EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 480
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 44. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 19. juni 2009

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle

(KF), Kim Mortensen (S), Benny Engelbrecht (S), Anne

Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne

Laustsen (S), Frank Aaen (EL)

Justitsminister Brian Mikkelsen, fødevareminister Eva

Kjer Hansen og miljøminister Troels Lund Poulsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2952 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009

Punkt 4 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af justitsmini-

steren.

Punkt 6 hører under Miljøministeriets ressort og blev forelagt af miljøministe-

ren.

De øvrige punkter hører under Fødevareministeriets ressort og blev forelagt

af fødevareministeren.

Vedr. varedeklarationer

Formanden

gjorde opmærksom på, at Europaudvalget har fået nye regler,

hvorefter ministrene ikke nødvendigvis skal vente, til sagen er på dagsorde-

nen i et rådsmøde, med at forelægge forhandlingsoplæg, men at der i store

sager, hvor der forhandles på kryds og tværs, skal forelægges forhandlings-

oplæg, inden den danske regering for første gang tilkendegiver en holdning.

Når fødevareministeren kommer i Europaudvalget igen den 10. juli, ville ud-

valget værdsætte, om fødevareministeren fremlagde et forhandlingsoplæg

eller i hvert fald gav grundlaget for en drøftelse i sagen om varedeklarationer,

idet det er en sag, der er ved at gå i hårdknude i EU. Udvalget vil ikke vente,

til det kan få præsenteret en eller anden færdig løsning. Udvalget ville gerne

have mulighed for på et tidligt tidspunkt – sammen med fødevareministeren –

at drøfte sagen. Han tilføjede, at det ikke var fjendtligt ment over for fødeva-

reministeren, men blot var en venlig opfordring.

Fødevareministeren:

Det vil jeg gerne have lov til at kommentere på. For der

er ikke noget, der er ved at gå i hårdknude i EU, overhovedet ikke. Hvis der er

noget, der er ved at gå i hårdknude, er det debatten i Fødevareudvalget om

GDA. Det er grunden til, at jeg har taget nogle kontakter til ordførerne i Føde-

vareudvalget.

På europæisk plan er der sendt et grundnotat over. Jeg tror, det var i maj

2008. Sådan husker jeg det. Der ligger nogle foreløbige tilkendegivelser, som

der er bred enighed om – i hvert fald i Fødevareudvalget, hvor jeg har været i

1450

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

diverse samråd. Sagen er, at mærkningsforslaget har slet ikke været til drøf-

telse i EU på noget tidspunkt. Det eneste, der har været tale om, er nogle bila-

terale sonderinger om, hvad der er væsentligt.

Mærkningsforslaget er blevet udskudt, fordi Europa-Parlamentet ikke nåede

at færdigbehandle det. Det vil sige, at det skal behandles af det nye Europa-

Parlament, hvorefter det vil kunne komme på Rådets dagsorden. Det sker

måske i bedste fald i oktober eller i november eller december.

Det er en meget dansk diskussion, der finder sted. De sonderinger, jeg har

foretaget i forhold til Fødevareudvalget, er gået ud på at sikre, at vi ikke bliver

låst fast. Jeg har sagt: ”Er man nu helt klar over, hvad konsekvenserne er af

de tilkendegivelser, der har været?” Jeg er blevet indkaldt til samråd i Fødeva-

reudvalget på onsdag. Det har været den konkrete anledning til, at jeg har

bedt Fødevareudvalgets ordførere forholde sig til sagen. Hvordan man takler

det internt, må være op til partierne hver især.

Jeg har den tilgang til hele diskussionen om mærkningsforslaget, at det er en

vigtig sag for Danmark. Danmark har altid haft en meget stærk position og

nogle klare ønsker omkring mærkning. Det mener jeg også, vi har i forhold til

det konkrete forslag, der ligger på bordet. Vi vil gerne have, at 100 grams va-

redeklarationen bliver gjort obligatorisk. Det er den ikke i dag. Vi ønsker ikke,

at en obligatorisk 100 grams mærkning kan erstattes af en GDA. Det lægger

Kommissionen op til, at man kan. Vi siger, den skal være frivillig. Jeg har sagt,

at der er en del kritik af GDA-ordningen, bl.a. af portionsstørrelserne, hvoraf

nogle er meget urealistiske og vanskelige at forstå for forbrugerne. Derfor har

vi diskuteret, om vi ikke skulle gå ind og lave en regulering, således at hvis

man anvender den frivillige mærkningsordning GDA, så skal der være nogle

regler om portionsstørrelser, som man skal følge. Det er det indholdsmæssi-

ge.

Men jeg er nødt til at understrege, at der er ikke noget på dagsordenen i EU

overhovedet, og det tegner der sig ikke til at komme før til oktober/november.

Formanden

sagde – idet han bad fødevareministeren høre efter – at det ikke

er tilstrækkeligt, at fødevareministeren kommer, når sagen er på dagsordenen

i EU; man skal komme, når den diskuteres på arbejdsgruppeniveau, og føde-

vareministeren skal instruere de danske embedsmænd, der forhandler i ar-

bejdsgruppen, og når der forhandles med Europa-Parlamentet. Han tilføjede,

at der ikke er tale om nogen kritik af fødevareministeren. Det er ikke bare en

intern diskussion i Fødevareudvalget, det er et spørgsmål om Danmarks

holdning i EU.

Bjarne Laustsen

nævnte, at han havde indkaldt fødevareministeren til sam-

råd i Fødevareudvalget, og at man allerede havde drøftet sagen i Fødevare-

udvalget og haft en høring. Bliver der en obligatorisk mærkning, skal vi på et

så tidligt tidspunkt som muligt ind og øve indflydelse på den. Derfor må føde-

vareministeren have et mandat, inden det hele bryder løs. Han pegede på, at

Fødevareudvalget har afgivet en beretning, hvor et flertal siger, at forslaget

om at angive normal dagsdosis, GDA, i sin nuværende udformning ikke duer,

men at man skal have deklarationer, som er overskuelige for forbrugerne. Vi

kan ikke have deklarationer, som antyder, at Cola er sundere end mælk.

1451

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Michael Aastrup Jensen

bebrejdede formanden, at han havde irettesat fø-

devareministeren, som om hun var en skoleelev, der gik i 8. klasse. Naturlig-

vis skal fødevareministeren følge reglerne i Europaudvalget, men det har hun

også gjort.

Formanden

var ked af, at han havde bedt fødevareministeren om at høre

efter, men det var fordi hun på det tidspunkt sad og talte med en embeds-

mand. Man skal altid være høflige over for hinanden, og han havde altid haft

et udmærket forhold til fødevareministeren.

Pia Adelsteen

gjorde opmærksom på, at punktet ikke er på dagsordenen i

dag. Hun syntes, det var helt fint, at fødevareministeren ville komme i samråd

i Fødevareudvalget på onsdag. Når det drejer sig om mærkningsregler, må

man finde en afbalanceret tilgang og se, hvordan man kan få vedtaget det

bedst mulige.

Fødevareministeren:

Jeg kommer meget gerne i Europaudvalget og fore-

lægger et mandat på det foreliggende grundlag, og jeg tager meget gerne en

drøftelse af, hvad der skal være Danmarks linje. Men jeg kan ikke på nuvæ-

rende tidspunkt sige noget som helst om, hvad der konkret vil blive forelagt til

det rådsmøde. Det har jeg absolut ingen problemer med. Men jeg bliver nødt

til at understrege, at alt er gået efter bogen. Der er ikke noget, der skulle have

været forelagt tidligere. Der sker intet i EU-sammenhæng på dette felt lige nu.

Det, der sker, er noget i Fødevareudvalget. Her vil jeg sige til formanden, at

jeg synes faktisk, det er rigtig godt, at formanden for Europaudvalget sørger

for, at der er overensstemmelse mellem det, der sker i Fødevareudvalget, og

det, der sker i Europaudvalget. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Formanden

gjorde opmærksom på, at der sker ekstremt meget i Europa-

Parlamentet nu.

Fødevareministeren:

Når vi nu går over til rådsmødedagsordenen, er jeg

nødt til at sige, at stemningsniveauet kan nok ikke fastholdes fra den diskus-

sion, vi netop har haft om mærkningsordninger. Så spændende en dagsorden

har vi altså ikke på det kommende rådsmøde.

