Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vedrø-
rende EF domstolens sag C-400/08, Kommissionen mod Kongeriget Spanien - beslutning
om dansk intervention
1. Sagen kort
Ved stævning af 16. september 2008 har Kommissionen anlagt sag mod Kongedømmet Spanienmed påstand om, at Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Traktatens artikel 43 omden frie etableringsret. Spanien har påstået sig frifundet.Sagen angår de regler, der efter katalonsk lovgivning findes for at etablere store og mellemstoredetailhandelsbutikker og –centre. I Katalonien kræves der en særlig etableringstilladelse til etable-ring af store og mellemstore detailhandelsbutikker eller –centre. Størrelsesgrænserne går ved hen-holdsvis 2.500kvadratmeter og 500kvadratmeter. De største skal derudover lokaliseres i forhold tilsamlede bystrukturer over en vis størrelse. Der indgår i vurderingen af, om etableringstilladelseskal gives også vurderinger om, hvorvidt der er et markedsbehov, og hvordan den ansøgte etable-ring vil påvirke det allerede eksisterende detailhandelsnet. Ansøgerne skal følge en særlig procedu-re, hvor repræsentanter for de eksisterende butikker deltager i vurderingen.Europakommissionen mener, at reglerne i den selvstyrende katalonske region er etableret for atbeskytte en butiksstruktur, der favoriserer mindre, lokale butikker på bekostning af store butikscen-ter og storbutikker, der ofte vil være ejet af koncerner, fra andre EU-lande. Men Kommissionensargumentation kan føre til, at Domstolen fastslår, at der heller ikke kan sættes størrelsesgrænsereller lokaliseringskrav ud fra planhensyn.
2. Sagens baggrund
Kommissionen har på baggrund af en klage fra adskillige virksomheder igangsat en undersøgelseaf mulighederne for at etablere storbutikker og storkøbscentre i Katalonien.Spansk national lovgivning indeholder særlige regler for etablering af storbutikker over 2.500 kva-dratmeter. Den fastlægger, at tilladelser til storbutikker ligger hos de regionale myndigheder i deautonome regioner.Lovgivningen kræver en særlig etableringstilladelse, der inddrager hensyn til handelsstrukturen iden berørte zone, herunder hensyn til eksisterende butikker i området.I øvrigt overlader den reguleringen til de autonome regioner.Katalansk lovgivning indeholder forskellige regler for storbutikker over 2.500 kvadratmeter, mellem-store mellem 500 og 2.500 kvadratmeter og almindelige butikker op til 500 kvadratmeter.
De store kan kun etableres i hovedbyer eller sammenhængende bystrukturer med over 25.000 ind-byggere eller tilsvarende opland (turister). Der kræves særlig etableringstilladelse som gives af denautonome region. Etableringstilladelse forudsætter positive udtalelser fra såvel kommunen som ensærlig kommission, som overvåger konkurrenceforholdene i området. Kommunens udtalelse går påplanforhold og på handelsstrukturen, hvorunder også tages hensyn til graden af super- og stormar-kedsdominans, herunder af samme koncerner opgjort både i salgskvadratmeter og i markedsandel.Kommissionens udtalelse går på dækning af markedets behov for dagligvarer og udvalgsvarer alsi-dighed og konkurrenceforhold. I kommissionen sidder repræsentanter (flertal) for de handlende iområdet. Ansøgere skal indgive oplysninger til belysning af de forhold, udtalelserne går på og etmanglende svar skal efter Kommissionens fortolkning forstås som et afslag.De mellemstore butikker er underkastet samme regler, som de store bortset fra lokaliseringskrave-ne. Her er det kommunen, der er myndighed.EU-Kommissionen anser disse regler og procedurer for at stride mod den frie etableringsret efterTraktatens artikel 43. De finder, at der sker en favorisering af den traditionelle butiksstruktur i Kata-lonien med små butikker, mens storbutikker og storcentre, som de kendes i andre EU-lande forhin-dres adgang. Kommissionen finder dermed reglerne diskriminerende og kan ikke finde grunde i EF-Traktatens artikel 46 eller andre anerkendte grunde, der kan retfærdiggøre dem.Spanien har tilbagevist Kommissionens argumenter, men har udskudt en eventuel ændring af lov-givningen til gennemførelsen af direktiv 2006/123 EF (Serviceydelsesdirektivet).
3. Danmarks interesse i sagen
Der er træk i den danske planlovs regler om detailhandelsbutikker, der ligner den katalanske lov-givning. Målet med planlovens detailhandelsbestemmelser er at sikre, at arealer til butikker udlæg-ges i den centrale del af en by (i bymidten) og herudover i bydelscentre, og lokalcentre til betjeningaf en begrænset del af en by. Der kan altså ikke planlægges for butikker uden for byerne eller vedbyernes udkant.For hvert område skal kommunen fastsætte rammer for, hvor stort et butiksareal, der samlet måvære i de enkelte områder. Rammerne skal desuden fastsætte den maksimale butiksstørrelse forde enkelte butikker, som er 3.500 m� for dagligvarebutikker og 2.000 m� for udvalgsvarebutikker.Herudover kan de største byer med over 40.000 indbyggere, planlægge for udvalgsvarebutikkerover 2.000 m�.Planlovens regler om detailhandel er fastsat ud fra hensyn til miljø og bystruktur, herunder trafikbe-tjening og almindelige planhensyn. Derfor er det væsentligt for Danmark at markere, at rent plan-lægningsmæssige hensyn til at fastsætte størrelsesgrænser og lokaliseringskrav ikke kan anses forat stride mod Traktatens artikel 43.Hertil kommer, at det er et principielt og vigtigt spørgsmål, om en sådan planlovgivning, der gælderuden forskel for alle erhvervsdrivende, overhovedet er omfattet af EF-Traktatens artikel 43.Regeringen har derfor besluttet at intervenere i sagen til forsvar af de danske regler og gøre oven-stående danske synspunkter gældende.
