for samarbejdet for perioden2010-14.

Med den europæiske pagt om indvandring og asyl fik EU sat øget fokuspå bekæmpelse af ulovlig indvandring.

dAnSKE FingErAFTryK På PAgTEnregeringen har deltaget aktivt i forhandlingerne om asyl- og indvandringspagten. det harresulteret i, at følgende danske nøglesynspunkter er afspejlet i den endelige tekst:• øget lovlig indvandring – hvis det harmonerer med behovene på arbejdsmarkedet, og hvisdet sker i sammenhæng med en bredspektret integrationsindsats.• Styrket indsats for at bekæmpe ulovlig indvandring gennem fokus på udsendelse og på enstyrkelse af EU’s grænseagentur (Frontex), uden at agenturet bliver en fælles grænse-myndighed.• øget praktisk samarbejde på asylområdet og fokus på at løse flygtningeproblemer ogproblemerne med ulovlige migranter, der forsøger at rejse under dække af det internationaleflygtningeregime. det skal ske ved at afhjælpe årsagerne til, at folk vælger at søge asyl ellerindrejse ulovligt i EU.• Pagten respekterer – på baggrund af Metock-sagen – at EU’s regler om fri bevægelighed ikkebør modarbejde bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Med andre ord: EU’s politikker bør ikkestritte i hver deres retning.

FriHed, siKKerHed oG re TFÆrdiGHed

nyE KrAVTil ViSUMFriindrEjSE i USA

USA har i lyset af terrortruslen ønsket atsætte øget fokus på sikkerhed i forbindelsemed indrejse til landet. Det er baggrundenfor, at USA i sommeren 2007 vedtog enlov om ændring af det såkaldte VisaWaiver Program, der omhandler visum-fritagelse for statsborgere fra andre lande.Med lovændringen fokuseres der nu merepå spørgsmål om sikkerhed end påbekæmpelse af ulovlig indvandring. USAstiller i forlængelse heraf nye krav til delta-gelse i Visa Waiver Programmet. Det gæl-der både for deltagende lande, som f.eks.Danmark, og for lande, som søger opta-gelse i programmet.På baggrund af den nye lov modtogalle EU-landene i de første uger af 2008et udkast til en form for aftale mellemUSA og det pågældende land. Udkastetindeholdt forslag til, hvilke krav deltager-landene i programmet skulle forpligte sigtil at leve op til. De nye krav vedrørtebl.a. USA’s etablering af et elektroniskindrejsesystem (ESTA), sikkerhedsstan-darder for pas, tilbagetagelse af personermed ulovligt ophold, anvendelse afbevæbnede vagter om bord på fly samtudveksling af oplysninger om flypassage-rer og om tabte og stjålne pas.USA ønskede at indgå forhandlingermed hvert af de pågældende lande.Europa-Kommissionen gjorde imidlertidopmærksom på, at flere af emnerne hørerunder EU-fællesskabet, og at det derforer Europa-Kommissionen, der forhandlerpå vegne af EU-landene om disse emner.Efter vanskelige forhandlinger mellemEU-landene blev aftalen, at Europa-Kommissionen forhandler en række afemnerne med USA, mens medlems-

staterne hver for sig forhandler de øvrigeemner med USA. EU-landene forhandlerbl.a. selv spørgsmål om udveksling afoplysninger om flypassagerer og om tabteog stjålne pas.Der blev i begyndelsen af december2008 opnået enighed mellem USA ogEuropa-Kommissionen på en rækkepunkter, herunder at begge parter erforpligtede til at tage egne statsborgere til-bage, og at rejsedokumenters sikkerheds-standarder anvendes gensidigt. Samtidigmeddelte Europa-Kommissionen, at manikke vurderede, at USA’s nye elektroniskeindrejsesystem ESTA var det samme somet visum. Det udgjorde derfor ikke et brudpå reglerne om gensidighed i fritagelsen afvisum mellem EU og USA.På baggrund af EU-landenes for-handlinger er yderligere syv EU-lande(Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet,Ungarn, Malta og Slovakiet) i slutningenaf 2008 blevet omfattet af USA’s VisaWaiver Program. De EU-lande, somallerede deltager i programmet, forventesat afslutte forhandlingerne med USA iløbet af 2009.Danmark deltager fuldt ud i de bestem-melser, der udpeger de tredjelande, hvisfoto: scanpix

statsborgere skal have visum for at passereEU’s ydre grænser, samt i bestemmelservedrørende ensartet udformning af visa.

ViSA WAiVErProgrAMMETMedlemsstater, der deltager iVisa Waiver Programmet:Belgien, danmark, Estland,Finland, Frankrig, irland, italien,letland, litauen, luxembourg, Malta,nederlandene, Portugal, Slovakiet,Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland,Storbritannien, Ungarn, østrig.Medlemsstater, der ikke deltager i VisaWaiver Programmet:Bulgarien, cypern, grækenland, Polen,rumænien, Slovenien.Associerede lande, der deltager i VisaWaiver Programmet:island, liechtenstein, norge, Schweiz.

Kampen mod terror fik USA til at stille øgede krav til lande, der ønsker visumfri indrejse i USA.

FriHed, siKKerHed oG re TFÆrdiGHed

UdVidElSE AFSchEngEn

foto: scanpix

Schengen-samarbejdet stod i 2008 i udvi-delsens tegn. Den 30. marts 2008 blevden indre grænsekontrol for luftgrænserneophævet i forhold til Tjekkiet, Estland,Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen,Slovenien og Slovakiet. EU-borgere kunnefra denne dato flyve til og fra disse landeuden paskontrol. Grænsekontrollen vedlandegrænserne blev allerede ophævet i2007.Efter et grundigt evalueringsarbejdekom også Schweiz med i Schengen i 2008.Grænsekontrollen ved de øvrige Schengen-landes landegrænser til Schweiz blevophævet den 12. december 2008, og luft-grænsekontrollen blev ophævet den 29.marts 2009.Udvidelsen af Schengen stiller øgedekrav til Schengen-informationssystemet(SIS), der har til formål at understøttegrænse- og politikontrollen samt admini-strationen af udlændingelovgivningen. SISer kun konstrueret til at indeholde oplys-ninger for op til 18 lande. Der er derforigangsat et arbejde med at etablere etudbygget og forbedret SIS II. Udviklings-og testarbejdet har været ramt af forsinkel-ser, men det nye system ventes klart tilbrug i slutningen af 2009 eller først i2010.På grund af det danske retsforbeholddeltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-ser om ændring af Schengen-reglerne, dvs.regler om udsendelse og ulovligt opholdsamt visum og grænsekontrol. Danmarkhar dog efterfølgende mulighed for attilslutte sig reglerne på mellemstatsligtgrundlag.

EU-borgere kan nu flyve til og fra Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen,Slovenien og Slovakiet uden paskontrol.