Der er ikke nogen forhandlingsoplæg, og rigtig mange af de sager, jeg lige

skal sige et par ord om, har vi tidligere drøftet, eller også vender vi tilbage til

dem.

Punkt 4 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet hører under Justitsministe-

riet og forelægges af justitsministeren. Punkt 6 om plantebeskyttelsesmidler hører

under Miljøministeriet og forelægges af miljøministeren.

1452

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

1. Fremtiden for den fælles landbrugspolitik

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2952 – bilag 3 (samlenotat side 3)

Fødevareministeren:

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner

om fremtidens landbrugspolitik – særligt med fokus på den direkte støtte, som de

nye medlemslande er særligt optaget af.

Jeg synes, det er udmærket, at vi har disse løbende drøftelser om den fremtidige

landbrugspolitik, men jeg kan ikke se behovet for rådskonklusioner efter hvert

eneste formandskab. Sagen er, at landene står forholdsvis langt fra hinanden.

Det ved vi alle sammen her i udvalget. I og med at der bliver lagt op til rådskon-

klusioner, så bliver det nemt nogle frugtesløse diskussioner om formuleringer, og

vi sidder og nørkler med hver eneste sætning. Jeg ved, at det svenske formand-

skab også planlægger at sætte det på dagsordenen, men ikke vil lægge op til

rådskonklusioner. Det synes jeg er godt. For det kan ellers blive til lidt mange

rådskonklusioner, inden vi når frem til en beslutning om reformen – formentlig

under det danske formandskab.

Selve udkastet til konklusioner er meget kort, og det slås fast, at konklusionerne

ikke foregriber forhandlingerne om de finansielle rammer i EU efter 2013. Det er

for mig det helt væsentlige punkt, da den samlede afvejning af balancen i budget-

tet efter 2013 skal ske som en horisontal øvelse.

I forhold til den direkte støtte foreslås der forskellige formuleringer om at analyse-

re og drøfte den fremtidige direkte støtte.

Hvis der overhovedet skal opnås enighed om rådskonklusioner, vil det blive en

meget kort og åben tekst. Ellers bliver det formandskabets egne konklusioner,

som vi så det under det franske formandskab.

Lone Dybkjær

ville gerne støtte fødevareministerens generelle holdning, at

det er noget pjank at lave rådskonklusioner om landbrugspolitikken i hvert

formandskab. Hvis man ikke helt kan undgå rådskonklusioner, mente hun, vi

skal arbejde for, at de ikke kommer til at indeholde noget som helst – med-

mindre der pludselig skulle vise sig en mulighed for, at man får afskaffet land-

brugsstøtten.

Formanden

sagde, at hvis man kunne få vedtaget sådan nogle rådskonklusi-

oner, ville det nok vække opsigt.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvor store chancer der er for, at man und-

går, at der vedtages rådskonklusioner, og spurgte desuden, hvilke lande der

er interesseret i, at der skal vedtages rådskonklusioner.

Fødevareministeren

mente ikke, der var nogen chance for at nå til enighed

om rådskonklusioner om, at vi skal afskaffe landbrugsstøtten, og det vil for-

mandskabet heller ikke konkludere, idet det ikke mener det.

Hun sagde til Anne Grete Holmsgaard, at chancen for, at der kommer råds-

konklusioner, nok er ca. 50 pct. Hvis der kommer konklusioner, bliver de rime-

lig uskyldige, for det vil vi kræve, så de ikke binder os. I den forbindelse hen-

viste fødevareministeren til, at man ved afslutningen af det franske formand-

1453

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

skab havde haft en intensiv drøftelse om rådskonklusioner, men ikke kunne

nå til enighed, idet UK ikke ville være med. De nyeste lande i Øst- og Mellem-

europa er utilfredse med, at støtten er fordelt på en måde, så de får urimelig

lidt, hvilket de i og for sig kan have ret i, men fødevareministeren mente ikke,

man kan løse det problem før i forbindelse med en egentlig reform.

2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter

–

Rådskonklusioner

KOM (2008) 0641, KOM (2009) 0234

Rådsmøde 2952 – bilag 3 (samlenotat side 5)

KOM (2008) 0641 – bilag 2 (grundnotat af 13/11-08)

KOM (2008) 0641 – bilag 5 (regeringens høringssvar af 21/1-09)

KOM (2008) 0641 – bilag 6 (Kommissionens svar på FT's

udtalelse om grønbogen)

EU-note (08) – E 13 (notat af 7/11-08)

Fødevareministeren:

Vi har tidligere haft en drøftelse af grønbogen om fødeva-

rekvalitet. Kommissionen har nu fremlagt en opfølgende meddelelse. Formand-

skabet lægger op til en vedtagelse af rådskonklusioner om meddelelsen.

Udkastet til konklusioner følger stort set Kommissionens meddelelse. Kommissi-

onen vil justere og forenkle de eksisterende geografiske betegnelser samt han-

delsnormerne. Derudover vil Kommissionen søge at udarbejde retningslinjer for

private certificeringsordninger.

Jeg mener, at vi skal fokusere på udviklingen af nye kvalitetsfødevarer, så vi pro-

ducerer, hvad forbrugerne efterspørger. Det kan være økologiske produkter eller

produkter, der lever op til særlige krav om miljø, dyrevelfærd, kvalitet, ernæring

eller andre kriterier. Kvalitet er langt bredere end traditionelle eller geografiske

betegnelser.

Forventningen er, at Kommissionen kommer med egentlige lovforslag i begyndel-

sen af 2010.

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En

stærkere målretning af støtten til landbrugere i områder med

naturbetingede ulemper

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0161

Rådsmøde 2952 – bilag 3 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 356, side 1101 (senest behandlet i

EUU 17/4-09)

1454

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Fødevareministeren:

Vi har tidligere haft en drøftelse af meddelelsen om støtte

til landbrug i områder med naturbetingede ulemper. Formandskabet lægger nu op

til en vedtagelse af rådskonklusioner på linje med meddelelsen.

Den danske linje er, at vi støtter Kommissionen i, at der er behov for mere objek-

tive kriterier i forhold til udpegningen af områder med naturbetingede ulemper.

Jeg havde gerne set, at det gik hurtigere. Jeg mener, det er vigtigt, at vi kommer i

gang med at undersøge disse objektive kriterier.

4. Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på

aflivningstidspunktet

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0553

Rådsmøde 2952 – bilag 2 (samlenotat side 1)

KOM (2008) 0553 – bilag 4 (aktuelt notat)

KOM (2008) 0553 – svar på spørgsmål 1 (om bedøvelse af dyr

på slagtetidspunktet)

KOM (2008) 0553 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 17/12-08)

KOM (2008) 0553 – bilag 2 (grundnotat af 23/10-08)

KOM (2008) 0553 – bilag 5 (beslutningsreferat af EUU-mødet

29/5-09)

Justitsministeren:

Denne sag, som jeg nævner til forhandlingsoplæg angår

Kommissionens forslag til en forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstids-

punktet.

Udvalget har modtaget et samlenotat om forslaget, og som det fremgår heraf, er

det fortsat forventningen, at forslaget bliver sat på dagsordenen til rådsmødet den

22.-23. juni 2009 til politisk enighed.

Jeg forelagde for nogle uger siden sagen for udvalget som led i en tidlig forelæg-

gelse. Som det nok er udvalgets medlemmer bekendt, kunne et flertal af udval-

gets medlemmer ikke på daværende tidspunkt støtte regeringens forhandlingsop-

læg.

Nu nævner jeg som sagt sagen på ny til forhandlingsoplæg. I den forbindelse vil

jeg for det første understrege, at vi i det nye samlenotat, der er blevet sendt til

udvalget, har forsøgt yderligere at klargøre nogle af de forhold, der muligvis ikke

var tilstrækkelig klart beskrevet i forbindelse med den tidligere forelæggelse. For

det andet vil jeg understrege, at regeringen – som det fremgår af det seneste

samlenotat, og som jeg kommer ind på om lidt – har tilpasset sin holdning på vis-

se punkter.

Jeg skal i den forbindelse for god ordens skyld oplyse, at vi, efter at samlenotatet

blev oversendt til udvalget, har modtaget et nyt revideret forslag. Den nye udgave

af forslaget indeholder dog kun enkelte mere tekniske ændringer i forhold til den

tidligere udgave.

