EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 451
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 39. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag d. 20. maj 2009

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael

Aastrup Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Pia

Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Per

Husted (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær

(RV), Per Clausen (EL), Høgni Hoydal (TF).

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, viden-

skabsminister Helge Sander og fødevareminister Eva

Kjer Hansen

Desuden deltog:

Punkt 1. Afgivelse af beretning om decharge til Kommissionen for

gennemførelsen af EU's budget

EUU alm. del (08) – bilag 385 (udkast til beretning om decharge)

Dette punkt blev behandlet for lukkede døre.

1237

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Punkt 2. Samråd med økonomi- og erhvervsministeren vedr.

samrådsspørgsmål A om kapital- og hedgefonde

KOM (2009) 0207

KOM (2009) 0207 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

KOM (2009) 0207 – bilag 1 (Poul Nyrup Rasmussens brev til

Barroso om direktivforslaget)

EUU alm. del (072) – bilag 373 (Europaudvalgets beretning af

30/5-08)

EUU alm. del (08) – bilag 89 (Europaudvalgets beretning af

14/11-08)

EU-note (08) – E 49 (notat af 18/5-09 fra den økonomiske

konsulent)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan Kommissionens forslag til regulering

af de finansielle markeder, herunder særligt kapital- og hedgefonde, harmone-

rer med det danske indspil vedtaget i Europaudvalgets beretning af 14. no-

vember 2008. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvad regeringen vil

foretage sig i forlængelse af Kommissionens forslag og det danske indspil.”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet. Skuffelsen i Europaudvalget

er stor, idet Kommissionens udspil ligger milevidt fra det indspil, Folketinget

sammen med regeringen har sendt, og også ligger milevidt fra det, Europa-

Parlamentet har vedtaget.

Han pegede på, at Poul Nyrup Rasmussen som formand for det europæiske

socialistparti sammen med formanden for socialistgruppen i Europa-Parla-

mentet, Martin Schulz, og formanden for Europa-Parlamentets økonomiud-

valg, Pervenche Berès, havde skrevet et meget kritisk brev til Kommissionens

formand Barroso, og spurgte, hvordan økonomi- og erhvervsministeren vurde-

rede dette brev.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Forhåbentlig kan jeg være med til på

nogle punkter måske at få afklaret, hvad det er, forslaget går ud på, og hvad

der er af øvrige initiativer.

Jeg har tænkt mig først overordnet at redegøre for sammenhængen mellem

direktivforslaget og vort danske indspil.

Bagefter vil jeg på de væsentligste punkter gå lidt mere i detaljer med hensyn

til, hvor forskellene er, og også hvor lighederne ligger.

Vi har lavet et skema, som jeg vil omdele nu.

Jeg vil god starte med at sige, at på nogle punkter er der faktisk store ligheder

mellem det danske indspil og direktivforslaget. Det er jeg naturligvis meget

tilfreds med.

1238

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Men det er selvfølgelig også klart, at direktivforslaget ikke på alle punkter er

en direkte spejling af det danske indspil. Direktivforslaget og andre EU-

initiativer forfølger helt klart de samme mål, som det danske indspil forfølger,

men direktivforslaget går dog til tider en anden vej for at nå dertil.

Det danske indspils elementer om f.eks. kapitalfonde er primært rettet mod de

virksomheder, som kapitalfondene køber – altså porteføljevirksomhederne.

Det kan også ud fra en samfundsøkonomisk betragtning være mest interes-

sant at vide, hvad der sker med porteføljevirksomhederne.

Direktivforslaget retter sig kun mod dem, der administrerer fondene, altså fon-

denes forvaltningsselskaber, og ikke mod fondene eller enhederne selv.

Derudover vil jeg også fremhæve, at EU har igangsat andre initiativer, der

omfatter en stor del af de øvrige danske elementer fra indspillet – blot i et an-

det regi og på en anden måde.

Eksempelvis har Kommissionen udsendt nogle henstillinger om lønningerne,

og et forslag om den fremtidige finansielle infrastruktur er på vej om nogle

uger.

Dernæst har Kommissionen også udstedt en forordning om kreditvurderings-

bureauer.

Så det er vigtigt at holde sig for øje, at elementerne fra det danske indspil fak-

tisk er at genfinde i en del af de tiltag, som EU har igangsat med henblik på at

genskabe den finansielle stabilitet.

Vi kan først se på øget åbenhed ved overtagelse af større virksomheder. Det

danske indspil indeholdt forslag til øget åbenhed ved overtagelser af større

virksomheder. På dette punkt er det min vurdering, at direktivforslaget i rela-

tion til børsnoterede virksomheder er lige så dækkende som det danske ind-

spil, men i relation til ikke-børsnoterede virksomheder går det danske indspil

noget længere.

For så vidt angår registrering og godkendelse af kapital- og hedgefonde inde-

holdt det danske indspil to forslag, der tilsammen gik på en registrerings- og

godkendelsesordning for såvel kapital- og hedgefonde som for deres forvalt-

nings- og administrationsselskaber. I direktivforslaget har man ikke kapital- og

hedgefondene med, men kun deres forvaltnings- og administrationsselskaber.

Det er dog min opfattelse, at direktivforslaget også på dette punkt er et virke-

ligt godt skridt i den rigtige retning.

Ganske vist retter direktivforslaget sig kun mod forvaltningsselskaberne, men

graden af åbenhed er i sidste ende meget lig den, som opnås med de danske

forslag. Men det danske indspil er altså en smule mere dækkende.

For så vidt angår bedre beskyttelse af medarbejdere ved kapitalfondsopkøb af

virksomheder er der i det danske indspil i punkt 11 foreslået en øget informa-

tion og en høring af medarbejdere, når kontrollen med den pågældende virk-

somhed overføres som følge af f.eks. et kapitalfondsopkøb.

Direktivforslaget er ikke en afspejling af det danske forslag på dette punkt,

men det indeholder tiltag, der ligesom det danske har fokus på øget informa-

1239

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

tion til de medarbejdere, der arbejder på virksomheder, som er ved at blive

opkøbt af f.eks. en kapitalfond.

Så det er min vurdering, at direktivforslaget vil sikre tilstrækkelig information til

medarbejderne.

For så vidt angår styrkede kapitalkrav og forsvarlig gældsætning indeholdt det

danske indspil forslag om en evaluering af de gældende kapitalberedskabs-

regler for at vurdere, om de er dækkende.

Bekymringen var særligt begrundet i kapitalberedskabet i de virksomheder,

der overtages af kapitalfonde.

De danske regler om kapitalberedskab kræver nemlig et løbende tilsyn med,

om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt – baseret på en

konkret og samlet vurdering af de udfordringer, som selskabet måtte stå over

for.

På dette punkt kan det konstateres, at direktivforslaget ikke er særligt tæt på

det danske indspil, idet der f.eks. kun foreslås mindre kapitalkrav i selve for-

valtningsselskabet – og ikke eksempelvis i en kapitalfonds porteføljevirksom-

hed.

I det danske indspil blev der også foreslået udarbejdelse af et regelsæt med

det formål at begrænse hedgefondes gældsætning og sikre, at gældsætnin-

gen løbende altid er forsvarlig.

Indspillet lagde også op til, at man kunne overveje at undersøge muligheder-

ne for et egentligt gældsloft.

Direktivforslaget har uden tvivl fokus på gældssætningen, men direktivforsla-

gets tilgang er i stedet åbenhed og gennemsigtighed – og altså ikke nogen

materielle begrænsninger på gældsforholdene. Der bliver sagt, at der skal

være åbenhed og gennemsigtighed, men man går altså ikke ind og siger, at

der skal være materielle begrænsninger.

Direktivforslaget lægger op til, at forvaltningsselskaberne skal oplyse såvel

investorer som myndigheder om deres gældsfinansiering og gældsforhold. Og

i særlige tilfælde kan myndighederne af hensyn til f.eks. sikringen af den

finansielle stabilitet begrænse forvaltningsselskabets låneoptagelse. Det er

altså med i direktivforsalget. Det sidste tiltag finder jeg er virkelig godt.

Samlet må man sige, at direktivforslaget ligesom det danske indspil har fokus

på uforsvarlig gældsætning – og det glæder mig – men tilgangen er en lidt

anden end den, vi vælger i vores indspil.

Alt ialt synes jeg – som jeg sagde i starten – at man kan finde en del elemen-

ter fra det danske indspil i direktivforslaget.

På nogle punkter er der en stor lighed, mens der på andre punkter gås andre

veje i direktivforslaget – men de samme mål forfølges og nås.

Men der er selvfølgelig plads til forbedringer. Det skal selvfølgelig også siges.

Hvad så nu?

1240

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Nu skal direktivforslaget forhandles. Det bliver primært under det svenske

formandskab i anden halvdel af 2009, og den danske linie vil selvfølgelig klart

være at få så meget fra indspillet med som overhovedet muligt.

Vi vil dermed tage hvert forhold og vurdere, om de veje, som Kommissionen

foreslår, sikrer det samme som det danske indspil.

Indspillet er stadig udtryk for den danske politik på området og dermed rege-

ringens benchmark.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg har tænkt mig løbende at holde udvalget

orientereret om, hvordan de kommende direktivforhandlinger forløber, så

Europaudvalget får en løbende opdatering på, hvordan det går med forslaget.

Svend Auken

refererede hovedpunkterne i den kritik, der er i brevet fra Poul

Nyrup Rasmussen m.fl., nemlig: Der sker kun en rent teknisk registrering af

forvalterne, ikke en godkendelse af fondene. Fonde uden for EU kan operere

uden at behøve at registrere sig. Der er ikke noget om skatteforhold, kapital-

forhold, strategioplysninger og aflønning af ledende medarbejdere. Fonde

under en grænse, som næsten svarer til 2 mia. kr., er ikke omfattet. Man und-

går ikke overbelåning af aktiver. Der er ikke noget om aflønning i relation til

virksomheder. Der er ikke noget om, at man ikke må købe en virksomhed for

dens egne penge, og at man ikke må bestikke direktørerne i de enkelte virk-

somheder. Der er ikke tale om effektive indgreb over for beskatning.

Han pointerede, at Socialdemokraterne ikke ønsker forbud mod fondene, men

kun, at der bliver tale om fælles europæiske regler, som der er det for banker

og forsikringsselskaber, og om større gennemsigtighed, så folk ved, hvad de

investerer i.

Svend Auken pegede på, at den franske finansminister har udtalt sig meget

negativt om forslaget.

Til sidst kritiserede han, at det er den irske kommissær, hvis tankegang havde

ført Irland til fallittens rand, som havde fået lov at præge dette udkast.