FriHed, siKKerHed oG re TFÆrdiGHed

gEnSidigAnErKEndElSE

foto: scanpix

Inden for det retlige og politimæssigesamarbejde har der i 2008 været fokus påat styrke det strafferetlige samarbejde mel-lem EU-landene ved at udbygge princip-pet om gensidig anerkendelse. Der blev i2008 opnået politisk enighed om tosåkaldte rammeafgørelser om gensidiganerkendelse.Den ene rammeafgørelse vedrøreranerkendelse af beslutninger om vare-tægtssurrogater. Et varetægtssurrogat er enforanstaltning, der pålægges som et alter-nativ til, at en person varetægtsfængsles.Det kan f.eks. være en beslutning om, aten person på bestemte tidspunkter skalhenvende sig til en myndighed, eller atden pågældende ikke må opholde sigbestemte steder. Med rammeafgørelsenkan beslutninger om varetægtssurrogater,som er pålagt af en medlemsstat, anerken-des i den medlemsstat, hvor den person,der er underlagt surrogatet, har sædvanligtog lovligt ophold.Den anden rammeafgørelse indførerstørre ensartethed i reglerne om fuldbyr-delse af afgørelser afsagt in absentia, dvs.afgørelser, der afsiges, uden at den pågæl-dende selv var til stede under retssagen.I 2008 blev der også formelt vedtagetfire rammeafgørelser, som bygger påprincippet om gensidig anerkendelse.EU-landene har nu gennemført princippetom gensidig anerkendelse i forhold til enbetydelig del af de beslutninger, der træffes iforbindelse med behandling af straffesager.Danmark deltager fuldt ud i detmellemstatslige politi- og strafferetligesamarbejde.

Thi kendes for ret. Princippet om gensidig anerkendelse gør det lettere at gennemføre retligeafgørelser på tværs af EU.

hVAd Er gEnSidig AnErKEndElSE?Traditionelt retligt samarbejde i kriminalsager er baseret på flere forskellige internationaleretlige instrumenter, som i overvejende grad er karakteriseret ved, at et land fremsætteranmodning til et andet land, der så afgør, om det vil efterkomme anmodningen eller ej.dette traditionelle system er ikke alene langsommeligt, men kan også være tungt rentadministrativt. Princippet om gensidig anerkendelse er generelt baseret på idéen omligestilling og tillid. Princippet om gensidig anerkendelse gør det muligt at sikre et smidigtretligt samarbejde i EU, uden at man behøver at harmonisere medlemsstaternes nationalelovgivninger. Således bør en afgørelse truffet af en myndighed i ét EU-land som udgangs-punkt accepteres af myndighederne i et andet EU-land.

FriHed, siKKerHed oG re TFÆrdiGHed

indSATSEn ModTErroriSME

vet taget et vigtigt skridt til at begrænsemulighederne for at erhverve gødning,der kan anvendes i forbindelse medbombefremstilling (se særskilt boks).• Med henblik på at forfølgeterroristererder taget en række skridt møntet på atstyrke det operative samarbejde. Der ervedtaget en tilpasset rammeafgørelseom bekæmpelse af terrorisme og satøget fokus på arbejdet med at imødegåcyber-terrorisme. Der er endvideregjort fremskridt i arbejdet med anven-delse af passagerlister (PNR) i efter-forskningssammenhæng.• For at afprøve og udvikle EU’s evne til athåndtere et eventuelt angrebblev deri september 2008 afholdt en øvelse iregi af EU’s Katastrofe- og Krise-koordinations-arrangement.Daværende justitsminister Lene Espersenhar arbejdet aktivt for at forhindrefremstilling af gødningsbomber.

foto: scanpix

EU’s indsats mod terrorisme er i stadigdynamisk udvikling. Det gælder delsbeskyttelsen af EU’s egne borgere internt iEU, dels et stadig tættere samarbejde medvores partnere – både andre lande og inter-nationale institutioner. Terrorisme er etkomplekst fænomen, der kræver den fler-strengende indsats og de sammensatteinstrumenter, som netop EU råder over ogfortsat videreudvikler. Et særligt indsatsom-råde, som er blevet udviklet over det senesteår, er bl.a. en række forskningsprojekter, dergiver bedre indblik i radikaliseringsproces-ser, og hvordan de kan imødegås.EU spiller også i stigende grad en rollesom central aktør i den globale indsats forat imødegå terrorisme. Det såkaldte Stabi-litetsinstrument giver EU nye mulighederfor at understøtte den politiske dialog medtredjelande med finansiering af konkreteprojekter. Fokus har i 2008 især været påPakistan og Sahel-landene i det nordligeog centrale Afrika.Den omfattende og brede indsats kanhave været en medvirkende årsag til, atEU i 2008 var forskånet for alvorlige ter-rorangreb inden for EU’s grænser. Der erimidlertid fortsat en potentiel trussel og etbehov for at styrke EU’s indsats mod ter-ror både inden for og uden for EU’s græn-ser. Det viste de angreb på EU-stats-borgere og EU’s interesser uden for EU’sgrænser, man så på den danske ambassadei Islamabad den 2. juni 2008 og seneremod den tyske ambassade i Kabul.EU’s aktiviteter inden for terror-bekæmpelse var i 2008 i øvrigt præget afat gennemføre og opdatere EU’s anti-terrorstrategi og handlingsplan fra 2005.EU’s overordnede strategiske ledetråd er

fortsat at bekæmpe terrorisme med respektfor menneskerettighederne og at gøreEuropa til et sikrere sted. Der er i 2008taget skridt inden for at alle strategiens fireindsatsområder til opnåelse af de over-ordnede strategiske målsætninger:• På forebyggelsesområdet er der blevetvedtaget en opdateret strategi til atimødegå radikalisering samt rekrut-tering af terrorister. Samtidig har enrække lande påtaget sig ansvaret forarbejdet med en række centrale områ-der for terrorbekæmpelse. Det drejersig om anvendelse af internettet, kom-munikation, religiøse lederes rolle samtlokale myndigheders og lokalpolitietsrolle. Danmark har påtaget sig ansva-ret for at se på afradikalisering af navn-lig ungdommen.• For at beskytteEU’s borgereer der bl.a.taget initiativ til at styrke grænsesikker-hed, kritisk infrastruktur, sikkerhedvedrørende eksplosiver og sikkerhed påtransportområdet. Desuden er der ble-

Pnr – BrUgAF PASSAgEr-oPlySningErder har i 2008 været intensiveforhandlinger i EU om et forslag omanvendelse af passageroplysninger(Pnr-oplysninger) for flypassagerer tilbekæmpelse af terrorisme og andenalvorlig kriminalitet. Pnr står forPassenger Name Record.regeringen ermeget positiv over for etableringen affælles EU-regler på området. Forslagetvil bl.a. gøre det muligt for myndighe-derne på baggrund af en indsamling oganalyse af de Pnr-oplysninger, somluftfartsselskaberne i forvejen indhentertil kommercielle formål, at identificerepersoner, som udgør en stor risiko medhensyn til terrorisme og anden alvorligkriminalitet. En sådan systematiskanvendelse af Pnr-oplysninger vil derforkunne udgøre et effektivt bidrag tilforebyggelse og bekæmpelse af krimina-litet. Forhandlingerne om forslaget vilfortsætte i 2009.