Jeg vil ved min forelæggelse koncentrere mig om de to emner, der navnlig gav

anledning til bemærkninger fra medlemmer af udvalget: spørgsmålet om rituel

1455

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

slagtning uden forudgående bedøvelse og spørgsmålet om, i hvilket omfang

medlemslandene skal have adgang til at fastsætte skærpede nationale regler.

For så vidt angår spørgsmålet om rituel slagtning uden forudgående bedøvelse vil

jeg gerne understrege, at forslaget – ligesom de nugældende EU-regler – giver

medlemslandene mulighed for at fastsætte skærpede krav til rituelle slagtninger

uden forudgående bedøvelse. Det enkelte medlemsland vil herunder kunne ind-

føre et forbud mod rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse.

Europa-Parlamentet har ganske vist den 6. maj 2009 afgivet en udtalelse, hvoref-

ter medlemslandene ikke skal have mulighed for at forbyde rituel slagtning af dyr

uden forudgående bedøvelse. Europa-Parlamentet er imidlertid alene høringsbe-

rettiget i denne sag, og Parlamentets forslag er ikke blevet fulgt af Rådet for så

vidt angår spørgsmålet om rituel slagtning uden forudgående bedøvelse.

Den danske regering lægger afgørende vægt på, at forslaget giver det enkelte

medlemsland mulighed for at opretholde og fastsætte skærpede nationale regler

om beskyttelse af dyr ved rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse, og

regeringen vil derfor også stemme imod forslaget, hvis denne mulighed måtte

udgå af forslaget.

Jeg vil herefter vende mig mod det andet emne, som jeg ved, at udvalget interes-

serer sig for: spørgsmålet om, i hvilket omfang medlemslandene skal have ad-

gang til at fastsætte skærpede nationale regler.

Således som forslaget foreligger på nuværende tidspunkt, har medlemslandene

ikke en generel mulighed for at fastsætte skærpede nationale regler om dyrevel-

færd.

Medlemslandene har imidlertid mulighed for på en række centrale områder at

fastsætte skærpede nationale regler, herunder for så vidt angår aflivning af dyr

uden for slagterier og – som jeg netop har nævnt – for så vidt angår rituelle slagt-

ninger uden forudgående bedøvelse.

Endvidere har medlemslandene mulighed for på alle områder at opretholde gæl-

dende regler, som måtte være strengere end forordningens regler.

Regeringen er enig i, at der er en række gode argumenter for, at medlemslande-

ne bør have en generel mulighed for at fastsætte skærpede nationale regler om

beskyttelse af dyrevelfærden, og regeringen vil derfor arbejde for, at forslaget

giver medlemslandene en sådan generel mulighed.

Den danske regering vil imidlertid som led i et kompromis kunne acceptere for-

mandskabets seneste forslag, der som nævnt bl.a. indebærer, at medlemslande-

ne på en række centrale områder får mulighed for at fastsætte skærpede nationa-

le regler.

Dette skal ses i lyset af, at forslaget indebærer væsentlige forbedringer i forhold til

det gældende direktiv, og at det under alle omstændigheder vil være bedre, at det

foreliggende forslag vedtages, end at de nugældende EU-regler videreføres

uændret.

Som eksempler på dyrevelfærdsmæssige skærpelser i forhold til de nugældende

regler vil jeg navnligt fremhæve forslagets krav om, at personer, der udfører visse

slagteoperationer, skal have et kompetencebevis, og kravet om, at slagterier skal

udpege en dyrevelfærdsansvarlig.

1456

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Regeringens forhandlingsoplæg går således samlet set ud på, at vi fra dansk side

på landbrugs- og fiskerirådsmødet i næste uge, hvor forslaget forventes at blive

sat på dagsordenen til politisk enighed:

lægger afgørende vægt på, at medlemslandene bevarer muligheden for

at fastsætte skærpede regler om rituel slagtning uden forudgående be-

døvelse,

arbejder for, at der indsættes en bestemmelse, som giver medlemslan-

dene en general adgang til at fastsætte skærpede nationale regler til be-

skyttelse af dyrevelfærden, men

som led i et kompromis vil kunne acceptere en løsning, der indebærer, at

der på en række centrale områder gives adgang til at fastsætte skærpe-

de nationale regler, herunder formandskabets seneste forslag, og

i øvrigt støtter forslaget.

Pia Adelsteen

fandt det betryggende, at justitsministeren i dag så klart sag-

de, at vi kan fastsætte nationale skærpelser, og at hvis det ikke bliver sådan,

vil regeringen stemme imod. Det var udtrykt meget klarere end sidste gang.

Derfor kan Dansk Folkeparti bakke op om regeringens forhandlingsoplæg.

Bjarne Laustsen

sagde, at sådan set var hans principielle holdning den

samme som sidste gang, nemlig at levende dyr skal aflives på en ordentlig

måde. I den forbindelse nævnte han, at Fødevareudvalget havde været i Rus-

land i sidste uge og havde set, hvordan man dér stadig væk benyttede gam-

meldags stød. Når man stiller krav til aflivningen, bliver man ofte mødt med, at

der er tale om handelshindringer, og at det vil blive alt for dyrt og besværligt,

men når markedet forlanger en bestemt slagtemetode, er det pludselig i or-

den. Han syntes, det forhandlingsoplæg, justitsministeren fremlagde, har den

fleksibilitet, der skal til, for at vi behandler dyrene ordentligt og samtidig tager

hensyn til de markeder, vi skal eksportere til. På den baggrund kan Socialde-

mokraterne ligeledes bakke op om regeringens forhandlingsoplæg.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var fint, at justitsministeren havde sagt,

at hvis vi ikke generelt kan fastholde, at dyrene skal bedøves forud for slagt-

ningen, stemmer Danmark imod. Hun spurgte, hvordan de forskellige landes

positioner er hertil.

Hun ville gerne vide, hvad regeringen forventer med hensyn til transport af

dyr, som er taget ud af forslaget med henvisning til, at der kommer et særskilt

forslag herom senere.

Frank Aaen

spurgte, hvorfor man går over fra et minimumsdirektiv til en total-

harmonisering med mulighed for, at landene på visse områder går videre.

Justitsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard med hensyn til de andre

landes positioner, at langt de fleste lande er enige med os i, at der skal være

mulighed for at fastsætte skærpede nationale regler for rituelle slagtninger.

Med hensyn til transport af dyr er det væsentligt, at beskyttelsesniveauet hæ-

ves. Derfor har vi under forhandlingerne beklaget, at bestemmelserne om

maksimal transporttid er taget ud af direktivet. Kommissionen har imidlertid

eksplicit tilkendegivet, at den har til hensigt inden udgangen af 2009 at frem-

1457

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

sætte forslag om transport af dyr. Vi arbejder for, at et sådant forslag kommer

hurtigst muligt.

Justitsministeren sagde i svaret til Frank Aaen, at dels har landene på visse

punkter mulighed for at fastsætte skærpede regler – bl.a. for slagtning af dyr

uden for slagterier – dels kan de opretholde alle deres gældende regler, så

situationen kan kun blive bedre, end den er i dag. Men det er korrekt, at man

ikke kan fastsætte skærpede regler for slagtning på slagterier.

Lone Dybkjær

ville gerne have justitsministeren til at præcisere, hvad vi i

fremtiden kan fastsætte af nationale regler, når han sagde, at det i fremtiden

ikke bliver muligt at fastsætte skærpede regler for aflivning af dyr på slagteri-

er.

Frank Aaen

ville gerne støtte, at man i fremtiden kan hæve minimumskrave-

ne for slagtning af dyr, men han forstod på justitsministeren, at der på visse

områder er grænser for, hvad vi nationalt kan bestemme med hensyn til at

forbedre dyrevelfærden. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forhandlingsop-

lægget.

Bjarne Laustsen

syntes, man var landet på et fornuftigt niveau. Med hensyn

til transport af dyr gik han ud fra, at man kunne give hinanden håndslag på –

som kredsen af dyrevelfærdsordførere havde talt om – at justitsministeren

virkelig vil træde i karakter, sådan som den tidligere justitsminister gjorde det,

og arbejde for, at dyrene skal slagtes så tæt som muligt på det sted, de befin-

der sig. Vi kan ikke forlange, at de skal slagtes på nærmeste slagteri, men vi

kan bearbejde de andre lande og give udtryk for, at det er ganske uaccepta-

belt, at man ligger og kører med dyrene på Europas landeveje.