Michael Aastrup Jensen

kom med en kommentar, inden han skulle til et

møde med den græske præsident. Al ære og respekt for det brev, som tre

medlemmer af socialistgruppen i Europa-Parlamentet har skrevet, men kapi-

talfondene er altså ikke de djævle, de fremstilles som. Som gode eksempler

på, at kapitalfonde havde reddet danske arbejdspladser, nævnte han Løgstør

Rør, Royal Scandinavia, ISS og det tidligere Kommunedata. Det svarer ikke til

det skræmmebillede, man fremmaler af fonde, der bare fyrer medarbejderne

og sælger alt, hvad der overhovedet er at sælge, og løber bort med pengene

til Bahrain.

Michael Aastrup Jensen sagde, at han vidste godt, at et afgående europapar-

lamentsmedlem havde sat et korstog i gang, men det betyder ikke, at vi skal

gå med på den galej. I den nuværende finanskrise skal vi have flere, ikke fær-

re investeringer. Vi må ikke gå over gevind. Han forstod ikke denne hetz og

advarede mod, at den kan få kapitalfondene til at foretage deres investeringer

1241

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

andre steder i verden. Michael Aastrup Jensen tilføjede, at det ikke betyder, at

Venstre mener, at alle kapitalfonde bare skal kunne operere i det skjulte. Der

skal være en høj grad af åbenhed.

Svend Auken

pointerede, at der ikke er nogen, der har foreslået et forbud

mod fondene, der skal bare være regler, ligesom der er det for forsikringssel-

skaber og banker. Han gjorde opmærksom på, at der ikke er tale om en fler-

talsudtalelse fra Europaudvalget, men om en enig indstilling, som også rege-

ringen har tilsluttet sig.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det afgørende er, at der er meget stor af-

stand mellem det, der er den fælles danske position, og så det, der er kommet

fra Kommissionen. Derfor ville hun gerne vide, hvilken strategi regeringen har

for at lukke dette gab. I den forbindelse nævnte hun, at det kun er kapitalfon-

denes administrationsselskaber, der skal registreres, og at der er en afsindig

høj minimumsgrænse.

Kim Mortensen

sagde i anledning af Michael Aastrup Jensens kommentar, at

Socialdemokraterne ikke vil forhindre kapitalfondene i at investere i virksom-

heder, men at der må stilles samme krav til dem som til alle mulige andre in-

stitutioner. Han erindrede, at man havde bedt den tidligere og den nuværende

statsminister om at tage emnet op på et topmøde og bedt den daværende

finansminister om at nævne det på et møde, men regeringen har nøjedes

med at fremsende beretningen.

Kim Mortensen tilføjede, at også præsident Obama har sagt, at en stor del af

årsagen til krisen er investeringer fra kapitalfonde, som hører hjemme på

Cayman Islands. Han bad om et notat om, hvilke initiativer den nye amerikan-

ske administration har taget i forhold til disse fonde.

Pia Adelsteen

havde selv været ansat i ISS, da den blev overtaget af en ka-

pitalfond, og syntes, det var ubehageligt, at medarbejderne ikke vidste, hvad

der foregik. Dansk Folkeparti ønsker, at der skal ske investeringer i virksom-

heder, men der skal være åbenhed over for medarbejderne. Hun betegnede

det forslag, der var kommet fra Kommissionen, som decideret vagt. Hun var

bekymret for, at det indspil, vi var kommet med, ikke var ret kendt i EU.

Per Clausen

havde fået det indtryk, da man havde både den daværende og

den nuværende statsminister i samråd, at indgrebet skulle gælde alle de kapi-

talfonde, der havde nogen betydning. Han spurgte, om økonomi- og er-

hvervsministeren mente, det forslag, der er kommet fra Kommissionen, lever

op til de krav, vi har stillet. Er forholdet ikke det, at det er helt utilstrækkeligt?

Han spurgte, hvad regeringen har gjort for at påvirke Kommissionen i det for-

løb, der har været indtil nu, og hvilken strategi regeringen vil anlægge frem-

over.

Han tilføjede, at så vidt han forstod, havde det svenske formandskab udtalt, at

regulering er noget rent pjat. Derfor håbede han, den danske regering lagde

sig tættere på franskmændene i denne sag.

1242

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Formanden

bekræftede, at da Europaudvalget var i Sverige, fik man bestemt

det indtryk, at dette forslag ikke var en prioritet for det svenske formandskab.

Lone Dybkjær

bad om en båndudskrift af den omtale af personer, der ikke

var til stede, som Michael Aastrup Jensen var kommet med, idet hun syntes,

den lå under bæltestedet. Hun pointerede, at der var tale om et fælles dansk

udspil. Derfor er det selvfølgelig interessant, hvor aktivt regeringen de facto

arbejder for at få det igennem. Og hvad stiller vi op med det svenske for-

mandskab, når det ikke er særligt interesseret? Hvor kan vi finde alliancepart-

nere? Hvad vil regeringen aktivt gøre for at få sagen tilbage på et spor, der

ikke er, at vi skal forbyde kapitalfonde, men er interesseret i en vis regulering?

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde til Svend Auken, at hun havde læst

brevet fra Poul Nyrup Rasmussen m.fl. Det er korrekt, at der er en række om-

råder, hvor direktivforslaget ikke tager det med, der ligger i det danske indspil.

På nogle områder er det, fordi direktivforslaget har en anden tilgang til stoffet.

I den forbindelse pointerede økonomi- og erhvervsministeren, at det afgøren-

de er det resultat, der kommer ud af de samlede bestræbelser, ikke hvilke

redskaber man bruger. Økonomi- og erhvervsministeren ville dog ikke lægge

skjul på, at der er områder, hvor direktivforslaget ikke lever op til det, vi øn-

sker. Som eksempel på, at direktivforsalget har en anden tilgang, nævnte hun

spørgsmålet om skat, hvor vi gerne vil sikre, at der ikke er ”safe havens” rundt

omkring i verden. Det er imidlertid ikke et problem, der løses alene ved et EU-

direktiv; det kræver dobbeltbeskatningsaftaler med nogle af de lande, det

handler om. Så noget af det skal reguleres på anden vis.

Vi har været meget offensive fra dansk side i denne sag. Vi er kommet med et

indspil, som der har været enighed om mellem partierne i Folketinget og rege-

ringen, og vi ønsker selvfølgelig, at mest muligt af det bliver til virkelighed, ved

at vi når til enighed i EU. I første omgang ville økonomi- og erhvervsministe-

ren tale med den irske kommissær McCreevy om sagen og gøre opmærksom

på, hvad vi synes der mangler. Hun havde endnu ikke talt med kommissæren

personligt om sagen, men hun havde planlagt at få et møde med ham, når

hun tog til rådsmøde i næste uge. Her ville hun selvfølgelig drøfte det pro-

blem, som Anne Grete Holmsgaard rejser, nemlig at det er administrations-

selskaberne og ikke selve kapitalfondene, direktivforslaget vedrører. Vi vil

spørge, hvorfor fondene ikke er med.

Hensigten er naturligvis at få opbakning til, at vi får mest muligt af det danske

indspil med, inden direktivet på et tidspunkt bliver vedtaget.

I forbindelse med spørgsmålet fra Kim Mortensen om, hvad regeringen har

gjort tidligere, henviste økonomi- og finansministeren til et svar, regeringen

havde givet Morten Messerschmidt den 4. maj. Noget af det, vi har gjort, er at

deltage i en konference, hvor Poul Nyrup Rasmussen faktisk var taler. Her

deltog vi med embedsmænd, som var med i en paneldebat. Vi har også sendt

det danske indspil rundt til samtlige kolleger for at gøre opmærksom på, hvad

vores synspunkter var.

1243

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Økonomi- og erhvervsministeren havde ikke papirer med om, hvad der sker i

USA, men hun var klar over, at det selvfølgelig er relevant, så vi følger hele

tiden op på de initiativer, der tages fra amerikansk side. Man er velkommen til

at stille et skriftligt spørgsmål om det. Generelt sagde økonomi- og erhvervs-

ministeren, at vi prøver at lave en lovgivning, der sikrer et ”level playing field”.

Økonomi- og erhvervsministeren forstod Anne Grete Holmsgaards synspunkt,

at der er alt for meget, der falder igennem, hvis man fastsætter en minimums-

grænse på næsten 2 mia. kr. Så vidt økonomi- og erhvervsministeren have

forstået, var det stadig en af de ting, der var mulighed for at påvirke. Et af

spørgsmålene er, om grænsen gælder de enkelte holdingselskaber, eller om

man kan lægge dem sammen.

I svaret til Pia Adelsteen understregede økonomi- og erhvervsministeren, at vi

i det danske indspil lægger vægt på, at der bliver givet information til medar-

bejderne.

Økonomi- og erhvervsministeren var ikke bekendt med, at det svenske for-

mandskab havde sagt, at det ikke ville røre den sag. Hendes information var,

at det var noget, det svenske formandskab ville følge op på. Men hun ville

tage sagen op over for sin svenske kollega, for hun ville ikke være tilfreds

med, hvis sagen blot samlede støv.

Som sagt har vi sendt indspillet rundt til kollegerne, men det er først nu, hvor

der foreligger et forslag fra Kommissionen, at debatten for alvor starter. Her

drejer det sig om at få fat på den ansvarlige kommissær og det kommende

formandskab og få startet en konstruktiv debat. For som nævnt er der ”plads

til forbedringer”.

Formanden

sagde, at det, Europaudvalget først og fremmest er optaget af, er

at få sat skub i processen og sikre, at Europaudvalget bliver inddraget under-

vejs.

Kim Mortensen

forstod på svaret, at vi har taget sagen op på en konference,

men ikke på rådsmøderne.

Han mente, det ville være gavnligt at få oplysninger om situationen i USA.

Han var enig i, at det, det drejer sig om nu, er at få så meget som muligt med

af det indspil, vi er kommet med fra dansk side.

Anne Grete Holmsgaard

håbede, det ikke blev McCreevy, der blev irsk med-

lem af den nye kommission, for han er mildt sagt ikke nogen god mand på

posten, hvis man skal have reguleringer på det europæiske marked.

Mener økonomi- og erhvervsministeren, at spørgsmålet om skat slet ikke hø-

rer hjemme i dette direktiv, og er der noget på vej på andre områder?

Lone Dybkjær

syntes, det var meget vigtigt at få en samtale med kommissæ-

ren, hvis der skal ske noget i løbet af det kommende formandskab. Måske

kunne man få en drøftelse i et lukket Europaudvalgsmøde om, hvad der sker i

sagen, hvor man kan få en mere barsk dialog. Hendes indtryk var, at McCre-

evy satte sig på tværs af alt, hvad der inddrager reguleringer. Det må de ny-

1244

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

valgte danske medlemmer af Europa-Parlamentet være opmærksomme på,

når der skal være en høring af de nye kommissærer.