FriHed, siKKerHed oG re TFÆrdiGHed

SToP For TErrorFArlig gødningTakket være en intensiv dansk diplomatisk indsats bliver det nusværere for terrorister at fremstille de såkaldte gødningsbomber.gødningsbomber kan relativt let laves af højkoncentreret ammonium-nitratgødning, der hidtil har kunnet købes frit. gødningsbomber harderfor været en typisk metode ved terrorangreb og indgik f.eks. iVollsmose-sagen.regeringen besluttede i sommeren 2007 at indføre et forbud mod, atprivate kan købe gødning med et ammoniumnitratkoncentrat over45 pct. det skete, efter at danske sprængningsforsøg havde vist, atgødning med over 45 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat kan bruges tilat fremstille bomber med stor sprængkraft. i efteråret 2007 fremsatteEuropa-Kommissionen imidlertid et forslag til ændring af et totalhar-moniseringsdirektiv vedrørende farlige stoffer, som ville indebære enbetydeligt højere grænse for koncentrationen af ammoniumnitrat igødning til private. Forslaget ville indebære, at danmark ikke kunnegennemføre den planlagte lavere grænse.Sagen blev i de andre EU-lande håndteret af landbrugseksperter, dergik mere op i markudbytte end i risikoen for terror. Udfordringen fordanmark var derfor at få gjort terroreksperterne i de andre EU-hoved-stæder opmærksomme på sagen. det krævede en intensiv indsats.justitsministeren tog sagen op i rådet (retlige og indre Anliggender)og opfordrede sine ministerkolleger samt Europa-Kommissionen ogEU’s terrorkoordinator til at sikre, at der blev lagt afgørende vægt påhensynet til forebyggelse af terrorhandlinger i forhandlingerne. i defølgende måneder arbejdede justitsministeren og fødevareministeren– i samarbejde med miljøministeren, udenrigsministeren samtøkonomi- og erhvervsministeren – intensivt på at påvirke forhandlin-gerne. danske embedsmænd og bombeeksperter præsenterede påmøder i rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionenresultaterne af de danske sprængningsforsøg, og de danske EU-ambassader opsøgte beslutningstagere i hovedstæderne for at sikre,at budskabet nåede frem til de rigtige.den intensive indsats bar frugt: Efter at danmark i begyndelsen havdestået helt alene, blev det danske forslag enstemmigt vedtaget afsamtlige EU-lande i sommeren 2008. Alle medlemsstaterne skal nuindføre en grænse på 45 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat ved salg afgødning til private. Forbuddet gælder ikke for salg til professionellelandmænd.

foto: scanpix

I 2008 blev Danmark mål for international terrorisme, sagde forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale tilFolketinget den 7. oktober og henviste til angrebet på den danske ambassade i Islamabad.

dEN fÆLLES UdENrIGS- oG SIKKErHEdSPoLITIK

DEN FÆLLES UDENRIGS-OG SIKKERHEDSPOLITIKEU er verdens største økonomi, verdensstørste frihandelsområde og verdens stør-ste donor af udviklingsbistand. Det for-pligter – og giver indflydelse på globalespørgsmål. Når EU-landene står sammenog taler med én stemme, kan EU væremed til at udbrede sikkerhed, stabilitet ogvelstand i verden.I 2008 viste EU igen, at man kanhandle, når det gælder. Da konflikten mel-lem Rusland og Georgien brød ud i som-meren 2008, var det EU, der fik enledende rolle i forhandlingerne om envåbenhvileaftale mellem de stridende par-ter. Det var også EU, som på rekordtid fikudsendt flere end 200 observatører, derskal overvåge, om aftalen overholdes. Ogdet var EU’s særlige repræsentant, somblev sat i spidsen for de samtaler mellemRusland og Georgien, der er en del af afta-len om våbenhvile.I Kosovo udsendte EU sin hidtil størsteog mest komplekse civile mission, EULEX,som vil omfatte ca. 1.900 politifolk og rets-statseksperter. Samtidig har EU fået over-draget en række opgaver fra FN. Fremovervil det derfor være EU, der står i spidsen forden internationale indsats, som skal hjælpetil med at skabe et stabilt, demokratisk ogmultietnisk samfund i Kosovo.Men det er ikke kun i nærområdet, atEU tager ansvar og handler. Også i Sudanhar EU været aktivt engageret. Med dan-skeren Torben Brylle i spidsen har EUarbejdet for, at fredsaftalen mellem Nord-og Sydsudan gennemføres, og at der findesen løsning i den vestlige Darfur-provins,hvor krigshandlinger har ført til en af vortids mest alvorlige humanitære kriser. EUhar også i 2008 lanceret en militær opera-tion i Tchad og Den CentralafrikanskeRepublik, hvor 3.700 europæiske tropperhar til opgave at beskytte de mange flygt-ninge og internt fordrevne, der bor i flygt-ningelejre langs grænsen til Darfur.EU har ligeledes øget sit engagement iAfghanistan i 2008. I oktober blev danskeKai Vittrup udnævnt til leder af EU’s poli-timission i Afghanistan. Vittrup har tilopgave at videreføre arbejdet med opbyg-ningen af de afghanske politistyrker. I maj2008 blev det besluttet at fordobleEU-politimissionens størrelse fra 200 til400 internationalt udsendte.Alt i alt er EU nu engageret i 13 inter-nationale missioner. Tre af missionerne ermilitære, og Danmark kan derfor som følgeaf forsvarsforbeholdet ikke deltage i dem.Det gælder operationen Althea i Bosnien-Hercegovina, operationen i Tchad/DenDemokratiske Republik Congo og opera-tion Atalanta, som er EU’s første sømilitæreoperation og er iværksat ud for Somaliaskyst for at bekæmpe pirateri i området.EU vedtog i 2008 en opdatering afDen Europæiske Sikkerhedsstrategi, der i2003 opstillede principper og satte mål forat fremme EU’s sikkerhedsinteresser. Denopdaterede strategi tager hensyn til de nyeog mere komplekse trusler som eksempel-vis klimaforandringer og energiforsynings-sikkerhed og til de ændrede globale magt-forhold.Det gør EU til en stærk udenrigspoli-tisk stemme, at man kan samtænke demange diplomatiske, politiske, økonomi-ske, bistandsmæssige og militære instru-menter. Dette brede samarbejde giver EUmulighed for at sætte handling bag sineord, og det gør EU-samarbejdet til et cen-tralt element i dansk udenrigspolitik.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

STyrKEdE BåndTil EU’S nABoEr

Særligt to initiativer var i 2008 med til atudbygge EU’s samarbejde med sine naboer.For det første etablerede EU sammen medni arabiske lande, Tyrkiet og Israel enUnion for Middelhavet. Og for det andetgik man i gang med at definere et nytpartnerskab, som skal styrke den østligedimension i EU’s naboskabspolitik.unionen for middelhavet