Anne Grete Holmsgaard

oplæste det, der står i samlenotatet i punkt 2.7 på

side 13, som hun forstod sådan, at også lande, der ikke i dag har et forbud

mod rituelle slagtninger, vil kunne indføre et sådant, mens der er andre områ-

der, hvor de ikke kan skærpe kravene udover det, der gælder i dag. Hun syn-

tes, det ville være fornuftigt, at et land kan skærpe kravene, så de kommer til

at svare til de krav, andre lande har i dag, og som de kan opretholde.

Pia Adelsteen

ville gerne have justitsminsteren til at præcisere, hvor kom-

promismulighederne lå.

Svend Auken

sagde, at så vidt han havde forstået, kan man opretholde

skærpede nationale regler, og man kan gå videre, når det gælder rituelle

slagtninger, og når det gælder aflivning af dyr uden for slagterier, men når det

drejer sig om slagtninger på slagterier, skal der være de samme krav, hvilket

skyldes hensynet til det indre marked.

Justitsministeren

ville gerne give Bjarne Laustsen 100 pct. håndslag på, at

regeringen vil arbejde ihærdigt på, at der bliver fastsat nogle maksimale

transporttider, som alle dyrevelfærdsordførerne i Folketinget vil kunne leve

med. Det ville han kæmpe en meget, meget hård kamp for.

Justitsministeren sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at den danske

regering arbejder for, at der generelt bliver mulighed for at fastsætte skærpe-

de regler, men det, Anne Grete Holmsgaard foreslår, kan vi foreslå som en

mellemløsning.

1458

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Justitsministeren sagde i svaret til Pia Adelsteen, at alt andet lige er der tale

om en markant forbedring af de eksisterende EU-regler, for vi kan opretholde

vort høje niveau, og vi har mulighed for at skærpe reglerne på nogle områder.

Justitsministeren bekræftede den udlægning af forslaget, Svend Auken gav.

Frank Aaen

pointerede, at hvis vi siger ja til forslaget, og vi en dag ønsker at

indføre skærpede krav til slagtninger på slagterier, vil slagterierne og regerin-

gen kunne sige, at det må vi ikke for EU. Det mente han var en helt uantage-

lig måde at behandle dyrevelfærden på.

Bjarne Laustsen

glædede sig over, at der dagen før var lavet en aftale om,

at Ticankæden i Thisted kan få slagtet deres grise her i landet.

Lone Dybkjær

syntes, det var fint nok, at landene kan opretholde deres nu-

værende regler, men hvis der kommer en udvikling, som gør det muligt at

skærpe reglerne, så skal det vedtages af et flertal eller med enstemmighed i

EU. På den baggrund spurgte hun, hvor mange lande der har bedre regler

end Danmark, og hvor mange lande der har dårligere regler.

Pia Adelsteen

syntes, Frank Aaen havde ret i, at det er problematisk med et

totalharmoniseringsdirektiv, idet det fastlægger en overligger.

Svend Auken

syntes, Anne Grete Holmsgaards idé om, at landene kan

skærpe kravene, så de svarer til de krav, der gælder i nogle andre lande, var

elegant. Den regel burde Danmark lægge sig i selen for kommer til at gælde

ikke blot på dette område. Derved ville man få et Europa, som ikke var et Eu-

ropa i flere hastigheder, men et mere fleksibelt Europa.

Justitsministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål, at hvis der

kommer nye metoder frem, som gør, at man kan skærpe kravene, kan et land

gå ind i en Kommissionsprocedure for at få skærpet kravene. Her vil det være

et argument, at det kan lade sig gøre i nogle lande. Justitsministeren vidste

ikke helt præcist, hvordan forholdene er i alle de andre medlemslande, men

han gik ud fra, at Danmark ligger i toppen.

Justitsministeren ville fremføre den idé, Anne Grete Holmsgaard var kommet

med, og som Svend Auken havde støttet.

Svend Auken

sagde i relation til justitsministerens påpegning af, at landene

kunne rejse en sag i Kommissionsprocedure om at få bedre regler, hvis der

kom nye metoder frem, at det da godt kunne være, at Kommissionen ville

imødekomme dem, idet den vel ikke har som målsætning at plage dyrene.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1459

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

5. (Evt.) Mulig ophævelse af direktiver 2006/91 og 74/647: San José

skjoldlus og nellikeviklere

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2952 – bilag 3 (samlenotat side 13)

Fødevareministeren:

I forhold til skjoldlus og nellikeviklere har jeg ikke noget at

tilføje i forhold til samlenotatet. Der er tale om ophævelse af en overflødig lovgiv-

ning om disse to planteskadegørere.

6. Forslag om optagelse af aktivstoffer på bilag I i direktivet om

plantebeskyttelsesmidler

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0240, KOM (2009) 0241, KOM (2009) 0242

KOM (2009) 0243, KOM (2009) 0244, KOM (2009) 0245

KOM (2009) 0246

Rådsmøde 2952 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (08) – bilag 78 (grundnotat af 21/11-08 om

komitésag (triazoxid)

EUU alm. del (08) – bilag 241 (grundnotat af 2/3-09 om

komitésag (paraffinolier)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

Jeg kan oplyse at formandskabet har taget punktet af dagsordenen for rådsmø-

det for land og fisk.

Jeg vil dog gerne fortsat forelægge sagen til forhandlingsoplæg i dag, da Rådet

skal træffe afgørelse inden udløbet af 3 måneders fristen, der udløber den 27.

august 2009.

Jeg kan fuldt ud støtte Kommissionens forslag om ikke-optagelse af de pågæl-

dende stoffer, da vi i Danmark er enig i, at der ikke er vist sikker anvendelse for

brug af stofferne i EU.

Derimod kan jeg ikke støtte Kommissionens forslag til rådsdirektiv om at optage

et enkelt stof, tetraconazol, som aktivstof på bilag 1 på direktiv om plantebeskyt-

telsesmidler. Vi er i Danmark ikke enig med Kommissionen i, at der er vist sikker

anvendelse af stoffet i EU. Jeg vil derfor stemme imod en optagelse af stoffet på

bilag 1.

Formanden

syntes, regeringens forhandlingsoplæg lød fornuftigt. Han spurg-

te, hvad udsigterne er til at få forbudt tetraconazol.

Miljøministeren

vidste det ikke på nuværende tidspunkt, men håbede, vores

holdning ville bære igennem.

Lone Dybkjær

spurgte, hvad regeringen havde det håb i.

Miljøministeren

sagde, at formandskabet havde taget punktet af dagsorde-

nen, idet man ønskede at få tid til at finde det fornødne kvalificerede flertal.

1460

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Formanden

spurgte, hvordan landene havde stemt i komiteen.

Desuden spurgte han, om man stemmer separat om hvert enkelt stof.

Frank Aaen

spurgte, om det kunne ende med et kompromis, hvor vi alligevel

stemte for godkendelse af tetraconazol.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at Kommissionen forsøger at finde flertal

for sit forslag. Derfor er det lidt afgørende, hvordan afstemningen faldt ud i

komiteen.

Miljøministeren

svarede, at der i komiteen hverken var kvalificeret flertal for

eller imod forslaget. Han kendte ikke de præcise afstemningstal, men tilbød at

sende et notat om sagen.

Han svarede formanden, at hvert enkelt stof kommer til separat afstemning.

Han sagde til Frank Aaen, at det, regeringen forlægger forhandlingsoplæg

om, er at stemme imod.

Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at formandskabet søger at finde flertal

for en holdning, som går imod Danmarks ønsker. Vi ved ikke, hvordan Kom-

missionen stiller sig.

Formanden

sagde, at Kommissionen formentlig går ind for det forslag, den

selv har stillet.

Pia Adelsteen

bakkede op om regeringens forhandlingsoplæg. Vi risikerer, at

der er flertal for at tillade et stof, som vi ikke ønsker, hvilket hun betegnede

som et kæmpe problem.

Miljøministeren

erkendte, at dette kan blive konsekvensen, hvis formand-

skabet får skabt det nødvendige flertal. Han tilføjede, at hvis forslaget bliver

vedtaget, skal vi senere tage stilling til, om stoffet må bruges i Danmark.

Pia Adelsteen

spurgte, om det betød, at selv om stoffet var tilladt i EU, kunne

vi forbyde brugen i Danmark.

Miljøministeren

sagde, at det tager vi stilling til, når der måtte komme en an-

søgning. Vi har mulighed for at sige nej til brugen.