Pia Adelsteen

var ikke bekendt med, at det var EU, der indgik dobbeltbe-

skatningsaftaler – hvad der er meget naturligt – men EU kan lægge et pres,

så landene kan opnå dobbeltbeskatningsaftaler med de lande.

Formanden

sagde, at det bliver svært at få dobbeltbeskatningsaftaler med

Cayman Islands og Kanaløerne, men det er vigtigt at finde ud af, hvor penge-

ne bliver af. Det kan vi få gennem en fornuftig registrerings- og godkendel-

sesordning. Han mente, man i høj grad skulle se det danske indspil som en

støtte til de folk, som har investeret i kapitalfonde, hvad f.eks. de danske pen-

sionskasser har i stort omfang. Vi kan ikke forhindre folk i at dumme sig, men

vi kan sikre, at de ved, hvad de gør.

Svenskerne har ikke sagt, at de ikke vil gøre noget ved sagen, men da Euro-

paudvalget var i Sverige, nævnte de ikke spørgsmålet med et ord, da de de-

taljeret gennemgik, hvad der var de svenske prioriteter.

Han ville bede om en skriftlig kommentar fra økonomi- og erhvervsministeren

til de punkter, der er nævnt i brevet fra Poul Nyrup Rasmussen m.fl., hvorefter

man, som Lone Dybkjær foreslår, kan få et lukket møde om sagen i Euro-

paudvalget. Det kan godt være, det er en god idé at få et sådant møde, inden

den nye kommission tiltræder.

Nu har økonomi- og erhvervsministeren hørt stemningen omkring bordet og

forstået, at hvis regeringen var lidt mere aktiv i fremtiden, ville det ikke møde

voldsom kritik fra Europaudvalget. Han håbede, man ville gøre det til en

dansk mærkesag. I Europaudvalget er man pragmatiske og realistiske og ved,

at vi ikke kan få det hele.

Økonomi- og erhvervsministeren

var klar over, at skat er et område, hvor

Kommissionen ikke har kompetence – og ikke skal have kompetence – men

det betyder ikke, at man ikke kan samarbejde om at finde nogle fornuftige

løsninger. Hun henviste til, at det dagen før var lykkedes skatteministeren at

få en aftale med de britiske jomfruøer. Det er en sag, man må drøfte i G20-

regi, for der skal ske en koordinering internationalt. Her er EU for lille. Hun

havde nævnt skat, fordi der på det område allerede nu er taget hånd om nog-

le af de ting, vi har skrevet i det danske indspil. I den forbindelse nævnte hun

et par punkter, hvor det allerede var sket.

Økonomi- og erhvervsministeren havde hørt, hvad udvalgsmedlemmerne

havde sagt om, at de gerne så, at regeringen gjorde noget ved sagen, og for-

sikrede, at regeringen arbejder ihærdigt med sagen. Som nævnt ville hun i

forbindelse med det kommende rådsmøde få lejlighed til en drøftelse med

kommissær McCreevy om sagen, og hun ville også gerne tale med det sven-

ske formandskab. Hun forstod, at sagen kommer til at køre i økofinregi.

Formanden

sagde, at det var nyt for ham, at sagen skulle køre i økofinregi,

men det kunne tale for, at man også måtte have finansministeren med i dis-

kussionen.

1245

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2945 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009

Punkterne 1-5 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Punkterne 6-10 hører under Videnskabsministeriets ressort.

Punkt 11 hører under Kulturministeriets ressort.

Økonomi- og erhvervsministeren forelagde punkt 1-5 og 11.

Videnskabsministeren forelagde punkt 6-10.

Økonomi- og erhvervsministeren:

I relation til mødet i Konkurrenceevnerådet

vil jeg præsentere 5 punkter i dag. De fire af sagerne, som er til orientering, er på

dagsordenen for rådsmødet den 28.-29. maj. Jeg skal gøre det hurtigt.

Derudover er der én sag, som jeg forelægger som tidligt forhandlingsoplæg. Det

er forslaget til en forordning om Extrastat under dagsordenens punkt 5.

Videnskabsministeren:

På grund af tidspresset har jeg forsøgt at begrænse mit

oplæg. Jeg vil kun sige noget om punkt 7 og 8, mens jeg for de øvrige punkters

vedkommende vil nøjes med at henvise til de fremsendte notater. Men vi kan

selvfølgelig gå dybere ind på dem, hvis udvalget ønsker det.

Der er 5 forskningspunkter på dagsordenen under min del af mødet, hvoraf jeg

fremlægger ét med henblik på forhandlingsoplæg, nemlig dagsordenens punkt 7

om forslag til en forordning om rammebestemmelser for en europæisk forsknings-

infrastruktur.

Indre marked og industridelen:

1. Integreret industripolitik

–

Politisk drøftelse

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2945 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Rådskonklusionerne indeholder en indle-

dende tekst, der overordnet beskriver de initiativer, som er taget i forhold til den

økonomiske situation. Den økonomiske krise har underbygget behovet for at

skabe gode rammevilkår for erhvervslivet i Europa. Derfor er det vigtig at sikre en

koordineret tilgang til den fælles industripolitik med fokus på innovation, forskning

og udvikling for at komme ud af den nuværende økonomiske krise.

Det er vigtigt i den økonomiske krise, at Europa forbliver åbent over for tredjelan-

de, forbedrer markedsadgangen og ikke tyer til protektionisme og unødig brug af

eksempelvis antidumping.

1246

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Kommissionen opfordres til at fremskynde arbejdet med at lette de administrative

byrder, hvilket regeringen støtter fuldt ud. Ny lovgivning bør undgå at medføre

unødvendige byrder for erhvervslivet.

Det er dog vigtigt at understrege, at den økonomiske situation ikke skal bruges

som anledning til at slække på eksempelvis miljø- og klimakrav. Høje standarder

kan medvirke til et bedre miljø og en bedre forbrugerbeskyttelse, og det kan sam-

tidig være med til at øge vor konkurrenceevne.

I konklusionerne indgår desuden sektorspecifikke konklusioner vedrørende kemi-

kalier, elektronik og biler. Her fremhæves hovedelementerne i de pågældende

udvalgsarbejder og analyser, som har været iværksat på områderne, og Kom-

missionen opfordres til at følge op herpå.

Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.

Per Clausen

syntes, formuleringen i samlenotatet om nødvendigheden af at

være forsigtig i forhold til bilindustrien lagde op til, at bilindustrien fra at være

et nationalt anliggende i visse EU-lande blev et EU-anliggende, hvilket han

ville være betænkelig ved.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad der menes, når der på side 3 i samlenotatet

står: ”I forhold til elektronikindustrien opfordres offentlige enheder til at under-

støtte og facilitere innovation i sektoren gennem offentlige indkøb.”

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde til Per Clausen, at hun var op-

mærksom på, at man ikke indfører alle mulige former for sektorstøtte til bilin-

dustrien, og derfor har vi valgt at sige, at når der skal tages yderligere initiati-

ver, når det gælder bilsektoren, må man fokusere på effektivitet og reduktion

af CO

-udledning.

Hun svarede Pia Adelsteen, at det, der står på side 3, hænger sammen med,

at der har været et ønske om at få sat fokus på innovation i branchen, og at

man bruger flere kræfter på at få nogle positive miljø- og klimavenlige resulta-

ter. Der har været nedsat en højniveaugruppe om emnet.

1247

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

2. Small Business Act

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2945 – bilag 2 (samlenotat side 6)

KOM (2008) 0394 – bilag 2 (grundnotat af 18/7-08)

EUU alm. del (072) – bilag 234 (regeringens høringssvar vedr.

Small Business Act)

Statutten for det europæiske private selskab:

KOM (2008) 0396 – bilag 2 (grundnotat af 19/9-08)

KOM (2008) 0396 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 24/10-08)

KOM (2008) 0396 – bilag 4 (økonomi- og erhvervsministerens

talepapir vedr. teknisk gennemgang af forordningen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 138, side 411 (seneste behandling i

EUU 28/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 463, side 1296 (referat af samråd

med økonomi- og erhvervsministeren 19/9-08)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det næste punkt, som jeg nævner til oriente-

ring, er status for medlemsstaternes implementering af Kommissionens ”Small

Business Act” – altså Kommissionens initiativpakke rettet mod små og mellemsto-

re virksomheder – som skal drøftes på rådsmødet.

Formandskabet lægger op til en drøftelse af, hvorvidt medlemsstaterne har fokus

på særlige initiativer inden for Kommissionens initiativpakke, samt en drøftelse af,

hvilke initiativer inden for de tre indsatsområder i pakken, som blev besluttet på

konkurrenceevnerådet i december, der skal arbejdes særligt for på EU-plan.

Det tre indsatsområder er adgang til finansiering, adgang til markedet samt initia-

tiver til bedre regulering, som særligt tager højde for små og mellemstore virk-

somheders udfordringer. Indsatsområderne blev valgt i lyset af den økonomiske

krise, idet initiativerne her vurderes at kunne give en hurtig løsning på de udfor-

dringer, som virksomhederne oplever, og som nu kun er forværret af krisen. Sam-

tidig er det også meget centrale områder, hvis vi skal sikre virksomhederne fortsat

vækst.

Nogle af initiativerne i Kommissionens pakke har mere karakter af anbefalinger

og er ikke så konkrete, men vi kan med rette sige, at Danmark er godt med i for-

hold til mange af de anbefalinger, som Kommissionen opstiller. For langt de fle-

stes vedkommende er der tale om anbefalinger eller initiativer, som allerede er en

del af den danske lovgivning, eller som er udmøntet i vor nationale politik.

Dansk erhvervsliv består jo primært af små og mellemstore virksomheder, og

derfor har vi i mange år, når vi har haft fokus på erhvervslivets generelle ramme-

vilkår, faktisk ad den vej lavet regulering til gavn for SMV’erne.

Det overordnede fokus i Kommissionens ”Small Business Act” ligger på at frem-

me iværksætteri og give mindre virksomheder gode muligheder for vækst, og det

1248

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

er helt i tråd med den danske regerings globaliseringsstrategi, der har det klare

mål, at Danmark fortsat skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år

startes flest nye virksomheder, og at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i

verden, hvor der er flest vækstiværksættere.

Indsatsen i Danmark omfatter bl.a. fokus på uddannelse, regelforenkling, op-

startsfinansiering og rådgivning gennem væksthusene, som dækker en meget

bred vifte af initiativer indeholdt i Kommissionens initiativpakke.