Der blev pustet nyt liv i Euro-Middelhavs-partnerskabet, da Unionen for Middel-foto: scanpix

havet blev etableret i juli måned. Partner-skabet er en udbygning af det tidligeresamarbejde mellem EU og middelhavs-landene og omfatter bl.a. ni arabiskelande, Tyrkiet og Israel. Målsætningen erat fremme fred, demokrati, samarbejde ogvækst i Middelhavsregionen.Formandskabet for Unionen forMiddelhavet vil være et fælles projekt foret EU-land og et sydligt partnerland. Detskulle gerne sikre, at begge grupper aflande føler et ejerskab for samarbejdet.Det er også hensigten, at Unionen skalhave en klarere politisk profil og væremere synlig. Det vil f.eks. kunne ske vedgennemførelsen af nye projekter inden forbl.a. søvejs- eller landevejstransport samtmiljø og energi til gavn for den enkelteborger i Unionen for Middelhavet. Der vilblive holdt topmøde for de lande, der ermed i Unionen, hvert andet år.Danmark var med til at sikre, at alleEU-lande – også dem, som ikke grænserop til Middelhavet – kan deltage på ligefod i Unionen for Middelhavet.

det østlige partnersk ab

På opfordring fra EU’s stats- og regerings-chefer fremlagde Europa-Kommissionen idecember 2008 en meddelelse, der læggerop til et større EU-engagement i de sekslande, som er omfattet af EU’s Naboskabs-politik: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien,Hviderusland, Moldova og Ukraine.Ud over at udbygge forbindelsernemellem EU og hvert af partnerlandeneforeslår Europa-Kommissionen, at de 27EU-lande og de seks partnerlande arbejdersammen på fire områder:1. Demokrati, god regeringsførelse ogstabilitet.2. Økonomisk integration og konvergensmed EU’s politikker.3. Energisikkerhed.4. Mellemfolkelige kontakter.Det østlige partnerskab blev vedtaget i for-bindelse med mødet i Det EuropæiskeRåd den 19.-20. marts 2009.

Udenrigsminister Per Stig Møller på besøg hos sin georgiske kollega umiddelbart før, konflikten mellem Georgien og Rusland brød ud.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

Gant'iadiGagra

Ritsa

ruslandAmteqliGulrip'shiTqvarch'eliOch'amch'ireGaliOk'umiK'vemo AzharaMestiaKhaishiLentekhiTsalenjikhaQazbegi

AbkhasienGudaut'a

Sokhumi

sortehavet

P'ot'i

Ts'ageriOniLajanurpekhiKhvanchkaraOqureshiZugdidiQemult'aAmbrolauriKharist'valaMartviliSach'khereTsqaltuboTqibuliKhoniSenakiTs'khinvaliChiat'uraAkhalgoriAbashaQornisiK'ut'aisi

BarisakhoP'asanauriT'ianet'iDushet'iSioni

Sydossetien

SamtrediaVaniBaghdat'i

Zestap'oni

AkhmetaT'elaviQvareliLagodekhi

Kharagauli

K'areliKhashuri

Gori

KaspiTs'khnetiSagarejoGurjaani

Lait'uri

Ozurget'iBorjomiAbast'umaniShuakheviValeBakurianiAkhalts'ikkeAspindzaAkhalk'alak'iNinotsmindaGorelovkaManglissi

K'obulet'i

Bat'umi

Ch'ak'vi

T'BILISI

T'rialet'i

BedianiBolnisi

Rust'aviDedop'listsqaroMarneuli

tyrkiet

armenien

aserbajdsjan

KrigEn i gEorgiEnnatten mellem den 7. og 8. august 2008 udbrød der kampe mellemgeorgiske styrker og sydossetiske separatister. Forud var gået enlængere periode med øget spænding mellem georgien og de toudbryderrepublikker, Abkhasien og Sydossetien. Tungt bevæbnederussiske landstyrker rykkede ind i Sydossetien med massiv luftstøtteog med støtte fra flådestyrker i Sortehavet. Efter voldsomme kampetrængte de russiske styrker georgierne tilbage og samtidig åbnedesendnu en front i Abkhasien. russerne fortsatte fremrykningen langt indi selve georgien. dermed var de to udbryderområder under fuld russiskkontrol, og georgiens hovedfærdselsårer var skåret over, så landet irealiteten var delt i to.den 12. august rejste EU’s formand, den franske præsident Sarkozy, tilMoskva og forhandlede en våbenhvile på plads. den 1. septembermødtes EU’s stats- og regeringschefer for at drøfte situationen. de gavEU-formandskabet mandat til at forhandle en præcisering af aftalen påplads. det lykkedes, da præsident Sarkozy, Europa-Kommissionensformand Barroso og EU’s høje repræsentant Solana besøgte Moskvaden 8. september.Moskva-aftalen indeholdt bl.a. en bestemmelse om tilbagetrækning afde russiske tropper fra bufferzoner i selve georgien på betingelse af, atEU inden den 1. oktober 2008 fik udsendt observatører til området.På rekordtid lykkedes det EU at udsende næsten 300 deltagere tilmissionen, hvilket var betydeligt flere, end man havde sat som mål.danmark stod for 10 observatører, som blev sat på hold sammen medkollegaer fra Finland og var blandt de første, der meldte sig operative.det danske bidrag består dels af politifolk og dels af medlemmer af detinternationale humanitære Beredskab, som finansieres af Udenrigsmi-nisteriet. i alt 22 EU-lande bidrog til missionen. EU har også udnævnten særlig repræsentant for konflikten i georgien, Pierre Morel, som erblevet en drivkraft i bestræbelserne på at finde varige løsninger forområdet.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

KoSoVo – EUlEX,EU’S STørSTEciVilE MiSSion

Efter mange års usikkerhed om Kosovosstatus, erklærede landet sig selvstædigt den17. februar 2008. Det skete efter en grun-dig og omfattende FN-ledet proces, somhavde gjort det tydeligt, at der reelt ikkevar andre muligheder. Alle sten var blevetvendt i forsøget på at indgå en aftalemellem Beograd og Pristina om Kosovosfremtidige status. Da det blev klart, at detvar umuligt, og at yderligere udsættelse afen afklaring kunne virke destabiliserende,udsendte Kosovo efter samråd og koordi-nering med bl.a. EU en ensidig uafhæn-gighedserklæring.foto: scanpix

EU’s dybe engagement i processen stil-lede store krav til den politiske vilje om athandle samlet – der var nemlig nogenintern EU-uenighed om Kosovos selvstæn-dighed. Fem EU-lande havde ved udgan-gen af 2008 endnu ikke anerkendt Kosovosom et selvstændigt land. Alligevel formå-ede EU at spille en helt afgørende politiskog praktisk rolle. Efter afslutningen af denFN-ledede proces var en kortere EU-ledetproces afgørende for at gøre det krystal-klart, at den politiske proces måtte slutte.På det praktiske plan lancerede EU –trods den interne uenighed om anerken-delsen – i dagene op til den forventedeselvstændighedserklæring sin største civileretsstatsmission nogensinde, EULEXKosovo. Der var nemlig ingen EU-uenig-hed om EU’s vilje til at bidrage til stabili-seringen af situationen i Kosovo – og meregenerelt på Balkan.EULEX Kosovo har til opgave athjælpe med at opbygge lokale politi- ogretsmyndigheder i Kosovo, og EU fik der-for en ledende og koordinerende rolle iarbejdet for at fremme stabilitet og stats-opbygning i Kosovo.