Formanden

sagde, at dette var resultatet af en længere punisk krig. Det er

ikke den smukkeste løsning, men det var, hvad man efter mange års tovtræk-

kerier var nået frem til.

Frank Aaen

sagde, at som han havde forstået reglerne, kan vi ikke afvise en

ansøgning om brug af stoffet alene med henvisning til, at vi ikke ønsker stof-

fet.

Miljøministeren

sagde, at han for et år siden i forbindelse med pesticiddirek-

tivet havde fået opbakning til, at vi har mulighed for at ”trække i nødbremsen”

og sige, at stoffet kommer til at påvirke miljøet og sundheden, så vi vil ikke

tillade brug i Danmark.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvordan svenskerne, som overtager for-

mandskabet, havde stillet sig.

Formanden

sagde, at det ville være klogt af regeringen at tjekke, hvordan

afstemningen faldt ud i komiteen, inden der i juli skal være et nyt møde blandt

landbrugsministrene – herunder hvordan svenskerne stemte, idet der er en tre

1461

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

måneders frist, og der vil være et svensk formandskab, når sagen skal afgø-

res.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

7. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

en bæredygtig fremtid for akvakultursektoren

–

Rådskonklusioner og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0162

Rådsmøde 2952 – bilag 3 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 356, side 1107 (senest behandlet i

EUU 17/4-09)

Fødevareministeren:

Vi har tidligere haft en drøftelse af meddelelsen om akva-

kultur her i udvalget. Formandskabet lægger nu op til en vedtagelse af råds-

konklusioner, der i store træk følger Kommissionens meddelelse – og i virkelighe-

den også vores interesser på området.

Bjarne Laustsen

pegede på, at akvakultur ikke er særlig miljøvenligt, idet

man er nødt til at bruge rigtig mange kemikalier for at holde sygdomme nede,

hvilket er en stor belastning for nærmiljøet. Han pegede i den forbindelse på

importen af pengasius fra Vietnam, som udkonkurrerer producenter herhjem-

me, der forsøger at lave nogle havdambrug, hvor miljøet er i orden. På den

baggrund opfordrede Bjarne Laustsen til, at man arbejder for at lave en

mærkningsordning, således at man sikrer, at der ikke foregår unfair konkur-

rence.

Fødevareministeren

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen i bemærknin-

gerne om miljøaspektet.

8. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en EF-kontrolordning

med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles

fiskeripolitik

–

Orienterende drøftelse

KOM (2008) 0721

Rådsmøde 2952 – bilag 3 (samlenotat side 19)

KOM (2008) 0721 – bilag 1 (grundnotat af 15/12-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 109, side 300 (senest behandlet i EUU

14/11-09)

1462

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Fødevareministeren:

Drøftelsen af forslaget til en ny fiskerikontrolforordning er

måske det væsentligste punkt på rådsmødet, men der skal kun være en oriente-

rende drøftelse. Der er tale om et meget omfattende forslag, og der har gennem

foråret været en grundig første gennemgang af forslaget på ekspertniveau.

Jeg vil fokusere på de emner, som jeg mener er de vigtigste i forhandlingerne.

Helt overordnet er det helt fint, at vi får opdateret kontrolforordningen, der i ud-

gangspunktet stammer helt tilbage fra 1993.

Jeg havde gerne set, at en reform af det omfang, som Kommissionen lægger op

til, havde været en del af den samlede reform, der skal besluttes omkring 2012.

Så kunne vi bedre sikre os, at forvaltningsforanstaltninger og kontrolforanstaltnin-

ger kom til at matche hinanden.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi får klare, forenklede, omkostningseffektive og præ-

cise kontrolregler i den nye forordning, herunder også i relation til discard. Derfor

lægger jeg vægt på, at risikobaseret kontrol indføres som kontrolprincip. Herunder

arbejder vi for indførelse af økonomisk papirkontrol som supplement til den fysi-

ske kontrol.

Jeg støtter som bekendt princippet om etablering af sporbarhed i kontrolforan-

staltningerne med henblik på en mere enkel kontrol. Jeg synes, det er vigtigt, at vi

hele tiden tænker på, hvordan vi kan forenkle reglerne, og hvordan vi kan gøre

det mere smart. Man må sige, at det er ikke lige netop er det, forslaget til kontrol-

forordning lægger op til.

Vi skal undgå unødigt bureaukrati, så derfor arbejder vi imod, at vi skal til at lave

et stort bureaukrati omkring det rekreative fiskeri. Jeg kan godt acceptere, at lan-

dene forpligtes til at foretage skøn over fangster af arter, omfattet af flerårige pla-

ner, i deres rekreative fiskeri til brug for den videnskabelige rådgivning.

Jeg mener som udgangspunkt ikke, at det er vejen frem, at vi nu udvider beføjel-

serne for andre medlemslande, fællesskabskontrollører, Kommissionen og EU-

fiskeragenturet i relation til direkte inspektioner.

Der er andre metoder – for eksempel ved at give Kommissionen bedre metoder til

at gribe ind over for alvorlige tilfælde af utilstrækkelig forvaltning i medlemslande-

ne ved at kunne iværksætte finansielle sanktioner over for de medlemslande, der

svigter deres kontrolforpligtelser. Der vil gå et stykke tid, og der vil være meget

arbejde, inden vi kommer til et kompromis. Jeg forventer, at det svenske for-

mandskab vil prøve at opnå enighed om forslaget i løbet af efteråret 2009.

Bjarne Laustsen

sagde, at det er helt tydeligt, at fiskeriet er meget hårdt

presset med faldende priser på vigtige arter og et stort fisketryk. Fiskeriet er et

liberalt erhverv, men samtidig er det et af de mest gennemregulerede erhverv.

Derfor mente Bjarne Laustsen, der var behov for at se på, om man ikke kan

give fiskerne større selvforvaltning. Samtidig kritiserede han, at man bruger ¼

mia af skatteydernes penge til at kontrollere 2.200 erhvervsfiskere. Kontrollen

bør i højere grad betales af brugerne. Der er behov for at beskytte fisken og at

genopbygge bestandene af en lang række arter.

1463

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Det er helt urimeligt, at der forekommer discard på op til 40 pct. Fiskerne skal

have en gulerod, hvis de undgår discard, og de skal i højere grad bruge selek-

tive redskaber.

Pia Adelsteen

opfattede rekreativt fiskeri som lystfiskeri og gik imod, at man

skal indberette, hvis man tager ud at fiske med sit barnebarn.

Hun var glad for, at fødevareministeren siger, at fællesskabsinspektører ikke

skal erstatte nationale inspektører.

Fødevareministeren

var enig i Bjarne Laustsens bemærkninger om, at vi

skal give fiskerne mere selvforvaltning. Det forslag til forordning, der forelig-

ger, vil føre til endnu mere kontrol. Vi må finde en mere intelligent måde at

gøre det på.

Vurderingen er, at 10 pct. bliver discarded i Østersøen. Hvis fiskerne skal

stoppe discarden, skal der være en gulerod i form af større kvoter, som der

også er det i forbindelse med forsøget med kameraovervågning.

I anledning af Pia Adelsteens bemærkninger sagde fødevareministeren, at vi

går ind for, at man skal tage hensyn til, hvor meget lystfiskerne fisker, ved

fastsættelsen af de øvrige kvoter, men hun var imod, at lystfiskerne skal fore-

tage indberetninger.

I stedet for at lade fællesskabsinspektører erstatte nationale inspektører men-

te fødevareministeren, Kommissionen skulle sanktionere de lande, der ikke

lever op til deres forpligtelser.

Formanden

sagde, at man nok på et tidspunkt skulle have en lidt mere sam-

let diskussion om fiskeriets situation.

Bjarne Laustsen

støttede Pia Adelsteens synspunkt vedrørende lystfiskere og

ville gerne vide, hvad der præcis sker med lystfiskerne.

Fødevareministeren

erklærede sig enig med Pia Adelsteen og Bjarne Laustsen

vedrørende lystfiskerne i, at der ikke skal laves indberetninger om det rekreative

fiskeri.

1464

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

9. Meddelelse fra Kommissionen om høring om fiskerimuligheder for

2010

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0224

Rådsmøde 2952 – bilag 3 (samlenotat side 29)

Fødevareministeren:

Kommissionen fremlægger traditionen tro hvert år i

maj/juni en meddelelse om det kommende års fiskerimuligheder. Kommissionen

opstiller en række principper for, hvordan forslagene om fiskerimulighederne for

2010 vil blive fastlagt.