Endelig har Danmark netop – som det første EU medlemsland – implementeret

servicedirektivet, der også nævnes i ”Small Business Act”. Det er en vigtig faktor

for små og mellemstore virksomheders adgang til markedet. Et andet indsatsom-

råde fra initiativpakken er adgangen til offentlige udbud, hvor vi i Danmark har

gjort meget for at lette adgangen til offentlige udbud, bl.a. ved at oplyse om reg-

lerne og rådgive både virksomheder og offentlige ordregivere.

Adgang til finansiering er et særlig vigtigt fokus, ikke mindst nu hvor den globale

økonomiske og finansielle krise rammer os. I Danmark har vi forskellige finansie-

ringsordninger, som særligt retter sig til iværksættere og innovative virksomheder,

bl.a. kom-igang-lån og vækstkautioner, som tilbydes gennem vækstfonden, og vi

har støtteordninger til eksportfinansiering igennem Eksportkreditfonden. Jeg vil

sige, at udfordringen særligt er markedet for risikovillig kapital, som er af stor be-

tydning for særligt vækstiværksættere. I Danmark har regeringen som bekendt

nedsat et rådgivende udvalg, som skal kortlægge markedet for risikovillig kapital.

Det forventes at komme med de første analyser til efteråret.

Så vi er rigtigt godt med. Derfor synes vi også, det er vigtigt at holde fast og sætte

et europæisk fokus, så vi kommer videre.

Per Clausen

ville gerne høre økonomi- og erhvervsministerens kommentar til

høringssvaret fra Håndværksrådet, som lagde op til en forhøjelse af tærskel-

værdien.

Økonomi- og erhvervsministeren

var enig med Håndværksrådet i, at der er

behov for en forhøjelse af tærskelværdien.

1249

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

3. Bedre regulering

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2945 – bilag 2 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (042) - bilag 215 (regeringens liste over 50 danske

forslag til bedre regulering)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 302, side 879 (seneste behandling i

EUU 27/2-09)

(behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga. valg, se rådsmøde

2832 - bilag 4)

Kommissionens handlingsprogram (behandlet på rådsmøde

økofin 30/1-07)

KOM (2005) 0097 - bilag 1 (grundnotat af 9/5-95)

Bilag (012) 1032 (grundnotat af 8/8-02)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) - bilag 191, side 706 (seneste behandling i

EUU 26/1-07)

EUU alm. del (06) - bilag 28, side 18 (behandlet i EUU 6/10-06)

(05) side 223 (behandlet i EUU 4/11-05)

Kommissionens anden strategiske meddelelse

Rådsmøde 2784 - bilag 1 (samlenotat vedr. rådsmøde

konkurrenceevne 19/2-07 indeholdende høringssvar)

KOM (2006) 0689 - svar på spørgsmål 1 (om tiltag til at sikre

reduktion i administrative byrder)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) - bilag 463, side 1304 (seneste behandling i

EUU 19/9-08)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Som det er udvalget bekendt, støtter rege-

ringen arbejdet med bedre regulering i EU. Til rådsmødet fremlægger formand-

skabet udkast til konklusioner, som vi støtter.

I konklusionerne fremgår det, at vi skal fastholde bedre regulering i krisetider.

Kvaliteten af reguleringen skal være i orden, og byrderne for virksomheder, bor-

gere og offentlige myndigheder skal stadig være lave, uden at det går på kom-

promis med det ønskede formål med reguleringen.

Det nye i konklusionerne er, at Rådet i højere grad end i dag forpligter sig til at

anvende Kommissionens konsekvensvurderinger aktivt, når der forhandles nye

forslag. Det synes jeg faktisk er et meget vigtigt tiltag. Rådet skal derudover være

særlig opmærksomt på, at der ikke indføjes helt nye krav, når EU-regulering gen-

åbnes med henblik på at forenkle reglerne. Det nytter ikke noget, at vi siger: ”Nu

har vi luget ud i reglerne” – og så kommer der bare en masse nye regler.

1250

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Kommissionen opfordres desuden til at afrapportere årligt til Det Europæiske Råd

om fremdrift i indsatsen med at reducere de administrative byrder med 25 pct.

inden 2012.

Per Clausen

var på det generelle plan enig i det, økonomi- og erhvervsmini-

steren sagde om, at forenklingen ikke måtte gå ud over miljø og arbejdsmiljø

og arbejdstagerrettigheder, men det er først, når man kommer til det konkrete,

det bliver spændende.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at man forsøgte at fjerne byrder fra virk-

somhederne, og at der så ikke bare skal ske det, at der kommer nye regler.

Hun ville gerne vide, hvor langt man egentlig er nået, idet beslutningen om en

25 pct. reduktion blev truffet i 2007 og skulle være opfyldt inden 2012.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Pia Adelsteen, at hun ikke havde

tal for, hvor langt man var kommet i forhold til målet, men hvis man når målet,

vil der være 30 mia. euro at spare. Hun mente kun, målsætningen havde me-

ning, hvis der var tale om en nettoberegning – altså ikke at man afskaffede 25

pct. og så indførte nye 50 pct. I Danmark arbejder vi med et nettomål på 25

pct. i 2010.

1251

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

4. Oprettelse af et fælles europæisk EF-patent og etablering af en

fælles europæisk patentdomstol

–

Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0165

Rådsmøde 2945 – bilag 2 (samlenotat side 15)

KOM (2007) 0165 – bilag 1 (grundnotat af 31/5-07)

Rådsmøde 2836 – svar på spørgsmål 1 (om en europæisk

patentdomstol)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 138, side 413 (seneste behandling i

EUU 28/11-08 – punktet blev ikke omtalt)

EUU alm. del (072) – bilag 305, side 867 (behandlet i EUU 23/5-08)

Behandlet i Statsministeriet pga. valg – se rådsmøde 2832 –

bilag 4)

Rådsmøde 2945 – bilag 2 (samlenotat side 24)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det sidste punkt på rådsmødedagsordenen,

som jeg nævner til orientering, er etableringen af et EF-patent med tilhørende

domstol.

Det tjekkiske formandskab har opretholdt et vist momentum i drøftelserne, men

der venter fortsat – det synes jeg er vigtigt at få sagt til udvalget – nogle meget

vanskelige drøftelser.

Angående EF-patentet er de vanskeligste spørgsmål, som førte til forhandlings-

sammenbruddet i 2004, fortsat sprogordningen, en effektiv sagsbehandlingsløs-

ning samt størrelsen og fordelingen af gebyrer.

Angående domstolsordningen udestår der også stadig væk svære drøftelser. Ef-

ter opfordring fra Danmark og flere andre medlemslande har formandskabet taget

initiativ til på rådsmødet at få tilslutning til at forespørge EF-Domstolen om, hvor-

vidt modellen for patentdomstolen er forenelig med traktaten. Vi synes et eller

andet sted, det er lidt mærkeligt, at vi sidder og diskuterer mulige modeller, og så

har vi ikke engang pejling på, om de er noget, der holder i den virkelige verden. Vi

synes, det er lidt vigtigt at få en tilbagemelding på, om det, vi sidder og diskuterer,

er foreneligt med traktaten.

Det er Rådet, der har opfordret til, at vi spørger EF-Domstolen om det, og vi støt-

ter altså, at vi får sådan en afklaring. Det er først efter at vi har fået en sådan af-

klaring, at vi overhovedet kan få grundlag for at igangsætte egentlige forhandlin-

ger.

Overordnet støtter vi ambitionen om at forbedre der europæiske patentsystem.

Men der er altså en meget lang vej endnu, før vi når det mål. Når der på et tids-

punkt kommer mere klare konturer for løsninger på de udestående spørgsmål, vil

jeg naturligvis forelægge sagen for udvalget igen med henblik på forhandlingsop-

læg. Men som sagt er vi nu i en uvis situation. Vi synes, det er rigtigt at få lidt me-

re afklaring.

1252

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Pia Adelsteen

syntes, det ville være rigtig godt at lave et EU-patent, så små

og mellemstore virksomheder får lettere ved at søge patent, men hvis man

ikke får maskinoversættelserne til at virke, så er det vanskeligt at gøre det

billigere.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede, at hele ideen er, at virksomhe-

derne ikke skal søge patent i 27 lande, men kan nøjes med ét patent. Men

oversættelsesproblemet er et kerneproblem, som endnu ikke er løst.

1253

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

5. Forslag til Kommissionsforordning om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om handel med ikke EU-lande

angående indsamling af statistik for import og eksport,

dataudveksling mellem told- og statistikmyndighederne og om

rapportering af kvalitetsoplysninger

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

28.-29. maj 2009, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse

Rådsmøde 2945 – bilag 2 (samlenotat side 24)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Forordningen skal ses i sammenhæng med

den moderniserede EU-toldkodeks, der vil blive gennemført senest i 2013, og

som bl.a. giver danske virksomheder mulighed for at toldklarere i andre EU-lande.

Der er tale om administrative lettelser for virksomhederne.

Den moderniserede EU-toldkodeks medfører, at en del af de ønskede nationale

statistikoplysninger ikke længere foreligger hos danske toldmyndigheder, men

hos udenlandske toldmyndigheder. Forordningen imødekommer altså det opstå-

ede behov for dataudveksling, som er nødvendigt for at kunne producere en ret-

visende national udenrigshandels-, betalingsbalance- og nationalregnskabsstati-

stik, hvilket er særlig vigtigt i disse tider, hvor overvågning af verdenshandlen er

særligt påkrævet.

Forordningen betyder, at danske virksomheder som hidtil kun skal afgive statisti-

ske oplysninger om deres varehandel med ikke-EU-lande til én offentlig myndig-

hed. Uden forordningen skulle de nationale statistikbureauer selv etablere supple-

rende spørgeskemaer til virksomhederne. Det er simpelt hen for at undgå, at der

bliver lavet en dobbelt indberetning, at man prøver at samkøre tingene.

Forordningen påfører toldmyndighederne omkostninger til udveksling af statistik-

oplysninger, men hindrer til gengæld et parallelt dataindsamlingssystem fra stati-

stikmyndighederne. Hermed undgås en unødig ekstra administrativ byrde for

virksomhederne.

Omfanget af omkostningerne for toldmyndighederne kan ikke på nuværende

tidspunkt anslås. Det skyldes, at man ikke har lavet det konkrete indhold af det

forudsatte dataudvekslingssystem. Med den betydelige usikkerhed er det dog et

forsigtigt skøn, at omkostningerne vil være omkring 5-10 mio. kr.