Allerede i marts begyndte udsendelsenaf personel. Det var meningen, at missio-nen skulle være helt på plads, indenKosovos grundlov trådte i kraft den 15.juni 2008. Men tidsplanen kunne ikkeoverholdes. I Serbien betragtede mannemlig det, at EU’s mission skulle over-tage den rolle, FN’s mission, UNMIK,tidligere havde haft, som et symbol påKosovos uafhængighed og modsatte sigderfor missionen.Kosovo, Serbien og det internationalesamfund blev i oktober 2008 enige om, atEULEX skulle fungere under UNMIK’sneutrale ramme. Serbien så dette som engaranti for, at Serbiens territoriale integri-tet blev respekteret, og missionen kunneendelig iværksættes.I december 2008 lykkedes det at fåSerbien til at acceptere, at EULEX ogsåomfatter de områder i det nordligeKosovo, hvor flertallet af indbyggerne er afserbisk oprindelse. På den måde undgikman at dele Kosovo i et område for EULEXog et område for UNMIK, som kunnehave cementeret serbisk dominans i detnordlige Kosovo.Ved udgangen af 2008 omfattede mis-sionen 1.500 internationalt udsendtemedarbejdere og 500 lokaltansatte.Danmark bidrager med 55 personer tilmissionen. Det er politifolk, dommere,anklagere, fængselsfunktionærer, admini-strativt personale og toldeksperter. I løbetaf vinteren 2009 forventes missionen at nåden fulde kapacitet på 1.900 internatio-nalt udsendte og 1.100 lokalt ansatte.

EU er aktiv i genopbygningsarbejdet på Det Vestlige Balkan. På billedet ses franskmandenYves de Kermabon, der står i spidsen for EU’s mission, som hjælper med opbygning afKosovos politi og retsvæsen.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

EU’S indSATSMod PirATEr

foto: scanpix

Som reaktion på den stigende pirataktivi-tet i farvandet ud for Somalias kyst iværk-satte EU i december 2008 for første gangnogensinde en maritim militæroperation– Operation Atalanta. Operationen har tilformål at beskytte skibe, der sejler forWorld Food Programme (WFP) medfødevarehjælp til nødlidende i Somalia ogyde beskyttelse til den civile skibsfart udfor Somalias kyst.Operation Atalanta er iværksat somreaktion på gentagne anmodninger fra FN’sSikkerhedsråd om en styrket indsats tilbeskyttelse af WFP-sejladserne fra Kenya tilSomalia, som udgør den vigtigste forsy-ningskanal for fødevarebistand til Somaliasmange flygtninge og internt fordrevne.Uden militær eskorte er det på grund af denstigende trussel fra pirater i området ikkemuligt at gennemføre WFP-sejladserne.Fra operationens start den 8. december2008 og frem til udgangen af marts 2009blev der eskorteret 19 skibe fra WFP, med-bringende hvad der svarer til fødevarebeho-vet i samme periode for mere end 1,5 milli-oner mennesker. I øjeblikket udgøresoperationen af flådebidrag fra Frankrig,Tyskland, Spanien, Grækenland og Italien.Det ventes, at flere lande, herunder Sverige,Belgien, Nederlandene og Norge, vil sendeoperationelle bidrag i nær fremtid.Som følge af det danske EU-forbeholdpå forsvarsområdet er Danmark afskåret fraat deltage i Operation Atalanta og eskortenaf fødevareskibe til Somalia, så længe denneforegår under EU-kommando.Endvidere har EU den 6. marts 2009 iforbindelse med iværksættelsen af Opera-tion Atalanta indgået en aftale med Kenyaom overdragelse af formodede tilbage-

EU’s sømilitære operation ATALANTA beskytter skibe mod pirater ud for Somalias kyst.Danmark kan ikke deltage på grund af forsvarsforbeholdet.

holdte pirater. Danmark er ligeledes afskå-ret fra at deltage i denne aftale på grund afdet danske EU-forbehold på forsvarsområ-det.I perioden fra september 2008 tiljanuar 2009 var Danmark til stede i områ-det ud for Somalias kyst med støtteskibetAbsalon, der anførte den multinationaleTask Force 150, hvis opgaver omfattedebekæmpelse af pirateri. Danmark har til-lige i perioden februar-marts 2008 i ennational ramme varetaget ansvaret foreskorte af WFP-fødevareskibe til Somalia,en opgave Danmark overtog fra Frankrig.Da Danmark ikke kan deltage i overdragel-sesaftalen med Kenya, arbejder Danmarkbilateralt på at indgå en overdragelsesaftalevedrørende retsforfølgning af tilbageholdteformodede pirater med Kenya.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

MEnnESKE-rETTighEdEr

EU’s indsats på menneskerettighedsområ-det er flerstrenget. Den består bl.a. afdirekte kontakter mellem EU og tredje-lande, når menneskerettighederne bliverkrænket, og af en fælles EU-tilgang i mul-tilaterale fora som f.eks. FN.EU reagerer løbende, når der skerovertrædelser af menneskerettighederneforskellige steder i verden. EU har derforogså i 2008 protesteret mod dødsstraffe,tortur, forfølgelse og fængsling af menne-skerettighedsforkæmpere og indgreb overfoto: scanpix

for ytrings- og religionsfrihed, herunderkrænkelser af religiøse mindretals rettig-heder. Desuden er menneskerettigheder ogdemokrati et emne, når EU laver sam-arbejdsaftaler med andre lande.FN er et omdrejningspunkt for men-neskerettighedsarbejdet, og derfor ogsåcentralt for EU’s indsats på området. IFN’s Menneskerettighedsråd har EU i2008 søgt at få fokuseret arbejdet på atvedtage resolutioner – f.eks. om Sudan,Burma og Den Demokratiske RepublikCongo – der kan forbedre menneskeret-tighedssituationen i en række lande. Dethar imidlertid været vanskeligt, ogMenneskerettighedsrådet har til trods forEU’s modstand vedtaget landeresolutio-ner, der rent faktisk indskrænker menne-skerettighederne. Det gælder bl.a. i for-hold til ytringsfriheden.EU har presset på for, at en ny såkaldtgennemgangsproces i FN’s Menneskeret-tighedsråd, som bruges til at vurdere, omet land lever op til sine forpligtelser, bliveret stærkt kort i arbejdet for respekt af men-

neskerettighederne. I 2008 blev 32 landegennemgået, herunder flere EU-lande.Processen er et nyttigt instrument til atfremme dialogen om menneskerettigheds-situationen i de enkelte lande. Desværre erder andre medlemmer i FN, der modarbej-der dette og gerne ser en udvanding afanbefalingerne om, hvordan landerappor-terne bør følges op.I FN benytter EU også det tredjeudvalg under FN’s Generalforsamling,som beskæftiger sig med sociale, humani-tære og kulturelle forhold, til at sættefokus på krænkelser af menneskerettig-heder. I 2008 har EU arbejdet aktivt for atfremlægge egne resolutioner, bl.a. omNordkorea, Burma, religiøs intolerance ogbørns rettigheder. Herudover er EU kon-struktivt gået ind i behandlingen af andreresolutioner. Det lykkedes også i år medEU’s aktive engagement at få vedtaget entværregional resolution om et moratoriumfor dødsstraf – oven i købet med et størreflertal end i 2007. EU var i øvrigt banner-fører på en erklæring om seksuelle minori-teters rettigheder.EU har været særdeles aktiv i forbere-delserne af den såkaldte Durban II-konfe-rence, som fandt sted under FN’s rammeri april 2009.Udover FN har EU også benyttetandre multilaterale fora, såsom Europa-rådet og OSCE, til at fremme menneske-rettighedsspørgsmål.