Jeg støtter, at man anvender generelle principper, men der kan selvfølgelig være

behov for individuelle vurderinger af de enkelte fiskebestande. Det er vanskeligt at

opstille en model, der matcher alle situationer.

Kommissionen lægger også op til at opstille retningslinjer for pilotprojekter med

discard. I den forbindelse vil jeg lægge vægt på, at retningslinjerne ikke forhindrer

fremtidige pilotprojekter – altså at de ikke bliver for stramme.

Formålet må være at sikre, at vi kommer i gang med at mindske og helst fjerne

discard helt. Derfor har vi bl.a. i næste uge vores workshop om et projekt i Øster-

søen.

En reduktion af discard er til fordel for både fiskere og fiskebestandene. Det må

være sådan, at hvis fiskerne indgår i et pilotprojekt med forbud mod eller væsent-

lig reduktion af discard, så skal vi også sikre, at der er et incitament for fiskerne til

at deltage i sådanne projekter.

Derfor skulle vi gerne have mulighed for at lave en fangstkvote option, altså at der

er en form for kvotepræmie for de lande, der deltager i et projekt.

11. Siden sidst – mælk

Fødevareministeren:

Under siden sidst vil jeg kort nævne, at der på rådsmødet

vil være en frokostdrøftelse om markedssituationen for mælk. Især Tyskland har

store problemer på dette område, og vi har løbende drøftet det på rådsmøderne i

foråret, hvor det tidligere har været et punkt under eventuelt.

Jeg kan som bekendt ikke støtte, at vi genåbner det politiske kompromis om

sundhedstjekket.

Jeg forstår, at sagen også har været drøftet under topmødet, og at der nu ligger

et udkast til topmødekonklusioner om mælk med følgende indhold:

Det Europæiske Råd har drøftet den vanskelige markedssituation for mælk. Det

Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til inden for to måneder at fremlægge

en grundig analyse af markedssituation fulgt af passende forslag for at stabilisere

markedet.

1465

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Lone Dybkjær

betegnede det som interessant, at mælk kan komme op på

topmødet, hvor man til gengæld ikke kan finde penge til klima. Hun ville gerne

vide, hvor meget mælk man taler om.

Fødevareministeren

sagde, at Tyskland ønsker, at vi skal genåbne sund-

hedstjekket og diskutere udfasningen af mælkekvoterne. Det betegnede hun

som helt uhørt, da sundhedstjekket er vedtaget for få måneder siden. Tysker-

ne har fået en mælkefond på 300 mio. euro, og der er også andre muligheder

for at udbetale penge. Regeringen vil gerne være med til at gøre en hel del for

at imødegå de nuværende problemer for mælkeproducenterne, men regerin-

gen vil ikke være med til at diskutere udfasningen af mælkekvoter.

1466

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2953 (miljø) den 25. juni 2009

Dagsordenspunkterne 1-4 og 8 hører under Miljøministeriets ressort og blev

forelagt af miljøministeren.

Dagsordenspunkterne 5 og 6 hører under Klima- og Energiministeriets ressort

og blev på klima- og energiministerens vegne forelagt af miljøministeren.

Miljøministeren:

Der er fire punkter på dagsorden, som vedrører mit ressortom-

råde. Punktet om IPPC vil blive forelagt til forhandlingsoplæg. De 3 øvrige til ori-

entering.

Punkterne om rådskonklusioner vedrørende klimatilpasning og om en EU-

strategidebat om udvikling af EU’s positioner vedrørende en samlet post 2012-

klimaaftale forelægger jeg på vegne af klima- og energiministeren, som ikke kun-

ne være her i dag.

1. Forslag om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og

bekæmpelse af forurening - IPPC) (omarbejdning)

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0844

Rådsmøde 2953 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0844 – bilag 1 (grundnotat af 7/10-08)

KOM (2007) 0844 – bilag 2 (svar på spm. i MPU om BREF-

dokumenterne)

KOM (2007) 0844 – bilag 3 (Miljøministeriets materiale vedr.

direktivet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 302, side 895 (seneste behandling i

EUU 27/2-09)

EUU alm. del (08) – bilag 138, side 454 (behandlet i EUU 28/11-08)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til forhandlingsoplæg.

Formandskabet har lagt op til en politisk enighed om forslaget.

Der er stadig en række tunge udeståender, som skal løses, hvis det skal lykkes

for formandskabet. Der er således stadig mange medlemslande, der ønsker øget

fleksibilitet – både for så vidt angår anvendelsen af BREF-dokumenterne og kra-

vene til de store fyringsanlæg.

Som jeg tidligere har givet udtryk for, støtter jeg Kommissionens forslag, og jeg

synes, det er beklageligt, at så mange medlemslande forsøger at gøre forslaget

mindre ambitiøst.

Jeg vil fortsat gøre alt, hvad jeg kan, for, at BREF-dokumenterne gøres bindende,

så medlemslandene forpligtes til ikke at fastsætte emissionsgrænseværdier, der

overstiger de niveauer, der kan sikres ved anvendelse af den bedst tilgængelige

teknik. Det vil give en klar forbedring af miljøet og samtidig sikre ens konkurren-

cevilkår i EU.

1467

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Men jeg må konstatere, at der ikke er udsigt til et kvalificeret flertal på dette punkt.

En lang række medlemslande insisterer på at få indført undtagelser fra en sådan

forpligtelse. Jeg vil ikke afvise – som led i et samlet tilfredsstillende kompromis –

at acceptere undtagelser. Men det bør i så fald kun være i helt særlige tilfælde –

der er fastlagt i direktivet – at der skal kunne fastsættes emissionsgrænseværdi-

er, der overstiger de niveauer, der er fastsat i BREF-dokumenterne.

Når det drejer sig om emissionsgrænseværdier for kraftvarmeværker og store

fyringsanlæg har jeg støttet og arbejdet for den foreslåede skærpelse af mindste-

kravene. Men igen må jeg konstatere, at der ikke tegner sig et kvalificeret flertal

for Kommissionens forslag. Der er et massivt krav om undtagelser.

Jeg lægger vægt på, at for nye anlæg er der ingen grund til at lave undtagelser.

De må leve op til de skærpede krav. Jeg støtter formandskabets forslag om, at

de skærpede krav skal gælde 2 år efter direktivets vedtagelse.

For de eksisterende anlæg støtter jeg, at de skærpede krav træder i kraft i 2016,

men er indstillet på – som led i et samlet tilfredsstillende kompromis – at accepte-

re et senere tidspunkt. Jeg lægger dog vægt på, at de skærpede krav træder i

kraft så hurtigt som muligt.

Når det drejer sig om undtagelser fra kravet om, at de eksisterende anlæg skal

leve op til de skærpede grænseværdier, lægger jeg vægt på at undgå undtagel-

ser.

Vi må dog erkende, at der ikke kan skabes et kvalificeret flertal for forslaget, uden

at der indføres undtagelser. Jeg vil derfor være indstillet på at acceptere en ud-

fasningsmodel for gamle anlæg, dvs. anlæg godkendt før f.eks. 2002. Sådanne

anlæg kan slippe for at skulle leve op til de nye skærpede krav i 2016, såfremt de

lukkes senest efter 8 år og kun er i brug i et begrænset antal timer i disse 8 år –

og overholder de i dag gældende emissionsnormer.

For mig er det afgørende, at vi fastholder, at forslaget vil føre til en væsentlig for-

bedring af miljøet – dvs. en væsentlig stramning af emissionsgrænseværdierne.

Så er det mindre afgørende, om vi bliver nødt til at acceptere, at vi skal bruge 1 år

eller 2 mere eller mindre, og at gamle anlæg får lov at køre videre i et begrænset

antal timer i en begrænset periode, indtil de lukkes ned.

Kim Mortensen

syntes, det gik den rigtige vej, således at vi får en begræns-

ning af emissionerne. Det er tilfredsstillende, at man skærper kravene til nye

anlæg. Han håbede på, at direktivet herom vil træde i kraft hurtigst muligt.

Han mente imidlertid ikke, det var tilfredsstillende, at man vil slække på kra-

vene til eksisterende anlæg om, at de inden 2016 skal leve op til de nye,

skærpede krav. Det vil i realiteten straffe de lande på økonomien, som lever

op til kravene, at nogle lande som Polen, Italien og Grækenland kommer og

siger, at de ikke har foretaget de nødvendige investeringer og derfor vil have

en udsættelse. Kim Mortensen opfordrede derfor Danmark til at stå fast på

Kommissionens udspil om, at de nye krav skal være opfyldt inden 2016, og

ikke give køb og gå med til en tidsfrist på 2020 eller 2022.