Regeringen kan på det grundlag tilslutte sig forslaget.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad regeringen egentlig søger mandat til.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at regeringen søger mandat til, at

de danske toldmyndigheder kan udveksle oplysninger med andre landes

toldmyndigheder, så de danske virksomheder slipper for at skulle udfylde

spørgeskemaer til andre landes myndigheder.

1254

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1255

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Forskningsdelen:

Rumpolitik:

6. Europæisk rumpolitik

–

Vedtagelse af konklusionstekst

Rådsmøde 2945 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Videnskabsministeren:

Mødet starter med et rumråd, hvor der lægges op til

vedtagelse af en konklusionstekst, der omhandler rumsektorens bidrag til øko-

nomisk genopretning samt driften af GMES – Global Monitoring for Environment

and Security.

Regeringen kan støtte konklusionsteksten.

1256

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Forskning:

7. Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om EF-

rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0467

Rådsmøde 2945 – bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2008) 0467 – bilag 1 (grundnotat af 22(8-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 138, side 421 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 28/11-08)

Videnskabsministeren:

Forslaget blev sidst drøftet her i udvalget i forbindelse

med rådsmødet i december. Forslaget vil bidrage til en forenkling og tidsbespa-

relse ved etablering af store europæiske forskningsinfrastrukturer, hvilket naturlig-

vis klart er i dansk interesse.

Samtidig sikrer forordningen danske forskere den bedst mulige adgang til nye

forskningsinfrastrukturer, hvilket også klart er i vores interesse.

Formandskabets kompromisforslag fastslår nu, at beslutning om moms- og af-

giftsfritagelse for en europæisk infrastruktur skal træffes af de nationale myndig-

heder i værtslandet efter reglerne herom i moms- og afgiftsdirektiverne.

Forslaget til forordning om rammebetingelser for forskningsinfrastruktur regulerer

med andre ord ikke momsspørgsmål.

Lad mig også for en god ordens skyld understrege, at forordningen ikke har noget

med personskatter at gøre.

Jeg skal henvise til samlenotatet, hvor der nærmere er redegjort meget præcist

for dette spørgsmål.

Den tekst, der ligger, har en sådan udformning, at vi ønsker at gå ned og støtte

forordningsforslaget.

Ingen bad om ordet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1257

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

8. Evaluering og effektvurdering af rammeprogrammet for forskning,

udvikling og demonstration (forskningsrammeprogram 6)

–

Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter

–

Kommissionens præsentation af statusrapport fsva

forskningsrammeprogram 7

KOM (2009) 0209, KOM (2009) 0210

Rådsmøde 2945 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Videnskabsministeren:

Jeg vil også kort nævne dagsordenens punkt 8 vedrø-

rende evaluering og effektmåling af rammeprogrammet.

Regeringen bakker op om konklusionerne i evalueringen af det sjette rammepro-

gram.

Evalueringsrapporten er blandt andet meget klar i sine konklusioner om, at der

stadig er et stort behov for at afbureaukratisere programmet.

Rapporten ser også fremad og kommer med anbefalinger for det nuværende,

syvende rammeprogram.

Disse anbefalinger er særdeles nyttige, når vi allerede til næste år skal midtvejs-

evaluere det igangværende rammeprogram og diskutere, hvad der kan forbedres.

Rammeprogrammet skal blive bedre til at inddrage erhvervslivet. Virksomheder

og forskere skal bruge mindre tid på administration og kontrolprocedurer, når de

er med i EU-projekter.

Samtidig skal koblingen til innovation være stærkere, og håndteringen af de vigti-

ge små og mellemstore virksomheder skal være mere nuanceret. Også andelen

af kvindelige forskere skal der være øget fokus på.

Samarbejde om store forskningsinfrastrukturer bør også fylde mere i rammepro-

grammet. Den løbende tilrettelæggelse af rammeprogrammet skal også være

mere åben og mere gennemskuelig.

Ekspertgruppen bag evalueringen har imidlertid også gjort sig tanker om udviklin-

gen af det næste, altså det ottende, forskningsprogram, der skal starte i 2014.

Det er en diskussion, det svenske EU-formandskab tager op senere på året. Og-

så i disse drøftelser vil jeg lægge megen vægt på de områder, jeg ganske kort har

nævnt i forbindelse med evalueringen.

Danmark kan således støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der

bakker op om evalueringens anbefalinger.

Anne Grete Holmsgaard

ville finde det hensigtsmæssigt, om videnskabsmi-

nisteren forud for den diskussion, der under det svenske formandskab skulle

være om 8. rammeprogram, ville forelægge et dansk udspil om de danske

prioriteringer i en kort og overskuelig form, således at man eventuelt kunne

lave en fælles dansk position.

1258

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Formanden

tilføjede, at man måske kunne lave en høring, hvortil man ind-

kaldte forskellige eksperter.

Lone Dybkjær

pointerede, at hvis vi vil have indflydelse på det 8. rammepro-

gram, skal vi gå ind på et tidligt tidspunkt. Hun syntes, det ville være en god

idé, som formanden er inde på, at få input fra en bredere kreds. Hun foreslog,

at man også inddrog Videnskabsudvalget.

Videnskabsministeren

erklærede sig enig i det, der var sagt. Hvis vi kommer

tidligt ind i processen, har vi en mulighed for at få indflydelse på 8. ramme-

program. Han så gerne et så bredt arrangement som muligt. Han kendte

rammeprogrammet fra den allerførste sag, han havde som minister, og havde

siden da hele tiden sagt, at man skulle passe på bureaukratiet.

Anne Grete Holmsgaard

mente, drøftelsen både måtte angå det indholds-

mæssige i rammeprogrammet og behovet for at mindske bureaukratiet. Hun

spurgte, hvornår man regnede med at svenskerne ville tage sagen op.

Videnskabsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at svenskerne

havde meddelt, at de ville drøfte det 8. rammeprogram i forbindelse med en

evaluering af det syvende rammeprogram. Formentlig vil det blive taget op på

et uformelt rådsmøde. Videnskabsministeren ville drøfte med formanden,

hvornår det var hensigtsmæssigt at tilrettelægge en høring.

Formanden

bad om, at videnskabsministeren inden en eventuel høring, hvor-

til også Videnskabsudvalget vil blive inviteret – som måske skulle finde sted til

september – fremsendte regeringens bud på de danske prioriteringer.

1259

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

9. Europæiske forskningsinfrastrukturer og den regionale dimension af

Det Europæiske Forskningsrum

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2945 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 302, side 942 (seneste behandling i

EUU 27/2-09)

EUU alm. del (06) – bilag 342, side 1269 (behandlet i EUU 16/5-07)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

10. Realiseringen af vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2945 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Ljubljana-processen:

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 302, side 941 (seneste behandling i EUU

27/2-09)

EUU alm. del (08) – bilag 138, side 418 (behandlet i EUU 28/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 305, side 873 (behandlet i EUU 23/5-08)

(behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga. valg, se rådsmøde 2832

– bilag 4)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

1260

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

11. Google Books

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2945 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Endelig vil jeg orientere om et sidste punkt,

som måske kommer på dagsorden for rådsmødet den 28. maj, nemlig rådskon-

klusioner vedrørende Google Books. Det er endnu usikkert, om punktet i det hele

taget kommer på dagsorden – det bliver først afgjort på Coreper senere i dag –

men jeg synes, det er mest korrekt at orientere udvalget om punktet, som ét af de

andre medlemslande i 11. time har ønsket kom med på dagsordenen.

Google Books er et søgeværktøj, hvor Google har scannet, altså digitaliseret,

bøger og dele af bøger og lagt dem ind i en digital database på nettet. Den digita-

lisering, som Google foretager, rejser en række ophavsretlige problemstillinger,

fordi databasen indeholder uddrag af beskyttede værker.

Sagen har givet anledning til flere retssager mellem Google og private aktører

som den amerikanske forlæggerforening og forfatterforening samt den franske

forlæggerforening. Sagens mulige betydning for europæiske forfattere og forlag er

baggrunden for, at punktet forventes at komme på dagsorden for rådsmødet. Jeg

kan sådan set godt forstå de forfattere, der mener, at deres ophavsret er krænket.

Det er altså stadig uklart, om punktet kommer på. Det har været en meget force-

ret proces, og derfor har det heller ikke været muligt at oversende det suppleren-

de samlenotat til udvalget før i går. Det er endnu også uklart, hvad der vil stå i de

eventuelle rådskonklusioner, men vi forventer, at der kommer en opfordring til

Kommissionen om at undersøge sagen nærmere. Det er som nævnt en sag, der

er kommet op meget sent. Jeg synes, det er en relevant problemstilling, men det

er i sidste minut, den bliver taget op. Jeg kan altså støtte, at vi prøver at få sagen

bedre belyst, idet den kan få betydning for danske forfattere og forlag. Derfor sy-

nes jeg ikke bare, vi kan sidde passivt.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at man tog sagen op nu, men mente, der

måtte være et problem med forfattere, som havde en kontrakt med et forlag

og derfor ikke blot kunne lægge deres bøger ud på nettet.

1261

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

13. Siden sidst – beskyttelsestiden for ophavsret

Økonomi- og erhvervsministeren:

Under punktet siden sidst vil jeg orientere

udvalget om forslaget om beskyttelsestiden for ophavsret, som jeg forelagde for

udvalget den 27. februar 2009. Sagen er ikke på dagsordenen for dette rådsmø-

de, men da der har været en del debat i rådsregi og i Europa-Parlamentet, vil jeg

give udvalget en kort status for forslaget.

Plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet stemte den 23. april med stort flertal for

at forlænge beskyttelsestiden til 70 år. Regeringen har aktivt arbejdet ud fra det

forhandlingsoplæg, som Europaudvalget gav bred tilslutning til i februar, nemlig at

vi ikke ser behov for en forlængelse af beskyttelsestiden.

Jeg kan oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt er konstateret det fornødne

flertal for en forlængelse af beskyttelsestiden i rådsregi.

Det er status her og nu. Jeg ved, at I har været engageret i det. Nu ved I altså det.