Udenrigsminister Per Stig Møller arbejder aktivt for respekt af menneskerettighederne.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

MEllEMøSTEn

foto: scanpix

EU er bredt engageret i de konflikter, derer i Mellemøsten. Hvad angår konfliktenmellem Israel og det palæstinensiske selv-styre, har EU gennem hele 2008 forsøgt atmedvirke til fremskridt i fredsforhandlin-ger, der gennem Annapolis-processen harfundet sted mellem Israel og palæstinen-serne. EU har deltaget i Mellemøst-kvartetten og været fysisk til stede i regio-nen, bl.a. som følge af EU’s politimission,EUPOL COPPS. EU er den største donortil det palæstinensiske selvstyre, både iform af humanitær støtte, især til Gaza, ogstøtte til opbygning af en palæstinensiskstat i form af institutionsopbygning, sik-kerhed mv. EU besluttede i december2008 at opgradere samarbejdet med Israel.EU´s forbindelser med Syrien var iløbet af 2008 under forandring. Der varbaggrund for igen at styrke forbindelsernemed Syrien, efter Syriens og Libanons aftalei juli om at oprette diplomatiske forbindel-ser og efter de indirekte fredsforhandlingermellem Syrien og Israel. Den tidligeresuspenderede associeringsaftale med Syrienforventes derfor underskrevet i 2009.I Libanon er situationen mærkbart sta-biliseret, efter at de stridende politiskegrupperinger blev enige om Doha-aftalen imaj 2008. EU har meget stærkt tilskyndetog støttet denne udvikling, der er væsentligfor stabiliteten i regionen. Danmark gjordei 2008 sit for at bidrage til en stabil situa-tion i området ved bl.a. sammen medTyskland at forbedre grænsekontrollen i detnordlige Libanon ved grænsen til Syrien.Udviklingen i Iran stiller EU over foren række udfordringer. EU spiller en sær-lig rolle i det diplomatiske arbejde for at fåIran til at leve op til sine internationale

En betjent fra EU’s politimission i snak med palæstinensiske politifolk.

forpligtigelser. Det drejer sig især om Iransatomprogram, som vækker bekymring iEU. EU har i 2008 drøftet atomprogram-met med Iran, på vegne af også USA,Rusland og Kina. I juni 2008 præsente-rede EU Iran for et forhandlingsudspil,der blandt andet præciserede EU’s tilbudom assistance til etablering af en iranskcivil letvandsreaktor. Udspillet har doghidtil ikke ført til resultater. EU hargennemført de sanktioner, som er vedtageti FN og rettet mod det iranske atompro-gram. EU overvejer løbende, hvordan mankan fremme behandlingen af sagen iSikkerhedsrådet. Også menneskerettig-hedssituationen i Iran er vanskelig, og EUtager løbende konkrete sager op med deiranske myndigheder, bl.a. om dødsstrafog situationen for mindretal. Danmarkbakker aktivt op om denne indsats.EU’s relationer til Irak er blevet styrketgennem det sidste år. EU er engageret i en

politisk dialog og forhandler om en han-dels- og samarbejdsaftale. EU er en af destørste bidragsydere til genopbygningen aflandet. EU’s bidrag til at styrke retssikker-heden og respekten for menneskerettig-heder sker bl.a. gennem en såkaldt rets-statsmission (EUJUST LEX). Missionenbidrager bl.a. til træning af irakisk politiog retsvæsen via kurser i EU’s medlems-lande. Danmark var i 2008 vært for trekurser i menneskerettigheder, samarbejdeog ledelse. I alt 182 irakere har deltaget ikurserne i Danmark. EU besluttede i2008 at forlænge missionens mandat tiludgangen af 2009, og det vil eventueltkunne forlænges yderligere. I 2009 ventesmissionen at gennemføre pilotaktiviteter isikre områder af Irak. Fra dansk side harman aktivt arbejdet for at styrke missio-nens forankring i Irak.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

EU’SUdViKlingS-BiSTAnd

EU er verdens største donor af udviklings-bistand. Det betyder derfor noget, når EUsætter fokus på et særligt område eller ensærlig problemstilling. I 2008 var det isærfødevarekrise og klimaforandringer, somvar i fokus. Men der blev også gjort en storindsats for at gøre udviklingsbistanden såeffektiv som muligt. EU’s indsats var afgø-rende, da det i december 2008 lykkedes atfå donorlandene til at bekræfte, at den øko-nomiske og finansielle krise ikke rokker vedmålsætningen om at give udviklingsbistandsvarende til 0,7 pct. af deres BNI.fødevarebistand

ger, der blev lanceret i slutningen af 2007.Det er et initiativ, som skal støtte konkreteklimaindsatser i de fattigste og mest sårbareudviklingslande. Samtidig er det tanken, atinitiativet skal føre til, at der kommer endialog og muligvis skabes alliancer mellemEU-landene og særligt de fattigste udvik-lingslande i processen frem til COP15.Klimaforandringernes betydning forEU’s udviklingsbistand rækker videre endfattigdomsbekæmpelse. EU er i 2008 gåeti gang med at analysere de sikkerhedspoli-tiske aspekter af klimaforandringerne.Resultaterne af dette arbejde vil indgå iEU’s fremtidige regionale strategier, her-under f.eks. EU-Afrika-strategien. Sam-tidig har man i 2008 fortsat arbejdet medEU-Afrika-energipartnerskabet, som bl.a.skal forbedre Afrikas adgang til klima-

venlige, vedvarende energiløsninger. En afde konkrete indsatser under EU-Afrika-energipartnerskabet har været at forberedegenopfyldningen af EU’s såkaldte energi-facilitet, som er en pulje af midler fra bådeEU-budgettet og medlemslandene, derskal bruges til at støtte lokale klimavenligeenergiløsninger, som f.eks. vind- og sol-energiprojekter.effektivisering af udviklingsbistanden

EU’s udviklingsbistand skal være effektiv, såman får mest muligt for pengene. Det varemnet for et højniveaumøde i Ghana i sep-tember 2008, som var præget af Europa-Kommissionens og bl.a. Danmarks ambi-tion om at styrke rammerne for, hvordanudviklingsbistanden gennemføres effektivt.