Anne Grete Holmsgaard

nævnte, at der var nogle meget uheldige ting i det,

Parlamentet havde vedtaget, bl.a. at man skulle undtage nogle store industri-

anlæg, hvilket hun gik ud fra at vi var stærkt imod.

1468

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Hun syntes, det var udmærket, at miljøministeren arbejdede for, at BREF-

dokumenterne gøres bindende.

I anledning af det, miljøministeren havde sagt om, at han kunne gå med til, at

de skærpede krav for eksisterende anlæg først træder i kraft på et senere

tidspunkt end 2016, spurgte Anne Grete Holmsgaard, hvor lang miljøministe-

rens elastik er.

Anne Grete Holmsgaard spurgte, om de anlæg, som er godkendt før 2002, og

som skal lukkes inden for et vist antal år og kun er i brug et begrænset antal

timer, er ”stand by” anlæg.

Anne Grete Holmsgaard forstod, at punktet vedrørende større husdyrbrug og

udspredning af gylle på markerne var udgået, og spurgte, om det betyder, at

det ikke er muligt at komme igennem med forslaget.

Miljøministeren

understregede i svaret til Kim Mortensen, at alle anlæg skal

overholde de gældende grænseværdier, og at det, vi tager stilling til, er nye

og skærpede krav. Han mente, forslaget er et godt eksempel på, at EU gør en

markant forskel for at sikre et bedre miljø. Vi taler om en mindskelse af foru-

reningen med op til en tredjedel.

Han forstod meldingen fra partiernes ordførere sådan, at man ønskede, vi

skulle være så restriktive og så stramme som muligt. Det var også det, miljø-

ministeren lagde op til. Men der er brug for et fleksibelt mandat. Derfor lægger

han op til, at vi kommer så tæt på 2016 som overhovedet muligt. Han ville

også lægge op til, at der ikke bliver lavet alle mulige undtagelser. For ham var

det imidlertid afgørende, at vi får vedtaget IPPC-direktivet, fordi det vil have

en så stor effekt.

Miljøministeren bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at vi går imod

Europa-Parlamentets ændringsforslag om at undtage visse store industrian-

læg.

Han kunne ikke præcisere, hvor lang hans elastik var, ved at nævne et be-

stemt årstal. Det må afhænge af forhandlingerne.

Miljøministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at det ikke er specificeret,

hvilke anlæg det drejer sig om, når man taler om anlæg, som er godkendt før

2002. Det kan være ”stand by” anlæg, men det kan også være andre anlæg,

som skal nedlægges inden for en årrække.

Vi har lagt vægt på, at bestemmelserne om større husdyrbrug og gylleud-

spredning skulle være en del af det, men det er det ikke på nuværende tids-

punkt.

Pia Adelsteen

syntes egentlig, miljøministerens oplæg var ganske glimrende,

og udtrykte forståelse for, at man for at opnå de store forbedringer, der ligger i

direktivet, er nødsaget til nogle gange at give lidt. Så Dansk Folkeparti har

ikke nogen problemer med forhandlingsoplægget.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at de anlæg, der er godkendt før 2002,

typisk vil være dem, der er mest forurenende. Hun spurgte, om der er sankti-

oner over for lande, som ikke nedlægger disse anlæg inden for den nævnte 8-

årige periode.

1469

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Kim Mortensen

ville også gerne vide, hvilke garantier vi har for, at disse an-

læg nedlægges. Han var enig med miljøministeren i, at der samlet set er tale

om en væsentlig forbedring, man fastholdt, at miljøministeren burde være lidt

mere skarp.

Miljøministeren

sagde, at hvis landene ikke lukkede anlæggene ned, ville

der komme en åbningsskrivelse fra Kommissionen.

Han forstod godt Kim Mortensens synspunkt og lovede at give opbakning til

Kommissionen og gå ind for en så hurtig indfasning som mulig. Men det var

svært at få direktivet igennem, og derfor havde han brug for et fleksibelt man-

dat. Det er klart, at vi vil kæmpe med næb og kløer for, at direktivet ikke bliver

udvandet.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at der er enighed om, at vi kæmper for, at

der bliver så få undtagelser som muligt, og at vi kæmper for, at ikrafttrædel-

sen skal være så tæt på 2016 som muligt.

Miljøministeren

bekræftede dette.

Lone Dybkjær

bad miljøministeren om at illustrere, hvor stor en miljøforbed-

ring der vil blive tale om.

Miljøministeren

sagde, at det, Kommissionen lægger op til, vil give en for-

bedring på mellem 14 og 35 pct. for SO

og NOx, hvilket må betegnes som en

markant miljøforbedring.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der

ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen

partier havde ytret sig imod det.

2. Forslag om rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden

–

Fremskridtsrapport/Evt. politisk enighed

KOM (2006) 0232

Rådsmøde 2953 – bilag 2 (samlenotat side 27)

KOM (2006) 0232 – bilag 2 (grundnotat af 22/12-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 41, side 66 (seneste behandling i EUU

10/10-08)

EUU alm. del (072) – bilag 78, side 226 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 14/12-07)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til orientering.

Formandskabet har ønsket at opnå politisk enighed på rådsmødet. Det portugisi-

ske og det franske formandskab måtte opgive at nå til politisk enighed om forsla-

get, og der er ikke noget, der tyder på, at det vil lykkes det tjekkiske formandskab.

Sandsynligvis bliver der kun tale om en fremskridtsrapport.

Jeg vil derfor basere mig på det indhentede forhandlingsoplæg fra december

2007 og kan støtte det tjekkiske kompromisforslag, der søger at øge det nationale

råderum.

1470

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

3. Udkast til Rådskonklusioner om grønbog om bioaffald

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0811

Rådsmøde 2953 – bilag 2 (samlenotat side 48)

KOM (2008) 0811 – bilag 1 (MPU’s udtalelse)

KOM (2008) 0811 – bilag 2 (grundnotat af 27/2-09)

KOM (2008) 0811 – bilag 3 (regeringens høringssvar vedr.

grønbogen)

EU-note (08) – E 31 (notat af 9/1-09)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til orientering.

Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner, som opfordrer Kom-

missionen til at overveje behovet for at fastsætte foranstaltninger til forebyggelse

af bionedbrydeligt affald.

Det er vigtigt for regeringen, at man kan opretholde det nuværende høje danske

beskyttelsesniveau for miljø, herunder grundvand og jord samt sundhed. Vi læg-

ger derfor afgørende vægt på, at rådskonklusionerne ikke lægger op til, at med-

lemsstaterne fratages muligheden for selv at regulere kompost af lav kvalitet. Det

ser nu ud til, at et flertal af medlemslandene bakker op om dette synspunkt.

Anne Grete Holmsgaard

kunne se, at der lægges meget lidt vægt på anven-

delsen af bioaffald. Hun pointerede, at det er vigtigt, at så meget som muligt

af det bioforgasses i stedet for blot at blive afbrændt.

Miljøministeren

svarede, at vi generelt har et ønske om, at så meget som

muligt bioforgasses, men teknologien er endnu i sin vorden, og det skal ske

under kontrollerede vilkår og med overholdelse af miljømæssige standarder.

4. Udkast til Rådskonklusioner vedrørende midtvejsevaluering af

implementering af EU’s Biodiversitetshandlingsplan og EU-strategi

for invasive arter

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2953 – bilag 2 (samlenotat side 59)

KOM (2008) 0864 (om midtvejsevaluering af handlingsplan for

biodiversitet)

Miljøministeren:

Sagen vil blive forelagt til orientering.

Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner om retnings-

linjer for Kommissionens videre arbejde med biodiversitetshandlingsplanen.

Jeg er meget tilfreds med, at der fortsat er stor fokus på biodiversitetens vitale

betydning for samfundet, økonomien og et sundt miljø.

1471

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Kim Mortensen

gjorde opmærksom på, at Danmark ikke opfylder biodiversi-

tetshandlingsplanen, hvilket han betegnede som pinligt. Han spurgte, hvad

man gør med de lande, som ikke opfylder planen.