1262

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Punkt 4. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål U om

braklægning

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål U (vedlagt)

EUU alm. del (08) – bilag 337 (Europaudvalgets beretning af

24/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 384 (Fødevareministerens talepapir fra

høringen om Brak og Grøn Vækst 18/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 383 (præsentationer fra

oplægsholderne fra høringen om Brak og Grøn Vækst)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 117 (om det videre forløb

i sagen vedrørende tilbagebetaling af 750 mio. kr. i hektarstøtte)

KOM (2007) 0523 – bilag 1 (besvarelse af spørgsmål fra

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedr.

udtagningsforpligtelsen i 2008 af 21/9-07)

KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 1-4

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 356, side 1110 (besvarelse af

samrådsspørgsmål T 17/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 305, side 998 (besvarelse af

samrådsspørgsmål S 20/3-09)

EUU alm. del (08) – bilag 142, side 593 (besvarelse af

samrådsspørgsmål K 12/12-08)

EUU alm. del (08) – bilag 54, side 122 (besvarelse af

samrådsspørgsmål D 24/10-08)

EUU alm. del (07) – bilag 7, side 1781 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 21/9-07)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren med den netop fremlagte

”Grøn Vækst Plan” mener at have opfyldt sine løfter afgivet til Europaudvalget

om at neutralisere de miljømæssigt negative konsekvenser af ophævelse af

EU’s braklægningsordning.”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet. Han henviste til den ganske

glimrende høring, man havde haft dagen før. For så vidt angår kvælstof og

fosfor var der enighed om, at der var sket en neutralisering. Derimod var der

ikke den samme tilfredshed med hensyn til pesticider, hvor man pointerede, at

man stadig væk skulle måle behandlingshyppigheden, således at der ikke var

grundlag for en mistanke om fusk. Når man skal vurdere braklægningens be-

tydning for naturen, er et af problemerne, at den ordning, der startede som en

produktionsbegrænsningsordning, havde udviklet sig til at være en marginal-

jordsstrategi. Her mente mange af deltagerne i høringen, at der var et stort

problem med hensyn til de tørre områder, hvor noget af den mest værdifulde

1263

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

natur findes. Formanden var glad for, at så mange af medarbejderne fra Fø-

devareministeriet var blevet til høringen, efter at fødevareministeren havde

forladt den, men undrede sig over, at der ikke var en eneste medarbejder til

stede fra Miljøministeriet.

Fødevareministeren:

Tak til formanden og også tak for initiativet med høringen i

går. Det er rigtigt, at vi var vel repræsenteret fra Fødevareministeriet. Derfor har

jeg også fået et udførligt referat af den del af høringen, som jeg ikke selv nåede at

overvære. Jeg har også hørt præcis de meldinger, som formanden gjorde rede

for. Det var det, der var fokus på. Det vil jeg gerne vende tilbage til i min samlede

besvarelse.

I forhold til samrådsspørgsmålet vil jeg indledningsvis sige, at det korte svar er

”ja”. Regeringen har levet op til løfterne om at neutralisere effekterne af ophøret af

brakken.

Det vil jeg gerne bruge noget tid på at komme nærmere ind på, idet jeg vil uddy-

be, hvordan jeg mener, vi har gjort det.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at som jeg har sagt hele vejen igennem, er

regeringen mindst lige så optaget som udvalget af, at vi får neutraliseret de effek-

ter, der er af ophævelsen af brakken.

Jeg er nok nødt til for god ordens skyld at gentage nogle af de ting, jeg sagde på

høringen i går, for fuldstændighedens og referatets skyld.

Som bekendt præsenterede regeringen sit grøn vækst udspil den 30. april. Det er

et meget omfattende udspil, hvor vi bruger 13,5 mia. kr. over de næste 5 år for at

sikre renere vand, færre drivhusgasser, mere og bedre tilgængelig natur samt et

grønnere landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Der er faktisk tale om en stig-

ning i investeringerne på 50 pct. i forhold til den hidtidige indsats. Jeg vil altså

mene, det er en meget ambitiøs indsats.

I forbindelse med de politiske forhandlinger om grøn vækst udspillet har vi først

gennemført en teknisk gennemgang. I forbindelse med udspillet er der givet skrift-

ligt svar på en række spørgsmål, herunder også spørgsmål vedrørende sam-

menhængen mellem brak og grøn vækst.

Mit håb er, at vi i løbet af kort tid kan indgå en bred politisk aftale. Vi nærmer os

den mødefri periode, så tiden til at få afsluttet forhandlingerne begynder efterhån-

den at blive knap.

Da brakken blev midlertidigt ophævet i 2007/08, iværksatte regeringen sin brak-

indsatsplan. Planen indeholdt krav om flere efterafgrøder, incitamenter til flere

randzoner langs vandløb og søer og en målrettet informationsindsats i forhold til

natur og pesticidanvendelse.

Og nu, hvor brakkravet er blevet ophævet permanent, har regeringen indbygget

en række instrumenter i grøn vækst udspillet for at sikre, at effekterne bliver neu-

traliseret.

1264

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Og alt sammen er det gennemført på et fagligt velunderbygget grundlag, leveret

af de involverede statslige styrelser og af forskningsinstitutioner under Køben-

havns og Århus Universitet.

Der var i 2007 knap 150.000 ha braklagt landbrugsjord i Danmark. I 2008 var ca.

83.000 ha tidligere brakjord taget ind i dyrkning igen.

Forskningsinstitutionerne har vurderet, at op til 120.000 ha tidligere brakjord vil

blive genopdyrket som et resultat af den permanente ophævelse af braklæg-

ningskravet.

FødevareErhverv er nu ved at bearbejde alle indberetningerne om dyrkning og

afgrødevalg i 2009. De melder, at en foreløbig vurdering af indberetningerne tyder

på, at forskningsinstitutionernes vurdering holder nogenlunde stik, således at ca.

120.000 ha tidligere brakjord er tage ind i driften igen.

Effekterne af ophævelsen af brakkravet viser sig på fire hovedområder. Det gæl-

der:



Udvaskning af kvælstof.

Tab af fosfor.

Belastning med pesticider.

Natur.

Jeg mener, at grøn vækst udspillet sikrer, at der bliver taget hånd om alle fire om-

råder.

Generelt betyder effekterne af ophøret af brak, at målene i grøn vækst bliver lidt

vanskeligere at nå. Det har vi taget med ind i vurderingen af, hvad der skal med i

grøn vækst, og det har vi taget højde for ved doseringen af virkemidlerne i grøn

vækst.

For udvaskning af kvælstof sørger vores nuværende reguleringsinstrumenter for,

at effekterne bliver neutraliseret forud for grøn vækst indsatserne.

En yderligere udvaskning af kvælstof som følge af ophøret af brakforpligtelsen

hænger nemlig tæt sammen med det nuværende kvælstofnormsystem.

Normsystemet stammer fra vandmiljøhandlingsplan II og III og er en metode til at

udregne og regulere, hvor meget kvælstof den enkelte landmand må anvende i

dyrkningsåret.

Kvælstofnormsystemet sætter samtidig et loft over, hvor meget kvælstof land-

bruget på landsplan maksimalt må bruge. Det samlede nationale loft ligger fast år

for år, selv om landbrugsarealets størrelse ændrer sig.

Når der bliver taget mere dyrkningsjord ind i drift, udlignes den ekstra udvaskning

på grund af strammere kvælstofnormer. Det vil sige, at landmanden ikke må give

så meget kvælstof per hektar.

På grund af normsystemets samlede loft over kvælstofforbruget vil den ekstra

udvaskning af kvælstof, der opstår på grund af genopdyrkning af brakarealerne,

være ganske marginal.

Herudover betyder alle indsatserne i grøn vækst, at kvælstofudvaskningen til

vandmiljøet bliver reduceret kraftigt frem mod 2015 med 19.000 tons.

1265

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Tab af fosfor til vandmiljøet sker primært ved erosion fra brinkerne langs vandløb

og søer. Merudvaskningen af fosfor som følge af genopdyrkningen af brak stam-

mer derfor særligt fra genopdyrkningen af de braklagte randzoner. Forskningsin-

stitutionerne har vurderet, at merudvaskningen er på ca. 7-18 tons fosfor pr. år.

Grøn vækst har som målsætning at reducere det samlede tab af fosfor med mi-

nimum 210 tons fosfor årligt. Altså ca. 20 gange mere fosforreduktion end den

mængde, der stammer fra ophøret af brakkravet.

De 7-18 tons fosfor fra ophøret af brakkravet er regnet med i de samlede 210

tons fosforudvaskning, som grøn vækst skal sikre. Reduktionen af fosforudvask-

ningen skal i hovedsagen sikre, at vi lever op til kravene i vandrammedirektivet,

og til at dække mankoen fra vandmiljøhandlingsplan III.

Følgende virkemidler i grøn vækst reducerer fosfortabet:



Dyrknings-, sprøjte og gødningsfrie obligatoriske randzoner langs alle

vandløb og søer, svarende til 50.000 ha.

Der skal ikke være nogen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder.

Etablering af 3.000 ha ådale.

Der er herudover en række tiltag i grøn vækst med en mindre fosforreducerende

effekt. Det drejer sig især om efterafgrøder, en række af naturinitiativerne, fordob-

ling af det økologiske areal samt den øgede energiudnyttelse af husdyrgødnin-

gen.

Behandlingshyppigheden med pesticider ændrer sig kun ganske lidt på grund af

genopdyrkningen af brakjorden.

Det skyldes, at behandlingshyppigheden er en opgørelse af, hvor mange gange

årligt det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit sprøjtes.

Hvis det sprøjtede areal stiger og bliver sprøjtet gennemsnitligt, vil behandlings-

hyppigheden være den samme.

Ophævelsen af braklægningsordningen vil dog medføre et mindre øget forbrug af

aktivstof som følge af et øget landbrugsareal. Merforbruget er af forskningsinstitu-

tionerne beregnet til op til 8 pct. af det samlede forbrug de første 4 år, faldende til

ca. 5 pct. de efterfølgende år.

Grøn vækst har en målsætning om at reducere belastningsomfanget til 1,4 i

2013. Det svarer til en reduktion af behandlingshyppigheden fra 2,5 til 1,7. Reduk-

tionen forventes primært at ske ved reduktion af det samlede pesticidforbrug. Det

siger sig selv, at reduktionen i forbruget skal være langt større end effekten af

brakophøret på 5 pct. for at nå ned på et belastningsomfang på 1,4. Vi taler om et

fald i forbruget på 25-30 pct.

Hermed vil et øget pesticidforbrug knyttet til opdyrkning af tidligere brakjorder bli-

ve mere end neutraliseret.

Grøn vækst indeholder bl.a. følgende virkemidler til reduktion af belastningsom-

fanget:

1266

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009



Omlægning og forhøjelse af pesticidafgiften, så de farligste pesticider på-

lægges den højeste afgift. Det bliver et afgiftssystem, som jeg vil sige er

mere intelligent end det nuværende.

Udlægning af obligatorisk dyrkningsfrie – og dermed sprøjtefrie – rand-

zoner langs alle vandløb/søer.

Etablering af 10.000 ha vådområder og ekstensivering af landbrugsdrif-

ten i 3.000 ha ådale.

Fordobling af det økologiske areal.