EFFEKTiV BiSTAndAccra-handlingsplanen fra 2008 skal gøre udviklingsbistanden mere effektiv ved:• øgetdemokratisk ejerskabvia inddragelse af civilsamfundet og parlamenterne i udviklings-processen.• øget brug af udviklingslandenesegne systemer og procedurer.• øgetgennemsigtighed, forudsigelighed og gensidig ansvarlighedmed indbyggetforpligtelse til at offentliggøre udbetalings- og implementeringsplaner med et 3-5-årsperspektiv.Efter pres fra EU og danmark er Accra-handlingsplanen nu blevet et stærkt instrument til atstyrke arbejdet for fremme afligestilling og menneskerettighederi udviklingsarbejdet.

Da fødevarepriserne i begyndelsen af 2008skød i vejret, ramte det især udviklingslan-dene hårdt. Mange millioner menneskerblev sendt ud i fattigdom, sult og fejlernæ-ring. Det reagerede EU på ved at afsættemidler til en såkaldt fødevarefacilitet, hvorpengene skal anvendes til at give støtte tilfødevaresikkerhed og landbrug i udvik-lingslandene. Det gælder både fødevarebi-stand og støtte til køb af såsæd og gødning.klima og udvikling

foto: dorthe lysdal

Sammenhængen mellem klima og udvik-ling var et fokusområde for EU’s udvik-lingsbistand i 2008. Det skyldes, at udvik-lingslandene er særligt sårbare over forklimaforandringer, som mange steder gørdet umuligt at bekæmpe fattigdom. Detunderstreges bl.a. i rapporterne fra FN’sKlimapanel.EU er derfor i gang med et se på, hvor-dan klimahensyn bedst integreres i udvik-lingssamarbejdet. I 2008 arbejdede manisær med den praktiske gennemførelse afEU’s Globale Alliance for Klimaforandrin-

Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøger en masailandsby i Tanzania.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

EU og AFriKA

foto: scanpix

congo

EU spillede en aktiv rolle i DenDemokratiske Republik Congo (DRC) i2008 for at sikre en fredelig løsning på demange konflikter i regionen. EU var medtil at gennemføre en fredskonference iGoma i januar, hvor 21 oprørsgrupper iKivu-provinserne accepterede at lade sigafvæbne og demobilisere. Implemente-ringen af aftalen var langsommelig, og iaugust genoptog en enkelt oprørsgruppekampene i det nordlige Kivu. Det førte tilomfattende interne flygtningestrømme ogen humanitær katastrofe. Intens diploma-tisk indsats af EU, Den Afrikanske Union(AU) og FN førte til genoptagelse af freds-forhandlinger i november. EU er substan-tielt engageret i DRC med to missioner,EUPOL og EUSEC, og med omfattendehumanitær bistand. EU anses af alle aktø-rer i regionen som en værdifuld partner,der er med til at fremme fred.sudan

Kampe mellem oprørsgrupper i Den Centralafrikanske Republik Congo har ført til massiveflygtningestrømme og en humanitær katastrofe.

EU yder omfattende støtte til humanitæreformål og udviklingsindsatser i Sudan,herunder den vestlige Darfur-provins,hvor en af vor tids mest alvorlige humani-tære kriser udspiller sig. EU arbejder ogsåaktivt på at gennemføre fredsaftalen mel-lem Nord- og Sydsudan, ligesom EUbidrager til at finde en løsning på konflik-ten i Darfur. EU’s særlige repræsentant forSudan – danskeren Torben Brylle – koor-dinerer og forbereder EU’s politiske ogdiplomatiske initiativer i Sudan og Darfur,bl.a. som EU’s repræsentant i forbindelsemed Darfur-fredsforhandlingerne.Samtidig har EU udsendt en militæroperation, EUFOR, til Tchad og DRC.

Som supplement til den fælles FN-AU-mission i Darfur har EU’s operation med-virket til at beskytte de mange flygtningeog internt fordrevne, der bor i flygtninge-lejre langs grænsen til Darfur. Dermedmindskes også risikoen for, at Darfur-konflikten breder sig yderligere til nabo-landene. Danmark deltager ikke i operati-onen som følge af forsvarsforbeholdet.EUFOR’s mandat udløb i marts 2009,hvor FN-styrker tog over.zimbabwe

Den politiske krise i Zimbabwe fyldtemeget på EU’s dagsorden i 2008. EUopretholdt og udvidede sine målrettedesanktioner over for landets magtelite.Sanktionerne består af en våbenembargo,forbud mod visum til indrejse i EU-landeog indefrysning af finansielle aktiver forpræsident Mugabe og personkredsenomkring ham. EU’s udenrigsministreudtrykte i flere erklæringer bekymringover udviklingen i landet, herunder den

alarmerende humanitære situation, som iefteråret 2008 blev yderligere forværretmed udbrud af kolera. I de regelmæssigekonsultationer med bl.a. Den AfrikanskeUnion og Samarbejdsorganisationen fordet sydlige Afrika (SADC) har EU under-streget behovet for et aktivt afrikanskengagement i forhold til Zimbabwe.Det lykkes den 15. september rege-ringspartiet Zanu-PF og de to MDC-oppositionspartier at nå til enighed om enmagtdelingsaftale i Zimbabwe. Sydafrikaspillede på vegne af SADC en vigtig rolle iat få aftalen færdigforhandlet. EU harfulgt opfølgningen på aftalen tæt, men harhidtil måttet konstatere, at der ikke eropnået reelle resultater. Den senesteudvikling i Zimbabwe, hvorefter derultimo januar 2009 opnåedes enighed omdannelse af en samlingsregering, vil forhå-bentlig markere et vendepunkt iZimbabwes udvikling.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

EU og ASiEn

topmøde mellem eu og asien (asem)

eu-kina

Urolighederne i Tibet i marts 2008medførte gnidninger i forholdet mellemEU og Kina. EU opfordrede både underog efter urolighederne i tydelige vendin-ger Kina til at være tilbageholdende ogtil at forhandle med Dalai Lamas repræ-sentanter. Det årlige EU-Kina-topmødeblev efter kinesisk ønske udsat, bl.a.fordi Kina misbilligede, at den franskepræsident havde mødtes med DalaiLama.