5. Rådskonklusioner: Mod en omfattende EU tilpasningsstrategi

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2953 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Hvidbog om klimaændringer:

KOM (2009) 0147 – bilag 1 (grundnotat af 7/5-09)

Miljøministeren:

Jeg forelægger punkt 5 og 6 på vegne af klima- og energimini-

steren.

Formandskabet har lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner om klimatilpasning

på miljørådsmødet 25. juni 2009. Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kom-

missionens hvidbog om klimatilpasning, som blev offentliggjort i april i år.

Jeg kan oplyse om, at idet forhandlingerne om rådskonklusionerne lidt overra-

skende allerede nu er faldet på plads i Coreper, har formandskabet besluttet at

flytte vedtagelsen til et A punkt på miljørådsmødet. Punktet som sådan figurerer

derfor ikke længere på dagsordenen for rådsmødet.

Med formandens tilladelse kan jeg dog alligevel godt knytte et par kommentarer til

rådskonklusionerne.

Danmark støtter den tofasede tilgang, som Kommissionen har lagt op til, herun-

der at der skal udarbejdes og implementeres en omfattende EU strategi fra 2013,

samt at fase 1 skal lægge grunden hertil. Danmark har arbejdet for, at der allere-

de i fase 1 skal ske en gennemgang af alle relevante politikker med henblik på at

klimasikre disse.

Derudover har Danmark arbejdet for, at der skal være tale om en integreret EU-

tilgang for sektorområder, hvor en effektiv tilpasning til klimaændringen kræver

grænseoverskridende samarbejde, og hvor der er tæt integration på EU-plan

gennem det indre marked og fælles politikker.

Det har også været vigtigt for os, at man anerkender, at den fælles landbrugspoli-

tik kommer til at spille en rolle i forhold til at øge økosystemernes modstandsdyg-

tighed, såkaldt grøn infrastruktur. Der ligger her nogle muligheder for at udnytte

økosystemerne som bufferzoner, som vi i dag ikke er gode nok til at udnytte – og

som uden tvivl vil være langt mere omkostningseffektive end større anlægspro-

jekter.

Vi har også støttet styrkede formuleringer om behovet for finansiering. Det skal

ske via EU-budgettet, særligt fra og med 2014, og offentlige-private partnerskaber

og forsikringsordninger.

Vi kan derfor være godt tilfredse med rådskonklusionerne.

1472

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

6. Klimaændringer: EU's strategidebat om udbygningen af EU's

holdning vedrørende en samlet post 2012-klimaaftale

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2953 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Som udvalget er klar over, har EU’s interne forberedelser til

COP 15 i den seneste tid fokuseret på spørgsmålet om finansiering af en kom-

mende aftale. Uden finansiering fra de rige lande bliver der ingen aftale.

Dette spørgsmål må og skal involvere EU’s finansministre. Det er derfor også

Økofinrådet, der i denne omgang har spillet ind til Det Europæiske Råd, som net-

op i disse timer drøfter bl.a. klimafinansiering.

Formandskabet har sat en drøftelse af det videre arbejde med at udvikle EU’s

positioner frem mod COP 15 på dagsordenen for miljøministerrådet – formentlig i

den erkendelse, at miljøministrene kommer til at trække det store læs henover

efteråret.

Jeg kan oplyse, at vi nu har modtaget et dokument fra formandskabet som oplæg

til drøftelsen. Formandskabet lægger først og fremmest op til, at miljø- og klima-

ministrene samler op på det netop overståede forhandlingsmøde i Bonn. Det sy-

nes jeg selv kan være nyttigt. Dels er det jo miljøministrene og klimaministrene

som har ansvar for de globale forhandlinger, og som derfor bør drøfte det samle-

de billede af forhandlingerne, og på hvilke punkter EU i den kommende tid bør

konkretisere og videreudvikle sine positioner. I den forbindelse kan jeg nævne, at

vi i forbindelse med Det Europæiske Råds møde har presset på for at få videre-

udviklet EU’s position vedrørende finansiering.

Jeg håber, at drøftelsen blandt miljøministrene kan bidrage til at udstikke rammer

for EU’s prioriteringer og forberedelser i efteråret. Fra dansk side har vi derfor

opfordret formandskabet til at gøre debatten blandt miljøministrene fokuseret og

fremadrettet.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at på miljøministrenes rådsmøde i be-

gyndelsen af marts lagde miljøministrene vægt på, at den finansielle bistand,

vi snakker om at ulandene skal have til klimatilpasning og nedbringelse af ud-

slip, skulle være nye og additionelle midler, men dette var ikke med i råds-

konklusionerne fra Økofin, og det var heller ikke med i udkastet til Det Euro-

pæiske Råd. Derfor spurgte hun, hvad strategien er for at presse på for, at der

bliver sagt noget om størrelsen af det finansielle bidrag, og at der bliver sagt

noget om, at det skal være nye og additionelle midler.

Miljøministeren

mente ikke, han kunne redegøre meget bedre herfor, end

statsministeren allerede havde gjort.

Anne Grete Holmsgaard

opfordrede til, at det, der var vedtaget i Bali, kom-

mer med ind, idet vi sender et meget dårligt signal, hvis det ikke kommer med.

1473

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

7. Eventuelt

Miljøministeren:

Med formandens tilladelse vil jeg gerne orientere om, at jeg på

rådsmødet vil gøre kommissæren og ministrene opmærksomme på en ny rapport

om kombinationseffekter, som jeg netop har sendt til mine ministerkolleger og

EU-systemet.

Rapporten handler om cocktaileffekten ved kemikalier, og eksperterne har i rap-

porten anbefalet, at det overvejes at forbedre rammerne for kemikalielovgivningen

i EU, så lovgivningen stiller krav om, at risikoen for kombinationseffekter skal ind-

gå ved alle sikkerhedsvurderinger af kemikalier.

Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi gør noget ved de kombinationseffekter, der

kommer fra den daglige udsættelse af mange kemikalier samtidig.

Jeg opfordrer derfor mine kolleger til, at der inden årets udgang vedtages råds-

konklusioner, som kan give en rettesnor for det videre arbejde i EU med kombina-

tionseffekter.

Benny Engelbrecht

var meget glad for, at regeringen handlede vedrørende

kombinationseffekter.

8. Siden sidst:

a) Orientering om udviklingen i sager ved EF-Domstolen C-288/08

–

Kviksølvholdigt amalgam

EUU alm. del (08) – bilag 14 (notat af 10/10-08 om dansk indlæg

i sagen)

EUU alm. del (08) – bilag 353 (beretning nr. 5 om orientering

vedr. EF-Domstolssager)

Miljøministeren:

Som opfølgning på Europaudvalgets beretning af 30. april 2009

kan jeg oplyse, at der forventes afsagt dom i efteråret i en væsentlig retssag ved

EF-Domstolen, som regeringen intervenerer i.

Sagen drejer sig om svenske regler om forbud mod eksport af kviksølvholdigt

amalgam til tandfyldninger.

Spørgsmålet er, hvorvidt området er udtømmende reguleret ved direktivet om

medicinsk udstyr. Hvis det er udtømmende reguleret her, kan der ikke udstedes

supplerende nationale regler, og så er de svenske regler ulovlige.

Hvis det ikke er udtømmende reguleret i direktivet, er spørgsmålet, om de sven-

ske regler er i strid med traktatens handelshindringsbestemmelser.

Sagen rejser nogle principielle spørgsmål, som også har betydning for Danmark.

Regeringen har på den baggrund afgivet såvel skriftligt som mundtligt indlæg i

sagen.

I indlæggene er der blevet argumenteret for, at direktivet om medicinsk udstyr

ikke er til hinder for, at der indføres nationale regler om forbud mod medicinsk

udstyr, som er begrundet i risiko for miljøet.

1474

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 480: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/6-09

44. Europaudvalgsmøde 19/6 2009

Der er desuden argumenteret for, at forbud mod kviksølv og kviksølvholdige pro-

dukter, herunder forbud mod eksport, generelt er velbegrundet ud fra miljøhensyn

og derfor kan begrundes i henhold til traktatens art. 28-30. Dette gælder også

forbud mod amalgam.

Benny Engelbrecht

henviste til, at man tidligere på ugen havde haft et sam-

råd i Miljøudvalget, hvor der var blevet lovet en række notater. Han mente

ikke, han havde set et notat om konsekvenserne for Danmark.

Miljøministeren

sagde, at notatet om konsekvenserne for Danmark var på

vej over til udvalgene.

1475