Skærpet indsats i gartnerier og frugtavl.

Obligatorisk indberetning af sprøjtejounaler fra alle landmænd.



Det er de forskellige virkemidler, der indgår i relation til pesticidforbruget.

Når det gælder forhøjelsen og omlægningen af pesticidafgiften vil jeg gerne pege

på, at vi hermed ikke blot får reduceret forbruget. Vi får også skabt nogle stærke

incitamenter til at flytte forbruget over på de mindst skadelige sprøjtemidler. Det

synes jeg er rigtig vigtigt.

Når det gælder naturværdierne, kan vi ikke gøre tingene op ”1:1” på samme må-

de som for udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider. For natur er jo ikke bare

natur.

Der er nogen, der siger, at der med brakken er forsvundet meget værdifuld natur.

Det blev nævnt flere gange ved høringen i går. Det vil jeg gerne stille spørgsmåls-

tegn ved. Brakarealer blev taget ud af drift for at begrænse produktionen af land-

brugsprodukter. Under braklægningsordningen kunne landmændene selv frit

vælge, hvilke omdriftsarealer der skulle tages ud af produktion. Det er derfor na-

turligt, at man til braklægning først og fremmest har valgt de ringeste jorde og

samtidig har taget hensyn til, hvordan man mest effektivt kunne køre med maski-

nerne.

Det har endvidere stået landmændene frit for, om der skulle være tale om brak-

lægning i rotation, eller om samme areal skulle ligge brak fra år til år. Dertil kom-

mer, at brakforpligtigelsen har varieret mellem 5 og 18 pct. af omdriftsarealet over

perioden afhængig af markedsforholdene.

Tilsammen har disse forhold betydet, at der har været efterladt usammenhæn-

gende ”pletter” af brak rundt omkring i landskabet.

Efter EU’s tilskudsregler skulle brakarealerne løbende have en karakter, så de

kunne inddrages i driften igen. Med EU’s enkeltbetalingsordning blev disse krav

strammet op med et decideret plejekrav. I 2005 og 2006 måtte opvækst af træer

og buske ikke være mere end 5 år gamle. Fra 2007 blev der indført et krav om

slåning mindst hvert andet år, således at brakmarker ikke udviklede sig til egentlig

natur. Kravet var, at såfremt arealet ikke var blevet slået i 2006, så skulle det slås

i 2007.

Jeg må sige, at denne pligt til at slå arealerne understreges af, at EU-Kommis-

sionen med en underkendelse på 750 mio. kr. af støtten til visse brakarealer i pe-

1267

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

rioden 2002-2004 har præciseret over for Danmark, at brakken ikke engang måt-

te se ud, som om den var ”givet tilbage til naturen”.

Visse brakarealer har kunnet ”vokse sig ind” i faktisk § 3-status til trods for de

gældende krav om vedligeholdelse. Efter reglerne i naturtypebekendtgørelsen er

naturarealer, der er dannet, fordi de har været braklagt, ikke omfattet af naturbe-

skyttelsen, og der har derfor været adgang til at pløje disse arealer op i op til et år

efter EU-brakforpligtelsens ophør.

Det siger sig selv, at med disse regler er der grænser for, hvor meget ægte natur

der har kunnet udvikle sig på brakmarkerne.

Regeringen lægger med grøn vækst udspillet op til at etablere 75.000 ha ny, mål-

rettet, blivende og sammenhængende natur i form af skove, dyrkningsfrie rand-

zoner langs alle vandløb og søer, vådområder og ekstensiverede ådale.

Og så er der alle de andre initiativer i grøn vækst, der også har en positiv effekt

på naturen. Det gælder en markant reduktion af pesticiders skadevirkninger, for-

dobling af det økologiske areal, reduceret belastning med ammoniak, bedre pleje

af eksisterende naturarealer mv.

Jeg kunne forstå, at der på høringen i går var en opfattelse af, at grøn vækst gør

for lidt for den såkaldte ”tørre natur”. Det er et forhold, som jeg gerne vil gå videre

med. Jeg synes dog, at der er taget fint hånd om ”tør natur” i grøn vækst. Lad mig

bare nævne, at uden for Natura2000-områderne er der i grøn vækst afsat midler

til en målrettet plejeindsats af 40.000 ha lysåbne naturarealer ved hjælp af græs-

ning, høslæt og rydning af buske, træer og uønskede ukrudtsarter.

Her er der i udgangspunktet ikke skelnet mellem de tørre og de våde naturarea-

ler, men man er gået efter at sikre en stor effekt for at sikre biodiversiteten i det

åbne land sammen med de øvrige virkemidler. Men der er jo ikke noget til hinder

for, at vi i forbindelse med diskussionerne omkring grøn vækst har lidt mere fokus

på det og får fremhævet de indsatser, der skal gøres i forhold til tør natur.

Samlet set får naturen et gevaldigt løft, som jeg mener langt overstiger den natur-

værdi, der har ligget i de tidligere brakmarker.

Og jeg er sikker på, at når vi i de kommende år ser de mange nye vådområder,

udyrkede randzoner og nye skovarealer skyde op, vil vi kunne se, at der her er

tale om rigtig natur og ikke bare om brakmarker med tidsler og brændenælder.

Hr. formand, det er svaret på samrådsspørgsmålet. Jeg ser frem til de videre poli-

tiske forhandlinger om grøn vækst, hvor jeg håber, at alle partier vil være med til

at tage et ansvar, så vi kan få et bredt forlig på området.

Lige så snart der måtte være indgået en politisk aftale om grøn vækst, går vi

straks i gang med at implementere initiativerne, ligesom vi regner med, at der til

efteråret kommer stribevis af lovforslag som opfølgning af grøn vækst aftalen.

Formanden

mente, man ville gøre klogt i at lytte til, hvad eksperterne sagde.

De gav et noget mere pessimistisk billede end det, fødevareministeren oprid-

sede her. Man måtte ikke ubetydeliggøre det forhold, at man nu pløjer

120.000 ha op.

1268

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Nogle eksperter havde sagt, at man i alt væsentligt kun opfylder EU’s mini-

mumskrav på naturområdet.

På dette tidspunkt overtog Henrik Høeg ledelsen af mødet.

Kim Mortensen

havde lyttet sig frem til, at der ikke var tale om en 100 pct.s

neutralisering for så vidt angår pesticidudledningen. Han mente, der var tale

om en slags ”baglæns regnskab”, når man trak de 75.000 ha fra de 120.000

ha og sagde, at så var der 45.000 ha, der ikke var ”rigtig” natur. Man havde

vel været enige om, at udfordringen var at finde 120.000 ha.

Han spurgte, om man – som Steen Gade oprindeligt havde bedt om – kunne

se i planen, hvad der skyldtes neutraliseringen af brakophævelsen.

Kim Mortensen spurgte, om fødevareministeren mente, at planen for grøn

vækst levede op til den flertalsbeslutning, der blev truffet i Europaudvalget, og

dermed til den beretning, som Europaudvalget havde afgivet.

Anne Grete Holmsgaard

opfordrede fødevareministeren til at holde op med

den mærkelige skelnen mellem ”ægte natur” og anden natur. Hun boede om

sommeren på Møn over for et område, som havde været braklagt, og dér

havde viben levet, indtil man begyndte at pløje jorden op igen. Det kan godt

være, der var tidsler og brændenælder, men de giver faktisk biodiversitet.

Hun bad fødevareministeren kvantificere det, når hun sagde, at gevinsten ved

grøn vækst langt oversteg ulempen ved ophævelsen af braklægningsordnin-

gen. Biodiversitet er måske sværere at måle end f.eks. kvælstofudledning,

men hun spurgte, om fødevareministeren er indstillet på at indføre en registre-

ring, som gør det muligt at få en reel måling af biodiversiteten.

Endelig spurgte hun, om grøn vækst kun lever op til vandrammedirektivets

minimumskrav, eller om man går videre.

Lone Dybkjær

var imod at tale om ”ægte natur” og ”uægte natur”. Hun gjorde

opmærksom på, at tidsler havde stor betydning for biodiversiteten og havde

stor betydning for fødekæden.

Hun mente, der var stor forskel på, om man skal slå de braklagte arealer, og

om man pløjer dem op. Slåede marker er ikke en naturmæssig katastrofe,

hvilket oppløjede marker er.

Hun mente, det var lidt falsk at tale om vækst for naturen, hvis man kun lige

opfyldte det, man skulle ifølge EU-reglerne, men naturligvis var der tale om

vækst i forhold til regeringens forsømmelser.

Pia Adelsteen

var efter høringen ikke i tvivl om, at der ville ske en stigning i

pesticidudledningen. Det bekymrede hende, at man ændrede målemetoden,

hvilket gør det svært at sammenligne. Hun pointerede, at en forudsætning for,

at Morten Messerschmidt i sin tid gav fødevareministeren et mandat, var, at

der skete en neutralisering. Det havde hun som sagt svært ved at se at der

skete på pesticidområdet.

1269

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Med hensyn til biodiversitet var hun bekymret over at høre under høringen, at

man nogle steder havde pløjet brakmarker op, hvor der voksede fredede ar-

ter, f.eks. orkideer.

Henrik Høegh

pegede på, at 25.000 ha ikke er pløjet op, men er udlagt til

græs.

Tidsler er sikkert uhyre vigtige for biodiversiteten, men desværre giver de og-

så et øget pesticidforbrug i kornafgrøder, idet frøene kan flyve flere kilometer.

Fødevareministeren

svarede Svend Auken, at det er rigtigt, at vi opfylder

vore forpligtelser over for EU, men vi går videre. I den forbindelse pegede fø-

devareministeren bl.a. på Natura 2000 og pesticidforbruget samt biogasudnyt-

telse af husdyrgødning og investeringer i grøn miljøteknologi.

Fødevareministeren fastholdt i svaret til Kim Mortensen, at man også med

hensyn til pesticidforbruget havde neutraliseret effekten af ophævelsen af

braklægningsordningen – ja, endog ville nedsætte det med 25-30 pct. i forhold

den 8 pct. forøgelse, braklægningsophøret medførte.

Hun pointerede, at det aldrig har været meningen, at man skulle finde

120.000 ha, men at man skulle neutralisere effekten af ophævelsen af brak-

lægningsordningen. Det gør vi – endda så rigeligt. Her er der nemlig tale om

en målrettet indsats, som giver ægte natur.

Hun svarede Kim Mortensen, at planen absolut lever op til mandatet. Hun til-

føjede, at man så selvfølgelig altid kan have en politisk diskussion om, hvor-

vidt vort ambitionsniveau i grøn vækst er højt nok, men det må være op til de

politiske forhandlinger, der nu går i gang. Måske skulle man i lyset af høringen

fokusere mere på den tørre natur og se, om man skal gå videre end det, man

umiddelbart er forpligtet til.