Det syvende topmøde mellem EU ogAsien (ASEM) blev afholdt i Beijing ioktober 2008. ASEM er et samarbejdemellem EU og 16 asiatiske lande (Brunei,Burma, Cambodja, Filippinerne, Indien,Indonesien, Japan, Kina, Laos, Malaysia,Mongoliet, Pakistan, Singapore, Sydkorea,Thailand og Vietnam). Topmødet iBeijing var det første med deltagelse af denye medlemmer Bulgarien, Rumænien,Indien, Pakistan, Mongoliet samtASEAN-sekretariatet. Drøftelserne på top-mødet var især koncentreret om denfinansielle krise og klima. Danmark varrepræsenteret ved statsministeren, derholdt et indlæg om klima.eu og pakistan

udenlandske valgobservatørmission i lan-det. Observatørmissionens konklusionerbruges af EU til at fortsætte støtten tilopbygning af demokratiske institutioner.Pakistans regering er under pres fra terro-rister, der i årevis har angrebet regerings-mål og i 2008 i stigende omfang ogsåudenlandske mål. Terrorbomberne modden danske ambassade og Hotel Marriottvar tragiske eksempler på dette. EU valgtepå dansk opfordring i december 2008 atstøtte den demokratisk valgte regering vedat beslutte at styrke relationerne tilPakistan bl.a. gennem styrket handel ogøget politisk dialog.eu-topmøde med indien

Pakistan indledte 2008 som et militær-styre, men endte året med en demokratiskvalgt regering og præsident. I april gen-nemførtes vellykkede parlamentsvalg, hvorden afdøde Benazir Bhuttos parti,Pakistan Peoples Party (PPP), vandt enovervældende sejr. EU støttede den demo-kratiske proces ved at have den største

I september 2008 drøftede EU og Indienpå deres niende topmøde de store globaleudfordringer, som verden står overfor idag, herunder klimaforandringer og situa-tionen i Afghanistan. EU og Indien varenige om, at forhandlingerne om en fri-handelsaftale skulle afsluttes hurtigstmuligt. Indien er der dog fortsat skeptiskover for EU’s ønske om en bredere part-nerskabsaftale.

foto: scanpix

Tilhængere af Pakistan Peoples Party fester i gaderne efter et vellykket demokratisk parlamentsvalg i april 2008.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

EFFEKTiVBiSTAndcyklonen nargis ramte den 2. maj 2008Burma/Myanmar. Fn vurderer, at cyklonenmedførte ca. 140.000 døde eller savnede,og at ca. 2,4 mio. mennesker fik behov fornødhjælp.EU besluttede i maj at yde katastrofe-hjælp for knap 90 mio. kr. og fødevare-bistand for godt 37 mio. kr.På grundlag af en mere præcis vurderingaf katastrofens omfang og nødhjælpsbe-hovet besluttede EU i december at bevilgeyderligere knap 165 mio. kr. over en 18måneders periode fordelt på godt 37 mio.kr. i fødevarebistand og godt 127 mio. kr. ihumanitær bistand. Bistanden skal gå tilat afhjælpe de humanitære behov indenfor vand og sanitet, husly, ernæring,fødevarer og genopbygningsaktiviteter.Udmøntningen af disse midler er stadig igang.Samlet set har EU i alt bidraget med ca.292 mio. kr. til ofrene for nargis.

foto: scanpix

EU’s politimission i Afghanistan ledes af danske Kai Vittrup.

eu-afghanistan

EU er en af de største donorer i Afghani-stan med et budget på 500 mio. euro for2008-2010. EU’s engagement fokuserer påtre områder: retssektorreform, udvikling aflanddistrikter og sundhed.Opbygningen af en troværdig og effek-tiv politistyrke i Afghanistan er blandt destørste og mest afgørende udfordringer forden samlede indsats. EU valgte i juni2007 at etablere politimissionen EUPOL.Missionens formål er at bidrage til at sikrekvaliteten i politiarbejdet gennem træningog rådgivning på strategisk niveau samtuddannelse af afghanske polititrænere.Den grundlæggende filosofi bag missio-nens arbejde er, at det er nødvendigt medafghansk involvering og medejerskab, hvisder skal skabes en positiv og bæredygtigopbygning af de afghanske politistyrker.Der er ca. 200 internationalt udsendtetil EUPOL. De fleste er civile politifolk.Arbejdsbetingelserne i Afghanistan er van-skelige, og det var derfor først i sommeren2008, at EUPOL var fuldt deployeret, ogat målsætningen om, at EUPOL skullevære tilstede i 15 af Afghanistans 34 pro-

vinser, blev nået. I oktober 2008 blev dan-ske Kai Vittrup udnævnt til missionscheffor EUPOL. Vittrup har stor internationalerfaring og har tidligere stået i spidsen forFN-indsatser på politiområdet i bl.a.Kosovo og Sudan.Vittrup og EUPOL står nu over for enudfordrende opgave med at fordoble mis-sionens kapacitet til 400 internationaltudsendte. Det er vanskeligt, fordi sikker-hedssituationen er skrøbelig, og fordi derikke er nok egnede politifolk til rådighed.Danmark bidrager foruden Kai Vittrupmed 13 politifolk og to civile rådgivere tilEUPOL missionen.EU udnævnte i september 2008 EttoreSequi som EU’s særlige repræsentant iAfghanistan. Den særlige repræsentant skalbl.a. orientere medlemslandene om udvik-lingen i landet og hjælpe med at koordinereEU’s indsats. EU hævede i 2008 sit huma-nitære bidrag med 31 mio. euro på grundaf et stigende behov. En del af bistanden ergået til at bistå hjemvendte flygtninge fraPakistan og Iran. Danske NGO’er harværet partnere i denne indsats og bidrog tilf.eks. vandforsyning og husly.

den FÆlle s udenriGs- oG siKKerHedspoliTiK

EU oglATinAMEriKA

Det femte topmøde mellem EU og delatinamerikanske og caribiske lande blevafholdt den 16. maj 2008 i Peru, hvor 60foto: scanpix

lande deltog. Danmark var repræsenteretaf udenrigsminister Per Stig Møller. Top-mødets to temaer var ”fattigdom, ulighedog inklusion” samt ”bæredygtig udvikling:miljø, klimaændringer og energi.” Klimastod højt på dagsordenen, og der var enig-hed om at styrke samarbejdet på detteområde og at arbejde for en ambitiøs, glo-bal klimaaftale for perioden efter 2012.EU besluttede i 2008 at etablere etstrategisk partnerskab med Mexico.Partnerskabet vil ligne det, der i 2007 blevetableret mellem EU og Brasilien, somomfatter områder som styrket regionaltsamarbejde og samarbejde om fred og sik-kerhed samt bæredygtig udvikling.

EU forhandler samtidig med to grup-per af latinamerikanske lande om at indgå”associeringsaftaler”. Forhandlingernemed de centralamerikanske lande forløberplanmæssigt og vil formentlig kunneafsluttes i 2009. Forhandlingerne medAndin-landene (Bolivia, Colombia,Ecuador og Peru) er derimod løbet ind ialvorlige vanskeligheder, især på grund afintern uenighed mellem Andin-landeneom aftalens handelsdel.

Peru var rammen om det femte topmøde mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande i maj 2008.

2008

beretning til folketinget vedrørende udviklingen i den europæiske union

Asiatisk Plads 21448 København KTelefon: 33 92 00 00Telefax: 32 54 05 33E-mail:[email protected]Internet: www.um.dk

2008Designgr afik.Dk /12686

ISBN 978-87-7089-178-5 (trykt version)ISBN 978-87-7089-179-2 (elektronisk version)