Fødevareministeren havde også haft en braklagt mark ude foran sine vinduer,

sagde hun til Anne Grete Holmsgaard, og set alle tidslerne og brændenæl-

derne, men pointen er, at ved at gøre en målrettet og konkret indsats opnår

man en større effekt.

Det er rigtigt, at meget af det er vi forpligtet til i forhold til vandrammedirekti-

vet, men der er mange ting derudover.

Også biodiversitet er håndteret i grøn vækst. I den forbindelse nævnte føde-

vareministeren bl.a. Natura 2000 – hvor der er udpeget 246 områder, som

dækker 8 pct. af det danske areal – og sikring af den tørre natur gennem eks-

tensiv drift.

Fødevareministeren fandt det helt oplagt, at vi på et tidspunkt skal lave en

måling, sådan som Anne Grete Holmsgaard foreslår, så vi kan få en større

viden på området.

Behandlingshyppigheden vil også indgå i den nye målemetode, som regerin-

gen ønsker at gøre mere intelligent, derved at afgiftssystemet lægger de stør-

ste afgifter på de pesticidudledninger, som skader mest. Derved kommer vi

ned på et belastningsomfang på 1,4.

1270

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Hun sagde i anledning af Henrik Høeghs indlæg, at det kunne være interes-

sant at se, hvad de tidligere braklagte arealer bliver anvendt til. Det vil vi vide

mere om, når vi får de mange indberetninger bearbejdet.

Kim Mortensen

gentog sine spørgsmål om planens forhold til EU’s mini-

mumskrav.

Han spurgte, om landbrug, der drives økologisk, indgår i den samlede pro-

centberegning.

Han fastholdt, at det stadig væk kun er 75.000 ha, man vil give som erstatning

for de 120.000 ha.

Per Clausen

forstod, at regeringens tankegang er den, at man har leveret

varen, når tilstanden i 2015 er bragt tilbage til eller er bedre end, hvad den

var, før vi begyndte braklægningen. Så vidt han havde forstået, svarer de 1,4,

i belastningsgrad, som fødevareministeren nævner, til 1,7 i behandlingshyp-

pighed. Mener fødevareministeren så, at man på pesticidområdet har leveret

varen?

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om de 25-30 pct. fald i pesticidforbruget,

fødevareministeren taler om, er målt i mængder.

Hun havde svært ved at forstå, at de 75.000 ha er rigelig kompensation for de

120.000 ha. Hun mente stadig, der var en manko. Hvis det er fordi lødigheden

er så meget højere, ville hun bede fødevareministeren kvantificere det.

Lone Dybkjær

ville gerne havde det, fødevareministeren sagde, dokumente-

ret for så vidt angår biodiversitet, ligesom hun gerne ville have dokumenteret,

at de 75.000 ha svarede til de 120.000 ha, hvilket hun ikke mente svarede til,

hvad eksperterne ved høringen sagde i går.

Hun var helt med på, at fødevareministeren ønskede en velplanlagt natur,

men pegede på, at der også er behov for hverdagsnatur, som ikke er kunstig.

Fødevareministeren

svarede Kim Mortensen, at vi lever op til EU’s krav, vi

neutraliserer effekten, og vi gør mere end det. Vi kan også opnå en synergief-

fekt ved en samlet indsats.

Det økologiske landbrug tæller med fra 2007.

Fødevareministeren fastholdt, at hun aldrig havde talt om, at der skulle skaf-

fes 120.000 ha, men om, at effekten skulle neutraliseres, og det blev den på

alle områder, inklusive biodiversitet.

Det er rigtigt, som Per Clausen er inde på, at de 1,4 svarer til 1,7 efter de

gamle regler, men lige nu er belastningsgraden 2,5. Regeringen leverer altså

varen. Det er rigtigt, at vi ikke når det oprindelige mål med hensyn til pesticid-

indsatsen, men nu indfører vi et mere intelligent afgiftsystem.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard bekræftede hun, at de 25-30 pct. er målt

på mængder.

Fødevareministeren fastholdt i svaret til Lone Dybkjær, at planen skaber mere

og lettere tilgængelig natur i Danmark.

1271

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2944 (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009

Næstformanden

sagde, at på grund af tidspunktet for mødets afslutning ville

udvalget sætte pris på, om fødevareministeren gav den korte version af sin fore-

læggelse.

Fødevareministeren:

Den korte version er, at der ikke er nogen mandater til for-

handlingsoplæg. Der er to vigtige punkter på dagsordenen.

1. Kommissionens grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitik

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0163

Rådsmøde 2944 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0163 – bilag 2 (grundnotat af 18/5-09)

KOM (2009) 0163 – bilag 1 (henvendelse af 13/5-09 fra

Greenpeace)

EUU alm. del (08) – bilag 99 (Fødevareministeriets rapport af

3/10-08 om en ny europæisk fiskeripolitik)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 356, side 1104 (seneste behandling i

EUU 17/4-09)

Fødevareministeren:

Det første punkt er en substantiel drøftelse af den kom-

mende fælles fiskeripolitik, idet Kommissionen har lagt en grønbog frem.

Jeg vil igen plædere for det meget grundige og gennemarbejdede forslag, vi har

til en reform af den fælles fiskeripolitik, som i øvrigt er blevet meget positivt mod-

taget af kollegerne rundt omkring.

Jeg vil sige til Kommissionen, at det er ærgerligt, den ikke har gjort mere ud af

selektive redskaber i grønbogen, idet jeg mener, at en vigtig forudsætning for at

nå i mål er, at vi simpelt hen kommer videre med at udvikle forskellige former for

selektive redskaber, der gør, at fiskerne kan udvise den selektivitet, der er brug

for for at skabe mere bæredygtighed i fiskeriet.

Jeg vil selvfølgelig også fremhæve det danske forsøg med kameradokumenta-

tion, som jeg tror jeg tidligere har nævnt i udvalget. Det er der meget stor interes-

se for. Jeg var i Portugal, fordi jeg lige skulle have den sidste opbakning på plads

til at få særstatus omkring salmonella i æg. I den forbindelse drøftede vi også

kameradokumentationsforsøget. De gør sig også nogle overvejelser over, om de

skulle sætte et forsøg i gang. Det er udvalget bekendt, at det evaluerer vi på til

oktober. Men jeg har allerede nu drøftelser med Kommissionen om, om vi kan

lave et egentligt EU-forsøg på det derefter.

Yderligere vil jeg måske lige nævne, at jeg nu også har sat gang i, at vi skal prø-

ve, om vi kan lave et forsøg med stop for discard i Østersøen. I Østersøen er det

1272

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

omkring 20 pct. af torsk, der bliver discarded. Vi har indkaldt landene omkring

Østersøen til en workshop her i juni måned for at prøve at se, om vi kan skrue en

model sammen, hvor vi måske kunne vise, hvordan man kunne lave et discard-

forbud. Igen med henblik på at vi får noget erfaring, som kan præge ændringerne

af den fælles fiskeripolitik i 2012.

Næstformanden

roste på udvalgets vegne fødevareministeren for det resul-

tat, der var opnået med hensyn til salmonellastatus for æg.

1273

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”

–

Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0128

Rådsmøde 2944 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 356, side 1103 (seneste behandling i EUU

17/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 305, side 1008 (behandlet i EUU 20/3-09)

Fødevareministeren:

Det andet punkt på dagsordenen drejer sig om forenk-

lingsinitiativet på landbrugsområdet. Det har jeg også orienteret om tidligere.

Vi har haft stor succes med, at vi lavede et papir med en række konkrete forslag

til forenklinger, som en række lande har hæftet sig på. De har skrevet under på

papiret og har selv bidraget med forslag. Det, vi opnåede på det sidste rådsmøde,

var at få Kommissionen til at indvilge i, at på rådsmødet i november skal Kommis-

sionen præsentere en gennemgang af de forslag til forenklingsinitiativer, som

landene har med i dette dokument. Her skal Kommissionen simpelt hen have

analyseret forslagene og komme med en indstilling til, om de vil arbejde videre

med de forenklingsinitiativer eller ej. Det gode ved det er, at nu er det kommet i

proces, nu er det blevet forpligtende. Nu ved vi, at vi vender tilbage til en snak om

forenklinger på rådsmødet i november. Det er, synes jeg, lidt af en sejr, for der

har været mange festlige taler om forenklinger, men meget lidt konkret indsats.

1274

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

3. Eventuelt – transport af levende dyr

Per Clausen

nævnte, at det fremgår af et svar fra Justitsministeriet, at Kom-

missionen har afgjort, at EU’s forordning om transport af levende dyr ikke

gælder for den del af transporten, der ligger uden for EU’s grænser, hvilket

fødevareministeren skal være opmærksom på, da sagen formentlig kommer

op på et rådsmøde i juni.

1275

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-09

39. Europaudvalgsmøde 20/5 2009

4. Siden sidst – den fælles landbrugspolitik

–

Ingen punkter

Fødevareministeren:

Jeg vil under siden sidst nævne, at vi skal til uformelt

rådsmøde her i slutningen af måneden i Brno i Tjekkiet. Her er den fælles land-

brugspolitik godt nok på dagsordenen, men jeg må åbent og ærligt sige, at jeg

forventer mig ikke det store udbytte af den snak, idet vi er i en situation, hvor den

tjekkiske regering er gået af, og der er udnævnt en række embedsmænd. Jeg

ved, at min tjekkiske kollega har fået udnævnt en af sine direktører i landbrugsmi-

nisteriet til nu at være fungerende minister. Det vil sige, det nok er begrænset,

hvor stort et arbejde der bliver lagt i de drøftelser, vi skal have i forbindelse med

det uformelle rådsmøde.

Lone Dybkjær

foreslog fødevareministeren at benytte lejligheden, når der

skulle være et uformelt rådsmøde i Tjekkiet i pinsen, til at tage spørgsmålet

om landbrugsstøttens afskaffelse op med kollegerne og dermed holde gryden

i kog.

Fødevareministeren

bekræftede over for Lone Dybkjær, at hun ville tage

spørgsmålet om landbrugsstøtten op. Hun regnede med, at de nye østeuro-

pæiske medlemslande ville argumentere for en mere retfærdig fordeling af

midlerne. Man vil også tage mærkningsreglerne op over for det svenske for-

mandskab. Endelig regnede hun med at tage sagen om regnskabsafslutnin-

gen op, idet hun mente, det var urimeligt, at Kommissionen anlagde sag mod

Danmark, når vi havde ført en god kontrol.

1276